Lovgrundlag Optagelsesregler samt målgrupper i daginstitutioner/ dagpleje i Norddjurs Kommune Det fremgår af Servicelovens 12, at Kommunen træffer afgørelse om optagelse i et dagtilbud. Afgørelsen kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Anvisning af pladser sker efter anciennitet. Anvisning efter anciennitet kan dog fraviges, hvis et barn af sociale eller pædagogiske grunde har et særligt behov for en plads i et dagtilbud I andre særlige tilfælde, hvor der er et akut behov for en plads i et dagtilbud, vil anvisning efter anciennitet kunne fraviges i begrænset omfang Kommunen kan hverken permanent eller midlertidigt opsige et barn af et dagtilbud, fordi en eller begge forældre bliver ledige. Optagelse af børn i dagtilbud beskrives i Socialministeriets Vejledning nr. 53 om dagtilbud m.v. til børn, af 6. marts 1998 Kapitel 4, suppleret af vejl. nr. 205 af 20. december 2000. Målsætning Norddjurs Kommune tilbyder opretholdelse af pasningsgarantien dagpasning i lokalområderne opretholdelse af forældrenes mulighed for det frie valg mellem kommunens dagpasningstilbud. Generelt For alle dagtilbud gælder det, at kommunen er forpligtet til at give forældrene tilbud om plads senest 3 måneder efter, at pladsanvisningen har modtaget skriftlig anmodning herom. Anvisning af pladser sker efter anciennitet, hvorved forstås barnets alder. Der kan ikke garanteres en plads i en bestemt dagpleje/institution. Garantien dækker ikke en bestemt åbningstid i dagpleje eller institution. Barnet overgår til børnehave senest 3 måneder efter, det fylder 3 år ( se afsnittet vedr. organisering).
Hvis forældrene vælger at sige nej tak til en tilbudt plads, udsættes garantidatoen med 3 måneder fra det tidspunkt, hvor forældre giver meddelelse om, at de ikke ønsker den tilbudte plads, idet dette betragtes som en ny ansøgning. Pasningsgarantien anses for opfyldt i eventuelle tilfælde, hvor forældre ikke ønsker at modtage en tilbudt plads i ét af Norddjurs Kommunes dagtilbud. Det tilstræbes, at der tilbydes plads i lokalområdet eller i et område, som grænser op hertil se nedenfor. Børn skal være påført venteliste til 3 børnehaver, for at være omfattet af pasningsgarantien i Norddjurs Kommune. Er der inden for en afstand af 11 km. fra hjemmet ( jfr. Krak ) ikke 3 institutioner, anses det for tilstrækkeligt, at lade barnet opføre på venteliste til 2 institutioner. Søskende vil have fortrinsret til en plads i samme pasningstilbud, såfremt foranstående børn på ventelisten ved optagelsestidspunktet kan anvises en plads et andet sted jfr. ovenstående. Målgruppen til de enkelte institutioner kan ændres ved beslutning i Børne- og Ungdomsudvalget Organisering Dagpleje Målgruppe: 0 3 år Den kommunale Dagpleje dækker Norddjurs Kommune. Dagplejen i Distrikt Auning administreres af distriktsledelsen. Dagplejen er organiseret i følgende lokalområder: Øst/Vest Fuglevænget/Ågruppen Fuglsang Lyngby/Trustrup Voldby Glesborg Ørum Allingåbro Vivild Auning Der betales dagplejetakst, så længe barnet er i dagplejen uanset alder. Vuggestue Målgruppe: 0 3 år Vuggestuen Åboulevarden Der betales vuggestuetakst, så længe barnet går i vuggestue.
Børnehaver Målgruppe: 3 6 år Møllehaven, Ålsø Landsbyen Børnenes hus Trustrup Gymnasievejens Børnehave Regnbuen Skovbørnehaven Troldebo Blæksprutten Skovly Allingåbro børnecenter Allingåbro Blinklyset Vivild Nørager Børnehave Nørager Der kan ikke garanteres en plads i en af de prioriterede børnehaver, når barnet fylder 3 år, men barnet kan forblive i dagpleje/vuggestue i op til 3 måneder efter, barnet er fyldt 3 år. Senest da anvises barnet en plads i en børnehave inden for 11 km.-kriteriet. Der betales takst for henholdsvis dagplejeplads eller vuggestueplads, indtil optagelse i børnehave. Såfremt der er plads i en børnehave, kan børn under 3 år optages i institutionen. Såfremt et barn optages i en børnehave, før det fylder 3 år, betales vuggestuetakst, indtil det fylder 3 år. Herefter betales takst for børnehave. Børnehaver Målgruppe: 2 6 år Glesborg Børnehave Glesborg Åparken Ørum Frihedslyst Voldby Der kan ikke garanteres en plads i børnehaverne, når barnet fylder 2 år. Hvis et barn er skrevet på venteliste til optagelse i en børnehave med målgruppen 2-6 år, kan det forblive i evt. dagpleje indtil optagelse kan tilbydes. Der opkræves takst for dagplejeplads indtil optagelse i børnehave. Såfremt et barn optages i en børnehave, før det fylder 3 år, betales vuggestuetakst, indtil det fylder 3 år. Herefter betales takst for børnehave. Integrerede institutioner Fjellerup Børnehave Fjellerup Bønnerup Børnehave Bønnerup Savværket Gjerrild Vores hus Der betales takst for vuggestueplads frem til barnet fylder 3 år. Herefter betales takst for Børnehaveplads.
Anholt Skole og Børnehave Anholt Der betales kun een takst for børn mellem 0-6 år optaget i dagtilbud i Anholt Skole og Børnehave. Distrikt Auning Dagplejen Målgruppe: 0-3 år Auning Børnehaver Målgruppe: 3-6 år Nyvang Auning Skovvang Auning Bettebo Auning Der kan ikke garanteres en plads i en af de prioriterede børnehaver, når barnet fylder 3 år, men barnet kan forblive i dagpleje i op til 3 måneder efter barnet er fyldt 3 år. Senest da anvises barnet en plads i en børnehave inden for 11 km.-kriteriet. Der betales takst for dagplejeplads indtil optagelse i børnehave. Såfremt der er plads i en børnehave, kan børn under 3 år optages i institutionen. Såfremt et barn optages i en børnehave, før det fylder 3 år, betales vuggestuetakst, indtil det fylder 3 år. Herefter betales takst for børnehave. Fritvalgsordningen Kommunen giver jfr. Servicelovens 26 forældre med børn i alderen 24 uger og indtil det tidspunkt, hvor børn almindeligvis optages i børnehaveklasse, mulighed for at vælge et økonomisk tilskud til brug for en privat pasningsordning i stedet for at benytte en plads i et dagtilbud. Der ydes tilskud på 75% af billigste nettodriftsudgift pr. plads ( excl. udgifter til støttepædagoger). Tilskuddet reduceres med 4 % for kommunens administration af forældrenes ordning. Der ydes ikke tilskud til forældres pasning af egne børn Tilmeldelse Tilmeldelse til Den Centrale Pladsanvisning Børne- og unge Forvaltningen Norddjurs Kommune Glesborg Bygade 1 8585 Glesborg Udmeldelse Udmeldelse sker til den enkelte daginstitution eller pladsanvisning med en måneds varsel fra den 1. eller 15 i måneden. For børn i Dagplejen sker udmeldelse til Den Centrale Pladsanvisning med en måneds varsel fra den 1. eller 15. i måneden Børn i Dagplejen eller vuggestue er automatisk opsagt ved tilbud om plads i børnehave eller integreret institution. Der tilstræbes en hensigtsmæssig overgang.
Ventelisten Barnet kan optages på ventelisten fra fødselstidspunktet. Forældrene har ret til at få barnet tilskrevet de ventelister, de måtte ønske. Der er ikke ventelister til den enkelte dagplejer. Det tilstræbes, at der tilbydes plads i dagpleje i det distrikt, hvor barnet bor. Anvisning af plads sker efter anciennitet, hvilket dog kan fraviges, hvis at børn af sociale eller pædagogiske grunde har et særligt behov for en plads i et dagtilbud, - eller hvis forældrene til et barn, af uforudsete og udefra kommende omstændigheder, har fået et akut behov for plads. Overspring på ventelisten besluttes af Børne- og Ungeforvaltningen på baggrund af indstilling fra PPR eller Familierådgivningen. Tilflytning Barnet kan optages på ventelisten 3 måneder før tilflytning til Norddjurs Kommune. Herefter er det omfattet af pasningsgarantien. Frit valg over kommunegrænser Alle børn har ret til at blive skrevet på venteliste i en anden kommune end opholdskommunen. Barnet er derved omfattet at den pågældende kommunes retningslinjer for optagelse m.v. Forældrene skal have fået tilsagn om tilskud fra opholdskommunen før barnet kan blive optaget i et dagtilbud i en anden kommune. Forældrene er berettiget tilskud fra det tidspunkt opholdskommunen kan anvise plads. Optagelsesreglerne er vedtaget i børne- og ungdomsudvalget den 27. september 2006 samt i sammenlægningsudvalget den 8. november 2006. Målgrupperne i børnehaverne: Landsbyen Børnenes hus Blæksprutten Blinklyset samt Nørager børnehave er den 12. juni 2007 ændret i Børne- og ungdomsudvalget til at omfatte de 2-6 årige.