og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om.

Transkript

1 Prædiken Pinse på Herrens Mark 2. pinsedag. og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Rikke: Sådan tror jeg egentlig, at der er mange mennesker, der har det. For de fleste af os gælder det, at vi er bedre til at forstå, hvorfor vi fejrer jul og påske. Pinsen har det med at flagre væk i sommervinden. Pinsen handler om Helligånden, og den er jo også en noget luftig størrelse. Svær at gribe om svær at begribe. Charlotte: Hver gang det er pinse, kommer jeg til at tænke på, en mor fra min søns børnehave. Det var fredag før pinse, og hendes dreng sige til min søn: Vi ses på mandag. Neej siger moren I ses først på tirsdag, for det er jo pinse. Mor hvad er pinse? spørger drengen Så for at få hold på det med Helligånden og pinse, så bliver vi nødt til at tage noget af forhistorien med. Den gang Jesus i sin tid kom til verden, der oplevede mennesker at blive inviteret med i et helt nyt fællesskab. Deres liv fik mening 1

2 og fylde på en måde, som de ikke havde oplevet før. Her var der ingen, der blev vejet og fundet for let! Han ligesom samlede og løftede ikke bare sin familie og sine venner men alle mennesker... også dem som alle andre så skævt til fik lov at være med i flokken. De fik vist en helt ny måde at leve deres liv på... de fik et nyt syn på verden og deres medmennesker. Derfor var det også sådan et kæmpe chok, da de så Jesu livløse krop hænge på korset. De må have haft følelsen af at alting faldt til jorden, og gik i ti-tusind stykker. Rikke: Ja heldigvis, og han viste sig jo også flere gange for sine venner inden han forlod jorden 40 dage senere, til det der siden er blevet Kristi Himmelfart. Derefter gik der ti dage, hvor man lidt populært kan sige, at menneskeheden alene hjemme. Ikke alene hjemme, som når teenagere fryder sig over at have hele huset for sig selv, skruer helt op for musikken og i smug inviterer vennerne til kæmpe fest... nej på den der modbydelige tomme måde, hvor stilheden næsten runger og alting føles fladt som et fravær af kærlighed og varme... ja, som et liv uden dimensioner Charlotte: Jo, men han stod jo op af graven påskemorgen Charlotte: Dimensioner siger du! Én, to, tre dimensioner måske. Jeg kommer til at tænke på de film, man kan se i biografen i 3D. Det kræver, 2

3 at man har de rigtige briller på. Sådan nogle 3Dbriller som dem her (tager et par 3D briller frem) Har du prøvet det? Har du været inde og se Avatar eller Sådan træner du din drage? Rikke: Nej, jeg har desværre ikke fået set nogen film i 3D endnu. Charlotte: Det er en skam. Men det kan du nå endnu. Prøv at se her jeg har også et par 3Dbriller til dig fra sidst jeg var i biografen (giver Rikke et par 3D briller). Det var i øvrigt utrolig flot, at se en film i 3 dimensioner. Når man får de her briller på, så får det man ser dybde. Man kan pludselig ser bag om ting. Og når noget går hurtigt, er det som om du selv er med, og det kilder i maven. Du får oplevelsen af, at du er med i filmen og noget kan komme flyvende hen i mod dig og forsvinde over din højre skulder. Da jeg var inde og se Sådan træner du din drage var der et tidspunkt i filmen, hvor man så en flok fugle flyve, og det så fuldstændig ud som om fuglene fløj ud af filmlærredet og lige hen forbi os, der sad på rækkerne i biografen. Da fuglene kom flyvende, så rakte de to drenge, der sad på rækken sammen med mig hænderne op i luften. De prøvede at se, om de kunne røre fuglene. Det så jo så naturtro ud, som om de fløj lige over vores hoveder. Så sad man der som voksen og smilede. For vi voksne - vi vidste godt, at de fugle ikke fløj hen over os. Vi var fornuftige og kloge og vi vidste, at det der, der lignede en flok fugle lige dér over vores hoveder, det var 3Dbrillerne, der kunne skabe den illusion. 3

4 Rikke: De to drenge rakte altså ud efter det der ikke var synligt for det blotte øje... Charlotte - det er jo i grunden det pinsen handler om Charlotte: Kan du ikke lige forklare, hvad du mener med det? Rikke: Ja altså lige som den allerførste pinse, hvor apostlene var samlet, så hørte de pludselig en høj lyd, og de så ildtunger komme ned fra himlen som satte sig på dem...og med ét kunne de tale alle mulige forskellige sprog. Helligånden havde altså en fysisk virkning på dem, og de fik føjet en ekstra dimension til! Men dem, der ikke oplevede det på egen krop, de troede ikke på det... for de kunne ikke se det. I stedet lagde de armene over kors og grinede hånligt og påstod, at de havde drukket sig fulde fra morgenstunden. Så altså for nogle var Helligånden en realitet som de rakte ud efter og som var lige så virkelig som at jeg ser dig og du ser mig men for andre, ja der blokerede fornuften, og de kunne hverken se eller mærke, at Guds ånd var kommet til jorden de havde simpelthen ikke blik for den tredje dimension, der pludselig var kommet til. Det var som om de manglede et par briller! Charlotte: Men det er også svært at have blik for det, man ikke kan se med det blotte øje. Jeg ville 4

5 ønske, jeg var som et barn, der rakte hænderne frem for at se om jeg kunne røre ved det usynlige. Jeg ville ønske, at jeg var bedre til at have alle dimensionerne med i dette liv. Jeg ville ønske, at jeg rakte ud for at røre Helligånden også selv om jeg godt ved, at jeg ikke kan. Måske skal jeg bare øve mig noget mere i at være barn. Jeg må tage briller på, der kan åbne op for dimensionerne. Kan man her på Herrens mark 2. Pinsedag kalde de briller jeg må tage på for Helligåndens? Og så må jeg kaste et blik på den verden jeg ser og hvad ser jeg så? - Jeg ser her i dag en masse mennesker. Men ikke bare en masse mennesker. Jeg ser et fællesskab. Vi er rejst hen over sognegrænser, vi er sammen, vi synger sammen, beder sammen, har været rundt i de samme boder, vi hilser på hinanden og det fællesskab er det måske Helligånden der er på spil? Og er det måske Helligånden, der er på spil, hver gang vi oplever (også selvom det bare er et kort glimt) at vi er ikke alene hjemme i flad rungende ensomhed? Rikke: - Jeg ser her i dag mennesker, der virkelig brænder for noget. Vi har måske ikke tunger af ild over vores hoveder, men vi brænder. Frivillige er mødt tidligt op og satte telte op, der er blevet holdt møder og sendt referater ud, der er brygget kaffe og fundet idéer frem, der er blevet arbejdet, tænkt, øvet, sunget og spillet. Er det måske Helligånden der er på spil? Ja, måske er det Helligånden, der er på spil hver gang varme og fællsskab opstår mellem mennesker? 5

6 Charlotte: - På vejen herhen så jeg fugle i luften. Og nu ser jeg mere end bare en fugl. Jeg ser noget smukt. En lille del af Guds store skaberværk. Jeg ser dybderne og jeg ser, at fuglen må vi mennesker passe på. Vi er naturens beskyttere. Jeg ser mit ansvar. Jeg ser, at det jeg ser på er ikke fladt - der er dimensioner af mening bag ved det, jeg ser. Er det måske Helligånden, der er på spil? Og er det måske Helligånden, der er på spil, hver gang vi ser bag om den materielle ting og ser noget bag ved en mening, en kærlighed, en fylde af noget vi ikke kan forklare? for optikeren: Kan du se pointen? Ellers trænger du godt nok til briller!! Ja, Rikke at se på verden og på os selv gennem Helligåndens briller kan åbne op for mange dimensioner. Og hvad er det de siger i reklamen 6