Kommunernes udgifter til idræt



Relaterede dokumenter
Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune.

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre

Sådan kommer din boligskat til at se ud Det betyder regeringens boligskat-udspil fordelt på kommune

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage

Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. med 6-9 måneders anciennitet. samtaler eller mere. Alle personer Gens. antal samtaler.

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk April 2013

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, april 2019

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, november 2017

Privatskoleudvikling på kommuneniveau

Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere

LO s jobcenterindikatorer

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008

LO s jobcenterindikatorer 1. Indholdsfortegnelse

I bilag B nedenfor er tallene der ligger til grund for figuren i bilag A vist. Bilag B viser således de samme antal og andele som bilag A.

Hvor bor de grønneste borgere i Danmark i 2018?

I bilag B nedenfor er tallene, der ligger til grund for figuren i bilag A, vist. Bilag B viser således de samme antal og andele som bilag A.

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk December 2013

NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV...

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Sygefravær blandt ansatte i kommunerne

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk August 2013

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk Juli 2013

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01)

Her er Danmarks dyreste og billigste kommuner

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr indbyggere (mindst til størst)

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år.

Tabel 1: Andel af nystartede elever i grundskolen, der er startet senere end indtræden af undervisningspligten, skoleår 2008/2009 og 2009/2010

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Kommunernes placering på ranglisten for sygedagpengeområdet, 1. halvår halvår 2018

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt

Indsatsen for langvarige kontanthjælpsmodtagere i målgruppen for Flere skal med

Region Hovedstaden. Kommune

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Lokaleportalen.dk. I disse kommuner vil de danske virksomheder bo!

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE

CFU s Lønkort for staten pr. 1/

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 174 Offentligt

Transkript:

Kommunernes udgifter til idræt Februar 2013 Introduktion Det lokale foreningsliv udgør livsnerven i dansk idræt, og foreningerne er helt afhængige af kommunernes velvilje til at støtte foreningerne økonomisk og stille lokaler og faciliteter til rådighed. Folkeoplysningsloven forpligter kommunerne på at støtte aktiviteter for børn og unge i foreningerne og på at stille lokaler til rådighed for disse aktiviteter. Men loven er en rammelov uden faste regler for støttens omfang. Decentralisering og respekten for det kommunale selvstyre er i det hele taget kendetegnende for den offentlige støtte til idræt i Danmark. Ikke andre lande har så udpræget en decentral offentlig støtte til idrætten, og der findes næppe heller andre lande med så store forskelle på den lokale støtte. I tillæg til den støtte, der ydes i henhold til folkeoplysningsloven, yder kommunerne en indirekte støtte i form af opførelse og drift af idrætsanlæg af forskellig karakter. Det er et område, der ikke er reguleret af nogen lovgivning. Metode DGI har i samarbejde med bureauet Analystik v. Kåre Kildall Rysgaard indsamlet og bearbejdet oplysninger om kommunernes udgifter til idræt.. Med udgangspunkt i den kommunale kontoplan er der i Danmarks Statistiks Statistikbank indhentet oplysninger om følgende konti: Driftskonti 0.32.31 Stadions, idrætsanlæg og svømmehaller 0.32.35 Andre fritidsfaciliteter 3.22.18 Idrætsfaciliteter for børn og unge 3.38.70 Fælles formål (folkeoplysning og fritidsaktiviteter m.v.) 3.38.73 Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde 3.38.74 Lokaletilskud 3.38.75 Fritidsaktiviteter uden for folkeoplysningsloven

Anlægskonti 0.32.31 Stadions, idrætsanlæg og svømmehaller 0.32.35 Andre fritidsfaciliteter 3.22.18 Idrætsfaciliteter for børn og unge For konto nr. 3.38.70 og 3.38.73-3.38.75 medregnes kun 75 % af de anførte udgifter. De resterende 25 % tilfalder ikke-idrætsforeninger som f.eks. spejdere, politiske og religiøse ungdomsforeninger m.v. Oplysninger er indsamlet for perioden 2007 til 2013. For de to sidste år er der tale om budgettal. Oplysningerne om udviklingen i de enkelte kommuners udgifter til idræt pr. indbygger er omregnet til faste priser med basis i 2012. Resultater Kommunernes samlede udgifter til idræt udgør i 2013 godt 4,4 mia. kr. Men som det fremgår af figur 1, er udgifterne faldet markant siden 2010, hvor de beløb sig til mere end 5 mia. kr. Der er tale om en samlet besparelse på 7,8 % på tre år i løbende priser. I faste priser udgør reduktionen mere end 12%. Figur 1. Kommunernes samlede udgifter til idræt 2007-2013 (løbende priser). Størstedelen af reduktionen kan henregnes til besparelser på anlægsbudgetterne. De er alene reduceret med 35 % fra 2010 til 2013. Driftsudgifterne har på landsplan nogenlunde holdt trit med prisudviklingen. 2

Der er imidlertid meget store forskelle kommunerne imellem på udgiftsniveauet. Faktisk er udgifterne i den kommune, der udbetaler mest pr. indbygger, mere end 17 gange større end den kommune, der udbetaler mindst pr. indbygger. De ti kommuner med de største udgifter pr. indbygger og de ti kommuner med de færreste udgifter pr. indbygger fremgår af tabel 1. Den samlede opgørelse for alle kommuner fremgår af bilag 1. Top 10 Bund 10 Tårnby 1.622 Middelfart 457 Albertslund 1.529 Ærø 444 Herlev 1.500 Odder 442 Lyngby-Taarbæk 1.410 Syddjurs 432 Jammerbugt 1.409 Fanø 412 Nyborg 1.387 Aarhus 407 Gentofte 1.357 Sorø 334 Solrød 1.291 Læsø 238 Billund 1.252 Langeland 216 Furesø 1.209 Samsø 90 Tabel 1. Udgifter pr. indbygger til idræt 2013 (budget) Som det fremgår af tabel 1, er det i overvejende grad de københavnske forstadskommuner, der indtager pladserne på top 10, mens det i overvejende grad er små kommuner og kommuner i det såkaldte Udkantsdanmark, der indtager de nederste pladser. Dog falder det i øjnene, at landets næststørste kommune også indtager en plads blandt de 10 nederste. Kommentarer Resultaterne afføder en række kommentarer: Kommunernes tilskud til idræt udgør 85 % af den samlede offentlige støtte til idrætten i Danmark. Kommunernes støtte er derfor altafgørende for idrætslivet. Kommunerne viser generelt en stor velvilje over for det lokale foreningsliv Men der er meget store forskelle i udgiftsniveauet og spændvidden er urimelig stor. De tilbageholdende kommuner kan helt sikkert lære af de generøse og omvendt. Det lokale foreningsliv bør forud for det kommende kommunalvalg nærlæse listen. Mange af de kommuner, der normalt kalder sig idrætsvenlige, ligger langt nede på listen. Det er måske forståligt, men uklogt at skære så kraftigt i anlægsbudgetterne i en krisetid. For det første forfalder de eksisterende faciliteter og jo længere moderniseringen udskydes, jo dyrere bliver det. For det andet kan anlægsarbejder bidrage til at sætte den økonomiske vækst i gang. Og for det tredje kan modernisering og nye anlæg bidrage til at 3

reducere driftsudgifter i kraft af nye teknologier på energi og vedligeholdelse. 4

Bilag 1. Kommunernes udgifter til idræt pr. indbygger 2013 (budget). Tårnby 1.622 Albertslund 1.529 Herlev 1.500 Lyngby-Taarbæk 1.410 Jammerbugt 1.409 Nyborg 1.387 Gentofte 1.357 Solrød 1.291 Billund 1.252 Furesø 1.209 Allerød 1.196 Rødovre 1.183 Hørsholm 1.179 Herning 1.146 Roskilde 1.124 Hvidovre 1.110 Glostrup 1.108 Greve 1.104 Skive 1.102 Ishøj 1.094 Ringsted 1.072 Rudersdal 990 Høje-Taastrup 946 Odense 946 Gladsaxe 938 Brøndby 920 Hjørring 898 København 890 Faaborg-Midtfyn 886 Kalundborg 886 Guldborgsund 875 Fredensborg 867 Frederikshavn 858 Silkeborg 856 Slagelse 846 Horsens 840 Rebild 840 Viborg 834 Stevns 826 Vallensbæk 810 Køge 808 Dragør 806 Gribskov 784 Randers 770 5

Holstebro 769 Kerteminde 754 Assens 733 Tønder 729 Vesthimmerlands 724 Holbæk 723 Skanderborg 712 Aalborg 709 Kolding 708 Vordingborg 708 Frederikssund 702 Thisted 701 Hillerød 699 Vejen 693 Ringkøbing-Skjern 684 Ikast-Brande 665 Brønderslev 658 Egedal 658 Haderslev 657 Lejre 656 Bornholm 652 Nordfyns 650 Svendborg 648 Morsø 646 Hedensted 641 Esbjerg 639 Vejle 628 Frederiksberg 624 Lemvig 615 Struer 614 Næstved 611 Aabenraa 607 Favrskov 589 Varde 583 Helsingør 575 Norddjurs 572 Odsherred 545 Ballerup 527 Fredericia 523 Halsnæs 515 Lolland 510 Faxe 490 Sønderborg 488 Mariagerfjord 462 Middelfart 457 Ærø 444 Odder 442 Syddjurs 432 6

Fanø 412 Aarhus 407 Sorø 334 Læsø 238 Langeland 216 Samsø 90 7