Biogaspotentiale i danske kommuner Udarbejdet for Energinet.dk Maj 2011
Rekvirent Energinet.dk. Tonne Kjærsvej 65 DK 7000 Fredericia Udarbejdet af PlanEnergi Forfatter: Jørgen Olesen Tlf.nr.: 96 820 403 e-mail: jlo@planenergi.dk Kvalitetssikret af: Peter J. Jørgensen Tlf.nr.: 41 100 625 e-mail:pjj@planenergi.dk Forside og bagside: Foto fra vådområder i Skjern enge. Foto Peter J. Jørgensen. 2
Biogaspotentiale i danske kommuner Udarbejdet for Energinet.dk Maj 2010 3
Biogaspotentiale i danske kommuner Der findes i Danmark ca. 65 renseanlæg med biogasproduktion, et par industrianlæg samt ca. 30 større og mindre anlæg tilknyttet lossepladser. Disse muligheder er i hovedsagen udtømt og det store uudnyttede biogaspotentiale findes derfor i gyllebaserede anlæg i landbruget. I dansk landbrug er der 20 store biogasfællesanlæg og godt 60 mindre gårdbiogasanlæg. Disse anlæg behandler jf. denne rapport ca. 4 % af husdyrgødningen i Danmark. I opgørelsen over den potentielle biogasressource på kommuneniveau, har vi valgt udelukkede at opgøre potentielle ressourcer fra landbruget. Det skyldes, at langt hovedparten af de lokale ressourcer findes i landbrugssektoren. Sidst i rapporten beskrives dog kort en række øvrige biogaspotentialer udenfor landbrugssektoren, som også kan være relevante ved etablering af nye biogasanlæg. Baggrund for opgørelse af biogaspotentiale på kommuneniveau I dette kapitel beskrives baggrunden for opgørelsen af biogaspotentialet fra landbruget på kommuneniveau. I opgørelsen er medtaget potentialet fra husdyrgødning, energiafgrøder, lavbundsarealer og efterafgrøder. Husdyrgødning Biogaspotentialet fra husdyrgødning er beregnet af Århus Universitet i feb. 2009 på basis af gødningsregnskaber fra kalenderåret 2006, som var de nyest tilgængelige på opgørelsestidspunktet. På basis af gødningsregnskaberne beregnes tørstofindholdet fordelt på kvæg og svinegylle. Der regnes med et gasudbytte for kvæggødning på 0,3 m 3 metan pr. kg tørstof, mens udbyttet for svinegylle er sat til 0,2 m 3 pr. kg tørstof. Udbyttet svarer til, hvad der er muligt med dagens teknologi. Fremover vil det sandsynligvis være muligt at øge den organiske omsætning af gyllen og hermed biogasudbyttet. På den anden side reduceres gyllens tørstofindhold, som resultat af forbedret foderudnyttelse. Det totale potentiale vil naturligvis ikke kunne udnyttes. Dels er der altid landbrug, der ikke er interesserede i at indgå i et biogasfællesskab, og dels er der bedrifter, der af anden årsag ikke er rentable at inddrage pga. for fjern beliggenhed og/eller for lille mængde. Det totale biogaspotentiale fra al husdyrgødning i landet, ligger ifølge data fra Århus Universitet i størrelsesorden 29 PJ. Herfra skal trækkes ca. 1 PJ, som allerede udnyttes i eksisterende biogasanlæg, samt gødning fra brug der er for små eller hvis fremtid er for usikker til, at det er realistisk at forvente, at ejerne vil være interesserede i at indgå en aftale om levering af husdyrgødning. Det samlede udnyttede potentiale sættes til 75 % af den totale ressource, hvilket ifølge Århus Universitet svarer til udnyttelsen af al gødning fra bedrifter med mere end 85 dyreenheder. Energiafgrøder Bruttoeksporten af korn har i perioden 2001-2005 varieret mellem 10 og 20 % af den samlede kornproduktion. Det antages i denne beregning, at 15 % af kornarealet kan udnyttes til produktion af energiafgrøder. Potentialet kan både være større og mindre end 15 %, da arealet til rådighed i sidste ende vil afhænge af en politisk afvejning mellem produktion af energiafgrøder, fødevareproduktion og naturbeskyttelse. Det potentielle areal til energiafgrøder er udregnet med udgangspunkt i afgrødedata fra 2008. Dyrkes majs, vil der kunne opnås et udbytte på omkring 12 ton tørstof pr. ha. i gennemsnit. Majsensilage har et biogaspotentiale på omkring 0,617 m 3 pr. kg tørstof. Dette giver et biogasudbytte på ca. 7.400 m 3 /ha. I de beregninger for naturgaspotentialet, der er præsenteret i de nedenstående tabeller, er der tillagt 10 % ekstra biogasproduktion pr. kg tørstof via forøget ef- terafgasningstid. Der skal i denne sammenhæng gøres opmærksom på, at det i nogle tilfælde kan være svært at opnå dette ekstrabidrag i praksis. Biomassen (majsensilage) vil p.t. kunne købes til en pris af ca. 250 kr./t, hvilket kan være økonomisk attraktivt sammenlignet omkostningerne til biogasproduktion i øvrigt. Også andre energiafgrøder vil kunne udnyttes. Det gælder særligt flerårige afgrøder som græs, kløvergræs, grønkorn mm., der foruden det energimæssige potentiale vil kunne reducere udvaskningen af kvælstof betragteligt. Enggræs fra lavbundsarealer Ekstensive lavbundsarealer kan variere meget i næringsrigdom og dermed også i udbytte. På næringsrig jord, vil der ifølge Århus Universitet, årligt kunne høstes omkring 4 ton tørstof pr. ha., mens der på mindre næringsrige jorde vil kunne høstes 2,5 ton pr. ha. I beregningen regnes med et udbytte på 3,5 ton tørstof pr. ha. Biogasudbyttet sættes til ca. 0,38 m 3 biogas pr. kg tørstof. Dette giver et biogasudbytte på ca. 1.300 m 3 /ha. I de beregninger for naturgaspotentialet, der er præsenteret i de nedenstående tabeller, er der tillagt 10 % ekstra biogasproduktion pr. kg tørstof via forøget efterafgasningstid. Der skal i denne sammenhæng gøres opmærksom på, at det i nogle tilfælde kan være svært at opnå dette ekstrabidrag i praksis. Biomassen vil ikke kunne afhøstes på hele arealet, da biomassen vil svinge meget i kvalitet og være svært tilgængelig. Det gælder særligt i de meget våde lavbundsarealer. Det antages, at biomassen vil kunne afhøstes på ca. 75 % af arealet Potentialet fra lavbundsarealer er udregnet af Århus Universitet med udgangspunkt i afgrødedata fra 2008. Det skal bemærkes, at det kan blive vanskeligt at fremskaffe biomassen til en rimelig pris, idet høst- og transportomkostninger ofte overstiger værdien den producerende biomasse. Der er dog mange miljømæssige fordele forbundet med anvendelsen, men man skal altså være opmærksom på, at udnyttelsen vil kræve ændrin- 4
ger i de eksisterede økonomiske rammevilkår. Efterafgrøder Ifølge Landscenteret er der i Danmark i 2009 ca. 190.000 ha. med efterafgrøder og man forventer en fordobling frem mod 2012 til ca. 380.000 ha. pga. skærpede krav vedr. reduktioner i tab af kvælstof fra markerne. 380.000 ha. svarer til ca. 25 % af det danske landbrugsareal. Efterafgrøder må ikke gødskes, og det er derfor begrænset hvor stort et biomasseudbytte, der vil kunne opnås ved afhøstning af efterafgrøder. Nogle afgrøder, f.eks. gul sennep, fodermarvkål eller olieræddike, vil imidlertid under gunstige betingelser kunne producere mellem 3 og 5 ton tørstof pr. ha., og under sådanne betingelser vil der alligevel kunne høstes en vis mængde. Nogle landbrug vil evt. være interesserede i at etablere frivillige efterafgrøder, hvis de tilbydes en fornuftig pris for disse. Sådanne arealer må gødskes og vil derfor kunne producere en betragtelig mængde biomasse. I beregningen antages det, at der kan dyrkes efterafgrøder til biogasproduktion med et udbytte på 4 ton tørstof pr. ha på 25 % af landbrugsarealet. Biogasudbyttet sættes til ca. 0,38 m 3 biogas pr. kg tørstof. Dette giver et biogasudbytte på ca. 1.500 m 3 /ha. I de beregninger for naturgaspotentialet, der er præsenteret i de nedenstående tabeller, er der tillagt 10 % ekstra biogasproduktion pr. kg tørstof via forøget efterafgasningstid. Der skal i denne sammenhæng gøres opmærksom på, at det i nogle tilfælde kan være svært at opnå dette ekstrabidrag i praksis. Det skal igen bemærkes, at det kan blive vanskeligt at fremskaffe biomassen til en rimelig pris, idet høst- og transportomkostninger ofte overstiger værdien af biomassen. Der er dog mange miljømæssige fordele forbundet med efterafgrøder bl.a. reduceret kvælstoftab, kulstofopbygning i jorden, reduceret behov for jordbearbejdning og reduceret behov for kunstgødning. Man skal dog som sagt være opmærksom på, at udnyttelsen formentligt vil kræve ændringer i de eksisterede økonomiske rammevilkår. 5
Biogaspotentiale fra landbruget på kommuneniveau Nedenstående tabeller samt bilag 1 viser, at biogaspotentialet fra husdyrgødning er størst i kommuner i Syd-, Vest- og Nordjylland. Det gælder bl.a. Ringkøbing- Skjern-, Tønder-, Varde- og Viborg Kommuner. For energiafgrøder og efterafgrøder er potentialet størst i landkommuner med et stort landbrugsareal i omdrift. Potentialet er stort i Jylland, hvor kommuner som bl.a. Ringkøbing-Skjern, Herning-, Aalborg- og Tønder Kommuner har et stort potentiale. Potentialet er dog også stort på planteavlsbrugene i den østlige del af landet og på Fyn. De største potentialer i Østdanmark findes i Lolland-, Guldborgssund- og Næstved Kommuner. Potentialet fra afhøstning af enggræs er også størst i de store landkommuner, som bl.a. Tønder-, Aalborg-, Viborg- og Ringkøbing-Skjern Kommuner. Der er også betydelige potentialer på både Fyn og Sjælland. Der er desuden et mindre potentiale i hovedstadsområdet, som primært findes i Tårnby- og Frederikssund kommuner. Region Hovedstaden, 1.000 m3 naturgas Kommune Husdyrgødning Enggræs Energiafgrøder Efterafgrøder I alt Københavns 13 85 - - 98 Frederiksberg - - - - - Ballerup 82 7 113 39 241 Brøndby 8 0 17 6 31 Dragør 11 84 146 50 291 Gentofte 0 0 - - 0 Gladsaxe - - - - - Glostrup - - - - - Herlev 5-6 2 13 Albertslund 9 25 11 4 49 Hvidovre 14-15 5 35 Høje-Taastrup 136 42 1.459 499 2.137 Lyngby-Taarbæk 10 0 63 22 96 Rødovre - - - - - Ishøj 30 52 532 182 797 Tårnby 180 1.648 100 34 1.963 Vallensbæk 0 10 6 2 19 Furesø 108 21 274 94 496 Allerød 246 11 884 302 1.442 Fredensborg 216 101 1.361 466 2.144 Helsingør 306 37 1.182 404 1.929 Hillerød 711 214 3.334 1.141 5.399 Hørsholm 45 6 181 62 294 Rudersdal 48 30 132 45 255 Egedal 555 223 2.498 855 4.130 Frederikssund 1.216 510 5.694 1.948 9.367 Halsnæs 477 208 1.395 477 2.557 Gribskov 1.168 200 4.354 1.490 7.212 Bornholm 6.221 101 16.210 5.546 28.078 Christiansø - - - - - I alt 11.817 3.614 39.967 13.675 69.072 6
Region Midtjylland, 1.000 m 3 naturgas Kommune Husdyrgødning Enggræs Energiafgrøder Efterafgrøder I alt Horsens 6.587 533 12.960 4.434 24.514 Herning 19.627 1.467 30.286 10.363 61.743 Holstebro 12.812 1.377 18.503 6.331 39.024 Lemvig 9.242 945 12.610 4.314 27.111 Struer 4.783 411 8.789 3.007 16.990 Syddjurs 6.181 1.575 15.662 5.359 28.776 Norddjurs 7.385 1.282 19.765 6.763 35.194 Favrskov 6.114 676 16.390 5.608 28.787 Odder 3.684 263 8.230 2.816 14.993 Randers 7.729 1.981 23.535 8.053 41.298 Silkeborg 8.949 749 14.634 5.007 29.339 Samsø 1.179 93 2.375 813 4.460 Skanderborg 4.786 539 10.326 3.533 19.184 Århus 3.429 399 11.217 3.838 18.883 Ikast-Brande 8.960 648 14.688 5.026 29.322 Ringkøbing-Skjern 25.368 3.590 33.411 11.432 73.801 Hedensted 7.760 865 18.202 6.228 33.055 Skive 12.788 1.860 19.073 6.526 40.247 Viborg 21.928 3.735 26.805 9.172 61.640 I alt 179.290 22.990 317.461 108.622 628.363 Region Nordjylland, 1.000 m 3 naturgas Kommune Husdyrgødning Enggræs Energiafgrøder Efterafgrøder I alt Morsø 7.646 833 13.498 4.618 26.595 Thisted 15.238 3.087 23.892 8.175 50.391 Brønderslev 10.899 1.619 19.428 6.647 38.593 Frederikshavn 7.456 1.484 13.389 4.581 26.910 Vesthimmerland 17.051 2.349 17.188 5.881 42.469 Læsø 515 1.191 791 271 2.767 Rebild 11.440 1.090 14.658 5.015 32.203 Mariagerfjord 10.790 1.373 16.039 5.488 33.690 Jammerbugt 10.505 3.105 21.047 7.201 41.859 Aalborg 13.535 3.859 28.885 9.883 56.162 Hjørring 15.118 1.419 21.654 7.409 45.600 I alt 120.193 21.410 190.467 65.170 397.239 7
Region Sjælland, 1.000 m 3 naturgas Kommune Husdyrgødning Enggræs Energiafgrøder Efterafgrøder I alt Greve 171 10 1.287 440 1.908 Køge 1.154 139 6.456 2.209 9.958 Roskilde 816 246 5.793 1.982 8.837 Solrød 98 26 963 329 1.415 Odsherred 1.812 664 7.775 2.660 12.912 Holbæk 4.828 921 17.288 5.915 28.952 Faxe 1.450 416 12.021 4.113 18.000 Kalundborg 4.768 1.814 17.353 5.937 29.873 Ringsted 2.085 166 8.524 2.917 13.692 Slagelse 3.519 791 17.446 5.969 27.726 Stevns 1.844 152 8.479 2.901 13.376 Sorø 2.384 362 7.979 2.730 13.454 Lejre 1.540 319 6.365 2.178 10.401 Lolland 3.246 973 30.641 10.484 45.343 Næstved 3.841 596 21.012 7.190 32.639 Guldborgsund 6.045 1.080 26.120 8.937 42.182 Vordingborg 3.484 1.178 17.427 5.963 28.052 I alt 43.083 9.853 212.929 72.855 338.720 8
Region Syddanmark, 1.000 m 3 naturgas Kommune Husdyrgødning Enggræs Energiafgrøder Efterafgrøder I alt Middelfart 4.928 338 8.342 2.854 16.462 Assens 7.768 520 15.429 5.279 28.997 Faaborg-Midtfyn 8.277 493 17.436 5.966 32.172 Kerteminde 1.940 211 6.709 2.296 11.156 Nyborg 3.522 175 8.513 2.913 15.123 Odense 1.838 273 6.094 2.085 10.290 Svendborg 4.212 223 10.473 3.583 18.491 Nordfyns 5.279 639 15.160 5.187 26.264 Langeland 2.724 464 8.074 2.762 14.024 Ærø 846 396 2.753 942 4.938 Haderslev 14.498 1.070 23.989 8.208 47.765 Billund 6.198 633 10.870 3.719 21.420 Sønderborg 9.020 416 17.685 6.051 33.171 Tønder 24.877 5.377 26.747 9.152 66.152 Esbjerg 14.324 2.155 14.658 5.015 36.153 Fanø 153 353 14 5 525 Varde 22.389 3.405 19.438 6.651 51.883 Vejen 16.517 1.135 20.730 7.093 45.475 Aabenraa 19.676 1.538 21.524 7.365 50.103 Fredericia 1.071 205 2.710 927 4.913 Kolding 7.770 554 18.527 6.339 33.191 Vejle 14.354 1.063 26.483 9.061 50.960 I alt 192.182 21.636 302.357 103.454 619.629 Hele Danmark, 1.000 m 3 naturgas Husdyrgødning Enggræs Energiafgrøder Efterafgrøder I alt Region Hovedstaden 11.817 3.614 39.967 13.675 69.072 Region Midtjylland 179.290 22.990 317.461 108.622 628.363 Region Nordjylland 120.193 21.410 190.467 65.170 397.239 Region Sjælland 43.083 9.853 212.929 72.855 338.720 Region Syddanmark 192.182 21.636 302.357 103.454 619.629 Hele landet, 1.000 m 3 naturgas 546.564 79.503 1.063.182 363.775 2.053.024 Hele landet PJ 22 3 42 14 81 9
Muligheder for sæsonregulering af biogasproduktion fra landbruget Behovet for varmeproduktion er ikke kontinuert over året. Varmebehovet er størst om vinteren, mens traditionel biogasproduktion er stabil over året. Dette betyder, at varmedækningen typisk ikke overstiger 40% af det årlige varmebehov. Såfremt gasproduktion kan reguleres over året, vil dækningsgraden dog kunne øges til omkring 65% af den årlige varmeproduktion. Gylle vil blive udrådnet kontinuert i biogasanlægget, mens tilsat biomasse, som majs, enggræs eller efterafgrøder, vil kunne varieres over året og dermed henholdsvis hæve og sænke biogasproduktionen. Ensileret biomasse skal ligge i ca. en måned, hvorefter det kan tilsættes biogasanlægget i op til halvandet år efter ensileringen. Ensileringen vil typisk ske i plansilo eller i en markstak. Ændringer i gasproduktionen via energiafgrøder kan ikke ske fra dag til dag, men kræver at mængden af tilsat biomasse gradvist ændres over en måneds tid. Såfremt biogasanlægget designes rigtigt med større reaktortank og efterafgasningstank vil gasproduktionen kunne varieres med ca. +/- 50%. Øvrige biogaspotentialer Der findes en række mindre uudnyttede biogaspotentialer udenfor landbrugssektoren, som ikke er medtaget i opgørelsen på kommuneniveau pga. deres tilgængelighed og begrænsede mængde. Dette betyder dog ikke, at ressourcerne ikke lokalt kan have et nævneværdigt omfang. Slam Håndteringen af slam er ofte forbundet med en stor udgift for kommunen, og en miljørigtig genanvendelse af næringsstofferne kan ske gennem et biogasanlæg. Biogaspotentialet fra spildevandsslam er dog begrænset, da der i alt væsentligt vil være tale om sekundært slam med et biogasudbytte på ca. 0,1 m 3 biogas pr. kg tørstof. Man skal desuden være opmærksom på, at slam skal hygiejniseres (70 o C i en time), og at visse husdyrproducenter ikke vil modtage afgasset biomasse som indeholder rester af slam, da det kan skade deres afsætning af de primære produkter (mælk og kød). Biomassen udrådnes derfor bedst for sig selv i sit eget lukkede system og anvendes efterfølgende på arealer, som ikke er omfattet af sådanne krav. Sådanne anlæg vil være mest relevante nær de største danske byer med tilhørende spildevandsrensning. Energistyrelsen skønner i 2009, at det totale biogaspotentiale fra spildevandsslam til ca. 4 PJ. Tallet bygger på en ældre undersøgelse og er forbundet med betydelig usikkerhed, hvorfor det kan være svært at sige, hvor meget slam der reelt er til rådighed for biogasproduktion. Der produceres i dag ca. 1 PJ biogas på basis af spildevandsslam, så der skulle altså være ressourcegrundlag til nogen udbygning på området. Industriaffald De nuværende biogasanlæg i Danmark udrådner store mængder organisk affald fra bl.a. slagterier og fødevareindustrien. Mængden udgør skønsmæssigt 350.000 ton. pr. år. Dette affald er i høj grad med til at give de eksisterende biogasanlæg en fornuftig økonomi, da det giver et højt gasudbytte og anlæggene ofte får penge for at behandle affaldet. Den mængde affald, der er til rådighed i Danmark er efterhånden ved at være udnyttet, og der importeres i dag affald til de danske biogasanlæg i størrelsesordnen 0,7 PJ. Energistyrelsen har i 2009 skønnet det samlede biogaspotentiale til ca. 2,5 PJ, hvoraf ca. 1 PJ udnyttes i dag. Potentialet er opgjort på basis af en ældre undersøgelse fra sidst i 1980 erne og er derfor forbundet med betydelig usikkerhed. Desuden skal det bemærkes, at størstedelen af det resterende biogaspotentiale enten anvendes til dyrefoder eller består af biomasse med et begrænset tørstofindhold. Kød og benmel Daka behandler store mængder kasserede eller selvdøde dyr fra slagterierne og fra landbruget. Kød og benmel kan anvendes til bl.a. gødning, biogas eller biodiesel. Daka producerer i dag ca. 1,8 PJ biodiesel baseret på fedtholdige produkter med høje hygiejniseringskrav. Dele af potentialet, der i dag udnyttes til dyrefoder vil dog kunne udnyttes til biogas. Det drejer sig bl.a. om blodprodukter og bløde produkter, som mave- og tarmindhold. Udnyttelsen vil kræve hygiejnisering. Det totale potentiale til rådighed for bioforgasning overstiger ifølge Daka ikke 0,5 PJ. Organisk husholdningsaffald og madaffald Organisk husholdningsaffald og madaffald fra storkøkkener og lignende udnyttes i dag til energiformål på landets forbrændingsanlæg. Der har i Danmark været kørt flere forsøg med udnyttelse af husholdningsaffald i biogasanlæg. I langt de fleste tilfælde er udnyttelsen opgivet pga. problemer med sorteringen, da materialet indeholder for mange urenheder som knive, gafler, plastikposer o.l., som giver procesmæssige problemer. Anvendelsen har desuden givet anledning til betydelige lugtgener. Anvendelsen af husholdningsaffald stiller, som for udnyttelsen af slam, betydelige krav til hygiegnisering og anvendelsen af den afgassende biomasse. De uudnyttede biogasressourcer udgør ifølge Energistyrelsen ca. 2,5 PJ. Lossepladsgas Der udvindes i dag lossepladsgas fra ca. 30 større og mindre lossepladser i Danmark. Produktionen fra lossepladserne er dog aftagende, da det siden 1997 har været forbudt at deponere organisk dagrenovation i Danmark. Ressourcen vil derfor ikke få nogen væsentlig betydning for fremtidig biogasproduktion i Danmark. 10
Have- og parkaffald Energistyrelsen har opgjort biogaspotentialitet fra have- og parkaffald til ca. 1 PJ på landsplan. Området er dog ikke teknisk færdigudviklet og en udnyttelse af potentialet vil kræve afprøvning i større skala. Grøde Biomasse fra grødeskæring kan være en mulig biomasseressource. Beregninger for Sallingområdet viser dog, at grødeproduktionen er meget begrænset og at kun ca. 1/3 opsamles og køres til deponi. Potentialet udgør få promille af kommunernes samlede biogaspotentiale. Biogasudbyttet fra grøde har fra test på Thorsø biogasanlæg vist sig at være beskedent. Desuden kan grøde indeholde en række fremmedlegemer (hegnspæle m.m.), som kan volde problemer i biogasanlæg. Af den grund blev yderligere tilførsel i Thorsø i sin tid opgivet. Skal ressourcen medtages bør leverandøren sikre en rimelig forbehandling, hvilket vil sige en findeling og frasortering af fremmedlegemer. Andre biomasser Tang eller alger kan også anvendes til biogasproduktion, men potentialet er ukendt. Tang kan evt. opsamles fra strande, hvor den udgør et problem. En sådan biomasse vil dog udgøre en håndteringsmæssig udfordring, idet den indeholder både sand og salte i relativt store mængder. Alger kan dog også dyrkes til biogas, og der pågår udviklingsforsøg flere steder i landet på bl.a. Lolland og i Grenaa. Teknologien er i udviklingsstadiet men rummer store perspektiver, da algerne vokser meget hurtigt og ikke fortrænger fødevareproduktion som traditionelle energiafgrøder. Samlet biogaspotentiale i Danmark I nedenstående tabel opsummeres landets samlede biogaspotentiale fra både landbrugssektoren og øvrige kilder til biogas. Det skal præciseres, at størrelsen på potentialerne udenfor landbrugssektoren ikke er undersøgt nærmere i denne rapport og i vid udstrækning bygger på skøn på basis af tidligere undersøgelser mv. Det kan dog jf. nedenstående tabel med sikkerhed konstateres, at de uudnyttede biogasressourcer i Danmark i alt væsentligt findes i landbrugssektoren. Landbrugssektoren Udnyttet Uudnyttet potentiale Husdyrgødning 1 22 Energiafgrøder - 42 Enggræs - 3 Efterafgrøder - 14 I alt 1 81 Øvrige kilder Udnyttet Uudnyttet potentiale Spildevandsslam 0,9 1-3 Industriaffald 1 <1 Kød og benmel 0,03 0,5 Have- og parkaffald 0 1 Lossepladsgas 0,3 - I alt 2,2 2-5 11
Bilag 1: Geografisk fordeling af biogaspotentiale fra gylle