Geokodning af bygninger

af bygninger Muligheder for geokodning af eksisterende bygningsmasse Proces og indhold Billede: AAKJAER Landinspektører (geocad.dk) Udarbejdet i regi af det kommunale kortsamarbejde i Midtjylland, GeoMidt. Peter Gothard Petersen, Favrskov Kommune Bodil Hiort, Norddjurs Kommune Lisette Sønderby Bertelsen, Holstebro Kommune Jens Braae, Ringkøbing-Skjern Kommune Kristian Hjorth, Skive Kommune Jacob Fougstrup Nicolajsen, Silkeborg Kommune GeoMidt, december 2010-1 -

af bygninger Indhold 1. Indledning 1.1. GeoMidt 1.2. Rapporten 2. Formål 3. Begrebsafklaring 4. Krav i forhold til FOT 5. Automatiserede processer 6. Efterbehandling 7. Håndtering af fundne fejl 8. Vedligeholdelse 9. Omkostninger 10. Anvendelse 11. Afslutning 6.1. Værktøjer til efterbehandling 6.2. Bygningsopfattelse (i kort og i BBR) BILAG: 1. Statusskema med kontaktinfo 2. Reklamemateriale omkring automatiske processer 2.1. BlomInfo A/S 2.2. Aakjaer Landinspektører 2.3. LIFA A/S 3. Reklamemateriale omkring værktøjer til efterbehandling 4. Beskrivelse af bygnings id nøgle 5. Uddrag af Bilag J i FOT-specifikationen 6. Mailkorrespondancen med FOTdanmark GeoMidt, december 2010-2 -

1. Indledning 1.1. GeoMidt GeoMidt er et samarbejde på GIS-området mellem kommunerne i Region Midt. GeoMidt er etableret af Kommunalteknisk Chefforening i 2007, i forbindelse med strukturreformen, og har som primære formål at formidle erfaringsudveksling og skabe debat om aktuelle emner på kort- og geodataområdet at sikre kommunernes interesser i forbindelse med regionale og nationale tiltag på området, herunder standardiseringsarbejder at formidle samarbejde og udvikling mellem kommuner og interessenter på området, således at der skabes en samfundsmæssigt optimal nytte af kort- og geodata. at koordinere produktion, indkøb og salg af geodata for kommunerne GeoMidt er organiseret med en styregruppe og en række arbejdsgrupper. Karakteristisk for samarbejdet er, at alle deltagende kommuner, er repræsenteret i en eller flere arbejdsgrupper. I foråret 2009 besluttedes det, at arbejdet i arbejdsgrupperne skulle være mere projektorienteret end tidligere, og at hver arbejdsgruppe skulle udpege et emne af tværkommunal interesse, som arbejdsgruppen skulle fordybe sig i. Denne rapport om af bygninger er det konkrete udtryk for gruppe 1 s arbejde. 1.2. Rapporten af bygninger, d.v.s. etablering af en sammenhængende nøgle mellem bygninger i basisregistret BBR (Bygnings- og Boligregistret) og bygninger i FOT-grundkortet er en vanskelig og omstændelig proces. Dels er processen meget omfattende, idet der er mange bygninger (i gennemsnit lidt færre end én bygning pr. indbygger), dels indebærer processen sammenstilling af data, der grundlæggende opfattes meget forskelligt i hhv. register og kort (se pkt. 6.2. i denne rapport). Formålet med dette arbejde har været at gennemføre en udredning, der kan skabe et overblik over kommunernes muligheder for at geokode den eksisterende bygningsmasse, både m.h.t. proces, indhold og vedligehold. Rapporten kan frit anvendes af andre kommuner end de, der er tilknyttet GeoMidt. 2. Formål med at gennemføre geokodning af bygninger Der kan være mange årsager til at gennemføre geokodning af bygninger. I 2004 gennemførte Rigsrevisionen en undersøgelse af kvaliteten af informationerne i BBR, og konkluderede, at der er problemer med kvaliteten af oplysningerne i Bygnings- og Boligregistret (BBR), og at der ikke er overblik over fejlenes art, antal og betydning. Erhvervs- og Byggestyrelsen udtrykte efterfølgende, at det er Erhvervs- og Byggestyrelsens opfattelse, at dette arbejde (geokodning) har meget stor værdi for samfundet på både kort og langt sigt. Dette er samtidig en meget effektiv måde at finde og rette fejl i BBR-data. En geokodning giver en entydig sammenhæng mellem kort og register. Sammenhængen har den betydning, at informationer fra BBR kan præsenteres på kort, og derved anvendes til GIS-analyser. Figur næste side. GeoMidt, december 2010-3 -

Information (fra BBR) om bygningers tagmateriale vist på kort. Kilde: BlomInfo A/S Som det fremgår af Bilag 1, så er der p.t. kun få kommuner, der har erfaringer på området. Et par kommuner er blevet adspurgt om netop anvendelsen, se afsnit 10. 3. Begrebsafklaring. Herunder beskrives kort den grundlæggende opfattelse af væsentlige begreber i rapporten af bygninger via en nøgle i databaserne opbygges en entydig relation mellem en bygningsflade i FOT-grundkortet og en bygning i Bygnings- og Boligregistret (BBR). Mindre bygninger, der ikke er registreret i kortgrundlaget, repræsenteres i stedet med et punkt. FOT FOT Oprindeligt en betegnelse for Fælles ObjektTyper. FOT opstod som et samarbejde mellem kommunerne og staten med det formål at skabe et fælles kortgrundlag. I dag dækker begrebet Fælles OffentligT geografisk administrationsgrundlag. (Se www.fotdanmark.dk.). BBR Bygnings- og Boligregistret. Offentligt register indeholdende informationer om bebyggede ejendomme, bygninger og enheder (f.eks. lejligheder). (Se www.ois.dk.) Geonøgle bygning En entydig identifikation i BBR-registret. Konkret foregår geokodningen ved, at denne nøgle skrives ind i FOT-grundkortets database på hver enkelt bygningsflade. Bemærk, at der er sket en ændring i denne nøgle i forbindelse med indførelse af det nye BBR-register. (Se bilag 4). FOT-bygning Definitionen af FOT-bygning beskrives i afsnit 4. GeoMidt, december 2010-4 -

4. Krav i forhold til FOT Der har i arbejdet med rapporten været forskellige opfattelse af definitionen FOT-bygning. Det opfattes derfor som relevant at få definitionen på plads. I FOT skal bygningsobjekt opfylde kravet om at være referencedata, dvs. entydigt stedfæstede objekter med referencenøgle til den tilsvarende bygning i BBR. Nedenfor gives et eksempel på én bygning, som i FOT kan blive præsenteret på flere forskellige måder (men ikke samtidigt). FOT-bygning (kort) En FOT-bygning, som opstår i forbindelse med etablering af FOT, vil være fremkommet i forbindelse med fotogrammetriske kortlægning, og er derfor ikke geometrisk opdelt efter BBR-bygningen. En sådan bygning vil være kendetegnet ved at den i attributten BBR_REFERENCE har værdien 0, som betyder at den ingen BBR-reference har, og dermed heller ingen værdi har i attributten BYGNING_ID. Når geokodningen foretages, kan BBR-bygningen bestå af enten et punkt (FOT-Bygning_bbrpunkt) eller en flade (FOT-bygning (bbr-flade)). FOT-bygning_bbrpunkt Bygning_bbrpunkt har altid en BYGNING_ID. Bygning_bbrpunkt kan eksistere samtidigt med FOT-bygning (kort), men kan ikke eksistere samtidigt med FOT-bygning (bbr-flade), da kun én af dem må eksistere samtidigt med samme BYGNING_ID. Udfra en sammenstilling af FOT-bygning (kort) og FOT-bygning_bbrpunkt, samt bygningsadskillelseslinierne kan man få dannet FOT-bygning (bbr-flade) GeoMidt, december 2010-5 -

FOT-bygning (bbr-flade) Bygningen er nu opdelt i 3 FOT-bygninger, svarende til det antal bygninger som den er repræsenteret med i BBR. Hver bygning har værdien 1 i BBR_REFERENCE, som betyder at bygningen har en BBR-reference, og dermed også har en BYGNING_ID tilknyttet, som svarer til bygnings id i BBR. Sammenstilling: FOT BYGNING (kort) repræsenterer et BYGNING-objekt med geometrien flade og som altid mangler BYGNING_ID FOT-BYGNING-BBRpunkt repræsenterer et BYGNING-objekt med geometrien punkt og som altid har BYGNING ID FOT-BYGNING (BBR-flade) er dannet ud fra en sammenstilling af FOT-BYGNING (kort) og FOT-BYGNING-BBRpunkt. FOT-BYGNING (BBR-flade) repræsenterer et BYGNING-objekt med geometrien flade og har altid en BYGNING_ID. Når FOT-BYGNING (BBR-flade) er etableret, nedlægges FOT-BYGNING (kort) (bliver historisk) mens FOT- BYGNING (BBR-flade) videreføres som den BYGNING i FOT, der fuldt ud opfylder kravene til det at være referencedata Mellem FOT-BYGNING-BBRpunkt og FOT-BYGNING (BBR-flade) gælder den relation, at kun én af dem må eksistere samtidigt med den samme BYGNING_ID. Efter en fuldstændigt gennemført geokodning af FOT-BYGNING (kort) vil der altid være et antal FOT- BYGNING-BBRpunkter, som ikke har en tilsvarende FOT-BYGNING (fx bygninger med et areal <10 m2 eller underjordisk bygning) samt et antal FOT-BYGNING (kort), som ikke findes i BBR (fx.ulovligt opførte bygninger). LSA (Løbende Sagsorienteret Ajourføring) I forbindelse med ajourføring af temaet bygning, skal objektet, ifølge specifikationen, opfylde kravet til at være referencedata, dvs. objektet skal have en værdi i attributten BYGNING_ID. Hvis ajourføringen omhandler en geometrisk ændring af en eksisterende bygning som ikke er geokodet, kræves det at bygningen bliver geokodet, således objektet fremadrettet opfylder kravet om at være referencedata. Løbende sagsorienteret ajourføring af en ny bygning kan foretages som en flade eller som et punkt, men kravet er stadig, at BYGNING_ID skal tilknyttes. Ønskes der en yderligere uddybning af vedligeholdelsen af objektet Bygning, henvises der til FOT4 specifikationen bilag J afsnit 3.4 (se uddrag heraf i bilag 5) De geokodede bygninger skal ned i FOT-databasen, men der er dog problemer med at uploade geokodede bygninger til FOT-browseren. Vi har forespurgt Dorte Holm fra FOTdanmark om hvordan de forholder sig til denne problematik. Mail korrespondancen med hende kan ses i bilag 6 Den nye nøgle til geokodning (se bilag 4) giver dog et behov for ændringer i FOT-specifikationen ang. attributten BYGNING_ID idet denne ifølge specifikationen max kan være på 15 tegn, mens den nye nøgle UUID en er op til 36 tegn. GeoMidt, december 2010-6 -

5. Automatiserede processer Der er udvalgt 3 firmaer, som hver især har givet deres bud på hvordan de løser den automatiske geokodningsproces. Metodevalg, udbytte m.m. er indskrevet i nedenstående skema. Der er ikke her taget stilling til hvordan de forskellige metoder virker i praksis og om udbyttet svarer til producenternes udsagn. Bemærk, at de angivne priser er indhentet i efteråret 2009. Firmaernes eget materiale forefindes i bilag 2 Firmanavn Procedure Leverance Efterbearbejdning Omkostninger BlomInfo A/S BlomInfos geokodningskoncept indeholder dels en automatisk proces, der ud fra BBR og FOT grundkortet geokoder så mange bygninger som muligt dels en manuel gennemgang med støtte i luftfotos. Leverancen består af 4 datasæt: BBR-bygningspunkter BBRbygningsskillelinier BBR-bygningsflader Ejendomstabel med arealinformation Endvidere leveres en rapport indeholdende en redegørelse for processen og de afledte resultater. Efter geokodningen vil der være en rest på 5-10 % af alle bygninger der ikke kan geokodes efter ovenstående koncept. Denne rest gennemgår kommunen selv via byggesagsarkiv og markkontrol BlomInfos løsning koster mellem 4-5 kr. pr. geokodet bygning. Aakjaer Landin spektører Der foretages geokodning af bygninger på baggrund af registerudtræk fra enten E&M-databasen eller OIS samt matrikelkortet og FOT grundkortet (med eller uden bygningsadskillelseslinier). sproceduren er som følger: 1. Fejlretning af grundkortet. Der er mulighed for at oprette manglende delelinier i bygninger der gennemskæres af en skellinie. 2. Der foretages gennemgang af forskellige opsætningsparametre. Der kan f.eks. opsættes kriterier for tilladte arealforskelle mellem kort og registre, tagudhængsstørrelser mv. 3. Bygninger opsøges i kort vha. husnummer og ved sammenligning af arealer i register og kort. Hvis der ikke findes et husnummer i kortet forsøges der geokodet på baggrund af arealet alene med opsatte kriterier. Ved match oprettes der både geokodningspunkt- og flade. Den automatiserede geokodning kan erfaringsmæssigt foretages med en gennemsnitlig succesprocent på 60-65. De 30-40 % af bygningsmassen kan geokodes manuelt på baggrund af BBR og ortofotos. De sidste 5-10 % geokodes manuelt ved gennemgang af byggesagsarkiv, markkontrol og fejlretning af BBR. AAKJAER Landinspektørers løsning koster 1.00 kr. pr. bygning + opstartsgebyr, der afhænger af kommunestørr else. I et samarbejde med Fugro Aerial Mapping A/S kan den manuelle geokodning gennemføres, så der opnås et datasæt med 90-95% geokoder. Pris pr. bygning er i det tilfælde mellem 4-5 kr. Bygninger fra register der ikke kan geokodes indsættes automatisk som GeoMidt, december 2010-7 -

Firmanavn Procedure Leverance Efterbearbejdning punkter i kortet på ejendommens matrikelflade. Den manuelle efterbehandling foregår herefter med udgangspunkt i disse punkter, samt støttemateriale i form af ortofotos, skråfoto og bygningsarkiv mv. GeoSITE har udviklet et værktøj hertil. Omkostninger LIFA A/S Automatisk geokodning på baggrund af BBR register fra enten E&M databasen eller OIS, FOT grundkort og matrikelkort. Målet er at der opnås en sikker geokodning. Korrekt geokodning frem for en stor hit rate. LIFA arbejder med 6 typer til automatisk geokodning, der dækker ca. 70 % af geokodningen. 1. Det samme antal bygninger på matrikel i teknisk kort og BBR. 2. via adressen på beboelsesbygninger, hvor der er flere bygninger på matriklen i det tekniske kort. 3. Én bygning på adressen i BBR. 4. Unikt areal i det tekniske kort og i BBR samt et hit mellem arealerne 5. Unikt areal i teknisk kort og BBR på sum af (parcelhus/sommerhus/rækkehus)+(garage/carport) 6. Alle BBR bygninger på matrikel kodet til bygning i teknisk kort, når der er en bygning på matrikelkortet. De resterende 30% der ikke kan placeres automatisk skal placeres manuelt ved hjælp af arkivoplysninger og luftfotos. Der foretages en digital aflevering af resultatet i et senere aftalt databaseformat, som gør det muligt at anvende datasættet i kommunens eget GIS. Der leveres automatisk dannede bygningsadskillelser uden beregning. LIFAs løsning koster 1.13 kr. pr. geokodet bygning. FOT bygningsadskillelser. Som det fremgår af de tre firmaers beskrivelser af processen, så er begrebet bygningsadskillelser nævnt flere gange. Mange kommuner har bygningsadskillelser tilbage fra tiden med TK-kortene, og flere har valgt at beholde (eller ajourføre) disse i forbindelse med FOT-kortlægningen. Anvendelse af FOT bygningsadskillelser i forbindelse med geokodning er undersøgt hos KMS og et par kommuner. Udmeldingen er, at kommunerne i hovedstadsregionen har valgt at registrere bygningsadskillelserne i forbindelse med opgradering til FOT, men har været meget utilfredse med resultatet. Der er en tendens til, at antallet af rigtigt beliggende linjer er for lav. Årsagen kan være, at bygningsadskillelserne er vanskelige at identificere i fotos, og at 2 forskellige tagflader, som genererer en FOT bygningsadskillelse ikke ensbetydende med en BBR adskillelseslinje og vice versa. Der er i kommunerne og i de ovennævnte firmaer alligevel en forventning om, at brugen af FOT bygningsadskillelserne ved automatisk geokodning, vil kunne give lidt flere rigtige udfald. Nogle kommuner forventer, at temaet kan bruges som støttedata i forbindelse med revision af en tidligere foretaget geokodning. En egentlig cost benefit analyse på oprettelses- og ajourføringspris kontra udbytte ses ikke på nuværende tidspunkt som en mulighed. GeoMidt, december 2010-8 -

6. Efterbehandling Som det ses i afsnit 5, så kan en geokodning ikke gennemføres automatisk. Hit rate hos firmaerne svinger, og det kan ikke ses i firmaernes materiale, om en hit rate på eksempelvis 60 % er ensbetydende med, at disse 60 % er geokodet uden fejl. Det må antages, at en del af disse er geokodet forkert. Alt efter kravene til kvaliteten af det endelige produkt, så kan kommunen selv gennemføre en efterbehandling af data, d.v.s. manuelt geokode de bygninger, der ikke geokodes i den automatiserede proces. Der findes en række værktøjer på markedet til at støtte efterbehandlingsprocessen. Disse er udviklet til de forskellige GIS-platforme, men er fundamentalt set opbygget efter samme koncept. Funktionaliteten i programmerne gennemgås kort herunder. 6.1. Værktøjer til efterbehandling Til manuel geokodning af bygninger findes en række programmer, der er udviklet for at hjælpe brugeren til at komme lettere gennem processen. Som nævnt er funktionaliteten i programmerne stort set identisk, så beskrivelsen herunder dækker dem alle. Selve geokodningsproceduren foregår i GIS-programmet, hvor der forud er udtrukket og overført nogle basale oplysninger om hver enkelt bygning. Disse stilles til rådighed for brugeren, og programmets formål er at hjælpe brugeren til den nemmeste proces, når den korrekte geonøgle skal tildeles hvert enkelt bygningsobjekt i kortet. Der er muligvis flere dedikerede programmer på markedet, men skemaet herunder viser de programmer, som forfatterne på udarbejdelsestidspunktet er bekendt med: Program/Firma GeoMedia ArcMap MapInfo GISconsult v. Erik Rosenbeck GeoSite.dk v. Ove Lindholt Hansen BygLink MapEjendom BygLink Lifa BygningsLink Forinden den manuelle geokodning påbegyndes, skal der som nævnt gennemføres et udtræk fra Ejendomsog Miljødatabasen eller OIS, hvor relevante oplysninger fra BBR (som f.eks. bygnings areal, tagmateriale m.m.) overføres til en tabel i GIS-systemet. Disse informationer geokodes på ejendoms- eller matrikelniveau, således at BBR-bygningerne er repræsenteret i GIS-systemet med et punkt på den korrekte matrikel eller ejendom. I dette datasæt er der mulighed for at tilføje nye bygninger, som man finder i kortet, men som ikke er registreret i BBR. I geokodningsprogrammet opsættes referencer til matrikler, bygninger i grundkortet og bygningerne fra BBR. De data man arbejder med mens geokodningen foregår er et join mellem bygningspunkterne og BBR-data. Hvis man har et digitalt byggesagsarkiv opsættes også en direkte reference til dette. For nærmere information om opsætning af programmet henvises til leverandørens beskrivelse. Når opsætningen er klar kan geokodningen påbegyndes. Programmet guider en gennem processen ved at zoome ind på den første ejendom, der skal geokodes og vise en liste over de bygninger fra BBR, der relaterer til den pågældende ejendom. en foretages herefter ved at vælge en bygning på listen og pege i kortet, hvor bygningen findes. På denne måde gennemføres geokodningen bygning for bygning og GeoMidt, december 2010-9 -

ejendom for ejendom ved at den fysiske placering i kortet af hver enkelt BBR-bygning udpeges (nøglen til den enkelte bygning overføres som en information til enten bygningsfladen eller et punkt beliggende i bygningsfladen). Hvis der er match mellem BBR og kort er geokodningen ligetil, men der vil ofte forekomme uoverensstemmelser mellem register og kort, og i disse tilfælde har programmet indbygget funktionalitet til at knytte bemærkninger til hver enkelt bygning. Disse bemærkninger kan anvendes senere, når de faktiske forhold for hver enkelt bygning skal undersøges. Det kan være oplysninger til registerføreren om uoverensstemmelser i forhold til BBR eller oplysninger til byggesagsbehandleren om ulovligt opførte bygninger etc. 6.2. Bygningsopfattelse i kort og BBR I BBR er der ikke en stringent opfattelse af en bygning, ligesom specifikationen for hvornår og hvordan en bygning registreres i FOT-grundkortet ikke er i harmoni med hvordan en bygning registreres i BBR. (Se også afsnit 4 i denne rapport). En bygning er i BBR defineret i henhold til oprindelsen af og formålet med dette register, hvorimod en bygning i FOT specifikationen er defineret ud fra ønsket om så fuldstændig en registrering som muligt kombineret med mulighederne for at tolke et digitalt luftfoto. Forskellen i opfattelse og muligheder giver en del problemstillinger i relation til bygningsgeokodning. Der kan gives mange eksempler på forskellene. Nogle af disse (eksempelvis det, at bygningsarealet i FOT gives ved tagudhæng, og i BBR ved bygningskroppen) er det vanskeligt at ændre på, hvorimod andre (eksempelvis det, at flere bygninger, der ikke er fysisk sammenhængende, kan registreres i BBR som én bygning) kan ændres ved, at kommunen laver praksis om. Det er vitalt, at registerføreren og den GISansvarlige har en fælles opfattelse af vigtigheden af geokodningsopgaven, og at gennemførelsen af denne afføder en fælles praksis på fremtidig registrering. Selve geokodningsprocessen bør ske i et samarbejde, og det bør sikres, at der sker en løbende kommunikation mellem disse personer/instanser. 7. Håndtering af fundne fejl Efter der er foretaget en geokodning af de bygninger der er registreret i BBR, vil man ved hjælp af analyser mellem kort og registerindhold kunne se, at der er flere bygninger, der forekommer i FOT grundkortet, som ikke findes i BBR (dette kan dreje sig om op til 10 % af bygningerne), samt at der flere steder er store forskelle i arealer. Årsagerne til disse forskelle kan være mange, bl.a. de ovenfor nævnte forskelle i bygningsopfattelse i kort og register, og erfaringer viser, at der oftest er tale om carporte og udhuse. Der kan også være tale om ulovligt opførte bygninger, eller bygninger, som er nedrevet. Forskelle i ajourføringstakt mellem kort og register er også hyppigt forekommende. Uanset årsagerne har kommunen et ansvar for at berigtige evt. fejl, der opdages i BBR. 7.1. Regler/lovgivning. Det overordnede ansvar for BBR er placeret i Miljøministeriet, Erhvervs- og Byggestyrelsen (EBST), som skal føre tilsyn med, at kommunerne foretager indberetning til BBR af de ændringer der sker i bygningsmassen. Kommunen har en pligt til, at foretage kontrol af oplysningerne i registret. Det er ejerens ansvar, at de oplysninger, som er registreret om vedkommendes ejendom er korrekte. Af byggelovens 17 fremgår det, at det er den til enhver tid værende ejer, der skal berigtige et evt. ulovligt forhold. Byggeri opført uden forudgående anmeldelse eller ansøgning om tilladelse betragtes som ulovlige forhold. Undtaget herfra er max. 2 stk. 10 m² skure/udhuse på hver ejendom. GeoMidt, december 2010-10 -

Blandt de bygninger, hvor der ikke er overensstemmelse mellem BBR og FOT grundkortet må det formodes, at en del er opført uden godkendelse og dermed vil afstedkomme en lovliggørelsessag. Efter byggelovens 16 C skal kommunalbestyrelsen påse, at byggeloven og de regler, der er fastsat med hjemmel i loven, overholdes. Efter byggelovens 16 C har kommunalbestyrelsen pligt til at reagere og søge forholdet lovliggjort, når den bliver opmærksom på et ulovligt forhold eller har en begrundet formodning herom. Kommunen skal altså sørge for at få lovliggjort de uansøgte bygninger, hvilket efter normal praksis indebærer, at der i første omgang rettes henvendelse til ejeren af ejendommen, som anmodes om at fremsende en ansøgning om lovliggørelse. Bliver der ikke ansøgt er der 2 muligheder for lovliggørelse: Retlig lovliggørelse sker ved at ejeren ansøger om dispensation for de forhold der måtte kræve det. Herefter sendes sagen i nabohøring og der tages beslutning i sagen. Sagen kan afsluttes med byggetilladelse og dispensation. Fysisk lovliggørelse sker ved afslag på byggetilladelse og dispensation, hvorefter der bør ske ombygning / nedrivning af det ulovligt opførte byggeri. Sagen kan ende som retssag hvis kommunens påbud ikke følges. Uansøgt byggeri kan også falde for en forældelsesfrist. I tilfælde hvor uansøgt byggeri er opført for mange år siden, kan der blive tale om en forældelsesfrist med hensyn til, hvorvidt sagen kan behandles eller der blot skal gives en godkendelse. Der findes nogle generelle retningslinjer for forældelsesfrister, men det vil altid bero på en konkret vurdering af den enkelte sag. 7.2. Praksis I praksis gribes opgaven med håndtering af lovliggørelse af de uansøgte bygninger mv. meget forskelligt an i de kommuner der har geokodet. Nogle kommuner følger ovennævnte procedure med retlig og fysisk lovliggørelse stringent, mens der er andre der stopper ved retlig lovliggørelse. Det beror meget på den politiske velvilje. I de adspurgte kommuner sendes først et orienterende brev til ejer om at søge forholdene lovliggjort, med en reaktionsfrist på f.eks. 4 uger. Herefter er proceduren forskellig. Såfremt der ikke kommer en reaktion fra ejeren foretages nogle steder en besigtigelse og såfremt forholdet kan lovliggøres uden påbud sendes et brev til ejer indeholdende de oplysninger der vil blive indberettet til BBR. Andre steder giver den manglende respons bare en anmærkning i BBR om at der er en uoverensstemmelse. Den generelle erfaring er at det tager meget tid (flere mandeår) hos byggesagsbehandlerne at gennemføre alle de sager, som en geokodning foranlediger. Det er derfor nødvendigt at foretage en prioritering af, i hvilken rækkefølge, sagerne tages op. I nogle kommuner behandles sager kun, hvis der er tale om arealuoverensstemmelser over en bestemt størrelse (f.eks. større end 50 m²). Uoverensstemmelsen kan skyldes forskellen mellem bebygget areal og tagarealet inkl. udhæng og overdækkede arealer, hvilket betyder at der ikke nødvendigvis er tale om ulovligt byggeri. Der er også set eksempler på, at der er opstået konflikter i forbindelse med, at den nuværende ejer af en ejendom kommer til at betale byggesagsgebyr for forhold, som tidligere ejere er årsag til. Kilder: Hørsholm Kommune BBR-Projekt 2008 (Bilagsrapport), Samtaler med Odense Kommune, Hørsholm Kommune, Jammerbugt Kommune, Byggeloven jf. lovbekendtgørelse nr. 452 af 24. juni 1998 med senere ændringer. GeoMidt, december 2010-11 -

8. Vedligeholdelse Der sker løbende så mange ændringer i bygningsmassen, at etablering af procedurer for vedligeholdelse af bygningsgeokodning er lige så væsentlige som gennemførelsen. De geokodede bygninger vil i løbet af få år have mistet værdien, hvis der ikke sker en løbende vedligeholdelse. Som nævnt er et samarbejde på tværs i kommunen helt nødvendigt, både i etableringsfasen, men også m.h.t. vedligehold. Der er flere forskellige scenarier omkring, hvilken sektion/afdeling, der kan have hovedansvaret for geokodningsopgaven. Konkret kan alle med lidt undervisning håndtere at lave geokodning. Hos de forskellige kommuner, der har gennemført, eller er i gang med at gennemføre er ansvaret typisk placeret hos GIS afdelingen eller den tilsvarende funktion. Erfaringer viser, at en fornuftig procedure for vedligeholdelse starter i byggesagsområdet, som har den første berøring med byggesagerne. Hvis kommunen i forvejen har en procedure gående på at tegne nye bygninger ind midlertidigt i GIS-systemet, kan den første del af processen være, at byggesagsbehandleren påfører et BBR-punkt i bygningskroppen, samtidig med, at sagsbehandlingen pågår. Dette kan ske enten i eget system eller i FOTbrowseren (se om dette senere). Dette arbejde kan også anvendes som udpegning/støttemateriale enten i forbindelse med ajourføring af FOT grundkortet eller til kontrol af FOT leverance. Den efterfølgende procedure, den endelige geokodning, kan så foregå i GIS-området, i forbindelse med ajourføring af FOT grundkortet. Her verificeres den midlertidige geokodning, og informationerne overføres til den fotogrammetrisk registrerede bygning. 8.1. i FOT Danmarks browser løsning I regi af foreningen FOTdanmark er der udviklet en løsning til indberetning af attributter og ændringsudpegning via internettet (FOTbrowseren). I FOT browseren er det også muligt at indlægge BBRpunkter, samt etablere bygningsadskillelseslinier, så en bygning kan geokodes. BBR-punkterne kan også bruges til kontrol af ajourført geometri efter fotoflyvning. GeoMidt, december 2010-12 -

Der er dog den ulempe med FOT-browseren, at man kun kan tegne objekterne i den. Der er ikke mulighed for at uploade data til FOT-browseren, hvilket bevirker at man bliver nød til at vedligeholde objekterne 2 steder (i FOT-browseren og i eget GIS-system) hvilket ikke er hensigtsmæssigt. Kilde til billeder: FOT danmarks hjemmeside. 8.2. Andre muligheder i forbindelse med vedligehold. Koblingen mellem BBR og bygningsfladen er bygningsidenten. Identen findes i Ejendoms- og miljødatabasen (EM) og Offentlige informationsserver (OIS). Ved at sammenstille bygningsfladerne fra FOT grundkortet og BBR data i EM /OIS, kan det lade sig gøre at finde bygninger, der ikke er geokodet eller bygninger der er ændret. Sammenstillingen kan sættes op i GIS systemerne som et job, der afvikles natten over. Efterfølgende kan man steppe igennem de fundne bygninger, hvor identen mangler og gennemføre geokodningen. I Odense Kommune er det BBR-medarbejderne, der geokoder og vedligeholder geokodningen. Det foregår ved, at byggesagsbehandleren laver sagsbehandlingen i BBR, og bygningen får en ident, når den er registreret i BBR. I GIS applikationen sættes et punkt i kortet ud fra FOT-data eller ortofoto og i tabellen udfyldes bygningsidenten ved at kopiere identen fra BBR ind i feltet. Samtidig sættes initialer, klasse og dato i tabellen. Klassen afhænger af, om bygningen kan ses i kort eller ortofoto osv. Der er 9 forskellige klasser at bruge. I løbet af natten udfylder script så resten af tabellen med informationer fra EM databasen. Der kan så være nogle efterrettelser i forbindelse med skillelinier m.v. Odense Kommune får nye ortofoto hvert år, som også bliver brugt til generering af geometri. Deres geokodning er foretaget på TK data. Men de skal nu i gang med at overføre data til FOT. Odense kommune forventer at få etableret FOT snarest. 8.3. Problemstillinger i forbindelse med vedligehold. Det er meget væsentligt at overveje forløbet i en ajourføringsprocedure m.h.p. at undgå dobbeltarbejde. I den forbindelse er der en række problemstillinger, hvor der skal tages stilling: GeoMidt, december 2010-13 -

Vil man geokode inden det med sikkerhed er konstateret at bygningen/tilbygningen bliver opført? Hvordan håndteres sager, der ikke kræver færdigmelding eller hvor der aldrig kommer en færdigmelding? Skal nye geokodede bygninger gennemgås manuelt igen, når der kommer ny geometri i forbindelse med en ajourføring af FOT grundkortet? Hvad indeholder de enkelte steps i proceduren? Er det nok at placere BBR-punktet i første omgang, og så foretage geokodning på fladen, når FOT grundkortet ajourføres? Det er ikke lykkedes at pege på en bestemt procedure for den løbende ajourføring, der kan erklæres optimal. Hver kommune må fastlægge hvordan det bedst gøres i deres organisation. 8.4. Administrativ ajourføring og på sigt LSA. I FOT 4.1 specifikationen oplyses det at Det vil på sigt være muligt via geoservice at foretage en automatisk indmelding/beregning af dels nye bygninger i BBR, som indmeldes som BYGNING-BBR(punkt) placeret indenfor pågældende matrikel og dels ændret bygninger i BBR(tilbygning/ nedrivning), som indmeldes som ændring til eksisterende BYGNING-BBR(flade). Pågældende BYGNING-BBR(flade) tilføjes ændringsflag vedrørende ændring af areal og/eller etageantal(ændring af z). For vedligehold af geokodningen er der i FOT 4.1- bilag J opsat nogle arbejdsprocesser, som bruges til at håndtere nye eller ændrede bygninger. Se bilag 5. 9. Omkostninger Omkostningerne til en geokodningsproces er helt afhængige af hvilket niveau, kommunen ønsker at opnå. I den ene ende af skalaen er den rå geokodning, d.v.s. at alle bygninger i BBR skal være repræsenteret i FOT grundkortet, og i den anden ende af skalaen er den totale overensstemmelse mellem BBR, FOT grundkortet og virkeligheden. I afsnittet her gennemgås omkostninger til den rå geokodning, og der gisnes om omkostningerne til de opfølgende processer, som primært vil skulle foregå i kommunens byggesagsfunktion. 9.1. Den rå geokodning. Kommunen kan vælge at gennemføre en automatiseret proces, således som denne er beskrevet i afsnit 5, eller kommunen kan vælge at gennemføre hele processen manuelt. Hvis der vælges en automatiseret proces, vil der være en initialomkostning til det konsulentfirma der vælges til opgaven. Denne initialomkostning skal holdes op mod den besparelse, der er i mandtimer ved, at en delmængde af bygningerne ikke skal gennemgås manuelt. Erfaringer fra Århus og Silkeborg Kommuner viser, at en person med anvendelse af et af de efterbehandlingsværktøjer, der er beskrevet i afsnit 6, kan geokode ca. 20 bygninger i timen. Der er dog en række forbehold i denne vurdering, idet der, alt efter kommunens struktur på området, kan være store udsving. Udsvingene er bl.a. afhængige af: Om kommunen har meget tæt by, eller mange erhvervsarealer (hvor bygningsopdelingen ikke er stringent). Om kommunen har mange store landbrugsejendomme (hvor det kan være vanskeligt at identificere de enkelte bygninger) Hvor stringent BBR er holdt opdateret (f.eks. hvor ofte flere fysiske bygninger er registreret sammen i BBR) Hvor strikse kommunen er i relation til at få færdigmeldt byggeri M.fl. Hvis der regnes med ca. 20 bygninger i gennemsnit pr. time, og en arbejdskraft sættes til en samlet udgift på 500,- kr. pr. time, så er omkostningen ved at gennemføre en rå geokodning ca. 25,- kr. pr. bygning. GeoMidt, december 2010-14 -

9.2. Den totale overensstemmelse mellem kort og register. En af de effekter, som geokodning af bygninger har, er at både kort og register udsættes for en kvalitetskontrol. Kommunen vurderer selv, hvilke konsekvenser fundne fejl skal have, men bør dog iagttage gældende lovgivning og regelsæt på området, jfr. afsnit 7. Det er meget omkostningstungt/ressourcetungt at opnå den totale overensstemmelse, og mange af de sager, der vil opstå, vil omhandle småbygninger. Kommunen kan vælge forskellige strategier i forhold til dette, og som nævnt tidligere er der forskellig praksis i forskellige kommuner. En del af uoverensstemmelserne kan håndteres ved en fejlretning i enten BBR eller kort, men en del vil også i yderste konsekvens, kræve en egentlig byggesag (lovliggørelse). Kommunens byggesagsbehandlere kan bedst vurdere, hvor store ressourcer, det vil kræve at gennemføre den totale overensstemmelse, men et forsigtigt skøn i Silkeborg Kommune er, at der opstår egentlige byggesager i 10% af de tilfælde, hvor der opdages en fejl. Det kan anbefales at gennemføre et pilotprojekt, som har til formål at optimere processen. Det skal tilføjes, at en gennemførelse af total overensstemmelse også har en positiv økonomisk effekt i kommunen. Dels vil hver enkelt sag afføde en konkret indtægt i form af et byggesagsgebyr, dels kan fejlrettelserne i BBR have en positiv indflydelse på bloktilskuddet. 10. Anvendelse Der har i lang tid været debat om, hvorvidt det er økonomisk forsvarligt at gennemføre en så omkostningstung opgave, som geokodning af bygninger er. Som nævnt i indledningen til rapporten, så kan der være mange årsager til at gennemføre geokodning af bygninger. Erhvervs- og Byggestyrelsen har den opfattelse, at geokodning af bygninger har meget stor værdi for samfundet på både kort og langt sigt, og at det samtidig er en meget effektiv måde at finde og rette fejl i BBR-data. På det generelle niveau anvender det offentlige bl.a. BBR til: Staten: Beregning af bloktilskud til kommunerne og støtte til byfornyelse. Kommunen: Beregning af vandafgifter, skorstensfejerafgifter, kloakbidrag mv. samt til beregning af boligsikring og boligydelse. Energistyrelsen: Beregning af grundtarifferne for levering af vand, el og varme. Skattemyndigheden: Beregning af ejendomsværdien af et hus og dermed grundlaget for ejendomsværdiskatten. Erhvervs- og Byggestyrelsen er i samarbejde med 6 kommuner ved at udvikle Digital Offentlig Byggesagsbehandling, hvor det må forventes at bygningsgeokodning kan få stor betydning. Projektet er en del af Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi. Og en geokodning af bygninger, med efterfølgende fejlrettelser må formodes at give ovennævnte anvendelsesområder en højere kvalitet og mulighed for mere præcise beregninger. 10.1. Anvendelse i kommunerne. I forbindelse med arbejdet med rapporten er et par af de kommuner, der har færdiggjort geokodning blevet adspurgt om anvendelse. Et udpluk af anvendelsesområderne er opført herunder: GeoMidt, december 2010-15 -

Beredskab Den umiddelbare sammenhæng mellem bygningerne i kort og register giver mulighed for i en katastrofesituation at lokalisere eksempelvis kemikaliedepoter og fyrværkerilagre i relation til det sted, hvor en katastrofe opstår. Det giver beredskabet en betydelig bedre mulighed for at forudse farlige situationer og håndtere disse præventivt. Klimaforanstaltninger I forbindelse med aktiviteter på klimaområdet er der en del kommuner, der har gennemført termofotografering fra fly. Der er stor usikkerhed på disse data, og de kan ikke stå alene. Ved at sammenholde termografiske data med data på den enkelte bygning (om opførelsesår, forbrugsdata m.v.), gives der mulighed for at kvalificere termofotograferingen, således at denne kan danne grundlag for en målrettet energiindsats. Indsats i relation til oversvømmelse Ved at anvende højdemodellen til at udpege områder, der har risiko for oversvømmelse, og koble dette til BBR s informationer om eksempelvis forekomsten af kældre, kan geokodningen anvendes til at kvalificere og målrette indsatsen mod oversvømmelser. Visualiseringer en giver mulighed for at visualisere BBR-data generelt på et geografisk grundlag. Dette kan kvalificere grundlaget for kommunal planlægning, kan medvirke til en bedre prioritering af byfornyelsesindsatser, udpegning af nye kommunale anlæg, i det hele taget forhøje kvaliteten af beslutningsprocesser vedr. forvaltning og planlægning af byggeri og udviklingen på byggeområdet. Analyser - Udpegning af beboelsesejendomme i forbindelse med landbrugsgodkendelser. - Visning af beboelsens opførelsesår inden for åbeskyttelses- og skovbyggelinier. (Naturbeskyttelseslovens undtagelsesbestemmelser vedr. væsentlig lovlig bebyggelse opført før hhv. 1.9.72 og 1.1.68) I det hele taget kan der peges på en meget stor mængde af områder, hvor en forbedret relation mellem GISsystemerne og basisregistrene, kan give værdi. Det må antages, at når først processen er gennemført, og dygtige mennesker gives muligheden for at anvende relationen, så vil en vifte af nye anvendelsesområder blive opdaget. 11. Afslutning Udgangspunktet for GeoMidts Gruppe 1 s arbejde med denne udredning vedr. geokodning af bygninger var at forsøge at skabe et overblik over kommunernes muligheder for at geokode den eksisterende bygningsmasse, både m.h.t. proces, indhold og vedligehold. M.h.t. proces og vedligehold, så er disse to emner egentlig ganske åbenlyse. Både i etablering og i vedligeholdelse er geokodning af bygninger et arbejde, der har et ganske voldsomt omfang. Processen har en række organisatoriske følgevirkninger i samarbejdsformerne internt i kommunen, idet der er påpeget en stor nødvendighed i, at registersiden og GIS-siden knyttes tættere i relation til opgaven. Opgaven er i sin natur ikke kompleks, selvom der fagligt set kan være komplikationer omkring at opnå den fornødne fælles opfattelse. M.h.t. indhold kan opgaven ikke beskrives entydigt. Den afhænger af ambitionsniveau og ressourcemuligheder i den enkelte kommune, og de mulige effekter, både af faglig og økonomisk karakter, er også tæt forbundet med, hvor langt den enkelte kommune ønsker at gå. I forbindelse med vedligeholdelsesproceduren anser gruppen det for helt nødvendigt, at der i regi af FOTdanmark snarest etableres mulighed for at den fælles database FOT2007 bliver i stand til at håndtere de GeoMidt, december 2010-16 -

geokodede bygninger, og vedligeholdelsen af disse. Der skal gives mulighed både for online opdatering og for masseudtræk og masseindlægning af disse. Bilag 1 Statusskema med kontaktinfo I forbindelse med GeoMidts gruppe 1 s arbejde med bygningsgeokodning, er det besluttet, at alle landets kommuner adspørges om, hvorvidt de har gennemført eller tænker at gennemføre geokodning af eksisterende bygninger. En del kommuner har besvaret forespørgslen fra GeoMidt. I skemaet herunder er resultaterne opridset. Resultaterne er indsamlet i 2010. Kommune + kontaktperson gerne med e-mail Kerteminde Kommune Dorthe Hesel. Drh@kerteminde.dk Nyborg kommune Preben Petersen Kort & GIS psp@nyborg.dk Andersen Thorsen Byggesag ath@nyborg.dk Langeland kommune, Jørn Erik Kusk, jek@langelandkommune.dk (hvor i Processen er kommunen nået til?) er bestilt men ikke gennemført endnu. Forventet opstart februar 2010. Der er sept. 2009 indgået aftale med LIFA A/S, Odense om autogeokodning. Har bestilt autogeokodning Anvendt firma (hvis der er gennemført autogeokodning) Lifa skal udføre autogeokodning. LIFA A/S, Landinspektører, Østergade 61, 5000 Odense C Bemærkninger Vi har ikke fået data retur endnu. Der er i alt 29.769 bygninger i kommunen. Der er ikke aftalt en præcis fremgangsmode for den manuelle geokodning af resten af bygningerne i kommunen. Middelfart, Rita Nordbo er bestilt BlomInfo Ove Hansens program til efterbearbejdning Faaborg-Midtfyn Kommune Brian Damsgaard bdams@faaborgmidtfyn.dk - Autogeokodning er udført (enkelte tilretninger i kørslen kan blive aktuelle indenfor kort tidshorisont) - Manuel proces startes medio januar. Der afsættes i første omgang ca. 3 mandemdr., hvorefter projektets tidsforbrug vurderes og det videre forløb planlægges. Lifa LIFA - Vi har arbejdet meget tæt sammen med LIFA for at få optimeret Deres geokodningsrutiner. - Vi har i den proces lagt stor vægt på antallet af valide geokodninger fremfor at opnå en stor geokodningsprocent. Sønderborg Dorte Haar haar@sonderborg.dk Data er gjort klar, vi er i gang med at vedligeholde. Vi kigger på data hvor punkterne ikke kunne placeres og ved tilsyn m.v bliver der tjekket op på data. Vi har været en af tilsynskommunerne i 2009 BlomInfo Sønderborg har vi lavet en serverløsning (Intranet) hvor alle medarbejderne i BYG har edit rettigheder til at ajourføre geokodningen. Adresserne bliver også vedligholdt her Så evt forespørgsler kan rettes til mig i første GeoMidt, december 2010-17 -

Kommune + kontaktperson gerne med e-mail (hvor i Processen er kommunen nået til?) Anvendt firma (hvis der er gennemført autogeokodning) Bemærkninger omgang, da der er mange involdveret i BYG. Aabenraa Kommune. Peter Nicolaisen pnico@aabenraa.dk Der er gennemført autogeokodning. Data er leveret til test men test er endnu ikke igangsat. BlomInfo Tønder Kommune, Knud Erich Jensen, kej@toender.dk Overvejer Byggesagsafdelingen er meget interesseret - afhænger af budget. Haderslev Kommune, Kamilla Kristensen (kkri@haderslev.dk) Data er leveret. Har undersøgt tre udvalgte områder for datakvalitet. Er netop startet på at indtegne nye sager BlomInfo Næste trin er etmøde mellem de berørte afdelinger, hvor det skal afklares hvad vi gør nu, mhp at rette op på datakvaliteten, og hvor mange ressourcer der skal bruges på det. Vejen Kommune - Anita Enevoldsen, anen@vejenkom.dk (gis) og Christian Damm, cd@vejenkom (byggesag) Finansering søgt, men ikke bevilget, så ikke påbegyndt Varde, Peter Taulborg Madsen petm@varde.dk Bestiller geokodning dec. 2010. Aftale med BlomInfo A/S. Esbjerg+Fanø Hans E. Jacobsen haej@esbjergkommune.dk 76161315 Vi var kommet langt ved egen hjælp i gl. Esbjerg Kommune, og i gl Ribe Kommune var opgaven blevet løst af Blom. Efter overgangen til FOT, er det en udfordring at overføre de eksisterende geokodninger til den nye struktur. Bygningsadskillelser er ikke de rigtige. Der er nogen steder for mange og andre steder mangler de. Overførsel af bygningsadskillelser fra gl. tema er også problemfyldt. Det er endnu uafklaret, hvordan opgaven vil blive løst. GeoMidt, december 2010-18 -

Kommune + kontaktperson gerne med e-mail Billund Kommune, Jesper Jøker Eg, jjeg@billund.dk Vejle, Hanne Spangsborg, hansp@vejle.dk Fredericia Kommune Preben Lisby tepw@fredericiakom.dk (hvor i Processen er kommunen nået til?) Har netop modtaget autogeokodning fra ekstern leverandør Har fået leveret geokodning. Geokoderne driftssættes gradvist med de bedste (sikreste) først. Kvalitetog dækningsprocent udbygges ved dagligt vedligehold i.f.m. byggesager. Vi skal til at i gang med den manuelle del af processen med at flytte de punkter der ikke automatisk blev placeret korrekt Anvendt firma (hvis der er gennemført autogeokodning) BlomInfo BlomInfo BlomInfo Bemærkninger Det kunne være rigtigt godt med en kogebog som alle kommuner kunne bruge, til hvordan den manuelle proces skal gribes an. KMS havde et gratis program til MapInfo der kunne hjælpe med denne del. Det ligger ikke på deres hjemmeside længere, og det har ikke været muligt at få fat på nogen, der har kunnet hjælpe med at finde det. Kolding kommune, Lissa Petersen, lipe@kolding.dk Faxe Kommune, Janni Petersen, japae@faxekommune.dk Greve Kommune, Leif Højland Olsen, lho@greve.dk Guldborgsund Kommune, Ole Dittmer Andersen, oda@guldborgsund.dk Holbæk Kommune, Ole Perch Nielsen (eller Marlene Leen Andersen), olpn@holb.dk Kalundborg Kommune, Jacob Arpe, jacob.arpe@kalundborg.dk Nået til manuel geokodning af de sidste bygninger Har ikke foretaget geokodning af bygninger Har ikke foretaget geokodning af bygninger. Har dog tidligere gennemført pilotprojekt til vurdering af omkostninger og metode mm., men fuldskala skrinlagt p.g.a. manglende ressourcer Har ikke foretaget geokodning af bygninger Er lidt i gang og har sammen med eksterne konsulenter snust lidt til opgaven. Hvad kan klares med automatisk kørsel, arbejdsopgaven herefter og ajourføring. Men det endelige arbejde venter på FOTbygninger. Regner med at det bliver i 2010 efter FOT Har ikke foretaget geokodning af bygninger, men har fået vurderet behovet og i forhold til de besparelser der kan opnåes, har kommunen ikke sat noget i gang på nuværende BlomInfo Talt med BlomInfo og ArtoGIS Den manuelle geokodning ligger stille indtil videre pga. netop overstået fyringsrunde. Afventer GeoSjælland projekt Opstart i 2010 afhænger af økonomi Det er dyrt!!! GeoMidt, december 2010-19 -

Kommune + kontaktperson gerne med e-mail Køge Kommune, Steen Muchitsch, steen.muchitsch@koege.dk Lejre Kommune, Anja Bager, anba@lejre.dk (hvor i Processen er kommunen nået til?) tidspunkt. Er dog stadig interesseret i et eventuelt fælles projekt. Har ikke foretaget geokodning af bygninger Har ikke foretaget geokodning af bygninger Anvendt firma (hvis der er gennemført autogeokodning) Bemærkninger Ingen planer om bygningsgeokodning i 2010 Lolland Kommune, Stine Casmose Christiansen, stinc@lolland.dk Næstved Kommune, Henrik Ruben Flensholt, hefle@naestved.dk Odsherred Kommune, Elsebeth Rask, er@odsherred.dk Ringsted Kommune, Anne Kronby Andersen, anl@ringsted.dk Roskilde Kommune, Niels Skov Jensen, nielss@roskilde.dk Slagelse Kommune, Hans Rollf- Petersen, harol@slagelse.dk Solrød Kommune, Laila Nissen, lni@solrod.dk Sorø Kommune, Lars Dybro Frederiksen, ladf@soroe.dk Stevns Kommune, Søren Breddam, sorbre@stevns.dk Vordingborg Kommune, Aimeé Pedersen, aime@vordingborg.dk Har ikke foretaget geokodning af bygninger Har ikke foretaget geokodning af bygninger, afventer levering af FOT (ultimo 2010 -primo 2011) Har ikke foretaget geokodning af bygninger 90-95% autokodet - rest påbegyndt via BGN'en hos KMS, men ligger stille p.g.a. ressourcemangel. Daglig vedligeholdelse desværre heller ikke indarbejdet Har ikke foretaget geokodning af bygninger Har ikke foretaget geokodning af bygninger Har fået bygningsgeokodet, og er pt. ved at danne sig et overblik over materialet og gennemgå og systematisere fejlkoderne Har ikke foretaget geokodning af bygninger Har geokodet bygninger fra før 1940 i Gl. Stevns kommune Har ikke foretaget geokodning af bygninger BlomInfo BlomInfo Ligger 2-3 år ud i fremtiden Afventer GeoSjælland projekt Har ingen planer om geokodning af bygninger Arbejdet med gennemgang af fejlene er mere langtrukken og ressourcekrævende end kommunen umiddelbart havde regnet med Har ingen aktuelle planer om bygningsgeokodning, afventer GeoSjælland projekt Har ingen planer om geokodning af bygninger Afventer GeoSjælland projekt Herning Kommune Mie Dahl Admmd@herning.dk Viborg kommune Vi gennemgår selv alle bygninger og tegner adskillelseslinjer. Vi har tidligere været igennem ca. 60 af alle bygninger, men gennemgår alt igen. Er nu nået 10 %. Viborg kommune er ikke i gang med processen. GeoMidt, december 2010-20 -

Kommune + kontaktperson gerne med e-mail Steen Andersen san@viborg.dk Ringkøbing-Skjern Kommune Jens Braae Jens.braae@rksk.dk Skive Kommune Kristian Hjorth krhj@skivekommune.dk Syddjurs Kommune Allan G. Frederiksen (agf@syddjurs.dk) el. Dan Lauritsen (danl@syddjurs.dk) (hvor i Processen er kommunen nået til?) Det er vurderet at vi først begynder på geokodning når vi får grønt lys for, at erhverve FOT-kortene. Vi er endnu ikke startet eller har indkøbt applikation til det. Endnu ingen beslutning om at geokode. Afventer rapprot fra Geomidt. Har ingen aktuelle planer om at gå i gang. Anvendt firma (hvis der er gennemført autogeokodning) Bemærkninger Favrskov. Peter Gothard Petersen pgp@favrskov.dk Randers, Mie Mølbak, mie@randers.dk Skanderborg Kommune Mikael Leicht Danielsen Mikael.leicht.danielsen@skanderborg.dk Holsterbro Kommune Lisette Sønderby Bertelsen Lisette.sonderby.bertelsen@holstebro.dk Struer Kommune Finn Just fjw@struer.dk Horsens Kommune (Carsten Grønborg) Norddjurs Kommune Bodil Hiort boh@norddjurs.dk Odder Kommune Herdis.jensen@odder.dk Lars Mølenberg lamol@ikast-brande.dk Ikke besluttet endnu om der skal geokodes bygninger Ikke påbegyndt forventer det skal ske i 4 kvartal 2010 og 1. kvartal 2011afhængig af resultatet af jeres arbejde Vi har ikke foretaget geokodning. Overvejer det, men byggesag har ikke ressourcer. Vi presser fortsat på. Har fået geokodet Holstebro bymidte I f.m. bygningsbevaringsatlas for over 10 år siden blev 3000 bygninger geokodet. Kort før kommunesammenlægningen blev der kørt en maskinkodning via BlomInfo. Fortløbende afsætter byggesagsbehandlerne et punkt i f.m. byggesager. Det er lidt rodet, og der er endnu ikke samling på data. Har ikke geokodet bygninger, og påtænker heller ikke at gøre det. Vi har endnu ikke taget stilling Vi er ikke gået i gang. Vi har fået et tilbud hjem fra den Lokale landinspektør, men har ikke penge til at få opgaven udført. Er i opstartsfasen BlomInfo LIFA A/S GeoSite er benyttet til manuel geokodning. GeoMidt, december 2010-21 -

Kommune + kontaktperson gerne med e-mail Hedensted Kommune Henrik Frost Christophersen Henrik.christophersen@hedensted.dk Silkeborg Kommune Jacob Fougstrup Nicolajsen JacobFougstrup.Nicolajsen@silkeborg.dk (hvor i Processen er kommunen nået til?) Der er pt. ikke igangsat en proces. Forventes færdigt i 2012 Anvendt firma (hvis der er gennemført autogeokodning) AAKJAER Landinspektører Bemærkninger Rudersdal kommune Trine Louring Nielsen GIS-projektleder E: trni@rudersdal.dk T: 72681113 Færdiggjort: - Automatiske: færdiggjort ca 56% - Manuel iteration 1: færdiggjorde op 83% (med studerende) - Manuel iteration 2: færdiggjort op til 95,5 %: med medarbejdere, der er- BBR ansvarlige. AAKJAER Landinspektører / GeoSite Mangler: - 6,5 % bygninger, som er tidskrævende kræver der kigges i byggesagen. - kvalitetstjek - bygninger lægges i FOTdatabasen - udarbejdelse af procedurer for vedligeholdelse Århus Kommune, Peter Schack Madsen, pema@aarhus.dk Min 95% AAKJAER Landinspektører 60-65% kunne geokodes automatisk GeoMidt, december 2010-22 -

Bilag 2 Reklamemateriale omkring automatiske processer 2.1. BlomInfo A/S 2.2. Aakjaer Landinspektører 2.3. LIFA A/S GeoMidt, december 2010-23 -

- af bygninger i det tekniske grundkort Mange kommuner er nu i gang med geokodning af bygninger i det tekniske grundkort eller har allerede planlagt udførelsen i løbet af 2010. VI LØFTER OPGAVEN! Opnå fejlfri geokodning af bygningerne i det digitale grundkort Bygningstemaet kombineres med alle oplysninger i Bygnings- og Boligregistret! AAKJAER Landinspektører udfører i et samarbejde med GeoSite automatiseret geokodning af bygninger på baggrund af: o Matrikelkortet o Det tekniske grundkort o Dataudtræk fra BBR (Ejendoms & Miljødatabasen eller den Offentlige InformationsServer OIS). en omfatter typisk o Datakonvertering og udtræk af registerdata. o Datakontrol af grundkort og matrikelkort. o Oprettelse af manglende delelinier i bygninger. o Automatiseret geokodning, hvor bygnings-id placeres i bygningsflader, der matcher. o Generering af specielle geokoder på matrikelniveau, hvis en bygning ikke kan genfindes i dataudtræk eller omvendt. o Aflevering af data i valgfrit GIS-format (GeoMedia, Map-Info eller ArcGIS). Data leveres både som geokodede punkter og geokodede bygningsflader. o Manuel kvalitetskontrol og efterbehandling. Referencer omfatter blandt andet o Århus Kommune o Silkeborg Kommune o Frederiksberg Kommune o Rudersdal Kommune > VEND

I et tæt samarbejde med Århus Kommune v/ Peter Schack Madsen har vi udviklet et geokodningsværktøj, der kan foretage automatiseret geokodning af bygninger i det tekniske grundkort. Kortgrundlaget er matrikelkortet, kommunens tekniske grundkort samt et udtræk fra BBR- og Matrikelregisteret via f.eks. Ejendoms- og Miljødatabasen. Alternativt kan data-udtræk genereres fra den Offentlige InformationsServer (OIS). Aftalen om geokodningen, herunder valg af dataformater mv. sker i et tæt samarbejde med kommunen. Samarbejdet med Århus Kommune har udmøntet sig i, at kommunen nu har et komplet sæt af geokoder i det tekniske grundkort, i alt ca. 125.000 bygninger. Fordele Der er mange åbenlyse fordele ved at have adgang til et komplet geokodet bygningstema. Blandet andet kan nævnes: Eksempel på visning af bevaringsværdige bygninger. Visualisering af datafelter fra BBR på kort. Registeropslag på bygninger ved udpegning i kort. Kvalitetssikring af det tekniske grundkort, oprettelse af bygningsadskillelseslinier, hvis de mangler. Kvalitetskontrol af BBR, manglende/overskydende bygninger. Læs bl.a. artiklen i Geoforum, september 2009, om Odense Kommunes erfaringer med et geokodningsdatasæt. Økonomi og kvalitet af bygninger foretages for hele kommunen på én gang og sker normalt ejerlavsvis. Den fuldautomatiske geokodning kan erfaringsmæssigt laves fejlfrit på op imod ca. 60%* af bygningsmassen. Den efterfølgende manuelle tilretning af geokodningstemaet kan med fordel udføres af kommunens eget personale ved anvendelse af forskellige datasæt som eksempelvis ortofoto, opslag i ejendomsdatabaser og eget byggesagsarkiv. GeoSite har udviklet en special applikation til de gængse GIS-platforme: GeoMedia, ArcGIS og MapInfo, der gør tilretningen af geokoder på matrikelniveau, hvor der ikke er 1:1 match mellem register og kort, let og enkel at udføre. Eksempelvis kan der linkes til 3D kort på nettet, til støtte for den manuelle gennemgang. Vi kan naturligvis også udføre denne proces efter nærmere aftale. Vi er også gerne behjælpelig med den manuelle del af geokodningen, såfremt kommunen ikke selv har ressourcer hertil. Manuel gennemgang foregår let med specialsoftware, der bl.a. har link til 3D kort på nettet. Kontakt os for et uforpligtende møde og tilbud på geokodning af data i din kommune. Kontakt Peter Jensen, AAKJAER Landinspektører, pj@aalsp.dk, 8613 2922 Ove Lindholt Hansen, GeoSite, post@geosite.dk, 4010 1091 * Succesprocenten afhænger af register og kort i den enkelte kommune. Vi finder ikke løfter om succesprocenter på automatiseret gekodning på op mod 95% seriøse. Derimod prioriterer vi højt, at de automatisk placerede geokoder ikke er behæftede med fejl!

Bilag 3 Reklamemateriale omkring værktøjer til efterbehandling GeoSite.dk - BygLink GeoMidt, december 2010-24 -

BygLink til dit GIS - Kontrol og kvalitetssikring af geokodede bygninger. - Manuel geokodning af bygninger. BygLink BygLink applikationen giver dig et effektivt og brugervenligt værktøj til at arbejde med geokodning af bygninger i dit eget GIS miljø. BygLink er fuldt integreret med Ejendoms- og Miljødatabasen, gennem KMD's sikkerhedssystem. Formålet med BygLink En række virksomheder tilbyder at udføre automatisk geokodning af bygninger i kortet. Den automatiske geokodning udføres ved at sammenholde kortets oplysninger med oplysninger i BBR. Som rekvirent må kommunen kontrollere det leverede datasæt. Derudover kan der forekomme en restmængde af bygninger i kort eller register som må håndteres manuelt. Og her anvendes BygLink. Anvendelse og funktioner BygLink er udviklet til at gennemgå et datasæt med geokodede bygninger. Programmet er bygget op om en brugervenlig dialog, hvor de relevante oplysninger er let tilgængelige og overskuelige. Programmet indeholder følgende nyttige funktioner: Step-funktion til at bladre ejendom for ejendom. Der er mulighed for at filtrere hvilke ejendomme der vises. I kortet vises: Ejendommens skel (alle matrikler), Samtlige bygninger på ejendommen, Den aktuelt valgte bygning. Signaturen defineres ved hjælp af GIS systemets indbyggede signaturopsætning. Kontakt www.geosite.dk mail: olh@geosite.dk Telefon: 40101091

BygLink Kvaliteten af hver enkelt bygningsgeokode, vises som en arealafvigelse og en farvekode (rød, gul eller grøn). Hvis arealet afviger mere end 25 er farven rød. Er afvigelsen mindre end 10% er farven grøn. Når en ejendom er valgt tilbyder programmet et antal links som kan være nyttige ved afgørelse af tvivlsspørgsmål. Disse links kan konfigureres via en opsætningsfil I hver enkelt installation. Eksempler på links kan være: Historiske luftfotos som viser forholdene på et historisk tidspunkt. Dette kan sammenholdes med BBR-oplysningen om opførelsesår og ombygningsår. Skråfotos eller 3D kort som giver et godt overblik over bygningers karakter, udformning og benyttelse. Dette kan sammelholdes med BBRoplysninger om antal etager, ydervægsmateriale, artskode, benyttelseskode og vejadgang. En række danske byområder er idag dækket med 3D kort via internettet, ligesom BLOM tilbyder en service med skråfotos via internet. Andre datasamlinger kan vises, f.eks. WebLager der indeholder scannede byggesager. WebLageret åbnes på den aktuelle ejendom. Med BygLink kan bygningsgeokodninger korrigeres ved ganske enkelt at markere et punkt i kortet. Programmet finder selv den bygning der dækker det udpegede punkt. Bygningens geokodning opdateres, sammen med revisionsdato og oprindelse. Ved gennemgangen af data kan bygninger markeres med et opfølgningsflag til senere behandling. Fra E&M databasen hentes aktuelle BBR oplysninger. Koder kan oversættes til klar tekst (ikke vist i figuren). Alternativt kan BBR oplysninger hentes fra en tabel I databasen. Upload af bygningspunkter Når der offentliggøres en snitflade for hvorledes bygningspunkter overføres til FOT eller BBR vil denne funktion blive indbygget i en fremtidig opdatering til programmet. Kunder med serviceaftale får automatisk denne opdatering! GIS systemer BygLink findes idag til ESRI's ArcGIS, version 9.2 9.3.1. Til MapInfo vil BygLink kunne leveres I løbet af første kvartal 2010. Kontakt www.geosite.dk mail: olh@geosite.dk Telefon: 40101091

Bilag 4 Beskrivelse af bygnings id nøgle Den 26. april 2010 udsendte KOMBIT nedenstående mail til kommunerne, ang. hvilke nøgle der skal geokodes op imod. ----------------------- Til kommunernes registerfører m.fl. KOMBIT har erfaret, at nogle kommuner i dag benytter bygningens tekniske nøgle til geokodning. Ny-generede nøgler er på 12 cifre og konverterede tekniske nøgler fra KMD BBR er i de fleste tilfælde på 15 cifre. Nøglen optræder indtil videre i BBR-Kommune på bygningsbilledet under navnet teknisk nøgle. I det nye BBR har hver entitet en unik ID (UUID). Det vil være denne ID, som der i fremtiden bør geokodes op imod. UUID en kan være på op til 36 tegn. Da det ikke er almindeligt i itsystemer, at en unik ident fremgår af brugergrænsefladen, kan UUID en pt. kun ses i url en i BBR- Kommune, men fra juni måned (i forbindelse med idriftsættelsen af version 1.1) bliver UUID en synlig på brugergrænsefladen, da flere kommuner har ytret ønske om dette. De kommuner, der har geokodet op i mod bygningens tekniske nøgle, skal selv stå for konverteringen til UUID. KOMBIT anbefaler, at konverteringen til UUID foretages hurtigst muligt og inden KMD-BBR lukkes endeligt. En krydstabel, indeholdende bygningens tekniske nøgle samt bygningens UUID, kan bestilles via KOMBIT på mail til sbg@kombit.dk. Med venlig hilsen JEANETT NIELSEN / KONSULENT DIR 3334 9419 / MOB 4022 8467 / JMN@KOMBIT.DK HALFDANSGADE 8 / 2300 KØBENHAVN S / TLF. 3334 9400 WWW.KOMBIT.DK ----------------------- Efterfølgende kom der en opfølgning på mailen, at krydstabellen skulle bestilles hos KOMBIT senest den 4. maj 2010. GeoMidt, december 2010-25 -

De kommuner, som har bestilt krydstabellen, har den 20. maj 2010 modtaget et link, hvorfra krydstabellen kunne hentes. Krydstabellen indeholder data for hele landet, så hvis der skulle være nogle der mangler krydstabellen og ikke har fået bestilt den, kan den fås ved henvendelse til lisette.sonderby.bertelsen@holstebro.dk, med oplysning om kommunekoden. GeoMidt, december 2010-26 -

Bilag 5 Uddrag af Bilag J i FOT specifikationen version 4.1 af 28. marts 2010 Specifikationen for BYGNING forudsætter, at alle nye bygningsobjekter, som efter etableringsfasen indlæses i FOT-systemet opfylder kravene til det at være referencedata, dvs. entydigt stedfæstede objekter med referencenøgle til det tilsvarende bygningsobjekt i BBR. For at fremme målet, at de ved etableringen indlæste kortbygninger bliver omarbejdet til BYGNING, som opfylder kravene til det at være referencedata, forudsætter specifikationen endvidere, at der ved ajourføring af en kortbygning altid foretages en geokodning og ved behov geometrisk opdeling af denne. Hele kortbygningen skal således ved ajourføring konverteres til en eller flere BYGNING, som opfylder kravene på at være referencedata. Efter endelig godkendelse af BYGNING repræsenteret ved en bygning i BBR, nedlægges den tilhørende kortbygning (bliver historisk). Følgende typedefinitioner for BYGNING introduceres i FOT-specifikationen for at understøtte en beskrivelse af de forskellige faser BYGNING gennemgår, dels i forbindelse med dens konvertering fra BYGNING uden BYGNING ID til BYGNING med BYGNING ID og dels i forbindelse med dens livsforløb fra at være repræsenteret ved geometritype punkt til at være repræsenteret ved geometritypen flade: BYGNING-kort (forkortet: BYGN(k)) repræsenterer et BYGNING-objekt med geometrien flade og som altid mangler BYGNING ID BYGNING-BBR(punkt) (forkortet: BYGN(bp)) repræsenterer et BYGNING-objekt med geometrien punkt og som altid har BYGNING ID BYGNING-BBR(flade) (forkortet: BYGN(bf)) er dannet ud fra en sammenstilling af BYGNING-kort og BYGNING-BBR(punkt). BYGNING-BBR(flade) repræsenterer et BYGNING-objekt med geometrien flade og har altid BYGNING ID. Når BYGNING-BBR(flade) er etableret, nedlægges BYGNING-kort og BYGNING- BBR(flade) videreføres som den BYGNING i FOT, der fuldt ud opfylder kravene til det at være referencedata Overordnet beskrivelse af ajourføring for BYGNING Fremtidige ajourføringer af BYGNING vil foregå ved en løbende sagsorienteret ajourføring, hvor kommunen i forbindelse med behandling af en byggesag enten indmelder 1) en ny BYGNING-BBR(punkt) eller BYGNING-BBR(flade) med foreløbig geometri til FOT eller 2) en ændret BYGNING-BBR(punkt) eller BYGNING-BBR(flade) med foreløbig geometri til FOT. De følgende 3 skemaer beskriver ajourføring af BYGNING: Det første skema beskriver en ajourføring af bygning, der ikke er geokodet og hvor registreringen af BYGNING-BBR(flade) foregår i forbindelse med den fotogrammetriske registrering Det andet skema beskriver en ajourføring af bygning, der ikke er geokodet og hvor registreringen af BYGNING-BBR(flade) foregår ved en efterbehandling hos kommunen Det tredje skema beskriver en ajourføring af bygning, der allerede er geokodet. For alle tre skemaer gælder at der tages udgangspunkt i en indmelding af ny BYGNING-BBR(punkt) Følgende typedefinitioner for BYGNING introduceres i FOT-specifikationen for at understøtte en beskrivelse af de forskellige faser BYGNING gennemgår, dels i forbindelse med dens konvertering fra BYGNING uden BYGNING ID til BYGNING med BYGNING ID og dels i forbindelse med dens livsforløb fra at være repræsenteret ved geometritype punkt til at være repræsenteret ved geometritypen flade: BYGNING-kort (forkortet: BYGN(k)) repræsenterer et BYGNING-objekt med geometrien flade og som altid mangler BYGNING ID BYGNING-BBR(punkt) (forkortet: BYGN(bp)) repræsenterer et BYGNING-objekt med geometrien punkt og som altid har BYGNING ID BYGNING-BBR(flade) (forkortet: BYGN(bf)) er dannet ud fra en sammenstilling af BYGNING-kort og BYGNING-BBR(punkt). BYGNING-BBR(flade) repræsenterer et BYGNING-objekt med geometrien flade og har altid BYGNING ID. Når BYGNING-BBR(flade) er etableret, nedlægges BYGNING-kort og BYGNING- BBR(flade) videreføres som den BYGNING i FOT, der fuldt ud opfylder kravene til det at være referencedata GeoMidt, december 2010-27 -

Efter fuldstændigt gennemført geokodning af BYGNING-kort vil der altid være et antal BYGNING- BBR(punkt), som ikke har en tilsvarende BYGNING-BBR(flade) (fx bygninger med et areal <10 m2 eller underjordisk bygning) samt et antal BYGNING-kort, som ikke findes i BBR (fx. ulovligt opførte bygninger). Forklaring til eksemplerne på de næste sider: Grå fladeudfyldning: bygning er geokodet og godkendt. Sort omrids: ny version af geometri, ny geometri (eksisterende koordinatværdier ændres ikke) Grå omrids: eksisterende bygning. Angivelse af kryds i bygning: bygning er geokodet, men ikke godkendt. GeoMidt, december 2010-28 -

1. Ajourføring af BYGNING-kort, ny BYGNING-BBR(punkt)indmeldes: GeoMidt, december 2010-29 -

2. Ajourføring af BYGNING-kort, ny BYGNING-BBR(punkt)indmeldes: GeoMidt, december 2010-30 -

3. Ajourføring af BYGNING-BBR(flade), ny BYGNING-BBR(punkt)indmeldes: GeoMidt, december 2010-31 -

De næste 2 skemaer beskriver ligeledes en ajourføring af BYGNING. Det første skema beskriver en ændring af eksisterende bygning, der ikke er geokodet, og det andet skema beskriver en ændring af eksisterende bygning, der allerede er geokodet. 4. Ajourføring af BYGNING-kort, ændring af eksisterende BYGNING-kort indmeldes: GeoMidt, december 2010-32 -

5. Ajourføring af BYGNING-BBR(flade), ændring af eksisterende BYGNING-BBR(flade) indmeldes: Kære Lisette, Jeg kobler mig lige på denne korrespondance: Bilag 6 Mailkorrespondancen med FOTdanmark. FOT2007 Forum har etableret en lille arbejdsgruppe bestående af Lennart Christoffersen fra HRKS; Birte Jacobsen fra Høje Tåstrup, Sara Bjerre fra KMS og undertegnede vedr. bygningsgeokodning. Vi mødtes i sidste uge og aftalte blandt andet, at Lennart Christoffersen fra HRKS vil kontakte alle kommuner via FOSAKO med henblik på at få et overblik over situationen, specielt med henblik på de kommuner der har geokodede bygninger men ikke på baggrund af FOT BYGNING eller uden at have geokodningen med over i FOT data.. GeoMidt, december 2010-33 -

Vi har planer om at lave en workshop om problematikken bredt i forbindelse med Repræsentantskabsmødet i Skanderborg i april måned om eftermiddagen hvor vi stiller skarpt på her og nu løsninger, løsninger på mellemlangt sigt, og den store vision snitflader mellem BBR og FOT. Jeg videresender lige i første omgang denne mail til FOT2007 Forum arbejdsgruppen. Vi arbejder på at få strikket information sammen der kan ligge på FOTdanmarks hjemmeside til her og nu vejledning og altså på at samle alle gode kræfter på at finde løsninger. Lad os holde kontakten! Anne Marie Anne Marie Carstens Konsulent FOTdanmark, Weidekampsgade 10, 2300 København S Tlf: 3370 3370 Tlf. ((dir): 3370 3744 Mobil: 2324 8652 Web: www.fotdanmark.dk E mail: amc@kl.dk Fra: Dorte Holm Sendt: 10. februar 2010 12:25 Til: 'Lisette Sønderby Bertelsen (Holstebro Kommune)' Cc: Anne Marie Carstens Emne: SV: Krav til bygningsgeokodning i FOT? Kære Lisette Tak for dine spørgsmål vedr. Bygningsgeokodning. Jeg skal forsøge efter bedste evne at svarer på dem. I FOT specifikationen står der at alle nye og ajourførte bygninger i forbindelse med ajourføring af FOT data SKAL geokodes inden de kan lægges ind i FOT databasen. Hvordan skal dette fortolkes? I forbindelse med førstegangsproduktion af FOT data er der ingen krav om etablering af bygningsgeokodning. Her kommer alle bygninger ind med eller uden geokodning. Men i forbindelse med indlægning af efterfølgende ajourføringer af FOT bygninger forholder det sig anderledes. Ifølge specifikationen skal alle nye og ajourført bygninger geokodes inden de kan lægges i FOT2007 databasen. Når dette er sagt, så er vi i foreningen helt klar over at det i den nuværende situation IKKE kan lade sig gøre. Det er et problem som vi arbejder på at løse. Det er således ikke et problem så I skal bekymre jer om lige nu. Men på sigt når alle forhindringer er ryddet af vejen og de interne procedure er på plads vil der, som tingene ser ud nu, i forbindelse med arbejdet af ajourføringsdata blive indføjet et krav om bygningsgeokodning, dog kun af nye og ændrede bygninger. Hvordan dette rent praktisk skal foregå ved vi ikke endnu. Men jeg vil på foreningens vegne love at der nok skal komme mere information om denne sag når den tid nærmere sig. GeoMidt, december 2010-34 -

Du spørger også til om der er lagt informationer om geokodning af bygninger ind i FOT på nuværende tidspunkt. Jeg mener at vide at der på forsøgsbasis er indlagt oplysninger fra 1 kommune. Hvorfor andre ikke er indlagt skyldes så vidt jeg ved problemer med at overføre bygningsadskillelseslinjerne fra det gamle TK kort til FOT bygningerne. Også dette problem bliver der arbejdet på. Hvis nogen af kommunerne i din kreds allerede har fået gennemført en geokodning af deres bygninger så vil vi anbefale at de sørger for at holde registreringen ved lige. I forbindelse med produktionen af FOT data anbefaler jeg at I taler med Jørgen Grum og co fra KMS om hvordan i får registreringen overført rent praktisk. Hvordan der fremover rent praktisk skal foregå med kommunernes arbejde med etablering af BBRbygninger er noget som FOT2007 forum er i fuld gang med at undersøge. På vores hjemmeside har i mulighed for at følge med i forummets arbejde. Bl.a. kan man i dag se dagsordnerne fra formummet møder (http://www.fotdanmark.dk/menu/om+os/fot2007+forum/fot2007+forum). Jeg håber hermed at have svaret på alle dine spørgsmål. I er altid velkommen til at kontakte os for mere nyt. Vi stiller også gerne op til evt. møder i de lokale kort samarbejder hvis der er behov for det. Med venlig hilsen Dorte Holm FOTdanmark, Weidekampsgade 10, 2300 København S Tlf: 3370 3370 Tlf. ((dir): 3370 3743 Mobil: 5122 9044 Web: www.fotdanmark.dk E mail: dho@kl.dk Fra: Lisette Sønderby Bertelsen (Holstebro Kommune) [mailto:lisette.sonderby.bertelsen@holstebro.dk] Sendt: 9. februar 2010 15:32 Til: Dorte Holm Emne: Krav til bygningsgeokodning i FOT? Hej Dorte I GeoMidt er jeg med i en gruppe, som er ved at se på emnet bygningsgeokodning. I denne forbindelse har jeg fået til opgave at klarligge hvilke krav der er til geokodning i forhold til FOT- Danmark. Derfor tager jeg hermed kontakt til dig, og håber at du kan hjælpe med at besvare nogle spørgsmål herom. GeoMidt, december 2010-35 -

I fot-specifikationen står at : "Specifikationen for BYGNING forudsætter, at alle nye bygningsobjekter, som efter etableringsfasen indlæses i FOT-systemet opfylder kravene til det at være referencedata, dvs. entydigt stedfæstede objekter med referencenøgle til det tilsvarende bygningsobjekt i BBR. For at fremme målet, at de ved etableringen indlæste kortbygninger bliver omarbejdet til BYGNING, som opfylder kravene til det at være referencedata, forudsætter specifikationen endvidere, at der ved ajourføring af en kortbygning altid foretages en geokodning og ved behov geometrisk opdeling af denne. Hele kortbygningen skal således ved ajourføring konverteres til en eller flere BYGNING, som opfylder kravene på at være referencedata. Efter endelig godkendelse af BYGNING repræsenteret ved en bygning i BBR, nedlægges den tilhørende kortbygning (bliver historisk)." (bilag J) Betyder ovenstående at kommunerne SKAL eller er det blot en ANBEFALING, at nye bygninger stedfæstes med en referencenøgle? Er det muligt (eller hvornår bliver det muligt), at upload nye bygnings punkter eller flader til fotbrowseren, således man ikke manuelt skal ind og taste bygnings id'en.? Er der nogle kommuner, som har indberettet nye bygninger med referencenøgle? De nye/slettede bygninger, som er indberettet i fot-browseren, vil de blive videregivet til fotproducenterne, som skal ajourføre fot-kortet i år? Jeg håber, at du vil hjælpe med at besvare spørgsmålene. Jeg har på fornæmmelsen, at der er et krav, men der blot ikke er nogen kommuner, der endnu har levet op til kravet. Hvis det er sådan det forholder sig, hvad har FOT-Danmark da tænkt sig at gøre? - holde fast i kravet eller ændre det? Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du ønsker spørgsmålene uddybet. Hvis du har mulighed for at svar på spørgsmålene inden fredag ville det være dejligt :-) Venlig hilsen Lisette Sønderby Bertelsen Landinspektør Teknik og Miljø Information og service Rådhuset GeoMidt, december 2010-36 -