Wellness og højskole 2016 Nørgaards Højskole - nrgaard.dk 86 68 23 00
Wellness og højskole Wellness er en kombination af fitness og afslapning/ afstresning af kroppen, som henvender sig til alle uanset alder og køn. På dette kursus kommer du til at opleve wellness som saunagus, spabad, Kneipp fodterapi, Russisk Ritual, dampbad, svømmetur i Det Døde Hav i Mariager Saltcenter, Yoga, afspænding m.m. Derudover vil ugen byde på en række højskoleaktiviteter såsom sang, foredrag, musik, udflugt og meget mere. Glæd dig til en uge med kropslig og mental velvære. Program Dag 1 17.00-17.45 Ankomst og indkvartering Vi byder på kaffe og kage i opholdsstuen 17.45-18.00 Kort velkomst til Nørgaards Højskole i pejsestuen 18.00 Middagsbuffet i spisesalen 19.30-21.45 Velkomst og icebreaker. Fortælling om skolens baggrund og historie. Der vil også blive fortalt om skolens kunst og Bjerringbro. Kaffe og hygge i opholdsstuen Dag 2 06.00-08.00 Fri morgensvømning i svømmehallen 07.30-08.45 Morgenbuffet i spisesalen 09.00-10.00 Morgensamling i foredragssalen ved forstander Vibeke Hundborg Formiddagskaffe i pejsestuen 10.30-11.45 Introduktion til yoga 12.00 Frokost i spisesalen 13.15-16.00 Omklædning, så alle er klar til at få rørt kroppen kl. 13.30 med Aquapowergymnastik i varmtvandsbassinet. Herfter fortsætter vi til wellnessområdet, hvor der først er fortælling om saunakultur, inden vi skal prøve saunagus på egen krop. Vi fortsætter med lidt afkøling, inden der er afslapning i spa. Herefter skal vi have Kneip fodterapi og fodbade med saltskrub. Det efterfølges af saunagus med saltskrub til kroppen, hvilket er med til at fjerne gamle hudceller. Til slut er der tid til afkøling og afslapning i wellnessområdet. 16.15 Eftermiddagskaffe og snack i pejsestuen 18.00 Aftenbuffet i spisesalen 19.30-21.30 Højskoleaften Da rock- og popmusikken kom til Danmark. Ved Ole Eeg Der smages samtidig på gode vine, der får ledsagende ord med på vejen Dag 3 07.15-08.45 Morgenbuffet i spisesalen 09.00-09.45 Morgensamling i foredragssalen Formiddagskaffe i pejsestuen 10.00-12.30 Omklædning, så alle er klar til saunagus med frugt og is. Vi fortsætter med afkøling og afslapning i spa. Herefter skal vi have Kneip fodterapi og fodbade med saltskrub. Næste aktivitet er aquajogging i det store bassin i en god halv time. Det efterfølges af saunagus med yoghurt til kroppen, hvilket medvirker til at blødgøre huden. Til slut er der tid til afkøling og afslapning i spa. 12.30 Frokost i spisesalen 14.15-15.45 Foredrag Tro, tanker og tricks ved Jesper Voldby Eftermiddagssnack i pejsestuen 16.15-17.15 Walk and Talk i Egekrattet eller Madekildeengen
18.00 Aftenbuffet i spisesalen Friaften med afslapning, aftenkaffe og hygge i opholdsstuen Dag 4 07.15-08.45 Morgenbuffet i spisesalen 09.00-10.00 Morgensamling Rundt i højskolesangbogen ved Niels Rahbech Formiddagskaffe i pejsestuen 10.30-12.00 Foredrag Forbudt viden ved Jesper Trier i foredragssalen 12.00 Frokost i spisesalen 13.00-17.15 Halvdagsudflugt til Bidstrup Gods ved Hadsten Lilleå nær Laurbjerg, hvor vi skal besøge ægteparret Helle og Geert F. H. de Lichtenberg. Vi skal have en rundvisning og vil høre om det barokke gårdanlæg med borggård, staldgård og ladegård, skabt af Niels Hinrich Riemann i ca. 1760 18.00 Aftenbuffet i spisesalen 19.15-21.00 Sauna, dampbad og spa på egen hånd - der er saunagus kl. 20.30! Aftenkaffe, afslapning og hygge i opholdsstuen Dag 5 07.30-08.45 Morgenbuffet i spisesalen 09.00-09.45 Morgensamling Kunsten at snuble ved Kristian Næsby 10.15-12.30 Russisk Ritual - et traditionelt rensningsritual, hvor man bliver vasket med birkekvast. Saunagus med birkeris med flere indlagte pauser, dertil serveres sort te og skinkeruller, som lille snack. Til slut er der tid til afkøling og afslapning i wellnessområdet. 12.30 Frokost i spisesalen 14.30-16.00 Introduktion til massage og afspænding i multisalen Eftermiddagssnack i pejsestuen 18.00 Aftenbuffet i spisesalen 19.30-21.15 Musikalsk foredrag / højskoleaften i foredragssalen Dag 6 07.30-08.45 Morgenbuffet i spisesalen 09.00-10.00 Morgensamling Besøg på Thulebasen i ord og billeder ved Søren Mehlsen 10.30-17.00 Afgang til det Døde Hav. Vi skal til Saltcentret i Mariager og have et indblik i og afprøve Det Døde Havs vidunderlige virkning på kroppen. Efterfølgende er der frokost, som nydes i Cafe Saltbøssen med udsigt direkte ud til Danmarks smukkeste fjord. Endelig er der tid til en tur ned i saltminen og forbi Sydehytten, hvor vi skal lære mere om saltets historie og betydning. 18.30 Afslutningsmiddag i spisesalen. Hygge, samvær og underholdende indslag i opholdsstuen. Dag 7 07.45-08.45 Morgenmad. Mulighed for at smøre madpakke til hjemrejsen 08.45-09.15 Kort morgensamling og farvel til medkursister 09.05 Afrejse og/eller busafgang til tog, så man kan nå togafgang kl. 9.25 fra Bjerringbro station Velkommen til et oplevelsesrigt kursus på Nørgaards Højskole med højskoleliv, sang, velvære, debat, musik, inspiration og hyggeligt samvær. Med venlig hilsen Nørgaards Højskole N.B. Ret til ændringer ii programmet forbeholdes.
Kort om wellness Wellness er blevet populært hos danskerne, og kurophold eller ferier, hvor psykisk afslapning og fysisk velvære opnås gennem diverse behandlings-former, har efterhånden overhalet skiferien som rejsemål. Wellness er imidlertid ikke blot noget, danskerne dyrker i weekender eller ferier; det er også blevet populært at tage en fridag og gøre noget godt for både krop og sjæl, samtidig med at man får et lille pusterum fra arbejdet. Wellness er dermed ved at være en almindelig og integreret del af det moderne liv - og måske ligefrem en nødvendighed i en tid, hvor tempoet er i top både på arbejdet og privat, og hvor vi hele tiden er indenfor rækkevidde enten på mobilen, mail eller messengeren: Vi har simpelthen brug for det pusterum, som et par timer eller en dag i spa-badet eller på massagebænken giver os. Sundhed for krop og sjæl Overordnet handler wellness om at gøre noget godt for sig selv; en idé som appellerer til de fleste af os. Selve begrebet wellness er imidlertid ikke fast defineret, og derfor er det meget forskelligt, hvad wellness præcist skal indeholde for at tilfredsstille den enkelte. For nogle handler wellness primært om god ansigts- og kropspleje, mens andre tænker mere på mental afslapning. Andre igen forbinder wellness med sund mad og fysisk træning - at få det godt gennem en krop, der er i balance. det så er ro i sjælen, fysisk velbefindende, et velplejet ydre eller alle elementer på én gang. Wellnessfølelsen opnås med andre ord, når en person kan sige Jeg har det fuldt ud godt. Ingen Wellness uden SPA Selvom mental afslapning, fysisk træning og sund kost er vigtige elementer i wellness-oplevelsen, er hele wellness-idéen også bygget op omkring elemenet SPA. SPA står for det latinske Salus Per Aqua og betyder helse gennem vand. Vand er centralt i både ansigtsog kropsbehandlinger, afslapningsformerne spa-bad, dampbad og sauna, sund kost, fysisk aktivitet og naturoplevelser. Begrebet SPA stammer helt tilbage fra det antikke Rom, hvor romerne byggede pragtfulde kursteder med termalbade fra varme kilder både for at vise deres storhed og rigdom, men også for at nyde godt af badenes helsebringende effekt. Med inspiration fra romertiden blev der i 1326 bygget et kursted i Belgien med navnet SPA. Gennem de næste århundreder voksede stedets popularitet, og i 1700-tallet var det et af de mest benyttede kursteder i Europa. Nu var det ikke kun overklassen, men derimod folk fra alle samfundslag, der tog på kurophold for at nyde de varme bade og blive helbredt for deres sygdomme. Op til nutiden har man især i Østeuropa og landene omkring Middelhavet bevaret traditionen med at tage på spa-ophold for at nyde livet og kurere sygdomme, mens det først er fra slutningen af 1900-tallet, at interessen i USA og Nordeuropa for alvor er blusset op. Og det er først her, at wellness-begrebet, som vi kender det i dag, blev endeligt udviklet. Målet med wellness-konceptet i dag er således en helhed af stadig helse, et større velbefindende, et mere friskt liv, mindre stress, mere energi og en bedre balance. Kilde: Sanne Bartkowiak/Sundhedsguiden Det er således op til den enkelte at definere, hvordan han/hun bedst opnår den effekt, der søges, hvad enten
Kort om saunagus og udflugter Hvad er Saunagus Saunagus er en aroma terapeutisk oplevelse, der giver fornyet energi, en smidig hud og ikke mindst renser kroppen for affaldsstoffer. Kombinationen af varmen fra saunaen og de kolde styrtebade indvirker positivt på det store kredsløb hjertet, blodkar og blodbaner, idet det hæver pulsen. Ved hjælp af vand tilsat æteriske olier, der varierer i forhold til temaet, forhøjes luftfugtigheden, så det føles varmere i saunaen. De æteriske olier påvirker kroppen og huden på forskellig vis. Generelt er der konstateret rigtig gode resultater mod eksem, bronkitis og astma. Sauna-gus er simpelt, men ikke mindst effektivt. Varmen fra saunaen opfattes af kroppen som feber, og derved øges blodcirkulationen, og kroppens immunforsvar arbejder optimalt på at bekæmpe feberen. Gevinsten er, at du forbrænder 300 400 kalorier, dog primært væske, men med væsketabet udskilles også affaldsstofferne. Saltets egenskaber Saltbadet virker rensende for huden Saltbadet kan mindske generne ved tør hud som svie, kløe og ruhed Huden kommer til at føles sundere og vil se mere frisk ud Saltet binder fugten til huden Fugt er med til at vedligeholde hudens tekstur Fugten forbedrer hudens udseende, fordi den midlertidig er blødere og friskere Fine rynker og porerne i huden synes ligeledes mindre En sund hud er med til at beskytte mod udefrakommende sod, snavs og støv En sund hud er kroppens beskytter mod infektioner Mariager Saltcenter og Det Døde Hav Det Døde Hav i Israel har verdens højeste saltindhold. Det siges at saltet herfra har usædvanlig sundhedsgivende egenskaber. Ved Mariager Saltcenter får vi et unik indblik i og oplevelse af Det Døde Havs vidunderlige virkning ved at tage en badetur i det dejlige saltbad. Saltbadet er 39-41 grader varmt,og med en saltkoncentration på knap 30 % kan du ikke synke til bunds. Bidstrup Gods Halvdagsudflugt til Bidstrup Gods ved Hadsten Lilleå nær Laurbjerg, hvor vi skal besøge ægteparret Helle og Geert F. H. de Lichtenberg. Vi skal have en rundvisning og vil høre om det barokke gårdanlæg med borggård, staldgård og ladegård, skabt af Niels Hinrich Riemann ca. 1760 og bevaret stort set uændret til i dag. Opleve herskabsstalden med rokokoudsmykning fra ca. 1780, og som stadig er i brug. Helel og Geert vil også levende fortælle historien om Bidstrup-ulven, den gamle hanebøsse og det unikke portræt af den sidste oprindelige jyske ulv, skudt på Bidstrup i 1769. I de flotte herskabstuer vil vi få serveret eftermiddagskaffe. Helle og Geert vil derefter fortælle mere om bygningens udsmykning og inventar, og de udfordringer, som følger med at vedligeholde fredede bygninger.
Kort om Nørgaards Højskole Højskoleundervisning Hver dag begynder med morgensamling og morgensang. Øvrige højskolefag kan være foredrag, debat, studiekreds, workshop, IT, motion, udflugt, musik og højskolesang. Som deltager på et højskolekursus forventes det, at man deltager i de programfastsatte aktiviteter. Skolens faciliteter Nørgaards Højskole råder over mange fine faciliteter, som du/i frit kan benytte under jeres ophold. Altså, hvis I kan finde tid til det... Blandt de mange faciliteter kan nævnes: fitnesslokale og sauna fri adgang til svømmehal med 25 mtr. bassin og varmtvandsbassin (ca. 34 0 C) i off. åbningstid (lukket uge 31) hyggelige opholdsstuer med kabel-tv bibliotek og læsestue med diverse dagblade trådløst internet på hele skolen multitårn til klatring, rappelling, gynge m.m. pejsestue med åben pejs multisal til bevægelse, dans, musik og konference digital biograf med 24 sæder kreative værksteder: maleri, keramik og metal foredragssal, lydstudie og filmværksted 3-D golfsimulator med 40 internationale golfbaner aktivitetsstuer m. pool, dart, spil og bordfodbold, et hav af friluftsmuligheder, løb, kano & kajak, vandreture, MTB, bålpladser, lystfiskeri m.m. fri kaffe og te døgnet rundt i to opholdsstuer reception - åbent dagligt mellem 12.00-14.00 Skolens køkken Køkkenets fornemste opgave er at sørge for, at I under opholdet på Nørgards Højskole får gode madoplevelser. At spise på Nørgaards skal nydes og huskes i lang tid fremover. Måltiderne skal være med til at give jer fornyet energi, således at I kan følge med i højskoleaktiviteterne hele dagen på fuldt blus. Vores kostpolitik er at lave tingene fra bunden med gode råvarer og årstidens udbud. Vi laver både traditionel og moderne sund dansk kost, men holder også meget af at anvende råvarerne på nye måder, gerne inspireret af spændende retter fra hele verden. De tre hovedmåltider serveres som buffet, så man kan selv sammensætte sit måltid. Spisetider i spisesalen* Morgen kl. 07.15-08.45 Frokost kl. 12.00-13.00 Aften kl. 18.30-19.30 * spisetider og menu varierer afhængigt af årstid og kursus lørdag morgen serveres morgenmad først fra kl. 8.00 Formiddag, eftermiddag og aften serveres kaffe, te og vand med brød/frugt i spisesalen/pejsestuen/opholdstue, såfremt man befinder sig på højskolen. Køkkenpersonalet værdsætter kontakten til husets gæster. Står I og mangler noget, har spørgsmål, forslag, ros eller ris skal I bare tag fat i os. Vi ønsker hele tiden at forbedre os og give det bedste til husets gæster, kursister og elever.
Praktisk information Tilmelding Tilmelding til kurserne på Nørgaards Højskole kan ske online via vores hjemmeside: www.nrgaard.dk eller ved at kontakte os telefonisk på 86 68 23 00. Da vi tit har ventelister til vores kurser, og da mange til tider finder lidt sent ud af, at de gerne vil på højskole, har vi følgende betingelser ved tilmelding og tilbagebetaling ved framelding: Ved tilmelding betales et depositum på 1200 kr. eller det fulde kursusbeløb. Ved framelding op til 6 uger før kursusstart tilbagebetales kursusgebyr minus halvdelen af depositum. Ved framelding op til 2 uger før kursusstart tilbagebetales kursusgebyr minus depositum. Ved framelding senere end 2 uger før kursusstart betales intet tilbage. Depositum skal være indbetalt inden 10 dage efter tilmelding, ellers er man ikke garanteret plads. Husk at oplyse skolen i god tid, hvis I ikke ønsker eller er i stand til at komme til det reserverede kursus. Ekspeditionsgebyr Ved tilmelding skal der vælges om du/i ønsker at modtage kursusmateriale, faktura, program og deltagerliste elektronisk eller med posten. Ønsker man at modtage materialet elektronisk, skal man huske at meddele det og oplyse sin e-mail adresse ved tilmelding.såfremt man ønsker at modtage førnævnte materiale fysisk med posten tillægges et ekspeditionsgebyr på 50 kr. Afbestillingsforsikring kan kun bestilles ved tilmelding senest 6 uger før kursusstart og skal indbetales indenfor 10 dage efter tilmelding. Indkvartering Indkvarteringen på Nørgaards Højskole er helt i top, og der er 210 sengepladser at vælge imellem, fordelt på fire værelsestyper. I kursusgebyret er inkluderet sengelinned og 2 håndklæder per deltager. Værelsestillæg Type Beskrivelse Pris 1 Indkvartering på dobbeltværelse, hvor der deles 1 bad og 1 toilet med et andet værelse 2 Enkeltværelse, hvor der deles 1 bad og 1 toilet med et andet værelse 400 3 Dobbeltværelse m.eget bad/toilet (gebyr deles af 2 pers.) 400 4 Enkeltværelse m.eget bad/toilet Alle værelser indeholder seng, skrivebord, stol, bogreol, garderobeskab, cog trådløs internet. VELKOMMEN Nørgaards Højskole 0 600 Afbestillingsforsikring Der er mulighed for at benytte Nørgaards Højskoles afbestillingsforsikring. Afbestillingsforsikringen er personlig og koster 250 kr. per person. Afbestillingsforsikringen sikrer, at man uanset tidspunkt for framelding får hele kursusgebyret inklusive depositum tilbage mod dokumentation i form af gyldig lægeerklæring.
Titel Tidspunkt Uge Pris Wellness og højskole 6.3-12.3 10 4450 Wellness og højskole 24.4-30.4 17 4450 Wellness og højskole 4.9-10.9 36 4450 Wellness og højskole 9.10-15.10 41 4450 Wellness og højskole 20.11-26.11 46 4450 Øvrige kurser i 2016 Vandre og kulturrejse til Harzen 26.6-30.6 26 4275 Gospel og højskole 17.7-23.7 29 4400 Islandske heste, natur og kultur 9.10-15.10 41 4450 Madlavning, økologi og højskole 13.11-19.11 46 4500 Alle kursuspriser er inkl. moms, kost, logi, udflugter, internet, undervisningsmateriale, entre og undervisning. Pungen kan med andre ord blive i lommen under hele opholdet hvis altså ikke der skal købes postkort eller drikkes et glas vin til maden. Der tages forbehold for trykfejl og udefrakommende prisstigninger og tillæg, som Nørgaards Højskole ikke har indflydelse på. Spørgsmål og tilmelding kan ske ved at rette henvendelse til skolens sekretariat på telefonnummer 86682300 eller online på vores hjemmeside: nrgaard.dk eller din tilmelding kan sendes til vores adresse: Nørgaards Højskole Vestre Ringvej 9 8850 Bjerringbro