KIRKEBLADET MARTS JUNI 2015 NR. 17 GALTEN SKOVBY SKIVHOLME SJELLE SKJØRRING



Relaterede dokumenter
Kom og lyt. Kirkeblad for Egernsund sogn

Forår 2019 Arrangeret af Bramming Sogns Menighedsråd

KIRKEBLADET ØSTER VELLING-HELSTRUP-GRENSTEN SOGNE. Juni, Juli, August 2011

KIRKEKONTAKT HOPTRUP SOGN

Kirkeblad. Øsby og Aarø Kirker. Juni - Juli - August - September Oktober - November

Nr.4. april Kl Kl Kl Kl Kl Dato: Dagen navn Hune Kl. Prædikant Rødhus kl.

Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab

36. årgang Nr. 11 September - oktober - november Goddag og farvel

NØRRE FELDING KIRKEBLAD

KIRKEBLAD SOGNETUR TIL CHRISTIANIA OG CHRISTIANS KIRKEN TORSDAG D. 4 JUNI VOR FRUE & VINDINGE SOGNES PRIS: KR

VESTER HASSING KIRKE. til tro, håb og kærlighed

KIRKEBLAD BREGNINGE - BJERGSTED - ALLESHAVE. 60. årgang * marts - maj 2010

juli august september

Frivillig ved Viby sogn. Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab Kulturelle oplevelser

Malling Kirke og Sognegård

KIRKEBLAD. Restaurering af Langå Kirke FOR LANGÅ OG TORUP SOGNE. Marts - April - Maj 2008 NR. 2

Konfirmand i Mølholm kirke

Kom og lyt. Kirkeblad for Egernsund sogn september til november

Ryde-Handbjerg. Ja, vi skriver kun den 5. maj i dag, 70 året for Danmarks befrielse, men vi har allerede nået to store fester i sognene.

INTRODUKTION. Spisning inde i kirken Skærtorsdag Natgudstjeneste og gravøl Langfredag Solopgangsgudstjenester fra kl. 7.

Nyhedsbrev. august september oktober

4. Årgang Nr. 1 Marts De 3 kirker ØRSTED - SØLLESTED - VEDTOFTE PASTORAT

KIRKEBLADET ØSTER VELLING - HELSTRUP - GRENSTEN SOGNE

Kirkenyt for Tingsted kirke december 2015 samt januar og februar Og lyset skinner i mørket, og mørket fik ikke bugt med det. (Joh.

Velkommen. i Tommerup Indre Mission P R O G R A M. Tommerup Missionshus. Arbejdsgrupper: Bestyrelsen: Missionær: Hjemmeside:

KIRKEBLAD Enderslev-Vråby-Himlingøje

Kirkeblad. Øsby og Aarø Kirker. Maj til september Inde i bladet: Se sommerens program for børn og voksne

Kirkeblad. Øsby og Aarø Kirker. Juni - November 2009

Sdr. Nærå. Juni Juli August Valgmenighed

Tro og ritualer i Folkekirken

K I R K E B L A D E T S C T. M O R T E N S S O G N

KIRKENYT PADESØ SOGN. Påske i Padesø Kirke. 15. årgang Foråret 2013 Nr. 2

KIRKEBLAD Enderslev-Vråby-Himlingøje

Juni - Juli - August KIRKE BLADET. Gislev & Ellested Sogne. Årgang 64

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på

SKT. KNUDS KIRKE. Velkommen i Domkirken

Indvielse af det nye graverhus 1. marts

Hjerk-Harre Kirkeblad December 2017-Februar 2018

Nørremarkskirken Kom-sammeneftermiddage. Spændende foredrag Fællesskab Kaffe Sang

Påske og Pinse. Morgenandagt hver fredag Påske- og midnatsmesse Konfirmationer i Munkebo Kirke Tanke og tro - en foredragsrække MUNKEBO KIRKE

Konfirmand i Mølholm kirke

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Nyt fra menighedsrådet

Torslunde Sogn & Kirke

En sommerfuglekristen

Orø Kirkeblad. Gå i kirke om torsdagen. Nr. 5 september/oktober 2005 årg. 14

Sognebladet. Juni - Juli - August Konfirmander på tur.

BØRN. Foto: Niels Busch. Foto: Thomas H. Nielsen. Foto: Thomas H. Nielsen

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække

Marts i Tagensbo Kirke

Hjerk-Harre Kirkeblad Juni August 2019

Nr.5. Maj Kl Kl Kl Kl Dato: Dagen navn Hune Kl. Prædikant Rødhus kl. Prædikant: Søndag den 10.

Skrydstrup Kirkeblad

KIRKEBLADET ØSTER VELLING - HELSTRUP - GRENSTEN SOGNE

KIRKENYT PADESØ SOGN. Påske i Padesø Kirke. 16. årgang Foråret 2014 Nr. 2

GRUPPE 1: BØNNER GRUPPE 2: SALMER

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Sdr. Nærå. Marts April Maj Juni Valgmenighed

Konfirmationer Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt

KIRKEBLADET ØSTER VELLING - HELSTRUP - GRENSTEN SOGNE

april maj juni Indhold:

SOGNEBLADET. Karrebæk * Fodby Kirker

Nyhedsbrev. uge

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik

Kirkebladet INDHOLD. Sept. - Okt. - Nov årgang nr Sognekalenderen Nyttige adresser Gudstjenester

Arrangementer Vinteren

291 Du som går ud 725 Det dufter lysegrønt læsning: Ap. G. 2,1-11 Evanglium: Joh. 14,15-21

Kirkeblad for Hjerm Sogn

TAGENSBO KIRKES NYHEDSBREV

Kirkeblad. Kirkelig vejviser. for Hjerm Sogn

Kirke og Sogn. På udflugt med Onsdagsforum se side 8-9

HUSBY SDR. NISSUM THORSMINDE KIRKEBLAD

Det er blevet til mange spændende aktiviteter, ud over de kirkelige handlinger, som jeg holder meget af.

KIRKEBLAD. I påskens tegn. Glesborg. Fjellerup

GALTEN. SKOVBY. SKIVHOLME. SJELLE. SKJØRRING. Kirkebladet

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag Tekst. Luk. 24,46-53.

KIRKENYT PADESØ SOGN. Orgelindvielse den 20. september. 17. årgang Efteråret 2015 Nr. 4

TAGENSBO KIRKES NYHEDSBREV

Kirkebladet MINIKONFIRMANDER I VEJBY KONFIRMANDHUS

Januar årg. Nr. 1 P-POSTEN

NYHEDSBREV for resten af august En ny begyndelse

Hjemmesiden har modtaget følgende julehilsner: SlægtsID Hans Eigil Jensen skriver:

Marts april maj Vor Frue dag/mariæ Bebudelse

KIRKEKONTAKT HOPTRUP SOGN

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571

Kom og lyt Kirkeblad for Egernsund sogn juni til august 2006

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække

meget godt at der ikke fandtes facebook eller internet på den tid. For så så disciplene netop med deres egne øjne, i stedet for at lede efter deres

Mandag den 11. marts til lørdag den 16. marts 2013: Holstebro Kredsens Forårsmøder programmer kan fås i Kirken

Så er I her, og i dag er I midtpunkt som I aldrig før har været det, jo måske da I blev født og dagene, der fulgte. Men det kan I jo ikke huske.

VADUM KIRKECENTER 2.KVARTAL 2017 FORÅR

KIRKEBLAD Enderslev-Vråby-Himlingøje

Kirkeblad for Sjørslev-Almind. Almind-Lysgård Pastorat. Nr. 2 april-maj

kirkebladet for hvidovre sogn

Oue Valsgaards kirkeblad juni - august 2015 Valsgaard kirke

Kirkeblad for Bårse og Beldringe sogne

KIRKENYT PADESØ SOGN. Padesø Kirke i december. 17. årgang Vinteren 2014/2015 Nr. 1

KIRKEBLAD FOR LANGÅ OG TORUP SOGNE. NR. 2 Marts, april, maj Årg. 47

Transkript:

KIRKEBLADET MARTS JUNI 2015 NR. 17 GALTEN SKOVBY SKIVHOLME SJELLE SKJØRRING

Kamp må der til... Kamp må der til, skal livet gro, ej kamp blot for dagligt brød, men kamp for frihed i liv og tro - thi evig stilstand er død! Sådan skrev H.V. Kaalund i 1877 i sit digt, Jeg elsker den brogede verden. Han ville understrege, at mennesket har en væsentlig opgave i at blive ved med at kæmpe for det gode i den verden, vi har fået givet. Kaalund var tydeligt inspireret af Grundtvigs livs og menneskesyn: Glæden ved livet som resultatet af Guds skaberværk i troen på, at verden i sit væsens grund er skøn på trods. Kamp må der til. Vi må ikke bare lade stå til og putte os under dynerne eller bag de sikre mure i vores hjem. Der er hele tiden noget at kæmpe for. Da jeg var færdig i gymnasiet for snart 20 år siden, var det mit store ønske at komme på højskole. Men det kostede en masse penge, så der var ikke andet at gøre end at trække i arbejdstøjet. Jeg fik job på en finérfabrik. De samme bevægelser, den samme maskine dag ud og dag ind. En rigtig lærerig oplevelse. For jeg fik øje for noget andet end det, jeg hidtil havde kendt i mit liv. Blandt andet, at vi stadig skal kæmpe for selvfølgeligheder er ikke selvfølgelige! Det gik nemlig langsomt op for mig, at der var forskel på vores løn på den fabrik. En dag fik jeg en af mændenes udbetalinger at se. Og sørme, om ikke den mand, der stod ved den samme maskine og gjorde de samme bevægelser dag ud og dag ind, fik 10 kr. mere i timen end mig! Jeg var chokeret. Tænk sig i et moderne samfund, at vi ikke var kommet længere. Nok er det 20 år siden, men den kære Grundtvig havde da for 150 år siden i sin sang Et jævnt og muntert virksomt liv på jord skrevet om ligeværdighed i borg og hytte. Men det ligeværd var åbenbart ikke nået til min finérfabrik! I år falder Folkekirkens Nødhjælps sogneindsamling søndag den 8. marts. Kvindernes internationale kampdag som de tager op som tema i deres indsamling. Skønt der ikke engang var ligeløn i Danmark for 20 år siden, er vi heldigvis nået rigtig langt i forhold til ligestillingen. Men sådan er det bestemt ikke alle steder i verden. Mange kvinder lider under fysisk og psykisk vold og diskrimination - og de er ofte uvidende om, at de rent faktisk har rettigheder, de ikke udnytter. Folkekirkens Nødhjælp har mange tal, der underbygger den skrævvridning, der er mellem mænd og kvinder i verden: 39.000 kvinder tvinges hver dag til at indgå ægteskab, selvom de er under 18 år; kun 1 ud af 5 af verdens parlamentspladser er besat af kvinde; 1 ud af 3 kvinder udsættes for misbrug eller anden fysisk vold i løbet af deres liv; 70 % af verdens fattigste er kvinder osv. osv. Jeg elsker den brogede verden trods al dens nød og strid - Kaalunds digt går aldrig af mode. Vi må ikke lade dyner og mure holde os nede og inde. Nej, kamp må der til for at fastholde den skønne verden. Laura Gylden-Damgaard Forsidebilledet er af fastetidens altertavle i Galten kirke altertavlen åbnes igen påskedag

GALTEN SOGN Improvisationer over Brandes kunst Galten kirke, torsdag 5. marts kl. 17.00 Morten Ladehoff, som før har gæstet Galten Kirke, har inden for de sidste år manifesteret sig som en af de største danske begavelser udi orgel-improvisationskunsten. I 2014 fik han en finaleplads i verdens mest berømte improvisationskonkurrence i Sint Bavo i Harlem, Holland. En bedrift, der ikke er overgået af andre danskere i hele konkurrencens historie. Morten vil improvisere over Peter Brandes nye dramatiske kunst i Galten Kirke. Giv dit lille barn en gave - tag med til babysalmesang med Tine Mynster Musik skaber glæde og stimulerer det lille barns sanser. Babysalmesangen foregår i kirkerummet og varer en god halv time. Derefter er der kaffe i sognegården. Babysalmesang er for børn i alderen ca. 0-7 måneder og er gratis. Holdet begynder onsdag den 11. marts kl. 9.30. Læs mere på kirkens hjemmeside: www.galtenkirke.dk. Tilmelding til kirkens kontor: galten.folkekirke@gmail.com Kirkekaffe Sognegården umiddelbart efter gudstjenesten 15. marts, 1. maj og 7. juni Sogneindsamling Galten sognegård, søndag den 8. marts kl. 12-15 I år sætter Folkekirkens Nødhjælp i deres landsomspændende indsamling fokus på kvinderne i verdens fattigste lande. Det gør de, fordi den 8. marts er kvindernes internationale kampdag. Årets konfirmander vil gå på gaden med indsamlingsbøsserne så tag godt imod dem. Eller meld dig som indsamler under fanerne og vær med til at gøre en forskel. Kontakt indsamlingsleder Laura Gylden-Damgaard, ldn@km.dk. / 86945105 Stillegudstjeneste Storring kirke, onsdag den 11. marts kl. 19.00 ved præstevikar fra Låsby Christina Kousholt. KirkeMUSIKhøjskole i Skoby Skovby kirke, torsdag d. 12. marts kl. 19.30 Trione Zenobia spiller danske højskolesange og salmer Kirkehøjskole i Storring Tirsdag den 17. marts kl. 14.00 Foredrag ved litteraturforsker Nanna Drejer Selma Lagerlöfs liv og digtning. Læs mere under Skivholme-Sjelle-Skjørring. GALTEN SOGN 3

GALTEN SOGN Menighedsrådsmøder Galten sognegård, onsdage kl. 9.30 Den 25. marts, den 22. april, den 27. maj. Familiegudstjeneste Galten kirke, søndag den 29. marts kl. 10.30 Vi skyder Påsken i gang med en gudstjeneste for store og små. Der vil være palmegrene, påskeæg og en fantastisk påskefortælling. Påskens budskab formidles i børnehøjde gennem musik og billeder. Efter gudstjenesten byder vi årets minikonfirmander velkommen ved en lille frokost i sognegården. Tag dit barn, barnebarn eller naboens barn med i kirke og få en god start på påskeferien. Skærtorsdag Galten kirke og sognegård, torsdag den 2. april kl. 17.00 Kvantespring det er titlen på det nummer, som sangeren Jonas H. Petersen har skrevet om Skærtorsdag. Teksten er skrevet som en fiktiv tale fra Jesus til disciplene, som han midt under maden og vinen rejser sig for at holde for dem. Vi går med ind i det tankeeksperiment og skal som en del af prædikenen høre, hvad der ligger bag titlen Kvantespring og til sidst høre selve nummeret. Efter gudstjenesten er der påskemiddag for alle i sognegården. Maden koster 50 kr. og betales på dagen. Tilmelding senest fredag den 27. marts til enten kirkekontoret eller galten.folkekirke@gmail.com Langfredag Galten kirke, fredag den 3. april kl. 10.30 Tidligere organist ved Sct. Clemens Kirke og Sct. Mortens Kirke i Randers, Ulrik R. Damm, og korist Birgitte Kaas Sørensen har i samarbejde med sognepræst Laura Gylden-Damgaard sat et specielt program sammen til denne Langfredag. Det er blevet til en liturgisk gudstjeneste med rum til eftertanke. Vi skal bl.a. høre et par orgelstykker af Bach og Stainer og flere soli over kendte salmer og satser. Undervejs vil lidelseshistorien blive læst op og der vil være fællessang og stilhed. Påskedag Galten kirke, søndag den 5. april kl. 10.30 Livet vinder over døden og lyset er stærkere end mørket. Påskedag er en fest, hvor vi fejrer opstandelsen og håbet. Derfor er kirken denne søndag pyntet med påskeliljer, ligesom der vil være ekstra musik og solosang. Det er vores egen organist og kirkesanger, Lars Rosenlund Nørremark og Ea Skaaning Andersen, der vil indramme gudstjenesten med smukke toner og sang. I starten af gudstjenesten åbnes vores nye, trefløjede altertavle igen, efter at den har været lukket hele fastetiden. Peter Brandes` opstandne Kristus troner i midten af billedet og hjælper således håbet og lyset på vej denne særlige morgen. Lys i mørket og håb i afmagten Galten sognegård, onsdag den 8. april kl. 19.00 Ole Kamp vil denne aften holde et livsnært og vedkommende foredrag om livet på godt og ondt. Han skriver som optakt til sit foredrag: Indimellem gør livet så ondt, at vi ikke kan andet end at overgive os til smerten og sorgen. Hvordan kommer vi videre? Hvorfor reagerer vi så forskelligt? Findes der en rigtig måde at sørge på? Det er nogle af de spørgsmål, 4 GALTEN SOGN

GALTEN SOGN Ole Kamp vil komme ind på denne aften. Ole Kamp har gennem mange år arbejdet som præst og højskoleforstander. Han har selv været igennem et langt og til tider håbløst kræftforløb, men er vendt tilbage til håbet, glæden og livet. I dag arbejder Ole Kamp som selvstændig konsulent med udvikling og konflikter blandt andet inden for folkekirken. Alle er meget velkomne. Fyraftenskoncert Galten sognegård, torsdag den 9. april. kl. 17.00 Det lille klaver i sognegården er ikke noget koncertinstrument, men Christian Skovgaard Flarup har indvilliget i at tage udfordringen op og vil give en koncert på det alligevel. Christian er en musikalsk blæksprutte. Han er klaversolist par excellence, arbejder som klaverpædagog, komponerer og skriver klaverskoler og sidder i ledelsen af den store internationale klaverkonkurrence i Århus. Christian har med udmærkelse taget den fineste uddannelse som pianist, så der er helt sikkert lagt op til en fremragende koncert. Filmaften med fællesspisning Galten sognegård, tirsdag den 14. april kl. 18.00 Smilet kommer frem på læben, når vi denne aften skal se den finurlige film Lars and the real girl. En historie om, at der ikke nødvendigvis er én løsning på psykiske problemer men et hav og nogle ganske usete. Det gælder om at møde mennesket, hvor det er. Et lille samfund bakker op om at få den venlige, men indelukkede og berøringsangste Lars Lindstrøm med ind i livet og fællesskabet. De tager ham alvorligt, da han en dag fortæller, at han har mødt den eneste ene, Bianca, på nettet. Problemet er bare, at Bianca er en dukke. Tilmelding senest fredag den 10. april til kirkens kontor eller galten.folkekirke@gmail. com. Maden koster 50 kr. Musikforestilling for de mindste Galten kirke, torsdag den 30. april kl. 17.15 Familiegudstjenesten er denne gang byttet ud med et besøg af Esben Nyholm og hans magiske kuffert. Esben Nyholm vil tage os med på en musikalsk, bibelsk rejse. Det skal handle om mirakler. For hvem tror på mirakler i dag? Drengen Fredrik gør, men han har også en magisk flyverdragt og en gammel kuffert, der gemmer på mange mærkelige ting. Kom og oplev, når Frederiks kuffert bliver åbnet den indeholder mange fantasifulde fortællinger og sange om utrolige og forunderlige hændelser. Mirakler om man vil. Store som små. Efter forestillingen er der aftensmad og hygge i sognegården. Maden koster 10 kr. for børn og 25 kr. for voksne. Tilmelding kan ske til og med mandag den 27. april på mail: Galten.folkekirke@gmail.com. Store Bededag Galten kirke, fredag den 1. maj kl. 14.00 Man skal tage sig alvorlig i agt for disse falske og bedrageriske tanker, der siger: Vent lidt, om en times tid vil jeg bede. Jeg må først have det eller det fra hånden. Sådan skriver Luther i et lille skrift til vejledning om bøn og advarer dermed om at fylde livet med det, der er uegentligt og at styrte afsted uden tanke for den grund, vi står på. Men på Store Bededag stopper vi op i fællesskab og tager os tid til bøn og refleksion på baggrund af dagens evangelium og Luthers lille skrift. Efter gudstjenesten er der kirkekaffe i sognegården, hvor vi vil synge nogle af de nye salmer, der er kommet de seneste år og derfor ikke er nået med i salmebogen. Ned fra det høje Galten kirke, søndag den 3. maj kl. 10.30 Denne søndag har vi lokket vores dygtige organist Lars Rosenlund GALTEN SOGN 5

GALTEN SOGN Nørremark ned fra det høje for til gengæld at betræde prædikestolen. Lars har gennem sine mange år som organist hørt ca. 500 prædikener og 800 begravelsestaler og har dermed stor erfaring med lige akkurat den genre. Derudover læser han Idéhistorie på Aarhus Universitet. Fyraftenskoncert Galten kirke, torsdag den 7. maj kl. 17.00 Klaver og violin er en velkendt kombination, men orglet og violinen klæder også hinanden utrolig godt. Det vil den dygtige violinist Louise Drengsgaard Jørgensen og kirkens organist Lars Rosenlund Nørremark sørge for at bevise. Vi begynder i kirken ved orglet, hvorefter vi går over i sognegården og snupper en afdeling ved klaveret. Velkommen til en forårskoncert med spirende og lysegrønne toner og fuglesang med luft under vingerne. Forårssang og forårshumør Galten sognegård, tirsdag den 12. maj kl. 19.00 Det er en god idé at smøre både stemme- og smilebånd forud for den traditionsrige aften med sang af Pernille Troldborg og musik af Lars Rosenlund Nørremark. Vi skal både besynge foråret og høre små, gode anekdoter i aftenens løb. Undervejs vil der blive serveret kaffe og kage. Kristi Himmelfart med Galten Gospel og Swing Galten kirke, torsdag den 14. maj kl. 10.30 Igen i år er Galten Gospel og Swing med, når vi fejrer Kristi Himmelfart i Galten kirke. Galten Gospel og Swing øver året rundt i sognegården, og ved denne gudstjeneste vil de dele deres glæde for gospel og kristen musik med os. Koret formidler det kristne budskab på en helt særlig smittende måde, som passer godt til Kristi Himmelfart, hvor vi netop retter blikket mod himlen og fejrer, at Jesus har levet, men nu forlader jorden igen - for at skabe plads til Ånden. Kunst i kirken Galten kirke, torsdag den 21. maj kl. 16.00 - ca. 17.00 Marie, Marie Marolle Vi krydser fingre for en forårseftermiddag med sol gennem ruderne i kirken. Betina Hjorth Præstegaard og Laura Gylden-Damgaard vil nemlig fortælle om de 10 bud og ikke mindst Peter Brandes fortolkning af dem. Vi vil diskutere forskellige mulige fortolkninger i forsøget på at komme i dybden med vores nye kirkekunst. Undervejs serveres der en kop kaffe ved kirkebænkene. 2. Pinsedag Storring præstegårdshave, mandag den 25. maj kl. 14.00 Vi skal ud i det blå med kaffekurven under armen og campingstolene på slæb. Først er der gudstjeneste ved alle kløverbladets præster og derefter koncert ved de lokale kirkekor. Vel mødt til alle. Vandretur i det sene forår Galten sognegård, søndag den 31. maj kl. 13.00 - ca. 17.00 Vi mødes på parkeringspladsen foran sognegården og fordeler os i bilerne før turen går til Ry. Herfra skal vi vandre de ca. 3 km. til den lille, skønne Alling kirke, hvor stedets præst Erik Bredmose Simonsen vil fortælle om kirkens historie. Undervejs på vandringen synger vi en enkelt sommersalme og hører en lille fortælling. Der vil ved begyndelsen blive udleveret en forfriskning, men kaffen skal man selv medbringe. Turen er i alt 6 km gennem den betagende natur omkring Ry ikke længere end at et par friske børn kan gå med. Tilmelding til kirkens kontor eller galten.folkekirke@gmail. com senest den 26. maj, hvor man skal huske at oplyse, om man har brug for kørelejlighed. 6 GALTEN SOGN

GALTEN SOGN Kirkelige handlinger fra Galten kirke november - december 2014 og januar 2015 Døbte 09.11. Anton Laursen, Lyngfeldvænget 26, Galten 30.11. Rosa Warpe Laursen, Porsevænget 37, Galten 14.12. Theodor Janek Christiansen, Tarmvej 44, Lønborg 14.12. Mille Holmgaard Frederiksen, Agervej 20, Galten 21.12. Liv Nygaard Frederiksen, Havrevej 22 A, Galten 21.12. Lea Nygaard Frederiksen, Havrevej 22 A, Galten 18.01. Kenny Daniel Nedergaard Jørgensen, Præstbrovej 44, Skovby 25.01. Maximus Alexander Botoft Bisbo, Bellisvej 12, Galten Vielser: 10.12. Helene Lausch Ottzen og Henrik Bjerregaard, Silkeborgvej 2, Sorring 20.12. Anja Koed Hansen og Rasmus Sthen Frederiksen, Fortevej 12, Galten Begravelser/Bisættelser: 05.12. Ib Carl Hasselbalch Larsen, Porsevænget 102, Galten, bisat fra Storring Kirke 10.12. Anjel Temirci, Søndergade 29, st. 10, Galten 30.12. Ole Johannes Hjalmar Sem Berglund, Tulstrupvej 76, Ry 30.12. Erna Nedergaard Kirkegaard, Tjørnevej 12B, Galten 08.01. Jens Frederik Hvidbjerg Pedersen, Søndergade 29, st. 2, Galten 14.01. Birthe Nielsen, Søndergade 31 K, Galten 15.01. Else Kjær Jensen, Vestervej 3, st. 13, Hørning 22.01. Kurt Christensen, Porsevænget 2, Galten Kirkelig vejviser Sognepræst Laura Gylden-Damgaard Smedeskovvej 4, 8464 Galten Tlf. 86 94 51 05, ldn@km.dk Træffes ikke mandag Træffes ofte tirsdag fra 10-12 Sognepræst Betina Hjorth Præstegaard Violvej 4, 8680 Ry Tlf. 61 71 34 73 bhpr@km.dk Træffes ikke mandag Menighedsrådsformand Poul Lund Grønningen 2, 8464 Galten Tlf. 61 86 36 68, alpolund@get2net.dk Kirkekontor Sekretær Tenna Harlund Gamborg, Sognegården, Smedeskovvej 2, 8464 Galten Tlf. 86 94 60 05, thg@km.dk Åbningstider: Mandag kl. 9-12 Onsdag kl. 9-15 Torsdag kl. 10-12 Samt efter aftale. www.galtenkirke.dk www.facebook.dk/galtenkirke Al henvendelse ang. kirkegården skal ske til graveren Kirkegårdskontor Graver Bent Kjær Smedeskovvej 2, 8464 Galten Tlf. 30 63 89 58 galten-kirke@mail.dk Kirketjener Bente Eilenberger, Tlf. 23 25 71 88 benteeilenberger@gmail.com Kirkesanger Ea Skaaning Andersen Telefon 30 28 55 01 ea.andersen@outlook.com Organist Lars Rosenlund Nørremark Gammel Munkegade 6, st tv 8000 Århus C Tlf. 25 34 28 49 lars@norremark.dk Husk at synes godt om Galten kirke på Facebook. Så bliver du løbende opdateret om aktuelle arrangementer Scan denne kode og få mere info: GALTEN SOGN 7

SKOVBY SOGN Menighedsrådsmøder Mandag d. 23. marts kl. 19.00 Mandag d. 27. april kl. 19.00 Torsdag d. 28. maj kl. 19.00 Møderne er offentlige og foregår i Skovby Sognehus på Ringvejen 17. Babysalmesang Alle torsdage i marts måned er der babysalmesang for de helt små i Skovby Sognehus fra kl. 11.30-12.00 ved Tine Mynster. Herefter er der pause indtil efteråret. Det' for børn! Gudstjenester for børn, også kaldet spaghettigudstjenester, er korte gudstjenester som foregår på børnenes præmisser. Her er plads til spørgsmål, til bevægelse og til undren, og selvom det mest er for børn, er her også plads til forældre og bedsteforældre. Efter gudstjenesterne er der fællesspisning i Sognehuset på Ringvejen 17. Der er INGEN tilmelding, og det koster blot 25 kr. for voksne mens børn spiser gratis. Sæt kryds i kalenderen onsdag d. 11. marts kl. 17.00, og kom så og hør fortællingen om Den Hjemvendte Søn KirkeMUSIKhøjskole Torsdag d. 12. marts kl. 19.30 i Skovby: Zenobia Med Zenobias koncert i Skovby Kirke afsluttes KirkeMUSIKhøjskolens program for denne gang. Læs mere om Zenobia på www.zenobia.nu Kirkehøjskole Tirsdag d. 17.marts kl 14.00 i Storring: Nanna Drejer om Selma Lagerlöfs liv og digtning. Denne sidste omgang kirkehøjskole med foredrag om Selma Lagerlöfs liv og digtning, bliver uden gudstjeneste men i stedet med eftermiddagssang. Arrangementet varer ca. 2½ time og er som altid med kaffe og ganske gratis. Læs mere i folderen om Kirkehøjskole eller på hjemmesiden www.skovbykirke.dk Musikgudstjeneste Palmesøndag d. 29. marts kl. 14.00 Vi fejrer Påskens indtog med masser af musik i Skovby Kirke. Et fælles korprojekt med Skovby Koret og koret ved kirkerne i Skivholme, Sjelle og Skjørring vil være en af hovedingredienserne i musikgudstjenesten Palmesøndag. Kom glad! Mandagsmøde bliver til påskefrokost Mandag d. 6. april erstattes månedens mandagsmøde med en påskefrokost, således at vi efter at have fejret 2. påskedag i kirken med 8 SKOVBY SOGN

SKOVBY SOGN en gudstjeneste, vil spise sammen i Sognehuset. Sognemoster Karina, vil som altid tage sig godt af os, men af hensyn til maden der skal tilberedes er det nødvendigt med tilmelding. Derfor senest torsdag d. 26. marts kl. 12.00, skal man tilmelde sig ved Karina på tlf: 60 66 47 95. Det koster 40 kr. at spise. Vand, øl og vin kan købes for 5 kr. Det' for børn! Onsdag d. 15. april kl. 17.00 er der igen mulighed for at møde den frække Peter, ved en kort gudstjeneste i børnehøjde, og høre hvad han har på hjerte. Efter gudstjenesterne er der fællesspisning i Sognehuset på Ringvejen 17. Der er INGEN tilmelding, og det koster blot 25 kr. for voksne mens børn spiser gratis. Skovby Korets Forårskoncert d. 21. april kl. 19.00 Kom og hør vårens lyse toner og spirende poesi ved Skovby Korets forårskoncert i Skovby Kirke. Efter koncerten er der kaffe og fællessang i Sognehuset. Arrangementet er ganske gratis. Spisning for seniorer Torsdag 23. april kl. 18.00 indbyder Skovby Menighedsråd atter til fællesspisning for seniorer i Sognehuset, Ringvejen 17. Enlige såvel som par skal være velkomne! Af hensyn til bestilling af mad er det dog nødvendigt med tilmelding senest mandag d. 20. april kl. 12.00 til sognemoster Karina Abilgaard Rasmussen på 60 66 47 95. Det koster 50 kr. at spise. Vand, øl og vin kan købes for 5 kr. Spire- og Børnekor Onsdag d. 6. maj kl. 16.30 holder Spire- og Børnekoret koncert for forældre, søskende og bedsteforældre i Sognehuset. En velfortjent sommerpause venter herefter. SKOVBY SOGN 9

GUDSTJEN MARTS GALTEN MARTS SKOVBY 3. søndag i fasten 8. Søndag LGD 10.30 Sogneindsamling 8. Søndag 10.30-11. Onsdag Stillegudstjeneste i Storring Kirke kl. 19.00 11. Onsdag 17.00 Børnek Nødhjæ Spaghe Stillegu Midtfaste 15. Søndag BHP 10.30 Kirkekaffe 15. Søndag 10.30-17. Tirsdag Kirkehøjskole i Storring kl. 14.00 17. Tirsdag Kirkehø Mariæ Bebudelse 22. Søndag LGD 10.30 22. Søndag 10.30 Palmesøndag 29. Søndag BHP 10.30 Familiegudstjeneste 29. Søndag 14.00 Musikg APRIL GALTEN APRIL SKOVBY Skærtorsdag 2. Torsdag LGD 17.00 Påskemiddag 2. Torsdag 16.00 (TF) Langfredag 3. Fredag LGD 10.30 Liturgisk 3. Fredag - Ingen g Påskedag 5. Søndag BHP 10.30 Altertavlen åbnes. Musik og solosang 5. Søndag 10.30 2. påskedag 6. Mandag BHP 10.30 6. Mandag 10.30 Herefte - 11. Lørdag LGD Konfirmation 9.30 og 11-7.a. - - - 1. s. e. Påske 12. Søndag LGD Konfirmation 9.30 og 11-7.c. 12. Søndag 9.30 (TF) - - - - - 15. Onsdag 17.00 Spaghe 2. s. e. Påske 19. Søndag BHP Konfirmation 9.30 og 11-7.b 19. Søndag 10.30 Børnek 3. s. e. Påske 26. Søndag CM 9.30 26. Søndag 10.30 Skovby - 30. Torsdag LGD/BHP Dåbstræf - - - MAJ GALTEN MAJ SKOVBY Store Bededag 1. Fredag LGD 14.00 Kirkekaffe 1. Fredag 10.00 7.A kon - - - - - 2. Lørdag 10.00 7.C kon 4. s. e. Påske 3. Søndag LGD/LRN 10.30 3. Søndag 10.00 (BHP) 7.B kon 5. s. e. Påske 10. Søndag CM 9.30 10. Søndag 10.30 Børnek Kristi Himmelfarts Dag 14. Torsdag BHP 10.30 Gospel og swing 14. Torsdag - Ingen g 6. s. e. Påske 17. Søndag LGD 10.30 17. Søndag 10.30 Pinsedag 24. Søndag BHP 10.30 24. Søndag 10.30 2. pinsedag 25. Mandag CM 14.00 Friluftsgudstjeneste i Storring 25. Mandag 14.00 Frilufts Trinitatis 31. Søndag LGD 10.30 31. Søndag 9.30 (TF) JUNI GALTEN JUNI SKOVBY 1. s. e. Trinitatis 7. Søndag LGD 10.30 Kirkekaffe 7. Søndag 10.30 2. s. e. Trinitatis 14. Søndag LGD 10.30 14. Søndag 10.30 LGD = Laura Gylden-Damgaard BHP = Betina Hjorth Præstegaard LNR = Line Nilsson Ravn 10 GUDSTJENESTELISTE

ESTELISTE MARTS SKIVHOLME SJELLE SKJØRRING oret medvirker + indsamling til Folkekirkens lp ttigudstjeneste dstjeneste i Storring Kirke kl. 19.00 8. Søndag - 10.30-11. Onsdag Stillegudstjeneste i Storring Kirke kl. 19.00 15. Søndag - - 9.30 (LNR) jskole i Storring kl. 14.00 17. Tirsdag Kirkehøjskole i Storring kl. 14.00 22. Søndag 14.00 (minikonfirmander) 10.30 - udstjeneste 29. Søndag 10.30 (musikgudstjeneste) - - APRIL SKIVHOLME SJELLE SKJØRRING 2. Torsdag - - 19.00 udstjeneste, her henvises til anden kirke 3. Fredag - 10.30 (liturgisk) - - 5. Søndag 10.30-9.00 r påskefrokost - tilmelding nødvendig 6. Mandag - 9.30 (LNR) - - - - - 12. Søndag - - 10.30 ttigudstjeneste - - - - oret medvirker 19. Søndag 9.30 (LNR) - - Koret medvirker 26. Søndag - 10.30 - - - - - MAJ SKIVHOLME SJELLE SKJØRRING firmeres 1. Fredag 10.30 - - firmeres - - - - firmeres (BHP) 3. Søndag - 10.30 (Konfirmation) - oret medvirker 10. Søndag 9.30 og 11.00 (konfirmationer) - - udstjeneste, her henvises til anden kirke 14. Torsdag - - 9.30 (BHP) 17. Søndag 10.30 - - 24. Søndag 9.00 10.30 - gudstjeneste i Storring kl. 14.00 25. Mandag Friluftsgudstjeneste i Storring kl. 14.00-10.30 (konfirmation) 31. Søndag - - 10.30 JUNI SKIVHOLME SJELLE SKJØRRING 7. Søndag 10.30 - - 14. Søndag - 9.30 (LNR) - TF = Thomas Frøkjær CM = Carsten Marvig GUDSTJENESTELISTE 11

SKOVBY SOGN Friluftsgudstjeneste 2. pinsedag Mandag d. 25. maj kl. 14.00 fejrer vi traditionen tro 2.pinsedag med en gudstjeneste i naturen. Denne gang er det Storring præstegårdshave, der vil danne rammen om en eftermiddag med sang, musik og samvær. Endnu engang vil korene fra Kløverbladet medvirke, så glæd dig og sæt så kryds i kalenderen. Der kan læses mere i dagspressen når tiden sig nærmer. Kirketuren 2015 Onsdag d. 3. juni kl. 17.00 følger vi i St. St. Blichers fodspor. På turen til Lysgaard Kirke og E Bindstouw, vil vi se og høre om St. St. Blicher, medens vi kører forbi flere lokaliteter kendt fra hans noveller. Vi skal møde Jens Mortensen Knækkeborg, en lokal fortæller hvis slægt har boet på egnen i flere generationer. Han vil fortælle om Lysgaard kirke og E Bindstouws oprindelse og om de traditionsrige Bindstouws aftener i Lysgaard Kirke. Vi vil nok også høre lidt af egnens jyske dialekt. Undervejs vil vi gøre holdt og nyde den storslåede udsigt fra Lyshøj med Blicherstenen, hvorfra der også vil blive fortalt. Endelig vil vi nyde kaffen på Niels Bugges Kro i Dollerup Bakker. Opsamling følgende steder: Skovby Brugs, Skovby Børnehave og Sognehuset ved Skovby Kirke. Tilmelding til sekretær, Tenna Harlund Gamborg på tlf. 86 94 60 05 senest onsdag d. 20. maj efter først til mølle -princippet. 12 SKOVBY SOGN

SKOVBY SOGN MEDDELSELSE I uge 26, 27 og 28 vil orglet i Skovby Kirke ikke kunne bruges, idet der skal nye tangenter på, hvorfor der vil blive spillet på klaver til gudstjenesterne i denne periode. Demenscafe Den sidste mandag i hver måned, afholder Ældre Sagen, Demenscafe i Sognehuset på Ringvejen 17, Skovby fra kl. 15.00-17-00. Cafeen er for mennesker med hukommelsesproblemer samt deres pårørende, familie og venner, og formålet er socialt samvær, erfaringsudveksling samt gensidig støtte og forståelse. Der er ingen tilmelding og der kan købes kaffe+kage til 20.00 kr. Sæt kryds ved følgende datoer: 30. marts, 27. april, 29. juni. Bemærk ingen cafe i maj pga. pinsen. SKOVBY SOGN 13

SKOVBY SOGN Kirkelige handlinger ved Skovby Kirke oktober, november og december 2014 Dåb: 05.10. Victor Kent Almskou, Smedevænget 49, Skovby 05.10. Ella Frederikke Snedker Skovby, Mosagervænget 48, Skovby 12.10. Mathias Fjord Haumann Christiansen, Edelhoffvej 2 A, 1. tv., Harlev J 12.10. Eva Marie Falk Andersen, Mølletoften 4, Skovby 25.10. Emmelie Sofia Kragelund Wittrup, Nørregade 30, 1. sal, Galten 26.10. Stella Holmgård Rosser, Niels Bohrs Allé 20, Skovby 26.10. Mila Pihl Hejlskov, H. C. Ørsteds Allé 31, Skovby 16.11. Ida Mohr Drivsholm, Schødtsmindevej 10, Skovby 23.11. Robert Sejr Damborg-Nielsen, Engparken 40, Skovby 21.12. Storm Damsgaard Jørgensen, Niels Bohrs Allé 6, Skovby Vielser: 11.10. Nille Bonde Jensen og Martin Weibel, H. C. Ørsteds Allé 33, Skovby 25.10. Natasja Kragelund Petersen og Chris Wittrup, Nørregade 30, 1. sal, Galten Velsignelser: 22.11. Anette Hvass Iversen og Åge Iversen, Hørupholmvej 5, Kjellerup Dødsfald/Begravelser/ bisættelser: 11.10. John Ib Laursen, Skovbyparken 25, Skovby 23.12. Kirstine Frederikke Sørensen, Højgårdsparken 27, Skovby Kirkelig vejviser Sognepræst: Line Nilsson Ravn Kontor: Ringvejen 17, 8464 Galten Tlf. 86 94 60 61, e-mail: lnr@km.dk Privat: Niels Bohrs Alle 4, 8464 Galten Fredag er fridag for alle kirkens ansatte. Kirkekontor Sekretær Tenna Harlund Gamborg, Sognegården, Smedeskovvej 2, 8464 Galten Tlf. 86 94 60 05 Mail:thg@km.dk Åbningstider: Mandag kl. 9-12 Onsdag kl. 9-15 Torsdag kl. 10-12 Samt efter aftale. Organist: Anne-Marie Elbech, Tlf. 86 95 44 87 E-mail: anne.marie.elbech@ skolekom.dk Graver: Åge Iversen Tlf. 23 49 03 61 E-mail: graverenskovby@gmail.com Kirkesanger: Helene Eiler Ernst Tlf. 27 12 58 13 E-mail: kontakt@heleneernst.dk Menighedsrådsformand Anders Lindberg Tlf. 40 59 50 76, e-mail: kianli@mail.tele.dk 14 SKOVBY SOGN

SKIVHOLME SJELLE SKJØRRING SOGNE... og julen varer lige til påske I hvert fald gør minderne om den TV- transmitterede juleaftensgudstjeneste fra Skivholme Kirke det for nogle af os. Mindst til påske! Tak til alle, der var med til at gøre gudstjenesten mulig og så vellykket, som den blev. Til kirkepersonalet, som i en i forvejen travl december med mange arrangementer alligevel fandt tid og overskud til de mange praktiske opgaver, som følger med, når man får besøg af fjernsynet. Og til de frivillige, som har hjulpet til på forskellig vis. Foto: Thomas Frøkjær En stor tak til organist og korleder Thomas Christiansen og hele det dygtige og ambitiøse i dagens anledning lettere udvidede kirkekor og de to akkompagnerende musikere. Tak til alle jer, som mødte op i kirken, og som var med til - med sang, nærvær og smil på læben - at skabe en helt sublim landsbykirke juleaftensgudstjeneste-stemning. Og til alle jer, som fulgte med foran skærmene derhjemme og som efterfølgende har sendt hilsner og kommenteret gudstjenesten og talt pænt om den. De hilsner og kommentarer har glædet og varmet mere, end I sikkert aner. Foto: Geert Mikkelsen Jeg synes, vi i Skivholme og hele nærområdet har grund til at være både glade og stolte. I første omgang over, at DR havde så meget tillid til os, at de vovede at tilbyde os gudstjenesten. Og dernæst over, at vi ved at løfte i flok har fået sat Skivholme på landkortet - og fået vist vores smukke kirke frem for adskillige tusinde mennesker over det ganske land. Har du endnu ikke set gudstjenesten eller ønsker du at gense den, så ligger den på DR s hjemmeside: DR-kirken/gudstjeneste- i-dr-kirken frem til den 24. marts. En messing-kirkebøsse fortæller For nyligt havde konfirmanderne temadag om kirken, hvor de stiftede bekendtskab med kirken og dens ansatte. En af dagens opgaver gik ud på, at hver af konfirmanderne skulle vælge et stykke interiør fra SKIVHOLME SJELLE SKJØRRING SOGNE 15

SKIVHOLME SJELLE SKJØRRING SOGNE Foto: Thomas Frøkjær kirken og digte en historie om det. Ellen Rask Bøgh valgte kirkebøssen og skrev følgende: Jeg er en kirkebøsse. En kirkebøsse, der har samlet mange penge sammen i løbet af årene. Det er jeg ret stolt af. Jeg har både samlet ind til hjemløse her i Danmark og til fattige børn i Afrika og mange andre indsamlinger. Jeg er lavet af messing og bliver jævnligt pudset. Det kildrer og er næsten ikke til at holde ud. Jeg har stået her i omkring 300 år, men jeg kan sagtens klare mosten. Nogle vil sige, at jeg er gammel, men jeg er blevet passet og plejet godt, så jeg er stadig ung af en bøsse at være. En gang var der en lille pige, der lagde en tegning af en giraf ned i mig. Den blev sendt med ned til Afrika og har sikkert overrasket en lille dreng eller pige. Der var også en gang, hvor en dreng troede, jeg var en skraldespand og puttede sit tyggegummi ned i mig. Det var meget svært at få ud igen, og alle pengene klistrede totalt sammen. Men tyggegummiet blev pillet fra, og pengene blev sendt videre. Men nu må jeg smutte. Der kommer nogen herover. Jeg tror, de har penge med til mig.... Påskebilleder Midt i marts har konfirmanderne en temadag om påsken, hvor de bl.a. vil lave billed-collager over nogle af påskens begivenheder. Billederne vil blive udstillet i Skivholme og Skjørring Kirke påsken over. Her nedenfor to påskebilleder fra hvælvingerne i Skivholme Kirke malet for 512 år siden! Foto: Geert Mikkelsen Årets konfirmander Følgende skal konfirmeres i Sjelle Kirke søndag den 3. maj kl. 10.30: Mads Hyrkäs Clausen, Glentevænget 22, Galten Viktor Peterslund Edlefsen, Højagerparken 4, Sabro Sophie Finderup, Bøgevænget 15, Galten Mathilde Hanberg Høeg, Voldbyvej 61, Sjelle Henry William Venø Jakobsen, Rohde 1, Skjørring Emma Høgh Jensen, Smedevænget 54, Skovby Cecilie Maria Rennison Keblovszki, Lyngfeldvænget 9, Galten Laura Kulas, Fortevej 8, Galten Gustav Bay Nielsen, Christinedahlsvej 52, Skovby Emma Nisker, Tunøvej 6, Skovby Rikke Hedegaard Rasmussen, Præstdam 28, Galten Sophia Viola Rohbrahn, Skolevej 24, Galten Louise Holch Rydahl, Rødlundvej 220 C, Harlev Signe Haurum Dahl Schriver, Bøgebakken 7, Harlev Emilie Børsting Steffensen, Damkærvej 1, Harlev Nina Vaarmark, Stationsvej 25, Herskind Manja Rosfeldt Statager Vandborg, Toustrup Stationsvej 35, Sporup Nikolaj Flarup Wodstrup, Rugvej 14, Galten Signe Skyldahl Mortensen, Porskjærvej 31, Galten 16 SKIVHOLME SJELLE SKJØRRING SOGNE

SKIVHOLME SJELLE SKJØRRING SOGNE Følgende skal konfirmeres i Skivholme Kirke søndag den 10. maj kl. 9.30: Christian Aggerholm Andersen, Præstemarken 6, Skivholme Ellen Rask Bøgh, Langelinie 53, Herskind Axel Balman Gravgaard, Voldbyvej 83, Sjelle Johannes Bjørnsen Hansen, Hirsevænget 98 B, Galten Mathilde Skorstengaard Hegelund, Voldbyvej 78, Sjelle Tobias Harry Jensen, Vibevænget 51, Herskind Simon Hoffmeister Jensen, Ladingvej 27, Skivholme Frida Biering Krogh, Skyttehusvej 2 B, Skivholme Mette Gilling Pedersen, Fuglevænget 31, Herskind Frederikke Sebald Sørensen, Ladingvej 29, Skivholme Følgende skal konfirmeres i Skivholme Kirke søndag den 10. maj kl. 11.00: Frederik Maagaard Andersen, Eshøjvej 40, Skivholme Bolette Bendixen, Hedevej 20, Herskind Hede, Christine Louise Larsen Brown, Kappelsdal 23 B, Hammel Tobias Møller Fogh, Præstemarken 4, Skivholme Kasper Frandsen, Tilst Vestervej 43, Tilst Luna Vestergaard Heitmann, Fuglevænget 10, Herskind Emma Hampe Kring, Lærkevænget 7, Herskind Julie Thuesen Madsen, Vibevænget 27, Herskind Andreas Giessing Nielsen, Brombærvænget 1, Skovby Thomas Birkedal Olsen, Samsøvej 2, Skovby Følgende skal konfirmeres i Skjørring Kirke 2. pinsedag, mandag den 25. maj kl. 10.30: Anja Jantzen, Langelinie 26, Skjørring Mette Jantzen, Langelinie 26, Skjørring Bæreposer beregnet til telegrammer og blomster til konfirmanderne vil være stillet frem i Sjelle Kirke, Skjørring Kirke og sognegården i Skivholme. Der vil være adgang hertil ca. en time før gudstjenesten. Stillegudstjeneste Onsdag den 11. marts kl. 19.00 er der stillegudstjeneste i Storring Kirke ved præstevikar Christina Kousholt. Alle er velkomne! Zenobia Musiktrioen med det fine navn Zenobia aflægger besøg i vores fælles KirkeMUSIKhøjskole torsdag den 12. marts kl. 19.30. Koncerten, som finder sted i Skovby Kirke, byder på nye, spændende fortolkninger af danske viser og sange. Læs mere om koncerten i Kirke- MUSIKhøjskolefolderen og på vores hjemmeside. Selma Lagerlöfs liv og digtning Tirsdag den 17. marts kl. 14.00 slutter vi kirkehøjskole-sæsonen af med foredrag i Storring. Vi begynder undtagelsesvis ikke med gudstjeneste i kirken men med fællessang og kaffebord i sognegården. Derefter er der lysbilledforedrag om Selma Lagerlöf ved litteraturforsker Nanna Drejer. Selma Lagerlöf (1858-1940) blev født på den lille herregård Mårbacka i Värmland. Hun uddannede sig til lærerinde, men det blev forfattergerningen, der fyldte hendes liv. I 1909 fik hun således nobelprisen i litteratur. Selma Lagerlöfs forfatterskab er et af de mest bibelinfiltrerede forfatterskaber i verdenslitteraturen og udstiller forfatterens kristne tro. Hendes kristne budskab til os er, at vi skal gå Guds veje og lade vores sjæl komme til modenhed, inden den skal høstes. For Selma Lagerlöf var troen en Guds gave den største af alle Guds velgerninger. SKIVHOLME SJELLE SKJØRRING SOGNE 17

SKIVHOLME SJELLE SKJØRRING SOGNE Hyggeeftermiddage i sognegården Med julen og det meste af vinteren lagt bag os, er det igen blevet tid til at mødes i sognegården til et par hyggeeftermiddage med kaffe, sang og snak nærmere bestemt torsdag den 19. marts og torsdag den 16. april, begge gange kl. 14.30. Alle er meget velkomne uanset alder og bosted. (Har du et eller andet spændende eller tankevækkende, du gerne vil dele med selskabet, så varsko tovholder Eva Bach tlf. 86 95 41 30 om det. Så er jeg sikker på, hun kan finde en tid til det). Palmesøndag med sang og musik Vi fejrer påskens indtog med masser af musik. Et stort fælles korprojekt mellem vort eget kirkekor og Skovby Koret vil være en af ingredienserne i gudstjenesten palmesøndag, den 29. marts kl. 10.30. Påskens og Foto: Helene Eiler Ernst vårens skønne toner vil flyde, og spirende poesi vil lyde. Foruden sang og musik vil gudstjenesten også indeholde læsninger, bønner, trosbekendelsen og velsignelsen. Glæd jer det bliver stort og flot! Helene Eiler Ernst, Thomas Christiansen og Thomas Frøkjær Gudstjeneste i det grønne Storring Præstegårdshave er denne gang rammen om Kløverbladets fælles friluftsgudstjeneste 2. pinsedag, mandag den 25. maj kl. 14.00. Præsterne hjælper hinanden med gudstjenesten. Det eneste, du skal sørge for, er et siddeunderlag og eventuelt en kaffekurv med lidt godter i. Efter gudstjenesten gentager vi de seneste års korsucces, idet Kløverbladets tre voksenkor fra Skovby, Storring-Stjær og Skivholme-Sjelle- Skjørring vil underholde os med glade forårs- og sommersange i år under ledelse af Thomas Christiansen. Foto: Geert Mikkelsen Foto: Geert Mikkelsen På sognetur ud i det blå Den sædvanligvis populære sogneudflugt finder denne gang sted søndag den 31. maj og går i første omgang til EL-museet ved Tange. Her bliver vi vist rundt og får fortalt om brugen af elektricitet i hverdagen. Når vi er blevet tørre i halsen af at stille spørgsmål til rundviseren, kører vi til Svostrup Kro og får kaffe og håber jeg lagkage ;-) På hjemvejen gør vi holdt ved Tvilum Kirke, som tidligere har været en del af et Augustiner munkekloster, der blev grundlagt i 1250. Der er afgang fra Skjørring Kirke kl. 12.30, hvorefter bussen samler deltagere op ved dammen øst for Sjelle Kirke, ved Herskind Brugs, Skivholme Kirke og ved Skivholmevej i Skivholme. Forventet hjemkomst ca. kl. 18. Tilmelding til Jette Lassen, tlf. 41 26 41 29 eller mail: graverjette@live.dk senest fredag d. 22 maj. Aktivitetsudvalget og Thomas Frøkjær 18 SKIVHOLME SJELLE SKJØRRING SOGNE

SKIVHOLME SJELLE SKJØRRING SOGNE Kirkelige handlinger siden sidst Skivholme Kirke: Døbte: 02.11 Elias Rosendal Esser, Mindevej 4, Sjelle 30.11 Magnus Henning Jensen, Tværvej 9, Nykøbing S 11.01 Valdemar Emil Oldenborg, Blomsterparken 15, Herskind 01.02 Oliver Esmarch Strøh Steensen, Schødtsmindevej 21, Skovby 01.02 Nicklas Vest Rohde Rønnebech, Skivholmevej 81, Skivholme Bisatte: 25.11 Erik Andreas Andreassen, Fuglevænget 14, Herskind 28.11 Elna Højlund Nielsen, Tulstrupvej 76, Ry 19.12 Georg Petersen Skøtt, Hedevej 21, Herskind Hede 16.01 Kirsten Laila Maria Bach Sørensen, Landsbyvænget 19 D, Herskind (bisat fra Knebel Kirke) Sjelle Kirke: Begravet: 08.01 Karla Krista Hasager, Kirsebærvænget 51, Skovby Skjørring Kirke: Døbte: 09.11 Aron Sigurdur Sørensen, Fortegården 3, Galten 18.01 Luna Vestergaard Heitmann, Fuglevænget 10, Herskind Bisat: 14.11 Anne Ellekjær Hansen, Skjørringvej 101, Skjørring Kirkelig vejviser www.skivholmekirke.dk www.sjellekirke.dk www.skjørringkirke.dk Sognepræst Thomas Frøkjær Ladingvej 20, 8464 Galten. Tlf. 86 95 40 13, Sms 22 46 94 64 E-mail: ThFr@km.dk Træffes bedst: tirsdag-fredag kl. 12.00-13.30 og efter aftale Menighedsrådsformand Ole Jensen Tlf. 86 95 45 08 Kirkekontor Sekretær Tenna Harlund Gamborg, Sognegården, Smedeskovvej 2, 8464 Galten Tlf. 86 94 60 05, mail:thg@km.dk Åbningstider: Mandag kl. 9-12 Onsdag kl. 9-15 Torsdag kl. 10-12 Samt efter aftale. Organist og korleder Thomas Christiansen, Tlf. 51 35 10 70 Mail: thomas.pianist@gmail.com Graver Skivholme Kirke: Anders Lindegaard Tlf. 86 95 45 01 el. 30 31 35 05 Træffes normalt ikke mandag Graver Sjelle Kirke: Jørn Jensen Voldbyvej 65, 8464 Galten. Tlf. 86 95 44 38 Træffes normalt ikke fredag Graver Skjørring Kirke: Jette Lassen, Østre Skolevej 1, 8464 Galten Tlf. 86 94 40 89 Træffes normalt ikke mandag Scan denne kode og få mere info om kirkerne: SKIVHOLME SJELLE SKJØRRING SOGNE 19

Kirkelig vejviser hvad gør man? Ved fødsel Et barns fødsels skal anmeldes senest 14 dage efter fødslen. Sædvanligvis foretager jordemoren anmeldelsen, men er fødslen sket uden jordemor/ved hjemmefødsel, skal forældrene anmelde fødslen. Du kan anmelde via blanketten Fødselsanmeldelse, som findes på www.personregistrering.dk. Hvis forældrene ikke er gift, kan vedlægges omsorgs- og ansvarserklæring. Ved dåb Forældrene henvender sig til præsten og aftaler kirke og tidspunkt for dåben. Nærmere aftale om dåbshandlingen, barnets navn og faddere (mindst 3) fin der sted i præstegården, eller ved at præsten kommer på besøg i hjemmet. Efter dåben udleveres dåbsattest. Ved navngivelse uden dåb Skal et barn navngives uden dåb, sker dette også ved anmeldelse til sognepræsten / kirkekontoret. Her udfær diges en navneattest for barnet. N.B: Et barn skal have et navn senest 6 måneder efter fødslen. Ved kirkelig vielse Vielsesdato aftales med præsten. Derpå kontaktes vielseskontoret i bopæls kommunen, som udsteder en prøvelses-attest. Prøvelsesattest og dåbsattester medbringes til en samtale med præsten om vielsen. Gudstjenester på plejecenter Tjørnehaven Torsdag den 12. marts Torsdag den 26. marts Torsdag den 9. april Torsdag den 23. april Torsdag den 7. maj Torsdag den 21. maj Torsdag den 4. juni Torsdag den 18. juni Laura Gylden-Damgaard (altergang) Line Nilsson Ravn Carsten Marvig (altergang) Thomas Frøkjær Laura Gylden-Damgaard (altergang) Betina Hjorth Præstegaard Line Nilsson Ravn (altergang) Carsten Marvig Ved begravelse/bisættelse Anmeldelse af dødsfald skal ske til sognepræsten/kirkekontoret i afdødes bopælssogn senest 2 hverdage efter dødsfaldet. Blanket til anmeldelse udleveres af lægen, bedemanden eller præsten, som er behjælpelig med ud fyldelsen, hvis det ønskes. Ved kirkelig begravelse/bisættelse aftales tidspunkt, salmer m.m. med præsten. Aftale vedrørende gravsted træffes med graveren. Begravelse eller ligbrænding skal normalt ske senest 8 dage efter dødsfaldet. TAXA 86 51 00 00 Ældre og gangbesværede er meget velkomne til at bestille gratis taxa til og fra gudstjenester og kirkelige arrangementer. Kontakt venligst Skanderborg Taxa helst dagen før. Gudstjenester på Bøgehaven Tirsdag den 7. april Tirsdag den 5. maj Tirsdag den 2. juni Betina Hjorth Præstegaard Thomas Frøkjær Laura Gylden-Damgaard