Byggeri og boligforhold

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Byggeri og boligforhold"

Transkript

1 Byggeri og boligforhold 1 Danskernes boligforhold Flest enfamiliehuse 1. januar 2011 var der boliger i Danmark, hvoraf er beboede. 44 pct. af boligerne er enfamiliehuse, 39 pct. etageboliger, mens de resterende boliger findes i andre typer af bygninger. Lidt over halvdelen af de beboede boliger benyttes af ejeren selv, mens 46 pct. er udlejningsboliger. Resten er uoplyst. Færre unge bor i en ejerbolig Kigger man nærmere på, hvordan befolkningen bor, viser det sig, at 60 pct. af alle personer bor i en ejerbolig. Dette tal har ligget nogenlunde jævnt siden Andelen af de årige, der bor i en ejerbolig, er faldet fra 62 til 46 pct. i samme periode. Derimod er andelen af personer over 65 år, der bor i ejerbolig, steget fra 47 pct. til 57 pct. Figur 1 Andelen af personer på 20 år og derover, der bor i en ejerbolig Pct år år år år år 70 år + Mere plads til den enkelte Det gennemsnitlige antal kvadratmetre pr. beboer udgjorde 51,8 m² i Der er dog forskelle på, hvor mange kvadratmetre en beboer har til rådighed i ejer- og lejeboliger. I 2011 drejede det sig om hhv. 55,2 og 46,7 m². Når der er blevet mere plads til den enkelte, skyldes det, at husstandene er blevet mindre, samtidig med at boligerne er blevet større. Den gennemsnitlige husstandsstørrelse er således faldet fra 2,5 personer i 1981 til 2,1 personer, og den gennemsnitlige boligstørrelse er i samme periode steget fra 106,4 m² til 111,1 m². Statistisk Årbog

2 2 Opvarmning i boliger De fleste boliger er opvarmet med fjernvarme Siden 1981 er andelen af beboede boliger, der opvarmes med fjernvarme, steget fra 34 til 62 pct., mens andelen af boliger, der opvarmes med oliefyr, er faldet fra 53 til 13 pct. Naturgas, som blev introduceret i begyndelsen af 1980 erne, findes nu i ca. 16 pct. af boligerne. Fjernvarme er den mest udbredte opvarmningsform i såvel enfamiliehuse som etageboliger, hvor den opvarmer hhv. 39 og 88 pct. af de beboede boliger. Figur 2 Boliger fordelt efter varmeinstallation Pct. Naturgas Oliefyr Fjernvarme Anm.: 1. januar. og bol11 Andet og uoplyst El 3 Boligbestanden Ni ud af ti boliger opført efter 1900 Ni ud af ti af Danmarks 2,7 millioner boliger er opført efter pct. af enfamiliehusene, 16 pct. af række-, kæde- og dobbelthusene og 6 pct. af boligerne i etageboligbebyggelse er opført efter år Statistisk Årbog 2012

3 Figur 3 Bestanden af boliger fordelt efter opførelsesår. 1. januar Pct Før Byggevirksomhed Boligbyggeriet toppede i 1970 erne Ændrede familiemønstre og øget velstand resulterede i slutningen af 1960 erne og 1970 erne i en kraftig efterspørgsel efter boliger. Antallet af fuldførte boliger kulminerede i årene og toppede i 1973 med over fuldførte boliger. Den økonomiske vækst i midten af 2000 erne betød også en markant stigning i antallet af fuldførte boliger fra 2003 til 2007, hvor det toppede med fuldførte boliger. Det var især parcelhusbyggeriet, der stod for stigningen. Krisen fra 2008 har resulteret i en kraftig opbremsning i boligbyggeriet, der både i 2010 og 2011 ligger på lidt over fuldførte boliger, hvilket er mere end to tredjedele lavere end i 2006 og er samtidig et historisk lavt niveau, idet det nu ligger på højde med det fuldførte boligbyggeri før Figur 4 Fuldførte boliger 60 Tusinde og bygv33 Statistisk Årbog

4 Flest kvadratmetre til erhvervsformål siden 1980 Nedgangen i boligbyggeriet fra midten af 1970 erne slår også igennem, når byggeriet opgøres i fuldført samlet etageareal. Frem til 1980 blev der fuldført flere kvadratmetre om året til beboelse end til erhvervsformål. Men siden 1980 er billedet vendt, således at der derefter er blevet fuldført flere kvadratmetre hvert år til erhvervsformål end til beboelse. Dog har stigningen i boligbyggeriet siden 2003 betydet, at antallet af kvadratmetre til beboelse kraftigt har nærmet sig omfanget af fuldført samlet etageareal til erhvervsbygninger og oversteg erhvervsbyggeriet i Den kraftige opbremsning i såvel boligbyggeriet som erhvervsbyggeriet siden 2008 har resulteret i fald på henholdsvis 53 og 62 pct., dog stadig med flest kvadratmeter til erhvervsbyggeriet. Det fuldførte etageareal til beboelsesbygninger ser i 2011 ud til at opleve en slags stabilisering sammenlignet med Figur 5 Fuldført byggeri, samlet etageareal 14 Samlet etageareal i mio. kvadratmeter I alt 8 6 Erhverv 4 2 Beboelse og bygv11 5 Bygningsbestanden Samlet etageareal steget med 20 pct. siden januar 2011 udgjorde det samlede etageareal 717,6 mio. m² heraf findes 50 pct. i bygninger til helårsbeboelse, 40 pct. i erhvervsbygninger og 10 pct. i bygninger til kultur- og fritidsformål. Samlet antal bygninger steget med 6 pct. siden 1990 Det samlede antal bygninger til helårsbeboelse er siden 1990 steget 11 pct. Antallet af sommerhuse er steget 13 pct., og række-, kæde- og dobbelthuse er steget 34 pct. 276 Statistisk Årbog 2012

5 6 Bygge- og anlægsvirksomheds andel i samfundsøkonomien Værditilvækst Bygge- og anlægssektorens andel af den samlede økonomi (målt ved andel af bruttoværditilvæksten) har været markant faldende siden starten af 1970 ere. Siden starten af 1990 erne har sektorens andel af den samlede bruttoværditilvækst ligget ret stabilt på lidt over 5 pct., men er siden 2010 faldet til lidt under 5 pct. Beskæftigelsen i bygge- og anlægssektoren Bygge- og anlægssektorens andel af den samlede beskæftigelse har siden slutningen af 1960 erne udgjort en stadig mindre andel af den samlede beskæftigelse i landet. Siden beskæftigelsesandelen toppede i 1970 med 9,5 pct. af den samlede beskæftigelse, er andelen i 2010 faldet til 5,8 pct. 7 Byggebeskæftigelsens fordeling på aktivitet Stort fald i den samlede byggebeskæftigelse fra 2008 til 2009 Fra 2004 til 2007 har der været en stigning i beskæftigelsen inden for byggeriet. I 2008 vendte denne udvikling imidlertid. Fra 2008 til 2009 faldt beskæftigelsen således fra beskæftigede til et fald på ansatte svarende til et fald på 13 pct. på kun et år. Fra 2009 til 2010 er faldet i beskæftigelsen inden for bygge- og anlægssektoren blevet mindre. Fra til beskæftigede i 2010, som er et fald på beskæftigede svarende til et fald på 7 pct. Fra 2010 til 2011 er der kommet lidt mere gang i beskæftigelsen her har der nemlig været en lille stigning fra i 2010 til beskæftigede i 2011, svarende til en stigning på 4 pct. Fordeling af beskæftigelsen I 2011 var beskæftiget med nybygning og tilbygning, svarende til 21 pct. af den samlede byggebeskæftigelse; var beskæftiget med reparationsarbejde, svarende til 37 pct.; og eller 16 pct. var beskæftiget med anlægsarbejde. Derudover var knap beskæftiget med andet arbejde, såsom transport, lagerarbejde, salg af varer mv. i 2011, hvilket svarer til 3 pct. af den samlede byggebeskæftigelse, mens i alt udførte kontorarbejde, svarende til 16 pct. Statistisk Årbog

6 Figur 6 Beskæftigelse i bygge- og anlæg fordelt efter aktivitet 200 Tusinde personer 180 Ikke på arbejde (sygdom mv.) Kontor arbejde Andet arbejde Anlægsarbejde Reparation og ombygning Nybyggeri og tilbygning Anm.: Årstallene er et simpelt gennemsnit af de kvartalsvise tællinger, hvor beskæftigelsen opgøres midt i kvartalet. 8 Byggeomkostningerne De samlede byggeomkostninger er steget I 2003 blev reguleringsindekset for boligbyggeri erstattet af byggeomkostningsindekset for boliger. Ud over indeks for boliger generelt udarbejdes der i det nye indeks også indeks for hhv. enfamiliehuse og etageboliger. De samlede byggeomkostninger er fra 1987 til 2011 steget med 110 pct., dvs. mere end en fordobling. Materialeomkostningerne er i den samme periode steget med 102,3 pct. og arbejdsomkostningerne med 132,8 pct. Efter et lille fald i det samlede byggeomkostningsindeks fra 2008 til 2009, steg dette igen i 2011 med 4,8 pct. i forhold til Figur 7 Byggeomkostningsindeks for boliger 140 Indeks, 1. kvt = 100 Materialer Arbejdsløn I alt Anm.: Tallene fra 1987 og frem til og med 2002 stammer fra reguleringsindekset for boligbyggeri, mens tallene for 2003 og frem stammer fra byggeomkostningsindeks for boliger Statistisk Årbog 2012

7 Tabel 275 Bygningsbestand januar Antal bygninger Fjernvarme Bygningens varmeform Centralvarme Anden opvarmning 2 Ingen el. uoplyst varmeinstallation Bygningernes bebyggede areal 3 Bygningernes samlede areal 4 tusinde m 2 Bygningsbestanden i alt Bygningernes hovedsagelige anvendelse Bygninger til beboelse i alt Parcelhuse og stuehuse Række-, kæde- og dobbelthuse Etageboligbebyggelse Andre bygninger til beboelse Bygninger til erhverv i alt Avls- og driftsbygninger Fabrikker, værksteder o.l Bygninger til administration (herunder off.adm.), handel, lib. erhverv Andre bygninger til erhverv Øvrige bygninger i alt Bygninger til institution, undervisning, kulturelle formål mv Sommerhuse Andre bygninger til fritidsformål Regioner Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Inkl. bygninger med uoplyst enhedsanvendelse, men ekskl. garager, carporte og udhuse. 2 Herunder ovne, elpaneler mm. 3 Areal af stueetagen. 4 Arealet af samtlige etager, inkl. kælder, men ekskl. tagetageareal, der ikke kan udnyttes. Nye tal forventes offentliggjort juni Statistisk Årbog

8 Tabel 276 Byggevirksomhed Udstedte byggetilladelser Påbegyndt i Fuldført i tusinde m 2 Byggeri i hele landet, målt i etageareal Bygningsart Beboelsesbygninger Fritliggende enfamiliehuse Række-, kæde- og dobbelthuse Etageboligbebyggelse Øvrige bygninger Produktions- og administrationsbygninger mv Landbrug mv Fabrikker, værksteder mv El-, gas-, vand- & varmeværker Transport-, kommunikations- og garageanlæg Administration, handel, liberale erhverv Hoteller og servicevirksomheder i øvrigt Øvrige bygninger Bygninger til kulturelle formål samt institutioner Heraf: Bygninger til undervisning og forskning Hospitaler, sygehjem mv Bygninger i øvrigt Heraf: Sommerhuse Geografisk fordeling Hele landet Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Anm.: Tallene er ikke korrigeret for forsinkelser. 1 Omfatter stuehuse og parcelhuse. Nye tal forventes offentliggjort februar Statistisk Årbog 2012

9 Tabel 277 Boligbyggeri Udstedte byggetilladelser Påbegyndt i Fuldført i antal boliger Hele landet i alt Heraf: Til- og ombygninger Bygnings art Fritliggende enfamiliehuse Række-, kæde- og dobbelthuse Etageboligbebyggelse Kollegier Døgninstitutioner Øvrige bygninger Bygherreforhold Private bygherrer Boligforeninger Stat og kommune Geografisk fordeling Hele landet Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Anm.: Tallene er ikke korrigeret for forsinkelser. 1 Omfatter stuehuse og parcelhuse. Nye tal forventes offentliggjort februar Statistisk Årbog

10 Tabel 278 Bygningernes samlede areal I alt 566,4 598,8 648,3 717,6 Bygninger til beboelse 293,8 305,4 326,9 361,6 Heraf: Parcelhuse 146,8 152,1 166,9 186,2 Række-, kæde- og dobbelthuse 22,9 27,1 31,7 39,0 Etageboligbebyggelse 85,8 87,9 92,5 101,8 Bygninger til erhverv 222,9 240,5 261,2 288,1 Heraf: Avls- og driftsbygninger til landbrug 121,7 126,3 130,7 137,5 Fabrikker og værksteder 41,7 46,3 52,2 55,8 Kontor, handel, lager og administration 43,5 50,0 57,9 71,6 Øvrige bygninger 49,7 52,8 60,2 67,8 Heraf: Kulturelle formål og institutioner 32,9 34,8 38,9 41,1 Sommerhuse 11,4 12,0 13,4 16,7 mio. m 2 Nye tal offentliggøres juni og bygb33 Tabel 279 Gennemsnitligt areal af fuldførte boliger - rettelse m 2 pr. bolig Helårsbeboelse i alt Stuehuse Parcelhuse Række-, kæde- og dobbelthuse Etageboligbebyggelse Kollegier antal boliger Fuldført boligbyggeri i alt Stuehuse til landbrugsejendomme Parcelhuse Række-, kæde- og dobbelthuse Etageboligbebyggelse Kollegier Øvrige boliger Opgørelsen omfatter kun nybyggede boliger. Nye tal offentliggøres februar og bygv Statistisk Årbog 2012

11 Tabel 280 Omkostningsindeks for anlæg Gns Gns Gns =100 Veje 121,90 168,55 177,11 Jordarbejder mv. 120,42 165,03 169,66 Asfaltarbejder 126,80 175,46 188,77 Betonkonstruktioner 114,72 161,25 167,90 Jernkonstruktioner 111,42 162,44 175,02 Nye tal forventes offentliggjort februar Tabel 281 Byggeomkostningsindeks for boliger Sammenvejningsfaktorer Gns Gns kvt. 2003=100 Byggeomkostningsindeks for boliger i alt ,6 126,0 Jord- og betonarbejde ,6 123,3 Betonelementarbejde ,3 120,5 Murerarbejde ,7 128,3 Tømrerarbejde ,7 126,7 Snedkerarbejde ,2 119,6 Malerarbejde ,2 125,0 VVS-arbejde ,6 136,0 El-arbejde ,6 131,5 Undergrund ,4 120,5 Råhus ,4 125,6 Bygningskomplettering ,7 126,1 VVS-anlæg ,4 131,2 El- og mekaniske anlæg ,4 137,7 Bygningsinventar ,7 115,4 Nye tal forventes offentliggjort marts Statistisk Årbog

12 Tabel 282 Beskæftigede ved bygge og anlæg Gns Gns Beskæftigede i alt Byggeentreprenører Anlægsentreprenører El-installation mv VVS- og blikkenslagerforretninger Tømre- og bygningsvirksomhed mv Maler- og glarmestervirksomhed mv Murere Anden specialiseret bygge- og anlægsvirksomhed mv Offentlige og koncessionerede virksomheder Anm.: I tabellen indgår også virksomheder med bygge- og anlægsaktivitet, som har hovedbranche uden for bygge- og anlægssektoren. Nye tal forventes offentliggjort maj Tabel 283 Befolkningens boligsituation 1. januar Beboede boliger Beboere Gennemsnitligt antal beboere pr. husstand 3,01 2,69 2,47 2,27 2,19 2,14 Personer pr. bolig 1 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 1 beboer 16,0 23,7 27,9 33,5 36,3 38,4 2 beboere 27,4 29,5 31,6 33,0 33,4 32,9 3 beboere 20,9 18,5 16,1 15,1 12,9 11,7 4 beboere 18,9 16,7 16,5 13,4 12,0 11,5 5 eller flere beboere 16,8 11,6 7,9 5,0 5,3 5,4 Boligart I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Husstande i: Stue-, parcel-, række- og kædehuse 45,0 49,5 57,7 59,2 58,8 59,2 Etageboliger og kollegier 55,0 49,0 41,6 39,4 39,3 39,2 Andre boliger - 1,6 0,6 1,4 1,9 1,6 Udlejningsforhold I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Benyttet af ejer 44,9 46,9 54,6 54,2 53,3 50,6 Udlejet 55,1 53,1 44,1 44,2 46,4 45,7 Uoplyst - - 1,3 1,6 0,4 3,7 Installationsforhold: Andel af husstande med fjern- og centralvarme 47,0 84,0 91,3 89,1 92,1 93,9 Andel af husstande med eget bad 45,0 71,3 84,0 89,5 93,9 96,5 1 Ekskl. boliger i døgninstitutioner og sommerhuse. 2 Ny opgørelsesmetode i Nye tal forventes offentliggjort juni 2012 antal pct. og bol Statistisk Årbog 2012

13 Tabel 284 Boliger fordelt efter art, værelser m.m januar Boligens art Parcel- og Række-, Etage- Kollegie- Øvrige stuehuse kæde- og boliger boliger boliger dobbelthus Boliger i alt antal boliger Boliger i alt Antal værelser 1 : 1 værelse værelser værelser værelser værelser Uoplyst Bolig areal: 1-49 m m m m m Uoplyst Opførelsesperiode Før Uoplyst Ejerforhold Privatperson inkl. I/S Alment boligselskab Private andelsboligforeninger Offentlig myndighed Andet / Uoplyst Udlejningsforhold 1 Beboet af ejer Udlejet Uoplyst Installationsforhold 1 Toilet, centralvarme og bad Toilet, centralvarme uden bad Toilet, bad uden centralvarme Toilet uden centralvarme og bad Uden toilet Uoplyst Beboede boliger. Nye tal forventes offentliggjort juni bol 103 og bol 105 Statistisk Årbog

14 Tabel 285 Boliger, husstande og personer fordelt efter boligens art januar Boliger Husstande (beboede boliger) Personer Gns. antal personer pr. husstand antal I alt ,14 Parcel- og stuehuse ,62 Række-, kæde- og dobbelthuse ,91 Etageboliger ,71 Kollegieboliger ,27 Boliger i døgninstitutioner ,07 Fritidshuse ,72 Øvrige boliger ,20 Nye tal forventes offentliggjort juni og bol201 Tabel 286 Beboede boliger fordelt efter varmeinstallation januar Fjernvarme Olie Centralvarme fra eget anlæg med Natur gas Andet el. uoplyst I alt Ovne, elovne og elpaneler Ingen eller uoplyst varmeinstallation I alt antal boliger Beboede boliger i alt Parcel- og stuehuse Række-, kæde- og dobbelthuse Etageboliger Kollegieboliger Øvrige boliger Nye tal forventes offentliggjort juni Tabel 287 Boliger regionalt fordelt efter boligens art januar Boligens art Parcel- og Række-, Etage- Kollegie- Øvrige stuehuse kæde- og boliger boliger boliger dobbelthuse antal boliger Boliger i alt Hele landet Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Nye tal forventes offentliggjort juni Statistisk Årbog 2012

15 Tabel 288 Husstande fordelt efter boligens art januar Boligens art Husstande Heraf (beboede Parcel- og Række-, Etage- Kollegie- Øvrige boliger) Beboet Beboet stuehuse kæde- og boliger boliger boliger i alt af ejer af lejer dobbelthuse Husstande i alt Heraf med: 0 børn barn børn eller flere børn Husstande med enlig mand i alt Heraf med: 0 børn barn børn eller flere børn Husstande med enlig kvinde i alt Heraf med: 0 børn barn børn eller flere børn Husstande med ægtepar i alt Heraf med: 0 børn barn børn eller flere børn Øvrige husstande med par i alt Heraf med: 0 børn barn børn eller flere børn Andre husstandstyper i alt Heraf med: 0 børn barn børn eller flere børn Anm.: Tabellen omfatter kun husstande med oplyst boligforhold. Boligforhold oplyst for husstande og personer betyder, at samme adresse findes både i BBR og CPR, mens uden boligforhold oplyst betyder, at den tilmeldte adresse for husstande og personer i CPR ikke findes i BBR, eller der ikke findes en boligenhed på adressen i BBR. Børn er defineret som ugifte, barnløse personer under 25 år, der bor på samme adresse som en af deres forældre. Nye tal forventes offentliggjort juni og bol105 Statistisk Årbog

16 Tabel 289 Udlejede boliger fordelt efter forskellige kriterier Med installationsmangler Uden installationsmangler I alt 1. januar Region Hovedstaden Øvrige regioner Hele landet Region Hovedstaden Øvrige regioner Hele landet Region Hovedstaden Øvrige regioner Hele landet antal udlejede boliger (tusinde) I alt udlejede boliger 40,8 46,3 87,1 433,4 655, ,7 474,2 701, ,8 Boligens art: Enfamilie-, parcel- og stuehuse 2,1 10,8 12,9 10,3 78,7 89,0 12,4 89,5 101,9 Række-, kæde- og dobbelthuse 3,4 10,4 13,9 45,4 172,3 217,8 48,9 182,8 231,6 Etageboliger 33,2 21,1 54,3 364,7 384,6 749,3 397,8 405,7 803,6 Kollegiboliger 1,2 2,3 3,5 11,0 12,3 23,3 12,3 14,5 26,8 Øvrige boliger 0,8 1,7 2,5 2,0 7,4 9,4 2,8 9,1 11,9 Bolig areal: 1-49 m 2 8,4 10,5 19,0 44,0 59,3 103,3 52,4 69,8 122, m 2 27,5 27,5 55,0 315,9 456,7 772,7 343,4 484,3 827, m 2 4,1 6,2 10,3 61,3 110,1 171,4 65,4 116,3 181, m 2 0,6 1,4 2,0 8,5 18,1 26,7 9,1 19,5 28,6 200 m 2 + 0,2 0,6 0,8 3,6 11,0 14,7 3,8 11,6 15,5 Ejerforhold: Privatpersoner inkl. I/S 7,3 23,2 30,6 52,0 143,4 195,4 59,3 166,6 226,0 Almene boligselskaber 4,0 7,1 11,1 183,9 305,2 489,1 187,9 312,3 500,2 A/S, APS og andre selskaber 4,6 8,1 12,7 45,3 90,0 135,4 49,9 98,2 148,1 Private andelsboligforeninger 18,6 3,5 22,2 109,7 62,0 171,7 128,3 65,5 193,8 Offentlig myndighed 1,9 1,9 3,8 9,8 29,5 39,4 11,7 31,4 43,2 Andet eller uoplyst 4,4 2,3 6,7 32,6 25,2 57,8 37,0 27,5 64,5 Opførelsesperiode: Opført før år ,6 8,0 19,6 36,9 41,4 78,2 48,5 49,4 97, ,7 9,4 20,0 42,4 52,1 94,6 53,1 61,5 114, ,0 7,6 16,7 82,8 58,5 141,3 91,8 66,1 158, ,9 3,1 6,0 35,4 36,9 72,3 38,3 40,0 78, ,5 2,4 4,0 52,1 62,1 114,2 53,7 64,5 118, ,4 1,3 1,7 27,1 35,3 62,3 27,5 36,6 64, ,3 1,1 1,4 32,1 49,8 81,9 32,4 50,9 83, ,7 1,1 1,8 35,9 54,0 89,9 36,6 55,1 91, ,1 1,8 2,9 16,1 29,1 45,2 17,2 30,9 48, ,8 3,4 4,2 14,7 41,8 56,5 15,5 45,2 60, ,1 4,5 5,6 13,7 49,6 63,4 14,8 54,2 69, ,4 1,4 1,8 13,7 44,2 57,9 14,1 45,6 59, ,1 0,3 0,4 8,3 25,2 33,5 8,3 25,6 33, ,2 0,3 0,4 6,9 37,8 44,8 7,1 38,1 45, ,2 0,4 0,6 15,2 37,4 52,6 15,4 37,8 53,2 Nye tal forventes offentliggjort juni Statistisk Årbog 2012

Byggeri og boligforhold

Byggeri og boligforhold Byggeri og boligforhold 1 Danskernes boligforhold Flest parcelhuse 1. januar 2009 var der 2.735.486 boliger i Danmark, hvilket er en stigning på 25.189 i forhold til året før. 58 pct. af boligerne er enfamiliehuse,

Læs mere

Byggeri og boligforhold

Byggeri og boligforhold Byggeri og boligforhold 1. Danskernes boligforhold Byggeri og boligforhold Halvdelen af befolkningen bor i parcelhuse Danmarks befolkning bestod pr. 1. januar 2001 af i alt 5.349.000 personer. Halvdelen

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

Oversigt over bygningsmasse

Oversigt over bygningsmasse N O T AT 9. maj 2011 J.nr. 3401/1001-3053 Ref. PB Energieffektivisering Oversigt over bygningsmasse Bygningsbestand Den samlede bygningsbestand fordelt på anvendelser og ejerformer fremgår af tabel 1.

Læs mere

Omkostningerne til boligbyggeri er steget. Byggeomkostningsindeks for boliger

Omkostningerne til boligbyggeri er steget. Byggeomkostningsindeks for boliger NYT FRA DANMARKS STATISTIK Nr. 329 25. juni 2012 boliger 1. kvt. 2012 Byggeri og boligforhold Omkostningerne til boligbyggeri er steget De samlede omkostninger ved nybyggeri af boliger steg med 0,7 pct.

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49

Læs mere

Priser Byggeomkostnings- indekset pr. 1. juli 2015

Priser Byggeomkostnings- indekset pr. 1. juli 2015 Priser Byggeomkostningsindekset pr. 1. juli 2015 Byggeomkostningsindekset pr. 1. juli 2015 Indhold 1. Indledning... 3 2. Byggeomkostningsindekset... 4 3. Tabeller... 5 4. Metode... 8 4.1 Vægtgrundlag...

Læs mere

Oplysninger, der skal registreres på de enkelte niveauer i BBR: Om den enkelte grund. Grundens vandforsyningsforhold registreres medmindre

Oplysninger, der skal registreres på de enkelte niveauer i BBR: Om den enkelte grund. Grundens vandforsyningsforhold registreres medmindre Bilag 1 Oplysninger, der skal registreres på de enkelte niveauer i BBR: Om den enkelte grund. Afløbsforhold Vandforsyning Grundens afløbsforhold registreres medmindre afløbsforholdene for de bygninger,

Læs mere

Fakta om advokatbranchen

Fakta om advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.700 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

Priser Byggeomkostnings- indekset pr. 1. januar 2016

Priser Byggeomkostnings- indekset pr. 1. januar 2016 Priser Byggeomkostningsindekset pr. 1. januar 2016 Byggeomkostningsindekset pr. 1. januar 2016 Indhold 1. Indledning... 3 2. Byggeomkostningsindekset... 4 3. Tabeller... 5 4. Metode... 8 4.1 Vægtgrundlag...

Læs mere

Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge

Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge Maj 218 1. Indledning og sammenfatning I efteråret 216 viste en opfølgning på reformen af sygedagpenge fra 214, at udgifterne til sygedagpenge var højere

Læs mere

Befolkning og levevilkår

Befolkning og levevilkår Befolkning og levevilkår 3 I dette kapitel gives en kort beskrivelse af befolkningsudviklingen på en række centrale indikatorer af betydning for befolkningens sundhed, sygelighed og dødelighed. Køn og

Læs mere

Fysisk opretning og forbedring af almene boligafdelinger

Fysisk opretning og forbedring af almene boligafdelinger Fysisk opretning og forbedring af almene boligafdelinger Udarbejdet af: Byfornyelse Danmark Arbejderbevægelsens Erhvervsråd DOMUS arkitekter For: Landsbyggefonden BILAGSOVERSIGT BILAG 1 Tabeludtrækket

Læs mere

Fakta om Advokatbranchen

Fakta om Advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.600 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

Energimærkning marts 2011. Ny bekendtgørelse om energimærkning af bygninger

Energimærkning marts 2011. Ny bekendtgørelse om energimærkning af bygninger Energimærkning marts 2011 Ny bekendtgørelse om energimærkning af bygninger Baggrund og formål Fremme energibesparelser og øge effektiviteten inden for al anvendelse af energi i bygninger 40 procent af

Læs mere

Varedeklaration for Reguleringsindeks for boligbyggeri

Varedeklaration for Reguleringsindeks for boligbyggeri Danmarks Statistik 23. januar 2015 Varedeklaration for Reguleringsindeks for boligbyggeri 0 Administrative oplysninger om statistikproduktet 0.1 Navn Reguleringsindeks for boligbyggeri 0.2 Emnegruppe Byggeri

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 16 Indhold: Ugens tendens I Fortsat stort overskud på handelsbalancen Ugens tendens II Byggebeskæftigelsen steg i 1. kvartal. 2014 Internationalt Faldende ledighed og stigende

Læs mere

Det samlede bygningsareal opgøres som arealet af samtlige etager. Areal af eventuel kælder og tagetage skal ikke regnes med.

Det samlede bygningsareal opgøres som arealet af samtlige etager. Areal af eventuel kælder og tagetage skal ikke regnes med. Din pligt som ejer Det er dit ansvar som ejer, at oplysningerne om din ejendom i BBR er korrekte. En registrering i BBR kan ikke nødvendigvis tages som udtryk for, at byggeriet er lovligt i henhold til

Læs mere

Det samlede bygningsareal opgøres som arealet af samtlige etager. Areal af eventuel kælder og tagetage skal ikke regnes med.

Det samlede bygningsareal opgøres som arealet af samtlige etager. Areal af eventuel kælder og tagetage skal ikke regnes med. Din pligt som ejer Det er dit ansvar som ejer, at oplysningerne om din ejendom i BBR er korrekte. Kommunen kan give en bøde på op til 5.000 kr., hvis du ikke indberetter oplysninger til BBR, eller hvis

Læs mere

Befolkning og boliger i Frederiksberg Kommune

Befolkning og boliger i Frederiksberg Kommune Befolkning og boliger i Frederiksberg Kommune Kortlægning af status og udviklingstendenser v/ Thomas Jensen, COWI December 1 I FREDERIKSBERG KOMMUNE Befolknings- og boliganalyse formålet: Generel del at

Læs mere

BBR-Meddelelse (Udskrift af oplysninger fra Bygnings- og Boligregistret) Københavns Kommune Byens Anvendelse, BBR. Oplysninger om grunde

BBR-Meddelelse (Udskrift af oplysninger fra Bygnings- og Boligregistret) Københavns Kommune Byens Anvendelse, BBR. Oplysninger om grunde Københavns Kommune Byens Anvendelse, BBR BBR-Meddelelse (Udskrift af oplysninger fra Bygnings- og Boligregistret) Afsender Københavns Kommune Byens Anvendelse, BBR Postboks 416, 1504 København V Modtager:

Læs mere

Energikortlægning. Joakim Larsen, Energiplanlægger 27 JUNI 2014 HTKGG

Energikortlægning. Joakim Larsen, Energiplanlægger 27 JUNI 2014 HTKGG Energikortlægning Joakim Larsen, Energiplanlægger 1 Metode 2 Metode Filtrering 3 Filtrering Oplysninger pr adresse Geokode Bygningsklasse Bygningstype Opførelsesår Opvarmningsform og brændsel Tag- og vægtype

Læs mere