INDHOLD 1. Generelle bestemmelser... 2 2. Leveringsomfang og ejerforhold... 2 2.1. Leveringsomfang... 2 2.2. Leveringsgrænsen... 3 2.3. Leveringsgrænsen i forbindelse med opkrævning af tilslutningsbidrag... 3 2.4. Forsyningsanlæg... 3 2.5. Arbejder på eller nær ved lavspændingsforsyningsanlæg under spænding (L-AUS)... 3 2.6. Stikledningssikringer... 4 2.7. Installationer til og med 3 x 63A... 4 2.8. Installationer på 3 x 80A... 4 2.9. Installationer på 3 x 100A til og med 3 x 1200A... 5 3. Tilslutning, ændring og udvidelse... 6 4. Tilslutningsbidrag... 7 5. Supplerende bestemmelser til tilslutningsbidrag...11 6. Særlige bestemmelser... 14 7. Udstykningsområder... 14 8. Betaling... 15 9. Ikrafttræden, ændringer... 15 BILAG Bilag 1 Leverings- og vedligeholdelsesgrænse... 16 Bilag 2A Boligbebyggelse... 17 Bilag 2B Blandet etagebyggeri... 22 Bilag 2C Erhvervsbyggeri... 23 Bilag 3 Etablering af forsyningsanlæg i udstykningsområder... 24 1
1. Generelle bestemmelser 1.1. Gyldighedsområde Nærværende tilslutningsbestemmelser og forretningsgang er gældende i Østjysk Energi s netvirksomhed. 1.2. Netbenyttelsesaftale Enhver, der tilsluttes netvirksomhedens forsyningsanlæg, er forpligtet til at overholde netvirksomhedens netbenyttelsesaftale. Disse udleveres ved henvendelse til netvirksomheden. 1.3. Tilmelding Ved nytilslutning eller udvidelse/ændring af en bestående installation, indsendes en tilmelding jf. Fællesregulativet, del A. 1.4. Tilslutningsbidrag For nytilslutning eller udvidelse af bestående tilslutning betaler rekvirenten (netkunden) tilslutningsbidrag til netvirksomheden i henhold til 4 og 7. 1.5. Tilslutning af energiproducerende anlæg Ved tilslutning af energiproducerende anlæg til forsyningsnettet gælder særlige bestemmelser, som fås ved henvendelse til netvirksomheden. 1.6. Tvivlsspørgsmål Hvor nærværende bestemmelser ikke er udtømmende, oplyser netvirksomheden betingelserne for tilslutning. 2. Leveringsomfang og ejerforhold 2.1. Leveringsomfang Ved leveringsomfang forstås den i A, rekvirerede tilslutningsværdi, der er betalt tilslutningsbidrag for. 2
2.2. Leveringsgrænsen Leveringsgrænsen er det punkt i netvirksomhedens forsyningsanlæg, hvor stikledningen tilsluttes i luftledning, kabelskab eller transformerstation, og hvortil netvirksomheden etablerer og vedligeholder anlægget. Jf. bilag 1 eller særlig aftale. 2.3. Leveringsgrænsen i forbindelse med opkrævning af tilslutningsbidrag Leveringsgrænsen i forbindelse med opkrævning af tilslutningsbidrag er normalt følgende: Byzone: Leveringsgrænsen er højst 30 meter fra grundskel, målt langs naturlig linietracé. Landzone: Leveringsgrænsen er højst 30 meter fra grundskel, målt langs naturlig linietracé. Ved byzone forstås bebyggelse i byer, bysamfund samt sommerhusområder. Ved landzone forstås områder, som falder uden for definitionen af byzone. 2.4. Forsyningsanlæg Ved netvirksomhedens forsyningsanlæg forstås eksempelvis højspændingsnettet, transformerstationer, forsyningsledninger (lavspændingsnettet), hovedsikring (hovedbly m. sikringer) og kabelskabe. 2.5. Arbejder på eller nær ved lavspændingsforsyningsanlæg under spænding (L-AUS) Driftlederen ved Østjysk Energi kan i henhold til Stærkstrømsbekendtgørelsens afsnit 5, kapitel 4, stk. 4.6.2 give autoriserende elinstallatører en generel tilladelse til at udføre visse opgaver på lavspændingsforsyningsnettet på eget initiativ i Østjysk Energi s driftsledelsesområde. Tilladelsen skal gives skriftlig med angivelse af, hvilke opgaver den gælder for. 3
2.6. Stikledningssikringer Udskiftningen af stikledningssikringer i kabelskabe og master må, såfremt der foreligger en skriftlig ansvarsoverdragelse mellem Østjysk Energi og elinstallatøren, foretages af elinstallatøren. Den nyisatte sikring må normalt ikke være større end den overbrændte sikring. Skyldes årsagen til sikringsoverbrænding ikke en fejl eller overbelastning ved netkundens egen installation eller brugsgenstand, betales sikringsudskiftningen af netvirksomheden på grundlag af en rapport, som elinstallatøren udfylder med oplysning om fejlens årsag samt angivelse af medgået tid, materialer, kørsel og størrelse af den isatte sikring. Fejlrapporterne med evt. regningskrav skal indsendes månedsvis til netvirksomheden. Stikledningssikringerne skal altid kontrolleres for selektivitetsforhold. 2.7. Installationer til og med 3 x 63A I alle nye installationer og ved ændring/udvidelse af bestående installationer skal der umiddelbart efter måler installeres for-sikringer (tarifsikringer), som er tilgængelige for netkunden og kan udskiftes af denne. Ved flere eksisterende boliginstallationer i etagebyggeri på samme stikledning kræves der ved ændring/udvidelse af den enkelte installation ikke installeret for-sikring. For-sikringerne skal mærkes med et tydeligt skilt: Forsikringer. 2.8. Installationer på 3 x 80A Kan valgfrit etableres efter 2.7 eller 2.9. 4
2.9. Installationer på 3 x 100A til og med 3 x 1200A Tavlens (målesektionens) indgangsafbryder skal enten være forsynet med knivsikringer eller være en maksimalafbryder. Maksimalafbryderen kan anvendes som tarifgrundlag, og indstilles af leverandøren/elinstallatøren. Den indstillede værdi fastsættes til en størrelse delelig med 10. Maksimalafbryderen plomberes af netvirksomheden. Hvor måling sker over strømtransformere fra og med 600/ 5A, skal måling foretages over 2 sæt strømtransformere. Spændingsledningerne skal fremføres separat til hver tilslutningsenhed og skal være fastspændt under hver sin skrue. Hvor måling sker over 2 sæt strømtransformere, skal målerfeltet have 2 målerpladser med tilhørende tilslutningsenheder. Undtagelse: I byggepladstavler kræves ikke dobbelt målerfelt. Af hensyn til fjernaflæsning af måler etableres en føringsvej for impulsledning. Se nedenstående tegning. 5
Herudover kan der stilles krav om etablering af et passivt telefonstik i målerfeltet ved nye installationer. Tavler over 3 x 1200A skal udføres efter aftale med netvirksomheden i hvert enkelt tilfælde. Sprinkleranlæg tillades tilsluttet før indgangsafbryder. Anlæggets elforbrug skal registreres over særskilt måler. Tilslutningsbidrag samt abonnements- og effektbetaling beregnes efter sprinkleranlæggets påstemplede effekt omregnet til A. Minimum dog 25A. 3. Tilslutning, ændring og udvidelse 3.1. Tilslutningssted Tilslutningsstedet kan, efter netvirksomhedens anvisning, være mast, kabelskab eller transformerstation. 3.2. Forholdet mellem netkunde og ejer Hvor en netkunde af en installation ikke samtidig er ejer af ejendommen, hvortil installationen hører, kan netvirksomheden kræve, at netkunden dokumenterer, at ejeren har accepteret nyinstallation eller ændring af leveringsomfanget. 3.3. Anvendelse af luftstikledning Nyetablering og udvidelse af luftstikledninger vil normalt ikke kunne tillades. 3.4. Ændring af stikledning på netvirksomhedens foranledning Hvor luftledningsnet ændres til kabelnet, yder netvirksomheden et tilskud til kabellægning af luftstikledninger. 6
3.5. Ændring af stikledning på netkundens foranledning Hvor netkunden ønsker ændringer af stikledningen, betaler netkunden de med ændringen forbundne omkostninger. Ved kabellægning til luftstikledning gælder særlige bestemmelser, som fås ved henvendelse til netvirksomheden. 3.6. Tilslutning til transformerstation på egen grund For netkunder, hvis behov nødvendiggør etablering af transformerstation på egen grund, fastsættes tilslutningsbidraget i henhold til netvirksomhedens tarifblad. Netvirksomheden er berettiget til at etablere forsyning til andre netkunder fra en sådan transformerstation. Netvirksomheden fastsætter regler for driftsledelse og vedligeholdelse af transformerstationen. 4. Tilslutningsbidrag 4.1. Definitioner 4.1.1.Standard Standardtilslutningsbidrag dækker et leveringsomfang på 25A, beregnet efter Dansk Energis model svarende til tilslutningsbidrag for et parcelhus/fritidshus. 4.1.2.Parcelhuse/fritidshuse Fritliggende bolig for en familie. 4.1.3.Tæt/lav bebyggelse, rækkehuse Sammenbyggede boliger i bygninger med en eller to etager. 4.1.4.Lejligheder Boliger i bygninger med mere end to etager. 7
4.1.5.Mindre elforbrugende anlæg Installationer for mindre elforbrugende anlæg, for eksempel de i 5.3. nævnte. 4.1.6.Øvrige installationer til og med 25A Installationer der ikke er nævnt i 4.1.2. - 4.1.5. 4.1.7.Installationer større end 25A Alle installationer med et leveringsomfang på mere end 25A. 4.1.8. Særligt tilslutningsbidrag Særligt tilslutningsbidrag opkræves, når der stilles særlige krav til forsyningsnettet. Ved særlige krav forstås: - Afsides beliggende ejendomme. Se 4.3.5. - Tilslutning hvor netkunden stiller særlige krav til forsyningsnettets fysiske udformning eller placering. Se 4.2. og 4.7. - Belastninger der stiller særlige krav til forsyningsnettets elektriske styrke. Se 4.8. 4.2. Tilslutningsbidragets størrelse For hver installation, der ønskes tilsluttet netvirksomhedens forsyningsanlæg, betales et tilslutningsbidrag jf. bilag 2 og netvirksomhedens tarifblad. Ved afsides beliggende installationer beregnes tilslutningsbidraget efter DE s vejledende retningslinier for beregning af tilslutningsbidrag af 28. juni 1984 jf. 4.3.5. 8
4.3 Beregning af tilslutningsbidrag 4.3.1 Generelt I tilslutningsbidraget indgår alle omkostninger til etablering af forsyningsanlæg. 4.3.2.Byzone Tilslutningsbidraget omfatter etablering af forsyningsanlæg. 4.3.3.Byfornyelse I byfornyelsessituationer, hvor en tidligere ejendom udstykkes i flere parceller, eller hvor fx en industriejendom og lignende udlægges til boligbebyggelse, må det eksisterende leveringsomfang - for hvilket der allerede er betalt tilslutningsbidrag - stilles til rådighed uden supplerende betaling. Faktiske omkostninger i forbindelse med flytning af tilslutningspunkt eller ændringer af teknisk karakter kan dog opkræves inden for rammerne af anmeldte tilslutningsbidrag. 4.3.4.Forøgelse af leveringsomfanget i byzone Ved belastningsforøgelse, der kræver udvidelse af det eksisterende leveringsomfang, betales et tilslutningsbidrag, der svarer til differencen mellem det nye leveringsomfang og det eksisterende. 4.3.5 Landzone Tilslutningsbidraget omfatter normalt etablering af forsyningsanlæg som for byzone. I tilfælde hvor der etableres elforsyning til ejendomme/- anlæg, der er afsides beliggende i forhold til eksisterende forsyningsnet, som har nødvendig kapacitet til at forsyne den pågældende netkunde, og hvor omkostningerne til forsyningsanlæg frem til leveringsgrænsen udgør et beløb, der er mere end tre gange større end standardtilslutnings- 9
bidraget, betaler netkunden de faktiske anlægsomkostninger med fradrag for summen af tre gange standardtilslutningsbidrag - dog minimum standardtilslutningsbidraget herfor. I tilfælde, hvor der i landzone findes et mindre antal ejendomme beliggende afsides fra det offentlige forsyningsnet, kan omkostningerne til etablering af nødvendige forsyningsanlæg fordeles ligeligt på hver af de forventede tilslutninger. Fra hver tilslutningsmulighed skal fratrækkes tre gange standardtilslutningsbidrag. Den/de tilsluttede installationer betaler det derved fremkomne beløb i tilslutningsbidrag, og netvirksomheden finansierer restbeløbet (ventepris). Hvis standardtilslutningsbidraget er ændret, inden efterfølgende tilslutning finder sted, reguleres venteprisen med samme procentiske regulering som standardtilslutningsbidraget. 4.3.6.Forøgelse af leveringsomfanget i landzone Ønskes forsyningen til en ejendom/et anlæg beliggende i landzone udvidet indtil 5 år fra etableringsåret at regne, og der ikke er tilstrækkelig kapacitet i det etablerede forsyningsanlæg, betragtes en sådan udvidelse som en helt ny tilslutning. 4.3.7.Reduktion i belastning Hvis der ønskes en reduktion i leveringsomfanget, ydes der ingen tilbagebetaling for tidligere indbetalt tilslutningsbidrag. Retten til leveringsomfanget bevares i henhold til 5.8. 10
4.4. Ændring af tilslutningssted Tilslutningsstedet kan flyttes, såfremt netkunden betaler de hermed forbundne udgifter. 4.5. Flytning af belastningsrettigheden Under forudsætning af at forsyningsforholdene kan klare det, kan belastningsrettigheden, ud over grundrettigheden (25A), flyttes fra en installation til en anden inden for netvirksomhedens forsyningsområde, såfremt installationerne har samme ejer eller matrikel. Grundrettigheden (25A) hører til den adresse, hvortil den er tilmeldt og kan ikke flyttes. 4.6. Fremtidssikker stikledning En stikledning kan, af hensyn til fremtidige udvidelser, udføres med et større kabeltværsnit end nødvendigt for den aktuelle belastning. 4.7. Tilslutninger hvor netkunden stiller særlige krav til forsyningsanlæggets udformning eller placering Hvis netkunden stiller særlige krav til forsyningsanlæggets fysiske udformning eller placering, betaler netkunden de omkostninger, der er forbundet med at opfylde de særlige krav. 4.8. Tilslutninger hvor netkunden stiller særlige krav til forsyningsanlæggets elektriske styrke Hvis der tilsluttes belastning, der stiller særlige krav til forsyningsnettets elektriske styrke, betaler netkunden et særligt tilslutningsbidrag. 5. Supplerende bestemmelser til tilslutningsbidrag 5.1. Midlertidige forsyninger Midlertidige forsyninger til byggepladser, forlystelsesparker, vejarbejder m.v. kan etableres uden betaling af tilslutningsbidrag. Rekvirenten betaler alle udgifter til nødvendig for- 11
stærkning og udbygning af elnettet i forbindelse med den midlertidige forsyning. 5.2. Elhegn og luftværnssirener Elhegn og luftværnssirener kan, efter forudgående godkendelse, tilsluttes forsyningsanlægget, mod betaling af de faktiske omkostninger til etablering af forsyningsanlæg og uden betaling for elforbrug og abonnement. Elhegnet anbringes på en stolpe i mindst 1 m afstand fra nærmeste forsyningssted (lavspændingsmast eller kabelskab). Fra forsyningsstedet føres et kabel (mindst 2 x 2,5 mm 2 ) ned i jorden frem til en på stolpen anbragt 2-pol afbryder. Kablet sikres med en 10A stikledningssikring. Netkunden har selv vedligeholdelsespligten af installation og stikledningssikring. Elhegn skal tydeligt mærkes med ejerens navn, adresse og telefonnummer. Netkunden er forpligtet til at fjerne eller flytte elhegn med tilhørende installation, såfremt en ændring af forsyningsanlægget nødvendiggør dette. Omkostningerne hertil er netvirksomheden uvedkommende. 5.3. Mindre elforbrugende anlæg uden måler Mindre elforbrugende anlæg, hørende til offentlige eller halvoffentlige foretagender såsom underforstærkere til fællesantenneanlæg, vejtekniske anlæg, katodisk beskyttelse, målepunkter ved gas-/fjernvarmeledninger, motorvejstelefon- og signalanlæg og lignende, kan tilsluttes uden måler under forudsætning af: - Der må i installationen ikke være mulighed for tilslut- 12
ning af andre elforbrugende apparater, med mindre der foran denne installeres en transformer som effektbegrænser. - Der skal foran installationen anbringes en gruppeafbryder med maks. 1 x 10A sikring, forsynet gennem en min. 2,5 mm 2 stikledning. - Afregning af elforbrug og abonnementsbetaling sker efter tarif C. Elforbruget for den tilsluttede brugsgenstand eller transformer beregnes til 100% af den påstemplede effekt ganget med indkoblingstiden. Hvor der ikke træffes anden aftale afregnes med 8.760 timer pr. år. 5.4. Julebelysning Julebelysningsanlæg skal til- og færdigmeldes, før anlægget må sættes i drift. På tilmeldingen anføres belastningens størrelse i kw. Evt. timetællers aflæsning påføres ved idriftsættelsen. Ved demontering indsendes en afmelding på en installationsblanket med timetællers slutaflæsning. 5.5. Overskridelse af belastningsrettighed Såfremt netvirksomheden konstaterer, at den aftalte belastningsrettighed overskrides, er netvirksomheden berettiget til at forlange belastningsrettigheden udvidet. For udvidelsen betaler netkunden tilslutningsbidrag i henhold til bestemmelserne i 4.2. 5.6. Bygningsændringer hvor forsyningsanlæg skal ændres Såfremt forsyningsanlæg skal ændres/flyttes på netkundens foranledning, som følge af bygningsændringer, opstilling af skilte eller lignende, skal samtlige udgifter afholdes af netkunden. 13
5.7. Deling af leveringsomfang Et eksisterende leveringsomfang over 25A kan deles på flere installationer, såfremt disse er placeret på samme matrikel/ejendom, og der foretages reduktion af det bestående leveringsomfang svarende til det fraskilte. Netvirksomhedens omkostninger i forbindelse med ændring eller etablering af forsyningsanlæg - nødvendiggjort af denne deling - betales af netkunden. Der betales dog maksimalt svarende til et nyt tilslutningsbidrag for den/de fraskilte installationer. 5.8. Nedlæggelse og genetablering af en installation Hvor en installation nedlægges, fjernes tilslutningen. Det oprindelige leveringsomfang bevares og kan genetableres uden betaling af tilslutningsbidrag. Netvirksomhedens udgifter ved genetablering betales af netkunden, dog maksimalt en udgift svarende til tilslutningsbidrag, beregnet efter reglerne i 4.3. Netkunden skal dokumentere det tidligere leveringsomfang. 6. Særlige bestemmelser 6.1. Fasekompensering Alle installationer skal fasekompenseres efter reglerne i Fællesregulativet. 7. Udstykningsområder 7.1. Etablering af forsyningsanlæg i udstykningsområder Udstykkeren af et areal anmodes om, så tidligt som muligt, at henvende sig til netvirksomheden. Netvirksomhedens vilkår for etablering af forsyning til udstykningsområder fremgår af bilag 3. 14
8. Betaling 8.1. Betaling af tilslutningsbidrag og/eller særligt tilslutningsbidrag Før nytilslutning eller udvidelse af bestående tilslutning, inden måleropsætning kan finde sted, skal tilslutningsbidraget og/eller evt. særligt tilslutningsbidrag normalt være indbetalt. Enhver regning skal dog betales inden for den på regningen angivne tidsfrist. 8.2. Gyldighed af tilbud Ethvert tilbud, afgivet af netvirksomheden, er kun gyldigt til den på tilbuddet angivne frist. Tilbuddet er betinget af, at anlægget udføres som projekteret og uden yderligere erstatning for anlæggets anbringelse. 8.3. Garantiordning ved anlægsarbejde Netvirksomheden kan inden et arbejde sættes i gang kræve, at netkunden stiller bankgaranti eller depositum for anlægsbeløbet, ligesom netvirksomheden er berettiget til at opkræve acontobeløb under arbejdet. 9. Ikrafttræden, ændringer 9.1. Tilslutningsbestemmelserne og Forretningsgang er vedtaget med gyldighed fra 7. maj 2002. 15
Bilag 1 Leverings- og vedligeholdelsesgrænse netkunden netvirksomheden netvirksomheden) Leveringsgrænse: Det punkt i forsyningsanlægget, hvortil netselskabet etablerer anlægget nærmere betegnet ved: Luftledning: Jordkabler: Transformerstation: Sikringsholdere/nulklemmer på forsyningsnet. Sikringsholdere/nulklemmer i kabelskab. Sikringsholdere/nulklemmer i fordelingsarrangement i transformerstation eller lavspændingsklemmer på transformer. Efter særlig aftale er leveringsgrænsen på højspændingssiden. 16
Boligbebyggelse Bilag 2 A Ved boligbyggeri i 1 plan skal den enkelte bolig forsynes gennem sin egen stikledning. Den enkelte bolig kan godt udgøre flere etager, men må kun være en lejlighed. Pensionistboliger, kollegier og lignende kan dog forsynes gennem fælles stikledning. Eksempler: 1) Parcelhuse og fritidshuse, 1 boliginstallation 1 stikledning Der betales: 1 tilslutningsbidrag i henhold til 4.1.2 2) Parcelhuse med udnyttet tagetage, 1 boliginstallation 1 stikledning Der betales: 1 tilslutningsbidrag i henhold til 4.1.2 17
3) Hus med udnyttet tagetage (tæt/lav bebyggelse), kan forsynes gennem 1 stikledning, 2 boliginstallationer 1 stikledning Der betales: 2 gange tilslutningsbidrag i henhold til 4.1.3 4) Dobbelthuse (tæt/lav bebyggelse, 2 boliginstallationer) 2 stikledninger Der betales: 2 gange tilslutningsbidrag i henhold til 4.1.3 18
5) Rækkehuse (tæt/lav bebyggelse), 4 boliginstallationer 4 stikledninger Der betales: 4 gange tilslutningsbidrag i henhold til 4.1.3 6) Blandet bebyggelse, 3 boliginstallationer Parcelhus Tæt/lav bebyggelse 2 stikledninger Der betales: 1 tilslutningsbidrag i henhold til 4.1.2 og 2 gange tilslutningsbidrag i henhold til 4.1.3 19
7) Blandet bebyggelse (tæt/lav bebyggelse), 5 boliginstallationer 3 stikledninger Der betales: 5 gange tilslutningsbidrag i henhold til 4.1.3 8) Etagebyggeri over 2 etager, 15 boliginstallationer + 3 fællesinstallationer 2 eller 3 stikledninger Der betales: 15 gange tilslutningsbidrag i henhold til 4.1.4 og 3 gange investeringsbidrag i henhold til 4.1.6 20
9) Pensionist- og ungdomsboliger med kogemuligheder (køkkenvask med selvstændigt afløb), 9 boliginstallationer 5 boliginstallationer Lejligheder 4 boliginstallationer 3 stikledninger Der betales: Tilslutningsbidrag svarende til den aktuelle boligog installationstype i henhold til 4.1.2, 4.1.3, 4.1.4 og 4.1.6. 10) Pensionist- og ungdomsboliger uden kogemuligheder (plejehjem og kollegium) 1 installation 1 installation 1 installation 3 stikledninger Der betales: Tilslutningsbidrag i henhold til 4.1.7. 21
Bilag 2 B Blandet etagebyggeri Ved etagebyggeri kan installationerne forsynes gennem fælles stikledning. Eksempel: 1) Etagebyggeri a) 6 bolig- + 2 erhvervs- + 1 fællesinstallation b) 2 bolig- + 1 erhvervs- + 1 fællesinstallation a b Lejligheder Erhverv 1 2 3 Boliger Erhverv Erhverv 1: 25A Erhverv 2: 35A Erhverv 3: 63A 2 eller 3 stikledninger Der betales: a Lejligheder: 6 gange tilslutningsbidrag i henhold til 4.1.4 Erhverv 1: 1 tilslutningsbidrag i henhold til 4.1.6 Erhverv 2: 1 tilslutningsbidrag i henhold til 4.1.7 Fællesinstallation: 1 tilslutningsbidrag i henhold til 4.1.6 b Boliger: 2 gange tilslutningsbidrag i henhold til 4.1.3 Erhverv 3: 1 tilslutningsbidrag i henhold til 4.1.7 Fællesinstallation: 1 tilslutningsbidrag i henhold til 4.1.6 22
Bilag 2 C Erhvervsbyggeri Eksempel 1: Erhvervsbyggeri med flere erhvervslejemål på samme matrikel, i en eller flere etager, forsynes gennem fælles stikledning, dog mindst en pr. bygning. 2 stikledninger Der betales: Tilslutningsbidrag i henhold til 4.1.7 Eksempel 2: Erhvervsbyggeri med en ejer/erhvervslejemål med flere bygninger kan forsynes gennem fælles stikledning. 1 stikledning Der betales: Tilslutningsbidrag i henhold til 4.1.7 23
Etablering af forsyningsanlæg i udstykningsområder Bilag 3 1. Anbringelse I udstykningsområder er netvirksomheden berettiget til vederlagsfrit, at anbringe de nødvendige forsyningsanlæg. 2. Placering Anlæggene anbringes normalt langs veje og stier, men hvor det findes hensigtsmæssigt, er netvirksomheden berettiget til at fremføre forsyningsanlæggene langs grundskel. Hvor det efter netvirksomhedens skøn er nødvendigt at etablere en transformerstation i området, skal et egnet areal stilles til rådighed. Netvirksomheden er på privat ejendom berettiget til at sikre anlæggets forbliven ved tinglyst deklaration. 3. Koordinering og arbejdsdeling Såfremt etablering af elforsyningsanlæg ønskes indpasset i en byggemodning, skal netvirksomheden kunne acceptere tidsplanen for byggemodning samt ændring i denne. Hvor der etableres fast vej, nedlægger vejentreprenøren rør for stik- og forsyningsledninger efter netvirksomhedens anvisning. Udstykkeren er ansvarlig for, at rørene er nedlagt efter givne anvisninger. Inden fortov etableres eller anlægges, skal netvirksomheden have lejlighed til på et for den passende tidspunkt at nedlægge forsyningskabler m.v. Netvirksomheden er så vidt muligt indforstået med en koordineret nedlægning af forsyningskabler, gadebelysning samt telefon- og antenneanlæg m.v. 4. Ekstraordinære krav Hvis udstykkeren eller andre stiller ekstraordinære krav, fx i form af opfyldning med sand, hvor dette normalt ikke er nødvendigt, skal udstykkeren betale merudgifterne herved. Ekstra betaling vil også kunne forekomme, hvis udstykkeren tilrettelægger arbejdet, så det giver ekstra omkostninger for netvirksomheden. 24