Vilkår Teller Go. Part of the Nets Group



Relaterede dokumenter
PARSEPORT DATABEHANDLERAFTALE

Licensaftale. Overdragelse til brug (ikke-eksklusiv licens) Der er d.d mellem. Agrogruppen Danmark Nygade Klippinge.

1) Generelt På baggrund af nuværende aftale gives klinikken adgang til data der forefindes på ClinicCare s servere. Dvs.:

DATABEHANDLERAFTALE. indgået mellem. [Kunde] (den Dataansvarlige ) Sandgrav Solutions ApS CVR: Granbakken 53.

1.2 Betingelserne gælder fra den 1. januar 2015 og erstatter alle tidligere betingelser for anvendelse af Services.

Vilkår for leje af stand-alone terminaler fra Nets A/S

Vilkår for Selvbetjening Erhverv

ALMINDELIGE SALGS- LEVERINGSBETINGELSER

SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER FOR KATRINE BRANDBORG

Almindelige salgs- og leveringsbetingelser for serviceydelser til erhvervskunder. 1. Anvendelse

ALMINDELIGE SALGS- LEVERINGSBETINGELSER

Aftalen indgås mellem Leverandøren og Organisationen ByggeBasen f.m.b.a., ("OB"), Egebækvej 98, 2850 Nærum, CVR nr

Salgs og leveringsbetingelser Solido Networks

Databehandleraftale Bilag 8 til Contract regarding procurement of LMS INDHOLD

Forretningsbetingelser

Abonnementsaftale for INNOMATE HR

Brugsretten omfatter alene det antal brugere (Pc'er), som licenstageren har erhvervet brugsret til.

1. Almindelige salgs- og leveringsbetingelser

SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER FOR KK-METAL P/S

GENERELLE BRUGERBETINGELSER FOR

MobilePeople Solutions A/S

1) Generelt På baggrund af nuværende aftale gives klinikken adgang til data der forefindes på ClinicCare s servere. Dvs.:

Samhandelsbetingelser

Brugerbetingelser for

SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER

Generelle vilkår. driftstid blive reageret uden ophold på alle hændelser, der har betydning for kundens anvendelse af systemet.

VEJLEDENDE SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER FOR EL-TAVLE BRANCHEN

SALGSBETINGELSER FOR GROUPON-VÆRDIBEVISER - DANMARK

Almindelige salgs- og leveringsbetingelser for serviceydelser til erhvervskunder

Bilag 1. Semler IT A/S GENERELLE VILKÅR OG BETINGELSER

Generelle Vilkår Hosting

Databehandleraftale. CVR. NR. ADRESSE POSTNR. / BY (den "Dataansvarlige")

Salgs- og leveringsbetingelser for produkter til erhvervskunder

Gasleverandøraftale. mellem. Distributionsselskabet. Gasleverandøren

Handelsbetingelser Gældende per 01/

DANSK INDUSTRI KOMPENSERING ApS. Almindelige salgs- og leveringsbetingelser for produkter og serviceydelser til erhvervskunder

Handelsvilkår. Salgs- og leveringsbetingelser for DCC A/S

GENERELLE FORRETNINGSBETINGELSER FOR Hosting

Almindelige salgs- og leveringsbetingelser for serviceydelser til erhvervskunder

Kontrakt. mellem. Amgros I/S Dampfærgevej 22 København Ø (i det følgende benævnt Amgros) (i det følgende benævnt Pengeinstituttet) 26.

SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER

Software udvikling & Web udvikling

AFTALE - TOTALRÅDGIVNING

, ( Virksomhedens ) salg og 4. Pris og

Ændringer til rammeaftale. Dato 11. april 2014

West Diesel as Engineering. Salgs og leveringsbetingelser

Salg- og leveringsbetingelser for udlejning af udstyr og tilbehør

Generelle salgs- og leveringsbetingelser i forbindelse med konsulentydelser fra HR-juristen

Abonnementsvilkår for bredbånd fra GEA-SAT ApS

Forretningsbetingelser

KGH S ALMINDELIGE FORRETNINGSBETINGELSER FOR TJENESTER

Aftalen kan i aftaleperioden opsiges af Parterne med 1 måneders varsel til udløbet af en måned.

B E T I N G E L S E R F O R M O D T A G E L S E A F K U N D E R S B E T A L I N- G E R V I A D A N S K E N E T B E T A L I N G

Transkript:

Vilkår Teller Go Part of the Nets Group Teller Services Kundeservice... +45 44 89 24 80 CVR-nr... 35054642 Lautrupbjerg 10, PO 500 Hovednummer... +45 44 68 44 68 www.teller.com DK-2750 Ballerup Telefax... +45 44 86 09 30

Vilkår for Teller Go 1. Baggrund og formål med aftalen Teller Go er et markedsføringsprodukt, som forretninger, der har en betalingskortaftale med et Teller selskab, kan benytte til at sende målrettede tilbud til brugere, som har downloadet en applikation på deres smartphone eller tablet. Forretningen kan uploade et eller flere tilbud inden for forudbestemte tilbudskategorier direkte til Teller Services web-site (www.go.teller.com). I app en tilkendegiver brugeren indenfor hvilke kategorier/interesseområder, brugerne vil modtage tilbud. Brugeren vil til enhver tid kunne til- og fravælge kategorier. Kun brugere som ved registrering har anført at de er over 15 år kan downloade og anvende Teller Go app en. Når brugerens smartphone eller tablet befinder sig inden for en nærmere bestemt radius fra en Forretning, vil der blive sendt et tilbud til den pågældende smartphone såfremt brugeren har downloaded Teller Go app en. 2. Forretningens forpligtelser Teller Go må kun bruges til markedsføring af Forretningens egne produkter, ydelser og produktkategorier, der aktivt forhandles af Forretningen. Forretningen må ikke anvende Teller Go til brug for markedsføring af produkter, eller ydelser, der udbydes af tredjemand, herunder uanset om sådan tredjemand måtte indgå i partnerskab, være koncernforbundet eller på anden måde samarbejde med Forretningen. Forretningen er alene berettiget til at anvende Teller Go i overensstemmelse med de til enhver tid gældende retningslinjer og betingelser for brug af Teller Go, som måtte blive meddelt Forretningen af Teller Services. Ændringer i sådanne retningslinjer og betingelser vil sendt til Forretningen elektronisk, hvis Forretningen har oplyst en e-mail adresse. Forretningen er selv forpligtet til at meddele eventuelle ændringer i Forretningens adresse og e- mail adresse til Teller Services, og Forretningen bærer selv ansvaret for, at Forretningen ikke modtager meddelelse om ændringer, hvis Forretningen ikke har meddelt e- mail- eller adresseændring. Ændringer vil desuden blive publiceret af Teller Services på www.teller.com/dk og Forretningen er forpligtet til løbende at holde sig orienteret om ændringer i retningslinjer og betingelser. Forretningen er ved brug af Teller Go til enhver tid forpligtet til at overholde gældende lovgivning, herunder men ikke begrænset til den til enhver tid gældende markedsføringslovgivning og anden relevant forbrugerlovgivning. Forretningen skal ved hvert tilbud, der gøres tilgængeligt via Teller Go, oplyse brugeren om samtlige de betingelser, der gælder for at gøre brug af tilbuddet. Disse betingelser skal være korrekte, klart formuleret og relevante. Eventuelle forbehold eller begrænsninger i et tilbud skal angives således, at forbeholdet fremgår ligeså tydeligt som selve tilbuddet. Forretningen er ansvarlig for, at Forretningens tekniske udstyr og kommunikationsforbindelser overholder de til enhver tid gældende tekniske minimumskrav. Forretningen skal overholde de retningslinjer og betingelser, der til enhver tid måtte blive meddelt af Teller Services, såfremt Forretningen ønsker at reklamere eller på anden måde referere til Forretningens brug af Teller Go. Sådanne retningslinjer og betingelser vil blive publiceret af Page 2

Teller Services på www.teller.com/dk. Forretningen er forpligtet til løbende at holde sig orienteret om sådanne retningslinjer og betingelser. 3. Teller Services forpligtelser Teller Services stiller den tekniske løsning til rådighed for forretningen. Teller Services vedligeholder brugernes tilmelding, samt til- og fravalg. Teller Services vil løbende gøre information tilgængelig på www.teller.com/dk om de tekniske minimumskrav, der er en forudsætning for Forretningens brug af Teller Go. 4. Teller Services ret til at afvise eller slette tilbud Teller Services forbeholder sig retten til at afvise eller slette tilbud, som Forretningen måtte gøre tilgængelig via systemet, såfremt Teller Services vurderer, at der er risiko for at et tilbud strider mod gældende lovgivning, er etisk eller moralsk anstødeligt eller såfremt Teller Services måtte have rimelig forretningsmæssige grunde til at afvise eller slette tilbuddet. 5. Rettigheder Teller Services og Teller Services underleverandører har alle rettigheder, herunder alle immaterialretligheder til den tekniske løsning. Forretningen opnår ved denne aftale en brugsret til den tekniske løsning i aftaleperioden som beskrevet i disse vilkår. 6. Priser og betaling Forretningen betaler det abonnement, der fremgik ved Forretningens tilmelding til Teller Go for Forretningens deltagelse i Teller Go. Forretningen accepterer, at Teller Services trækker abonnementet og eventuelt andre skyldige beløb i Forretningens tilgodehavende hos Teller i forbindelse med betalingskortaftalen, som anført i aftaleblanketten. Såfremt der ikke er dækning for abonnementet i Forretningens tilgodehavende hos Teller i forbindelse med betalingskortaftalen faktureres abonnementet og forfalder til betaling 30 kalenderdage efter fakturadato. Såfremt Forretningens betaling sker efter forfaldsdag, er Teller Services berettiget til at beregne renter af den til enhver tid værende skyld med 1 % pr. påbegyndt måned, indtil gælden samt eventuelle rykkergebyrer er betalt. Teller Services er til enhver tid berettiget til at regulere abonnementet med tre (3) måneders varsel, men dog højest én gang i løbet af hvert kalenderår. Oplysninger om regulering af abonnementet vil blive meddelt elektronisk via e- mail og på www.teller.com/dk. Forretningen er ikke berettiget til at modregne eventuelle krav mod Teller Services, som ikke er skriftligt anerkendt af Teller Services, og Forretningen har ikke ret til at tilbageholde Abonnementsvederlaget eller en del heraf på grund af modfordringer af nogen art. 7. Ændringer af Teller Go Teller Services vil løbende videreudvikle Teller Go. Teller Services forbeholder sig derfor retten til uden varsel at ændre Teller Go, herunder ved tilføjelse eller ændring af funktionalitet, design eller vilkår for brug af Teller Go. Såfremt Teller Services måtte foretage ændringer af Teller Go, som Teller Services med rimelighed vurderer, vil medføre en væsentlig ulempe for Forretningens brug af Teller Go, vil sådanne ændringer blive annonceret på Page 3

www.teller.com/dk i rimelig tid, inden ændringerne træder i kraft. 8. Personoplysninger I det omfang, der til Forretningen måtte blive udleveret oplysninger om brugere (personoplysninger) af Teller Go med henblik på faciliteringen af parternes samarbejde under aftalen, er Forretningen forpligtet til at behandle sådanne oplysninger fortroligt og alene i overensstemmelse med Teller Services instruks, herunder i forhold til de sikkerhedsforanstaltninger, som Teller Services måtte kræve etableret i forbindelse med Forretningens behandling af sådanne personoplysninger. Ifølge persondataloven har privatpersoner mulighed for indsigt i og berigtigelse af de personoplysninger, der vedrører dem. Forretningen er forpligtet til straks at informere Teller Services, såfremt en bruger måtte rette henvendelse til Forretningen vedrørende Teller Services behandling af personoplysninger vedrørende brugeren, og Forretningen skal yde sådan rimelig assistance i forbindelse med sådanne henvendelser, som Teller Services måtte anmode om. 9. Mangler og forsinkelse Såfremt, Forretningen måtte blive opmærksom på fejl og mangler, ved Teller Go, skal Forretningen informere Teller Services herom. Teller Services vil som led i den løbende vedligeholdelse af Teller Go forsøge at rette eventuelle fejl og mangler. Teller Services garanterer dog hverken for tilgængeligheden af Teller Go eller for at Teller Go eller de leverede serviceydelser er fri for fejl og mangler. Med undtagelse af hvad der fremgår af aftalens punkt 13, er Teller Services forpligtelser og Forretningens rettigheder i forbindelse med fejl og mangler udtømmende beskrevet i dette punkt 10. Forretningen kan derfor ikke gøre andre misligholdelsesbeføjelser gældende i tilfælde af fejl og mangler ved Teller Go eller andre ydelser leveret af Teller Services under aftalen. 10. Ansvar og ansvarsbegrænsning Parterne er erstatningsansvarlige i henhold til dansk rets almindelige regler, dog med de begrænsninger, der følger af denne aftale. Forretningen er eneansvarlig for indholdet af de tilbud, som Forretningen gør tilgængelige via systemet, herunder lovligheden af disse tilbud. Forretningen skal skadesløsholde Teller Services for ethvert tab som Teller Services måtte lide, herunder enhver intern eller ekstern omkostning som Teller Services med rimelighed måtte afholde som følge af Forretningens handlinger eller undladelser, herunder men ikke begrænset til bøde fra myndigheder som følge af manglende overholdelse af gældende lovgivning samt krav fra tredjemand. Teller Services er alene ansvarlig for egne ydelser og forhold. Teller Services er således ikke ansvarlig for fejl, mangler eller forsinkelser eller i øvrigt for manglende opfyldelse af aftalen, i det omfang dette skyldes Forretningens eller tredjemands forhold, herunder Forretningens misligholdelse af egne forpligtelser, brugerfejl, fejl opstået i kommunikations-, infrastruktur- eller terminaludstyr, Forretningens ændringer af eller indgreb i terminalen, fejl eller mangler i data indtastet eller leveret af Forretningen eller bruger. Teller Services er under ingen omstændigheder ansvarlig for indirekte tab, følgeskader, tab af goodwill, tabt omsætning, tabt fortjeneste, driftstab, driftsforstyrrelser, tab forbundet med mistede data, rekonstruktionen heraf, rentetab mistede besparelser eller krav, der rejses af tredjemand mod Forretningen. Teller Services samlede erstatningsansvar i aftalens løbetid er under alle omstændigheder begrænset til et beløb svarende til det abonnement, som Page 4

Forretningen faktisk har betalt i de 12 måneder, der ligger forud for den første skades indtræden. Den beløbsmæssige erstatningsbegrænsning omfatter alle former for ansvar og krav, der måtte udspringe af eller relatere sig til denne aftale. 11. Force majeure Ingen part kan ifalde ansvar over for den anden part for forhold, der ligger uden for den pågældende parts kontrol, og som parten ikke ved aftalens indgåelse burde have taget i betragtning eller undgået, herunder arbejdskonflikter (strejke og lockout), krig, terrorhandlinger, indre uroligheder, naturkatastrofer, ildsvåde, import- eller eksportforbud samt nedbrud/afbrydelser i infrastruktur, telekommunikationslinjer, netværk, internetforbindelser, strømforsyning eller anden energiforsyning. Det forannævnte gælder også tilsvarende force majeure hos relevante underleverandører. 12. Ophør og opsigelse Aftalen løber fra det tidspunkt, hvor Teller Services bekræfter Forretningens tilmelding til Teller Go og indtil aftalen opsiges eller ophæves af en af parterne i henhold til aftalens bestemmelser. Såfremt aftalen ikke indgås elektronisk, træder aftalen i kraft på den ikrafttrædelsesdato, der er angivet på underskriftsiden til aftalen. Forretningen kan skriftligt opsige aftalen med mindst 1 måneds varsel til udgangen af en tre (3) måneders betalingsperiode, jf. punkt 5 ovenfor. Teller Services kan skriftligt opsige aftalen med mindst en (1) måneds varsel. Såfremt Teller Services opsiger aftalen med virkning inden udløbet af en tre (3) måneders betalingsperiode, jf. punkt 5 ovenfor, tilbagebetaler Teller Services eventuelt forudbetalt abonnement pro rata. Begge parter kan ophæve aftalen i tilfælde af den anden parts væsentlige misligholdelse. Som Forretningens væsentlige misligholdelse betragtes bl.a.: a. markedsføring af andre end forretningens egne produkter og eller produktkategorier, der forhandles af Forretningen selv, b. enhver faktisk eller med rimelighed påstået overtrædelse af gældende lovgivning i forbindelse med Forretningens brug af Teller Go, herunder enhver overtrædelse af markedsføringsretlige eller forbrugerretlige regler, c. Forretningens manglende opfyldelse af aftalens punkt 2, samt d. Forretningens manglende betaling af abonnement senest 30 kalenderdage efter forfald. I tilfælde af at Teller Services bliver mødt med krav som følge af påstand om, at den tekniske løsning krænker tredjeparts rettigheder, har Teller Services ret til at ophæve aftalen uden varsel. Teller Services kan i stedet for at ophæve en aftale, vælge at suspendere Forretningens brug af Teller Go. I det omfang Teller Services måtte suspendere Forretningens brug af Teller Go, fortaber Teller Services dog ikke retten til senere at ophæve aftalen på baggrund af Forretningens misligholdelse. Såfremt Teller Services ophæver aftalen på grund af Forretningens misligholdelse er Teller Services ikke forpligtet til at tilbagebetale Forretningen eventuelt forudbetalt Abonnementsvederlag. 13. Overdragelse Teller Services er berettiget til at overdrage rettigheder og/eller forpligtelser ifølge aftalen til tredjemand, herunder ethvert selskab der måtte være koncernforbundent med Teller Services. Page 5

Forretningen kan ikke overdrage rettigheder og/eller forpligtelser under aftalen uden Teller Services forudgående skriftlige samtykke. 14. Lovvalg og værneting Denne aftale og enhver deraf flydende tvist skal være underlagt dansk ret uden hensyntagen til internationale privatretlige regler, der måtte føre til anvendelse af anden ret end dansk ret. Sagsanlæg skal anlægges med Retten i Glostrup som værneting. Hver af Parterne skal være berettigede til ved sagsanlægget at anmode om deltagelse af sagkyndige dommere. --oo0oo-- Page 6