Bygningsgeokodning -En vigtig g brik i det fælles administrative grundlag

Transkript

1 Bygningsgeokodning -En vigtig g brik i det fælles administrative grundlag g Jesper Rye Rasmussen / Bent Hermannsen BlomInfo A/S HRKS Fælles Projektstart 25. november 2008 Hvad er bygningsgeokodning? 1

2 Hvorfor skal bygninger geokodes? Forbedre datakvaliteten fordi BBR oplysninger bl.a. indgår i: Kommunal anvendelse (byggesagsbehandling, huslejenævnssager, tilskudssager, beregning af individuel boligstøtte, beregning af vandafgifter, kloakbidrag, skorstensfejningsafgifter o.l.) Beregning af ejendomsværdi Mellemkommunal udligning Folke- og boligtællinger Byggestatistikker Konjunkturvurderinger Beregning af boligstøtte Energi- og varmeplanlægning Handel, finansiering og forsikring af ejendomme Nøgle i det fælles administrative grundlag Vil blive en del af FOT Velegnet til analyse- og visualiseringsformål Om datakvaliteten i BBR Rigsrevisionen i 2004 foretog en undersøgelse af datakvaliteten i BBR og konkluderede, "at der er problemer med kvaliteten af oplysningerne i Bygnings- og Boligregistret (BBR), og at der ikke er overblik over fejlenes art, antal og betydning Erhvervs- og Byggestyrelsen fremhæver at: En af de metoder, som en del kommuner allerede med succes har anvendt, er bygnings-geokodning, det vil sige kobling af bygningsidentifikationen i BBR til den tilsvarende bygningspolygon i det tekniske kort. Det er Erhvervs- og Byggestyrelsens opfattelse, at dette arbejde har meget stor værdi for samfundet på både kort og langt sigt. Dette er samtidig en meget effektiv måde at finde og rette fejl i BBR-data. 2

3 EBST vurdering af fejlomfanget i BBR Antallet af bygninger, som burde være med i BBR, men som slet ikke er registreret, skønner de kommunale forvaltninger, at der i alt er: Ca bygninger til beboelse (når formodede fejlsvar omkring sommerhuse fraregnes) - ca andre bygninger - ca carporte, udhuse m.v. Inden for den registrerede bygningsmasse skønnes der på landsplan at være ca bygninger med fejlagtige oplysninger om varmeforhold i BBR. For ca bygninger indeholder BBR fejlagtige oplysninger om materialer, og for ca bygninger vil man kunne finde fejl vedr. toiletforhold. Ser vi på arealangivelserne vurderes ca. ¾ million bygninger at have arealafvigelser på mindst 5 kvm. Heraf er det dog kun ca bygninger, hvor arealafvigelsen skønnes at ligge over 25 kvm. Kommunernes vurdering af initiativer 3

4 Bygningsgeokodning i 3 trin 1. Input 2. Proces 3. Output Bygningstema Opsplitning af bygningsflader BBR-bygningspunkter placeret i korresponderende bygningsflader Matrikelkort Placér BBR punkt Delelinier BBR, ESR, KRR data Flyt BBR punkt BBR-flader Ortofoto Kvalitetskontrol Statistik Automatisk proces: flytning af bygningspunkt 4

5 Manuel proces: flytning af bygningspunkt Før Efter Resultat af geokodning - statistik Ca. 50% af alle bygningspunkter bliver automatisk placeret korrekt (Mindst) 40% kan manuelt placeres korrekt på baggrund af BBR- oplysninger og ortofoto Ca % kræver byggesagsgennemgang og/eller markkontrol BlomInfos aktuelle statistik viser en geokodningsprocent på væsentligt over 90 %! 5

6 Eksempel på kommunens opfølgning Hans Jensen Jens Hansens Vej Hillerød Registrering af bygninger på Deres ejendom + Kommunen etc. Resten kræver byggesagsgennemgang og/eller markkontrol Bygningsgeokodning og FOT 1. Geokodning 1. Kildedata 2. Geokodningsproces 3. Leverance TK/FOT 2. Løbende Sagsorienteret Ajourføring - LSA 1. Indmeldelse af ny Bygning-BBR(punkt) eller flade 2. Indmeldelse af ændret Bygning-BBR(punkt) eller (flade) 6

7 Analyse og visualisering 3D visualisering af geokodede bygninger 7

8 Elementer i en handlingsplan Planlægning af projekt Intern organisering, økonomi, aftale, datagrundlag, tidsplan, Kick-off Ekstern leverandør gennemfører geokodning Aflevering / overtagelse af dataleverance Kvalificering af indsats på grundlag af resultat Udvælgelse efter væsentlighed, ressourcer o.a. Færdiggørelse af geokodning op på 100% Vedligeholdelse LSA 8