Geokodning af bygninger Strategi for geokodning af bygninger

Transkript

1 Geokodning af bygninger Strategi for geokodning af bygninger Side 1 af 8

2 Indledning Dette skriv er tænkt, som et hjælpeværktøj til at gå i gang med opgaven geokodning af kommunens bygninger. Hjælpeværktøjet er udarbejdet af en arbejdsgruppe under HRKS. Forundersøgelse i kommunen - klarlægning af opgaven Hvad er geokodning af bygninger? Ved geokodning af bygninger får man skabt en relation mellem det tekniske korts bygningsflader og BBR. Dvs. at de enkelte bygninger i BBR bliver relateret til en bestemt bygning i det tekniske kort, Billede nr. 1: som det kan ses på ovenstående billede, så får de enkelte bygninger som findes i kortet tildelt et punkt., som indeholder nogle BBR oplysninger blandt andet bygningsnummeret Side 2 af 8

3 Billede nr. 2: Udtræk fra BBR I første omgang består geokodningen af; oprettelsen af et punkt til hver bygning og skillelinjer til de bygninger, der skal deles. I FOT 2007 bliver punkter, skillelinjer og bygningsflader anvendt til at geokode bygningerne, således at det er hele bygningen (fladen) der geokodes. Sammenhængen med BBR og Ny BBR bliver en unik nøgle. Sådan foregår det i dag I dag er det muligt at placere BYGNING-BBR (punkt) i BYGNING-KORT via BGN. BGN er et webbaseret opdateringsværktøj til geokodning af bygninger, stillet til rådighed af KMS. Det bygger på oplysninger fra BBR, ESR og krydsreferenceregistret samt et kort med et bygningstema. For hver bygning i BBR placeres et punkt maskinelt på den tilhørende matrikel, i henhold til oplysninger i krydsreferenceregistret. I BGN kan brugeren så placere punktet korrekt i bygnings fladen, der kan indlægges bygningsskilleliner, hvis bygningsfladerne indeholder mere end 1 bygning. Systemet er anvendeligt, men med hensyn til løbende ajourføring, er det et problem hvis baggrundskortet ikke er opdateret med nye bygningsflader og oplysninger fra BBR. Det er ikke KMS intention at fortsætte med anvendelsen af BGN. Det skal erstattes med en kombineret web-løsning, hvor både bygningstemaet og geokodningen kan opdateres. Det vil sige, at bygning og geokodning sker i samme arbejdsgang. I BGN kan der ikke tegnes midlertidige bygninger. Side 3 af 8

4 En del kommuner får lavet en tilsvarende geokodning i deres eget system eller hos eksterne leverandører, som derefter kan indlæses i FOT Hvad kan det bruges til? Geokodningen kan blandt andet bruges til at synliggøre indholdet i BBR, ved at få mulighed for at lave temakort i GIS-systemet, og få kvalitetssikret sine data Eksempelvis: - Præcis placering af bygningen/numre på den enkelte ejendom til brug i sagsbehandlingen - Kvalitetssikring af BBR og Bygningstemaet i det tekniske kort. - Stedfæstelse af sager fra ESDH systemet - Lettelser i byggesagsbehandlingen - Bedre beregnings- og beskatningsgrundlag - Bedre kvalitet af kortgrundlag og adressetema - Grundlag for effektive ajourføringsrutiner (LSA løbende sagsorienteret ajourføring) Eksempler på tematiseringer af BBR data: - Bygninger som har stråtag til brug for brandvæsenet ved nytårstid. - Bygningers opførelsesår eller bygningsanvendelse Tematiseringer som de nævnte eksempler kan bidrage til beslutningsgrundlaget i kommune- og lokalplanlægning. Overvejelser inden start: Er kommunens BBR ajourført? For at minimere det senere manuelle arbejde ved geokodningen, anbefaler vi, at BBR er ajourført, det vil sige, at færdigmeldinger er indtastet, overvej eventuelt behov for at købe konsulenthjælp til inddatering i BBR? Er bygningstemaet ajourført i kortet? Det er ikke et krav, at bygningstemaet er ajourført, men en fordel, da punktet, der indledningsvist placeres på matriklen, efterfølgende manuelt skal flyttes ud i den tilhørende bygning. Side 4 af 8

5 Anvendes det nyeste ortofoto? Det er en fordel at have det nyeste ortofoto, da det indeholder mange informationer, der kan være til hjælp, når punkter fra BBR skal placeres i deres tilhørende bygninger, særligt på matrikler med mange bygninger. Ortofotoet giver desuden mulighed for at placere punkter fra BBR korrekt inden bygningstemaet er opdateret. Det er endvidere muligt, at kontrollere tidligere geokodninger. Lave geokodningen selv - købe geokodningen Der er 2 muligheder når geokodning påbegyndes. 1. Kommunen kan selv foretage geokodningen Hvis kommunen selv vil fortage geokodningen, skal man være opmærksom på, at det er en meget stor opgave at gå i gang med. Erfaringen siger, at 1 person vil kunne foretage ca. 100 nemme geokodninger pr. dag, (via BGN (bygningsgeonøgler) fra KMS), hvis man ikke har andre opgaver. Her kan kommunen vælge at indkøbe software, som kan løse den første maskinelle sammenligning. Derefter vil der være en rest, som ikke er nemme at placere, og på disse skal der bruges ekstra tid, læs mere under De sidste 3-7% 2. Et konsulentfirma foretager opgaven Hvis et konsulentfirma skal foretage denne proces, så skal de bruge følgende: det tekniske grundkort / FOT kort det digitale matrikelkort kopi af kommunens digitale ortofoto samt nærmere definerede udtræk fra BBR, ESR og KRR (fx via E&M databaserne). Når processen er færdig, levere producenten Korrekt placerede bygningspunkter og skillelinjer. Nogle producenter vil desuden levere temaer over forskelle mellem BBR og FOT/teknisk grundkort. Side 5 af 8

6 De sidste 3-7 % Der vil altid være en vis procent del af punkterne, som ikke umildbaret kan placeres i en bygning, uden der skal forskes i gamle dokumenter: - Her skal man regne med at det vil tage min. 30 minutter i gennemsnit pr. bygning. - Tjek på sidste nye ortofoto om bygningen er nedrevet. - Tjek på sidste nye ortofoto om der er bygget nyt som ikke er i bygningstemaet. - Skal punktet bare rykkes på plads. - Kig i byggesagen for evt. bygningsadskillelse (hovedhus og evt. garage, som er bygget sammen) - Er bygningen i kortet (og ortofoto) men ikke i BBR, skriv ud til ejeren. - Tilsyn i marken Det skal ske i samarbejde mellem BBR, Byggesagsbehandlerne og GIS. Lovliggørelse - Hvad gør vi med resultatet: Hvis en bygning er repræsenteret i ortofotoet, men ikke i BBR eller hvis der er store arealafvigelser skal der ske en lovliggøres af forholdene. Man skal gøre ledelsen og politikkerne klart, at der ved geokodning kan komme en del sager af denne type og der skal tages stilling til, hvad der skal gøres og hvilken økonomi man vil sætte ind, for at løse denne lovliggørelses problematik. Det kan være en fordel at foretage lovliggørelserne og dermed få opdateret BBR, da BBR i dag indgår i mange beregnings sammenhænge: - Beregning af ejendomsværdi - Mellemkommunal udligning - Byggestatistikker - Konjunkturvurderinger - Beregning af boligstøtte Derfor kan de resurser, som skal bruges dette være tjent ind igen. Det er derudover et lovkrav at BBR er opdateret. Side 6 af 8

7 Opdateringsværktøjer Der skal være et vedligeholdelsessystem, som f.eks. BGN, til beregning, redigering, opbevaring og ajourføring af bygningernes geonøgler. Systemet skal sikrer, at alle bygninger, der er registreret i BBR, tildeles et sæt koordinater (et punkt), der beskriver bygningens geografiske beliggenhed. Dette punkt kaldes BYGNING-BBR (punkt). Den beregnede placering af BYGNING-BBR (punkt) skal betragtes som vejledende, og skal efterfølgende verificeres af kommunen. I BGN følger en kvalitetsmærkning, der beskriver forholdet mellem kort og register. BYGNING-kort består af flader, hver flade dækker en eller flere bygninger i BBR, to sammenhængende bygninger vises således ofte som en flade. Det er derfor nødvendigt at oprette BBR-skillelseslinier, til at opdele BYGNING-KORT svarende til antallet af BYGNING-BBR (punkt). Der skal udvikles nye opdateringsværktøjer til vedligeholdelse af kommunens bygningsgeokodning, da BGN ikke er integreret med FOT. FOT Danmark har bestilt et simpelt webbaseret opdateringsværktøj, til redigering af bygningstemaet og geokodning af bygninger. Snitfladerne til FOT 2007 databasen er ikke offentliggjort endnu, så 3. part har endnu ikke mulighed for, at udvikle et alternativt opdateringsværktøj, der er integreret i kommunernes GIS-system. Vi kan ikke konkret beskrive kommende opdateringsværktøjer, men pege på muligheder, ønsker og forhindringer set i forhold til typiske arbejdsgange i kommunerne. I det nye web-baseret FOT værktøj kan der tegnes midlertidige bygninger i forbindelse med geokodning. Hvis det skal anvendes, skal det fremgå klart, hvornår en midlertidig bygning er tegnet og at den er midlertidig. Midlertidige bygninger skal senere tjekkes og tegnes korrekt, i forbindelse med næste fotogrammetriske ajourføring, hvor bygningen er synlig i ortofotoet. Et kommende system skal indeholde foruddefinerede analyser af forholdet mellem ejendomsnumre, matrikelnumre og antal bygninger i registrene og i kortet. Der skal være rutinetjek, med fejllister. Det skal fremgå hvilken status og nøjagtighed den enkelte geokodning har, og det skal være muligt at udvælge punkter efter deres status (og lave lister). Det er vigtigt at man til hver en tid kan se om en flade eller et punkt er midlertidigt, godkendt eller andre statusoplysninger. Der skal være mulighed for at bearbejde flere punkter ad gangen og for at uploade rettelser fra eget GIS. Side 7 af 8

8 Hvornår er en bygning klar til geokodning? Opdatering i forbindelse med byggetilladelser og evt. ændringstilladelser, er vanskelige. De indberettes som ansøgninger, nogle bliver aldrig til noget og forsvinder først med forældelsesfristen, der er ikke færdigmeldinger på små bygninger under 50 m 2 og det er meget udbredt med forsinkede færdigmeldinger. Næsten ingen kommuner tager på eftersyn og tjekker, hvad der rent faktisk er opført. Campingpladser og kolonihaver behandles ikke som byggesager. Nogle spørgsmål man kan stille sig selv er: - Hvad sker der, hvis der geokodes en bygning i forbindelse med byggetilladelsen og den aldrig opføres? - Der er ikke krav om, at al byggeri skal færdigmeldes, og derfor er det heller ikke uden problemer, hvis der kun geokodes ved færdigmeldingen. - Hvornår geokodes småbygninger (anmeldelsessager)? GIS- BBR- og Byggesagsafdelingen skal sammen finde det rigtige tidspunkt i forhold til sagsgangen i den enkelte kommune. Sidst revideret den 1, juni 2009 Side 8 af 8