Den Humanitære Folkeret (IHL) i nye krige v/ Frederik Harhoff; Professor, Dr. Jur., Juridisk Institut Syddansk Universitet
Krig krævede i gamle dage en formel krigserklæring, hvilket var upraktisk og ikke har været brugt siden 2. verdenskrig. Derfor anvendes nu det mere tidssvarende udtryk væbnet konflikt, der kan være enten internationale mellem flere stater, eller interne mellem en stat og ikke-statslige oprørsgrupper, eller mellem sådanne grupper indbyrdes.
IHL om forebyggelse af krig ( jus contra bellum ): FN-Pagtens artikel 2, stk. 4 Briand-Kellogg Pagten (1928) IHL om reglerne i krig ( jus in bello ): Haag-reglerne: om krigens førelse; Genève-reglerne: om beskyttelse af krigens ofre; De internationale menneskerettigheder om beskyttelsen af individer også i krig.
Haag-reglerne: om krigens førelse 1907 Konventionerne; inkl Landkrigsreglementet 1925 Gas Protokollen 1954 Konv. om beskyttelse af kulturel ejendom 1976 Konv. om miljømodifikationer (ENMOD) 1980 Konv. om konventionelle våben (CCW) 1992 Konv. om Biologiske våben (CBW) 1993 Konv. om kemiske våben (CWC) 1997 Konv. om antipersonel landminer (Ottawa)
Genève-reglerne (Beskyttelse af ofrene) 1949: Fire ICRC Konventioner om beskyttelse af ofrene i krig til lands og til vands, samt af krigsfanger og af civile; 1977: Tillægsprotokol 1 om internationale væbnede konflikter og Tillægsprotokol 2 om interne væbnede konflikter. ------------------------- De grundlæggende menneskerettighedskonventioner i krig: 1945 FN s Menneskerettighedserklæring; 1966 FN s Konvention om civile og politiske rettigheder; 1985 FN s Konvention om tortur. 1989 FN s Børnekonvention
Der er ingen grænser for udviklingen af nye våbentyper, for man kan altid udvikle et våben, der er lidt smartere end det forrige. Der er heller ingen grænser for udviklingen af nye former for væbnet konflikt; der vil sikkert komme måder at udkæmpe væbnede konflikter på, som vi ikke kan forestille os i dag; civile vil i stigende grad blive ofre. Slutpunktet er den endelige destruktion af menneskeheden.
Cyber-krigsførelse: IHL og nye krige De krigsretlige regler om cyber-krigsførelse findes i Tallinn-Manualen fra 2013. Tallinn-Manualen er skrevet af 20 eksperter, der af NATO s Cooperative Cyber Defence Centre of Excellence i 2009 blev bedt om at skrive en manual om cyber-krigsførelse. Tallinn-Manualen indeholder 95 Regler ( Rules ) om brugen af cyber-våben som led i krigsførelse mellem stater, samt under belejring og i forh. til neutrale stater. Manualen er ikke-bindende.
IHL principper om krigens førelse: Princippet om distinktion: mellem militære og civile mål til alle tider; angreb må ikke rettes mod civile mål; Princippet om forsigtighed: før, under og efter et angreb med henblik på så vidt muligt at skåne civilbefolkningen og civile mål; Princippet om beskyttelse: af enhver, der er offer for krigen, uden forskelsbehandling. Krigens ofre skal behandles humant, og de syge og sårede skal opsamles og plejes af den magt, der har dem i sin varetægt; Princippet om proportionalitet: Der må aldrig anvendes mere magt eller påføres flere civile omkostninger end hvad der er nødvendigt til at opnå angrebets formål, og der må aldrig påføres unødvendig lidelse; Princippet om militær nødvendighed: den anvendte våbenmagt skal altid dimensioneres efter humanitære overvejelser; der er grænser for, hvordan krigen kan føres, og parterne har ikke frit valg af midler.
Cyber er ikke et våben i sig selv, men en elektronisk kommunikations-sfære, gennem hvilken der kan fremkaldes ødelæggelse svarende til angreb med konventionelle våben. Cyber-sfæren er den eneste menneskeskabte skueplads for krig, i modsætning til land, vand, luftrum og det ydre rum.
Cyber angreb: IHL i nye konflikter Cyber-angreb: Det er cyber-angrebets fysiske resultat, der tæller ikke selve angrebet! Cyber-angreb skal kunne skelne mellem civile og militære mål. Cyber-angreb på computersystemer skal være fysisk og fordre reparation, delvis udskiftning eller fuldstændig ødelæggelse af det angrebne system; Cyber-operationer: behøver ikke nødvendigvis at fremkalde en fysisk, voldelig effekt på samme måde som angreb; Cyber-Data: skal være essentielle for det angrebne computersystems funktion for at kunne være mål for et cyber-angreb;
IHL i nye konflikter De krigsretlige regler finder anvendelse på staters cyber-angreb mod andre staters politiske uafhængighed og territoriale integritet. Tallinn-Manualen gengiver i store træk de krigsretlige regler med de forbehold, der følger af cyber-våbnets særlige karakter. IHL kan anvendes på de fleste cyber-angreb mhp. at afgøre, om angrebet har været lovligt eller ej I henhold til IHL s krav til lovlige angreb.
IHL i nye konflikter Konklusion: IHL dækker også cyber-angreb! Vanskeligheden beror imidlertid på mulighederne for lovlige midler i selvforsvar efter et cyber-angreb, fordi man ikke ved, hvem der har forrettet angrebet, eller hvorfra. Når man til sidst har vished om angrebets oprindelse, er det typisk for sent at forrette et modangreb! Kun repressalier kan da bruges. I den henseende er IHL aktuelt utilstrækkelig.