Konjunkturoversigt for byggeriet, september 2011 Energieffektivitet og renovering i EU Hen over sommeren sendte Energistyrelsen et forslag fra EU Kommissionen i høring. Forslaget omhandler energieffektivisering i medlemsstaterne gennem en række krav, primært rettet mod den eksisterende bygningsmasse. EU har tidligere præsenteret et mål om at spare 20% i primærenergi i 2020 og med dette forslag ønsker Kommissionen at lancere en ambitiøs strategi i forsøget på at nå dette mål. Forslaget bygger på en undersøgelse af potentialet for energibesparelser i byggeriet, kaldet Energieffektivitetsplan 2011, som var i høring tidligere på året. Energieffektivitetsplan 2011 viser bl.a., at de ekstra omkostninger ved at opnå det overordnede mål på 20%, gennem et sæt af udvalgte foranstaltninger, er beskedne i forhold til fordelene. I Kommissionens forslag til energieffektivisering er der mange rigtig gode forslag og opfordringer. Kommissionen lægger også op til, at opfordringerne og forslagene kan blive til bindende nationale mål for medlemsstaterne, hvis der ikke opnås tilfredsstillende resultater ad frivillighedens vej. I forslaget fremhæves den offentlige sektors ledende rolle inden for energieffektivitet og offentlige organer på nationalt, regionalt og lokalt plan opfordres til at danne eksempel med hensyn til energieffektivitet. Konkret foreslås det, at 3% af de bygninger, der ejes af offentlige instanser, bliver renoveret årligt til omkostningsoptimale niveauer. Kommissionen foreslår, at renoveringskravet kun gælder bygninger med et nettoetageareal på over 250 kvm. I BAT mener vi, at der er fornuft i at begynde med de største bygninger, hvor der er flest energibesparelser at hente, men at det offentlige herefter tager fat på energirenovering af de mindre bygninger. Af andre forslag rettet mod det offentlige, nationalt såvel som lokalt, kan nævnes: En fortegnelse over alle bygninger, der belyser effektiviseringspotentialet. En integreret og bæredygtig energieffektivitetsplan med konkrete energisparemål. Indkøb af produkter, tjenester og bygninger, der opfylder høje krav til energieffektivitet. Indsatsen overfor de private husejere kompliceres af, at mange husejere tror, at deres hus er mere energieffektivt end det er. Derfor har Kommissionen foreslået et energisyn, der skal træde i kraft senest d. 30. juni 2014. Der foreslås endvidere etableret programmer for at tilskynde husholdninger og små og mellemstore virksomheder til at få foretaget energisyn. Også ved hjælp af konkrete eksempler, der viser de små og mellemstore virksomheder, hvordan energiledelsessystemer kan gavne deres forretning. Kommissionen foreslår desuden energisparepligt og obligatoriske energisyn for store virksomheder. I BAT så vi gerne, at energisynet blev kombineret med økonomiske incitamenter f.eks. statsgaranterede lån til energirenovering eller lettelser/stigning i ejendomsskatterne alt Camilla Vakgaard til BAT bestyrelsesmøde d. 28. september 2011 Side 1
efter energiforbrug, men der er desværre ikke nogen finansieringsforslag i Kommissionens direktivforslag. På leverandørsiden foreslår Kommissionen en energisparepligtordning, der skal sikre, at energidistributører og leverandører opnår årlige energibesparelser svarende til 1,5% af deres energisalg blandt slutkunderne. Kommissionen vil endvidere pålægge selskaber i hhv. elektricitets- og gassektoren offentlige serviceforpligtelser vedrørende energieffektivitet. BAT er positive overfor at pålægge energidistributører og leverandører forpligtelser og i den forbindelse vil det være særdeles hensigtsmæssigt at se nærmere på det manglende incitament til at spare på el, der opstår, når priserne i så stor udstrækning som nu, består af faste tariffer og der derved ikke er en særlig stor andel af prisen, der er forbrugsafhængig. Kommissionens forslag åbner også mulighed for et socialt sigte i spareforpligtelserne f.eks. rettet mod det sociale boligbyggeri. Det er dog vigtigt for os, at det ikke medfører huslejestigninger for beboerne, som jo i forvejen er økonomisk dårligere stillet end gennemsnittet. BAT har ved flere lejligheder foreslået at øge Landsbyggefondens årlige ramme til støtte af dokumenterbare energirenoveringer. Den nuværende ramme på 3 mia. kr., er disponeret indtil det nuværende boligforlig udløber i 2012. Derfor skal rammen udvides. Flere af Kommissionens forslag ligner til forveksling forslag BAT har stillet ved flere lejligheder. Derfor er vi positive overfor de tiltag, der præsenteres i Kommissionens forslag. Der er fokus på den eksisterende bygningsmasse og de potentielle energibesparelser, der kan realiseres med kun beskedne omkostninger. Desværre har Kommissionen ikke prioriteret uddannelse, selv om der i Energieffektivitetsplan 2011 blev fokuseret på videreuddannelse, som et indsatsområde. Kommissionen opfordrer til at gøre brug af strukturfondene og samhørighedsfonden til udvikling af nye færdigheder for at fremme beskæftigelsen i sektoren for energieffektivitet. BAT har bedt Energistyrelsen om en kortlægning af, hvilke muligheder der ligger i disse fonde og hvordan den danske regering vil gøre brug af dem til videreuddannelse indenfor bygge- og anlægsbranchen. Med EU Kommissionens store fokus på energieffektivitet og byggebranchens rolle i at nedbringe EU s CO2 udslip, kan det undre, at den danske regering har været helt fraværende på det område. Vi mangler klare og visionære planer for både den offentligtejede og den privatejede del af den eksisterende bygningsmasse. Camilla Vakgaard til BAT bestyrelsesmøde d. 28. september 2011 Side 2
Ledighedstal Ledigheden var 7,2% i uge 33 2011. Det er en stigning på 0,6 %-point fra uge 29 2011, hvor ledigheden var 6,6%. Dvs. at ledigheden er steget fra 6.283 fuldtidsledige i uge 29 2011 til 6.775 fuldtidsledige i uge 33, en stigning på 492 fuldtidsledige. Ledigheden i byggeriet er meget høj, når man tager årstiden i betragtning. Netop nu skulle ledigheden være på sit laveste niveau, i stedet ser vi en markant stigning på kort tid. I det lys varsler den høje og stigende ledighed ikke godt for den fremtidige beskæftigelsesudvikling i byggeriet. BAT ledigheden fra 2003 til uge 33 2011 22 20 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Byggeriets forventninger svagt faldende Den sammensatte konjunkturindikator er på -21 i august mod -18 i juli. Dermed er byggeriets forventninger fortsat negative og med en svagt faldende tendens siden februar. Til trods for de negative tendenser har anlægsentreprenørerne særdeles positive forventninger til omsætningen og beskæftigelsen. Der er en stigende overvægt af virksomheder, der vurderer, at ordrebeholdningen er mindre end normalt. Indikatoren er på -35 i august mod -29 i juli. Forventningerne til beskæftigelsen over de kommende tre måneder er forbedret en anelse fra -5 i juli til -4 i august. Forventningerne til beskæftigelsen nåede altså kun at være positive fra februar til maj 2011, inden de igen blev negative. I de ikke-sæsonkorrigerede tal tegner der sig et varieret billede af branchernes forventninger til omsætning, beskæftigelse og tilbudspriser ved licitation. Camilla Vakgaard til BAT bestyrelsesmøde d. 28. september 2011 Side 3
2003M01 2003M04 2003M07 2003M10 2004M01 2004M04 2004M07 2004M10 2005M01 2005M04 2005M07 2005M10 2006M01 2006M04 2006M07 2006M10 2007M01 2007M04 2007M07 2007M10 2008M01 2008M04 2008M07 2008M10 2009M01 2009M04 2009M07 2009M10 2010M01 2010M04 2010M07 2010M10 2011M01 2011M04 2011M07 Anlægsentreprenører har markant positive forventninger til omsætningen på 46, til beskæftigelsen på 22 og til tilbudspriser ved licitation på 16. Anden specialiseret bygge- og anlægsvirksomhed har også positive forventninger for de tre indikatorer, men på et lavere niveau. Brancherne vvs- og blikkenslagerforretninger, tømrer og bygningsvirksomhed mv. samt maler og glarmestervirksomhed har negative forventninger til alle tre indikatorer. Der opleves ingen produktionsbegrænsninger for virksomheder, der repræsenterer 69% af beskæftigelsen. Virksomheder, der repræsenterer 23% af beskæftigelsen i sektoren, oplyser, at manglende efterspørgsel var årsag til produktionsbegrænsninger, hvilket er lidt mindre end sidste måneds 27%. Dermed fortsættes en faldende tendens fra november 2009, hvor tallet var 41%. Finansielle begrænsninger nævnes som årsag af 7%. Byggeriets konjunkturindikator 2003 august 2011, sæsonkorrigeret 40 30 20 10 0-10 -20-30 -40-50 -60-70 Sammensat konjunkturindikator Beskæftigelsesforventninger Ordrebeholdning Kilde: Danmarks Statistik, Konjunkturbarometer for bygge og anlæg august 2011 Voldsom reallønsnedgang i byggeriet I 2. kvartal 2011 er reallønsfaldet for bygge- og anlægsarbejdere helt oppe på 2,4%-point. Som det fremgår af DA s lønstatistik, så har arbejderne i byggeriet haft reallønsnedgang siden 3. kvartal 2009. I 2. kvartal 2010 var den årlige lønstigning 1,4%-point lavere end inflationen. Nu er reallønsgabet endnu større. Lønstigningerne i 3. og 4. kvartal 2010, hvor vi holdt nogenlunde trit med inflationen, ser altså ud til kun at være forbigående. Lønstigningstakten for arbejdere i bygge- og anlægsbranchen er nu på sølle 0,6%. Camilla Vakgaard til BAT bestyrelsesmøde d. 28. september 2011 Side 4
Løntilbagegangen begyndte allerede i 2008. Forskellen, fra da lønnen toppede og til i dag, er på 5,1%-point. Lavkonjunkturen i byggeriet har ikke blot betydet høj arbejdsløshed, men har også sat sig tydelige spor i de beskæftigede bygningsarbejdernes løn og købekraft Figur 2. Sammenhæng mellem inflation og byggeløn 2002-2. kvt. 2011 Årlig stigning i % 6 5 årlig lønstigning (DA), arbejdere i b&a Inflation 4 3 2 1 0 2002K1 2003K1 2004K1 2005K1 2006K1 2007K1 2008K1 2009K1 2010K1 2011K1-1 Kilde: Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk samt DA-lønstatistik, www.da.dk Lille fremgang i byggebeskæftigelsen Byggebeskæftigelsen steg med 2,2% fra 1. kvt. til 2. kvt. 2011, når der tages højde for sæsonudsving. Beskæftigelsen inden for bygge og anlæg var i 2. kvt. 2011 på 145.000 personer mod 141.900 i foregående kvartal. Stigningen i den samlede byggebeskæftigelse er 4,7% eller 6.600 personer i forhold til 2. kvt. 2010. Med et historisk lavpunkt i 4. kv. 2009 har der kun været en beskeden stigning i byggebeskæftigelsen frem til nu. Hvis man ser bort fra kategorien andet arbejde, er den største stigning siden foregående kvartal inden for nybyggeri. Her er beskæftigelsen steget med 6,2%, svarende til 1.900 personer. På brancheniveau er det byggeentreprenørerne, der har haft størst fremgang siden seneste kvartal, idet deres beskæftigelse er steget med 9,8%, svarende til 2.200 personer. Syv ud af ni brancher har oplevet stigning i beskæftigelsen i 2. kvt. 2011. Således var det kun brancherne el-installatører og offentlige virksomheder, der havde fald i beskæftigelsen. Byggeentreprenørernes beskæftigelse er steget mest af alle brancher, nemlig med 8,9% siden samme periode sidste år, og står dermed for den største stigning. Camilla Vakgaard til BAT bestyrelsesmøde d. 28. september 2011 Side 5
Herefter følger anlægsentreprenørerne, som steg med 8,1%, mens tømrermestrenes beskæftigelse steg 7,8%. Beskæftigede inden for bygge og anlæg, sæsonkorrigeret 190000 180000 170000 160000 150000 140000 130000 Kilde: Danmarks Statistik, Beskæftigede ved bygge og anlæg 2. kvt. 2011 Der bygges fortsat flere boliger I 2. kvt. 2011 faldt det påbegyndte byggeri af det samlede etageareal med 8%, sammenlignet med samme kvartal året forinden. Det påbegyndte etageareal til beboelsesbygninger er steget med 19%. Dermed fortsætter fremgangen i boligbyggeriet for 3. kvt. i træk. Det påbegyndte erhvervsbyggeri er derimod faldet, men der er usikkerhed om omfanget. Den nedadgående tendens, der begyndte i 4. kvt. 2006 synes dog at blive videreført. Stigningen på 19% i antallet af påbegyndte boliger skyldes primært en markant stigning på 36% i påbegyndelsen af boliger i etagebyggeri. Det er de almene boligselskaber, der fører an. Påbegyndelsen af enfamiliehuse (stort set udelukkende parcelhuse) er steget med 15%. Dermed fortsætter den udvikling i byggeriet af enfamiliehuse, der har kunnet konstateres i de seneste kvartaler. For påbegyndelsen af boliger i øvrige bygninger er der tale om et fald på 8%, der primært bunder i færre byggerier af døgninstitutioner og sommerhuse. Nedgangen i det påbegyndte etageareal til erhvervsbygninger dækker over såvel stigninger som fald. Udsvingene skal dog ses i lyset af, at erhvervsbyggeriet har været på et historisk lavt niveau i det seneste års tid, hvor store enkeltbyggerier nemt kan påvirke hele billedet. Camilla Vakgaard til BAT bestyrelsesmøde d. 28. september 2011 Side 6
2006M01 2006M03 2006M05 2006M07 2006M09 2006M11 2007M01 2007M03 2007M05 2007M07 2007M09 2007M11 2008M01 2008M03 2008M05 2008M07 2008M09 2008M11 2009M01 2009M03 2009M05 2009M07 2009M09 2009M11 2010M01 2010M03 2010M05 2010M07 2010M09 2010M11 2011M01 2011M03 2011M05 For de dominerende typer af erhvervsbyggeri landbrugsbygninger, fabrikker og værksteder samt administrationsbygninger er der tale om en pæn stigning for landbrugsbygninger, en mindre fremgang for fabrikker og værksteder og et markant fald for administrationsbygninger. For de øvrige typer af erhvervsbygninger er der generelt tale om fald i påbegyndelserne. Som tidligere nævnt skal denne opgørelse af den seneste byggeaktivitet tages med forbehold, da data-grundlaget er usikkert, pga. forsinkede indberetninger til Bygnings- og Boligregistret (BBR). Påbegyndt samlet etageareal, 2006-2011 2. kvt. 1.000 kvm 800 700 600 Øvrige bygninger Beboelsesbygninger Erhvervsbygninger 500 400 300 200 100 0 Kilde: Danmarks Statistik Byggevirksomheden 2. kvt. 2011 Dyrere at bygge bolig Det er blevet dyrere at bygge boliger, idet både omkostninger til håndværkere og materialer er steget. Fra 1. til 2. kvt. steg de samlede omkostninger for nybyggeri med 1,7%. Arbejdsomkostningerne for nybyggeri steg med 1,1%, mens materialeomkostningerne steg med 2,0%. I årets 2. kvt. steg omkostningerne for nybyggeri med 3,9% i forhold til samme kvartal sidste år. Materialeomkostningerne havde den største årlige stigning med 5,1%, mens arbejdsomkostningerne steg med 1,4%. Fra 1. til 2. kvt. steg byggeomkostningsindekset for enfamiliehuse med 1,6%. Materialeomkostningerne steg med 1,8%, mens arbejdsomkostningerne steg med 1,1%. Camilla Vakgaard til BAT bestyrelsesmøde d. 28. september 2011 Side 7
I samme periode steg de samlede byggeomkostninger for etageboliger med 2,1%. Materialeomkostningerne steg med 2,6%, mens arbejdsomkostningerne steg med 1,2%. I løbet af det sidste år skyldes de stigende byggeomkostninger for boliger altså primært stigende omkostninger til materialer. Byggeomkostningsindeks for boliger (1. kvt. 2003=100) 140 130 120 I alt Materialer Arbejdsomkostninger 110 100 90 80 Kilde: Danmarks Statistik, byggeomkostningsindeks for boliger 2. kvt. 2011 Camilla Vakgaard til BAT bestyrelsesmøde d. 28. september 2011 Side 8