kirkeblad HERRINGE & GESTELEV maj - juni - juli - august 2015 Forside: Sommerudflugt med den Sydfynske veteranjernbane d. 19/5 (se inde i bladet ) Kirkebladet udg. af Herringe og Gestelev menighedsråd og red. af præsten
K o m m e n d e a r r a n g e m e n t e r : SOGNEUDFLUGT tirsdag d. 19/5 med den sydfynske veteranjernbane til billedhugger Keld Moseholms værksted i Faaborg. Busafgang 12.30 fra Gestelev, 12.45 fra Herringe. Først skal vi se værkstedet, herefter går turen med Veteranjernbane fra Faaborg til Korinth, med indlagt kaffe kage stop undervejs. Hjemkomst ca. 17.30 Alle er velkomne. Tilmelding senest tirsdag d. 12/5 til Kamille, 62621363 eller per mail kany@km.dk DE UNGE INDTAGER KIRKEN SØNDAG d. 7/6 kl. 17.00 i Herringe kirke En søndag om året er der larm i kirken, det er den første søndag i juni. I år kommer den fine og lidt larmende band Fazon og spiller. Årets konfirmander dækker op til FÆLLESSPISNING med grill efter gudstjenesten. Medbring tilbehør, kød, og evt. service. Drikkevarer kan købes. INDSKRIVNING til konfirmationsforberedelse 2014-2015 samme dag. Efter gudstjenesten er der indskrivning for alle fra Herringe og Gestelev der skal gå til præst efter sommerferien. Som udgangspunkt skal man konfirmeres i det sogn man bor i. Men der er tradition for at børnene fra Rudme Friskole konfirmeres i Herringe kirke, hvis de ønsker det.
PINSEHISTORIER og tromme SØNDAG d. 24/5 Kl. 10.00 i Gestelev Kirke og kl. 16.00 i Herringe kirke. For voksne og børn fortælles der historier. Ludvig Holde Søndergaard spiller på tromme til gudstjenesterne. FRILUFTSGUDSTJENESTE 2. pinsedag. d. 25/5 kl. 11.00 i Sdr Nærå præstegårdsgave, kirkevej 20, Årslev. Fælles gudstjeneste under åben himmel for hele provstiet. Efter gudstjenesten er der frokost i det grønne. Medbring madkurv, tæppe eller stol. I tilfælde af regnvejr holdes gudstjenesten i Sdr. Nærå kirke. Vi anbefaler at der aftales fælles kørsel. FOLKEKOR. Det er stadig muligt at tilmelde sig folkekoret der synger til gudstjenesten i det fri. Koret øver torsdag d. 21. maj kl. 19-21 i Kirke-laden, Kirkevej 20, Årslev. Tilmelding snarest til organist Ulla Poulsen tlf. 20 32 01 52 eller mail up@hoerlyck-jessen.dk KONCERT og picnic d. 31/5 i Gestelev kirke. Søndag d. 31/5 kl. 19.00 er der koncert i kirken med den den meget originale og smukt spillende duo SheppardKarlson der spiller Nordic Noir musik, tvivlens salmer for fuld udblæsning. (se mere bagerst bladet). Efter koncerten er der brød ost og vin i våbenhuset, og mulighed for en snak med musikerne. LÆGMANDSPRÆDIKEN søndag d. 28/6 kl. 17.00 I Herringe kirke. For anden gang har vi inviteret én fra sognet til at komme og prædike over dagens tekst set fra hendes perspektiv. Denne gang er der lærer og møbelarkitekt Karen Mortensen der prædiker. Efter gudstjenesten er der brød, ost og vin - og snak. Fælles SOMMERFROKOST d. 19/7 kl. 12.00 i Herringe Kirke. Efter tjenesten er der fælles sommerfrokost i præstegårdshaven for dem der
er hjemme. Betalt 25 kr. eller medbring en ret (skriv gerne en mail hvad du tager med). Alle er velkomne. Sommerhøjmesser i sommertiden nyder vi at kirken får lov at ligge, og ligge køligt hen i de varme dage. Om der kommer mange eller få det er lige meget, eller lige godt. Men for dem der kommer vil der være lidt særligt, lidt musik, en nabo der læser en tekst højt, stilhed efter prædikene n. Måske er én kommet med buketter til alteret eller har bagt en kage til efter gudstjenesten. Det annonceres på nettet på Rudme.org i Herringe og på maillisten i Gestelev og her kan man skrive tilbage om man vil komme med blomster, kage eller andet. KN Stilhed er også en disciplin kirken som alle andre har forsømt i de seneste år. Der tales meget til en gudstjeneste. Og nogle gange så meget at tankerne slet ikke når at falde til ro. Men stilhed er også en kunst, på den måde at stilhed kan give rum for et mylder af tanker som larmer mere end en motorvej. Kunne kirken blive bedre til at tænke stilheden med ind i gudstjenesten. Det vil jeg overveje. Uden at vi behøver dele os op i dem der er til ord, og dem der er til stilhed. Stilhed er vel derfra verden vokser frem. Og ordene er så bladene, der folder sig ud og er friske. Så bliver de støvede. Og til sidst visner de og falder af. KN Aah Gud, hvor vi taler og taler. Vi kender saa mange Ord. Her staar vi med hver sin Vilje, i samme tunge Trods, og taler os væk fra hinanden i Ord som er kloge, kloge - og nu er vi midt i begreber, som aldrig kan angaa os.
- Det er mine egne Tanker - og det er min egen Stemme og det er min egen Vilje - og hvad skal det hele til? Her er vi så langt fra hinanden, at alt hvad vi sir er forgæves - og det, der skal hænde, er netop alt det, vi ikke vil. Jeg hører din rolige Stemme og ved hvad jeg selv vil svare, og ved, at nu skulle jeg standse og rejse sig mig op og gaa. For Herren se i nåde til den der har lært at forklare og glemt at se paa hinanden og tie og forstå. Digt af Morten Nielsen, fra Opgør, Gyldendal 1962 Ny organist. Siden sidst har vores organist Anna Klosiak sagt op. Hun har fået en noget større stilling i Assens, som også er tættere på hvor hun bor. Hun har været hos os i 3 år. Har blandt andet haft små musikelever i en lille kvartet, som har spillet i kirken. Vi er glade for at Anna er kommet godt videre og for den tid vi har haft med hende. Nu er vi så ved at ansætte ny organist. Da ansættelserne for nuværende ikke er faldet helt på plads, må vi vente med at præsentere til næste kirkebla d. Men alt tyder på at vi får rigtig god musik i kirkerne fremover. Det er jo en lille stilling vi har at byde på. Det betyder at vi søger ikke efter den store højtuddannede organist. Men derimod én som kan noget med musik og som kan gøre gudstjenesterne levende.
Der har været flere ansøgere der også spiller et andet instrument end orgel. Det giver mulighed for at variere det musikalske lydbillede. Og det sætter vi pris på i de to råd, at der også kan spilles på andet en d orgel. Så får også orgelet også sin egen værdi. På vegne af de to råd, KN Til kalenderen: Søndag d. 30/8 er der fælles høstgudstjeneste i Gestelev kirke. MENIGHEDSRÅDSMØDER er åbne for alle. Man er altid velkomme til møder, eller man kan henvende sig til rådet eller præsten med gode idéer. Der er møder næste gang d. 21/5 kl. 19.30 i Herringe, i præstegården, Rudmevej 22. I Gestelev d. 3/6 k l. 19.00. Se for sted på hjemmesiden. Praktiske oplysninger. Alt er i dag blevet digitaliseret, og skal meldes gennem NEMID. Fødsel skal kun meldes hvis forældrene ikke er gift, så skal der udfyldes Omsorgs- og ansvarserklæring senest 14 dage efter barnet er født. Se www.personregistrering.dk. Navngivning og navneændring foregår fra www.borger.dk Man kan i de hele taget læse mere om de kirkelige handlinger på www.folkekirken.dk Men er du i tvivl, som man hurtigt kan blive, kan de altid ringe til præsten. Dåb, vielse og begravelser aftales med præsten før noget andet.
Himmelråbende koncert i Gestelev SheppardKarlsson i Gestelev kirke søndag d. 31. maj kl. 19.00 Kom og hør en usædvanlig koncert. SheppardKarlsson skælder ud på Gud og hver mand med et inderligt nærvær og et umiskendeligt glimt i øjet.! Jakob Sheppards intime vokal, fængende melodier og dybt originale tekstunivers er omdrejningspunkt for bandets nordic noir agtige lyd. Robert Karlssons bratsch svinger sig fra det virtuost lette til distorted rumlen, spundet ind i Søren Bigums raspende trædeorgel, knitrende rør og skramlede beats.! SheppardKarlsson er lige udkommet med albummet Himmelråbende.! Numrene bevæger sig fra det poetiske og skrøbelige til det voldsomme og grumme! Jeg satte mig for at skrive en række personlige salmer, for at give luft for en masse indestængte og uhåndterlige følelser som vrede, sorg, tvivl og had, som gennem - syrede mit liv en periode, fortæller komponist og sang-skriver Jakob Sheppard. Der er vel og mærke ikke tale om salmer i traditionel forstand, for i Himmelråbende er de store eksistentielle spørgsmål nemlig helt blottet for trøst, syndsforladelse og endegyldige sandheder! ADRESSER OG TELEFONNUMRE Sogne- og fængselspræst Menighedsrådsformand i Herringe: Kamille Nygård, Peter Mondrup Rudmevej 22, tlf. 62 62 13 63 petermondrip1960@gmail.com e-mail: kany@km.dk tlf. 48 24 07 19/22 45 96 28 Fredag er fridag. Graver Keld Larsen træffes bedst Menighedsrådsformand i Gestelev: mandag til torsdag, kl. 8.00 9.00 Bent E. Larsen på tlf. 24 27 11 73 e-mail: belhojvang@gmail.com herringegestelevgraver@live.dk tlf. 65 90 12 31/ 61 71 99 57 Fredag er fridag.
GUDSTJENESTEPLAN maj - juni - juli - august 2015 HERRINGE GESTELEV 14/5 Kr. himmelfart kl. 10. 00 (kaffe) Ingen gudstjeneste 17/5 6. s. e. påske Ingen gudstjeneste Ingen gudstjeneste 24/5 Pinse kl. 16. 00 Pinse med tromme kl. 10. 00 Pinse med tromme (Ludvig H. Søndergaard spiller) 25/5 2. pinsedag --- kl. 11. 00 Friluftsgudstjeneste --- i Sdr. Nærå præstegårdshave 31/5 Trinitatis s. kl. 10. 00 (kaffe) kl. 19. 00 KONCERT (se inde i bladet) 7/6 1. s. e. Trin. kl. 17. 00 De unge indtager kirken (se inde i bladet) 14/6 2. s. e. Trin. Ingen gudstjeneste kl. 10. 00 (kaffe) 21/6 3. s. e. Trin. Ingen gudstjeneste kl. 10. 00 Sommerhøjmesse 28/6 4. s. e. Trin. kl. 17.00 Lægmandsprædiken Ingen gudstjeneste 5/7 5. s. e. Trin. Ingen gudstjeneste kl. 11. 15 AK* 12/7 6. s. e. Trin. kl. 11. 15 AK* Ingen gudstjeneste 19/7 7. s. e. Trin. kl. 12. 00 med fælles sommerfrokost i præstegårdshave 26/7 8. s. e. Trin. Ingen gudstjeneste Ingen gudstjeneste 2/8 9. s. e. Trin. Ingen gudstjeneste kl. 10. 00 Sommerhøjmesse 9/8 10. s. e. Trin. Ingen gudstjeneste kl. 10. 00 Sommerhøjmesse 16/8 11. s. e. Trin. kl. 10. 00 Sommerhøjmesse Ingen gudstjeneste 23/8 11. s. e. Trin. Ingen gudstjeneste kl. 10. 00 (kaffe) *AK = Anders Kjærsig. KIRKEBILEN KAN BENYTTES FRIT TIL GUDSTJENESTER I DET ANDET SOGN * BESTILLES DAGEN FØR * Til Herringe: Palles taxa 62 62 28 15; til Gestelev: Alex Taxi 62 66 12 02