Studieordning for laborantuddannelsen 2014 Erhvervsakademiuddannelse indenfor laboratorieområdet (Laborant AK) AP Graduate in Chemical and Biotechnical Science August 2014 Foreløbig
Indhold 1. Studieordningens rammer... 4 1.1. Ikrafttrædelsesdato... 5 1.2. Overgangsordninger... 5 2. Optagelse på uddannelsen... 6 2.1. Krav til uddannelsen og/eller fagfordeling samt eventuel optagelsesprøve... 6 2.2. Faglige kriterier for udvælgelse af ansøgere... 6 3. Uddannelseselementer og uddannelsens moduler... 7 3.1. Tidsmæssig placering af obligatoriske uddannelseselementer, praktik og prøver 7 3.2. Uddannelsens kerneområder... 10 3.2.1 Indhold og læringsmål for Laboratorieteknik og forståelse... 10 3.2.2 Indhold og læringsmål for Bioteknologi... 11 3.2.3 Indhold og læringsmål for Kemiteknologi... 12 3.3. Obligatoriske uddannelseselementer... 13 3.3.1 Indhold og læringsmål for Kemi og biokemi... 13 3.3.2 Indhold og læringsmål for Laboratorieteknik og beregninger... 14 3.3.3 Indhold og læringsmål for Kvalitetssikring, kommunikation og arbejdsmiljø... 15 3.3.4 Indhold og læringsmål for Mikrobiologi... 16 3.3.5 Indhold og læringsmål for Fermentering, proteinoprensning og - karakterisering samt immunkemi... 17 3.3.6 Indhold og læringsmål for Spektrofotometriske og potentiometriske metoder... 18 3.3.7 Indhold og læringsmål for Kromatografiske metoder... 19 3.3.8 Indhold og læringsmål for Bioteknologisk laboratoriemetodik og avancerede teknikker... 19 3.3.9 Indhold og læringsmål for Kemiteknologisk laboratoriemetodik og avancerede teknikker... 21 3.4. Valgfrit uddannelseselement... 21 3.4.1 Læringsmål og indhold for det valgfri uddannelseselement... 21 3.4.2 Evaluering af det valgfri uddannelseselement... 22 Side 1 af 49
3.5. Praktik... 23 3.5.1 Læringsmål for uddannelseselementer under praktikken... 23 3.5.2 Antal prøver i praktikken... 25 3.6. Regler for praktikkens gennemførelse... 25 3.7. Undervisnings- og arbejdsformer... 25 3.8. Differentieret undervisning... 26 3.9. Læsning af tekster på fremmedsprog... 26 4. Internationalisering... 26 4.1. Uddannelse i udlandet... 26 4.2. Aftaler med udenlandske uddannelsesinstitutioner om Parallelforløb... 26 5. Prøver og eksamen på uddannelsen.... 27 5.1. Prøverne på uddannelsen... 27 5.1.1 Prøveformer... 27 5.1.2 Bundne forudsætninger - deltagelsespligt og aflevering... 27 5.1.3 Prøvernes tilrettelæggelse... 28 5.1.4 Prøver med ekstern bedømmelse... 29 5.2. Placering af prøverne i uddannelsesforløbet... 29 5.3. 1. årsprøven... 29 5.4. Krav til skriftlige opgaver og projekter... 29 5.5. Krav til det afsluttende projekt... 29 5.5.1 Hvad betyder formulerings- og staveevner for bedømmelsen?... 30 5.6. Anvendelse af hjælpemidler... 30 5.7. Særlige prøvevilkår... 30 5.8. Syge- og omprøver... 30 5.9. Det anvendte sprog ved prøverne... 31 5.10. Studiestartprøven... 31 5.11. Brug af egne og andres arbejder (plagiat)... 31 Side 2 af 49
5.12. Eksamenssnyd og forstyrrende adfærd ved eksamen... 31 6. Andre regler for uddannelsen... 32 6.1. Regler om mødepligt... 32 6.2. Merit... 32 6.3. Meritaftaler for fag, omfattet af studieordningens fællesdel... 32 6.4. Meritaftaler for fag, omfattet af studieordningens institutionsdel... 32 6.5. Kriterier for vurdering af studieaktivitet... 32 6.6. Udskrivning ved manglende studieaktivitet... 33 6.7. Dispensationsregler... 33 6.8. Klager... 33 Bilag 1 Praktikdokumenter... 35 Bilag 2 Projektdokumenter... 44 Side 3 af 49
1. Studieordningens rammer Indledning Denne studieordning er gældende for alle udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for laboratorieområdet (laborant AK). Den indeholder de regler og læringsmål, der er fælles for alle udbuddene og er vedtaget af uddannelsesnetværket den 20. juni 2014. Deltagende institutioner: CPH Business Erhvervsakademi MidtVest Erhvervsakademi Sjælland Erhvervsakademi Sydvest Erhvervsakademi Aarhus Erhvervsakademiet Lillebælt Professionshøjskolen Metropol University College Nordjylland Denne studieordning er udarbejdet i henhold til: LBK nr 467 af 08/05/2013: Bekendtgørelse af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser BEK nr 1521 af 16/12/2013: Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser BEK nr 976 af 19/10/2009: Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse inden for laboratorieområdet (laborant AK) BEK nr 223 af 11/03/2014: Bekendtgørelse om adgang ved erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser BEK nr 1519 af 16/12/2013: Bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser BEK nr 262 af 20/03/2007: Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse BEK nr 570 af 27/05/2010 Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse inden for laboratorieområdet (laborant AK) Bekendtgørelserne kan findes på www.retsinformation.dk Uddannelsens betegnelse er Erhvervsakademiuddannelse inden for laboratorieområdet. Uddannelsens engelske betegnelse er Academy Profession Degree Programme in Chemical and Biotechnical Science Side 4 af 49
Den, der har gennemført og bestået uddannelsen, har ret til at anvende titlen Laborant AK. Den engelske titel er AP Graduate in Chemical and Biotechnical Science Uddannelsen, der er en erhvervsakademiuddannelse (fuldtidsuddannelse), er normeret til 150 ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år. Uddannelsens niveau i kvalifikationsrammen: Kort videregående niveau Jvf BEK nr 976 af 19/10/2009 er uddannelsens formål at kvalificere den uddannede til at kunne planlægge og løse arbejdsopgaver af teknisk faglig karakter inden for laboratorieområdet i forbindelse med produktion, udvikling, rådgivning og kontrol i såvel private som offentlige virksomheders tekniske laboratorier. 1.1. Ikrafttrædelsesdato Studieordningen træder i kraft ved starten af studieåret 2014/2015. 1.2. Overgangsordninger Man følger den studieordning man er optaget på studiet under. For omgængere gælder det at man følger den studieordning omgænger holdet følger. Side 5 af 49
2. Optagelse på uddannelsen 2.1. Krav til uddannelsen og/eller fagfordeling samt eventuel optagelsesprøve Adgang til uddannelsen gives efter bekendtgørelsen om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser. Adgang via gymnasial eksamen Specifikke adgangskrav: Matematik C og enten bioteknologi A eller kemi C Adgang via erhvervsuddannelse: Mejerist (trin 2) Procesoperatør (trin 2) Specifikke adgangskrav: Matematik C og enten kemi C eller naturfag C Anden adgang: Adgangseksamen til ingeniøruddannelserne Specifikke adgangskrav: Matematik C og enten bioteknologi A eller kemi C 2.2. Faglige kriterier for udvælgelse af ansøgere Ansøgere udvælges efter karaktergennemsnit. Ved kvote 2 kan personlige samtaler anvendes ved udvælgelsen. Side 6 af 49
3. Uddannelseselementer og uddannelsens moduler 3.1. Tidsmæssig placering af obligatoriske uddannelseselementer, praktik og prøver Uddannelsen består af to slags uddannelseselementer: Obligatoriske uddannelseselementer, der relaterer sig direkte til de kerneområder, der er opført i uddannelsesbekendtgørelsen. Læringsmålene for obligatoriske uddannelseselementer er fælles for alle udbud af uddannelserne. Valgfri uddannelseselementer, der relaterer sig bredt til kerneområderne. Den enkelte institution afgør titel, læringsmål og indhold af de valgfri uddannelseselementer. I uddannelsen indgår også praktik og et afsluttende eksamensprojekt Uddannelsens struktur fremgår af nedenstående model 1.sem. 2.sem. 3.sem. 4.sem. 5.sem. ECTS ECTS ECTS ECTS ECTS Kerneområder - Obligatoriske Laboratorieteknik og forståelse 30 Bioteknologi 15 10 Kemiteknologi 15 10 Praktik 50 Afsluttende Eksamensprojekt 10 Prøver - evalueringer 4 timers skriftlig prøve. Intern. 4 timers skriftlig prøve. Extern Praktik evalueres via godkendelse af praktikrapport Internt 30 min. mundtlig projekt eksamen Extern Valgfrit uddannelseselement på 10 ECTS point er placeret på 3 semester og evalueres via mundtlig projekt eksamen med extern censur. Side 7 af 49
Mål for læringsudbyttet omfatter den viden, de færdigheder og kompetencer, som skal opnås i uddannelsen, jf. uddannelsesbekendtgørelsen Læringsmål for uddannelsen Viden og forståelse Den uddannede har: viden om de generelle arbejdsprincipper i laboratoriet og principperne for et godt arbejdsmiljø og for miljømæssig forsvarlig håndtering af kemikalier og produkter, viden om kemi og biokemi i relation til brug i laboratoriet, viden om måleprincipper, funktion og opbygning af analyseudstyr i relation til almindeligt brug, vedligeholdelse og fejlfinding, viden om mikroorganismers struktur, patogenicitet og funktion i naturlige og menneskeskabte miljøer, viden om geners struktur og funktion, viden om proteiner relateret til laboratoriearbejde herunder især enzymer og immunglobuliner, viden om og forståelse af principperne for dokumentation af laboratoriearbejde og har kendskab til kvalitetssikring på laboratorieområdet og viden om arbejdspladsens organisering, samarbejdsformer og samspil med omverdenen. Færdigheder Den uddannede kan: udvælge og anvende grundlæggende laboratorietekniske enhedsoperationer og analysemetoder, foretage valg, betjening, kontrol og vedligehold af almindeligt forekommende laboratorieudstyr samt foretage elementær fejlfinding, udvælge og anvende relevante laboratorietekniske metoder og teknikker, forberede og gennemføre simple kemiske synteser og karakterisere produkterne samt vurdere resultaterne, foretage laboratorieberegninger og anvende statistiske metoder ved vurdering af resultater, Side 8 af 49
anvende dansk- og engelsksprogede instruktioner, forskrifter og manualer, anvende it i forbindelse med laboratoriearbejde og rapportering, formidle resultater og problemstillinger fra laboratoriet til kolleger og andre samarbejdspartnere samt foretage simpel metodeudvikling og metodevalidering, vurdere laboratorieobservationer samt dokumentere eget arbejde i henhold til de gældende kvalitetssikringsregler. Kompetencer Den uddannede kan: planlægge, udføre og dokumentere laboratorieopgaver, herunder foreslå ændringer, foretage optimeringer og lokalisere fejl, håndtere laboratoriearbejde sikkerheds-, sundheds- og miljømæssigt forsvarligt, samarbejde fagligt og tværfagligt, herunder indgå i arbejdsmæssige sammenhænge, hvor der udføres forskning og i en struktureret sammenhæng tilegne sig ny viden, færdigheder og kompetencer i relation til laboratorieområdet Side 9 af 49
3.2. Uddannelsens kerneområder Uddannelsen indeholder følgende kerneområder: 1. Laboratorieteknik og forståelse (30 ECTS) 2. Bioteknologi (25 ECTS) 3. Kemiteknologi (25 ECTS) I alt 80 ECTS 3.2.1 Indhold og læringsmål for Laboratorieteknik og forståelse Indhold består af følgende obligatoriske uddannelseselementer : kemi og biokemi, laboratorieteknik og beregninger, kvalitetssikring, kommunikation og arbejdsmiljø Læringsmål Viden og forståelse Den studerende har: viden om og forståelse for de generelle arbejdsteknikker i laboratoriet viden om principperne for opretholdelse af et godt arbejdsmiljø viden om principperne for miljømæssig forsvarlig håndtering af kemikalier og produkter viden om kemi og biokemi i relation til brug i laboratoriet viden om måleprincipper, funktion og opbygning af analyseudstyr i relation til almindeligt brug viden om kvalitetssikring på laboratorieområdet viden om forskellige samarbejdsformer Færdigheder udvælge og anvende grundlæggende laboratorietekniske enhedsoperationer og analysemetoder foretage valg, betjening og kontrol af basalt laboratorieudstyr forberede og gennemføre simple kemiske synteser og karakterisere produkterne, samt vurdere resultaterne foretage laboratorieberegninger og anvende statistiske metoder ved vurdering af resultater. anvende dansk- og engelsksprogede instruktioner, forskrifter og manualer Side 10 af 49
anvende it i forbindelse med brug af laboratorieudstyr, databehandling samt rapportering Kompetencer tilrettelægge og udføre basalt laboratoriearbejde sikkerheds-, sundheds- og miljømæssigt forsvarligt dokumentere og fremlægge eget arbejde i henhold til de gældende kvalitetssikringsregler vælge statistiske metoder ved vurdering af resultater indgå i samarbejde med studerende på tilsvarende uddannelsesniveau 3.2.2 Indhold og læringsmål for Bioteknologi Indhold består af følgende obligatoriske uddannelseselementer : mikrobiologi, fermentering, proteinoprensning og -karakterisering samt immunkemi, molekylærbiologiske teknikker, celledyrkning samt metodeoptimering Læringsmål Viden og forståelse Den studerende har: viden om mikrobiologiske processer og metoder viden om bioteknologiske og molekylærbiologiske metoder viden om lovgivning inden for mikrobiologisk og bioteknologisk arbejde Færdigheder udvælge og anvende grundlæggende mikrobiologiske teknikker anvende bioteknologiske og molekylærbiologiske teknikker udføre metodeoptimering af udvalgte bioteknologiske teknikker kvalitetssikre og vurdere mikrobiologiske og bioteknologiske analyseresultater tilrettelægge eget arbejde i et længere forløb Side 11 af 49
Kompetencer planlægge, kvalitetssikre og udføre arbejdsopgaver i det mikrobiologiske og bioteknologiske laboratorium på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde dokumentere, vurdere og formidle resultater i det mikrobiologiske og bioteknologiske laboratorium 3.2.3 Indhold og læringsmål for Kemiteknologi Indhold består af følgende obligatoriske uddannelseselementer : spektrofotometriske og potentiometriske metoder, kromatografiske metoder, laboratoriemetodik og avancerede teknikker Læringsmål Viden og forståelse Den studerende har: viden om metoder og teknikker i kemiske analyser viden om kvalitetssikring af udstyr, metoder og resultater i det kemiske laboratorium Færdigheder udvælge og anvende basalt analyseudstyr udføre kemiske analyser kvalitetssikre og vurdere kemiske analyseresultater foretage metodeoptimering og metodevalidering tilrettelægge eget arbejde i et længere forløb Kompetencer planlægge, kvalitetssikre og udføre arbejdsopgaver i det kemiske laboratorium på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde dokumentere, vurdere og formidle resultater i det kemiske laboratorium Side 12 af 49
3.3. Obligatoriske uddannelseselementer Uddannelsens obligatoriske uddannelseselementer er: 1. Kemi og biokemi (10 ECTS) 2. Laboratorieteknik og beregninger (10 ETCS) 3. Kvalitetssikring, kommunikation og arbejdsmiljø (10 ETCS) 4. Mikrobiologi (5 ECTS) 5. Fermentering, proteinoprensning og -karakterisering samt immunkemi (10 ECTS) 6. Spektrofotometriske og potentiometriske metoder (5 ECTS) 7. Kromatografiske metoder (10 ECTS) 8. Bioteknologisk laboratoriemetodik og avancerede teknikker (10 ECTS) 9. Kemiteknologisk laboratoriemetodik og avancerede teknikker (10 ECTS) I alt 80 ECTS 3.3.1 Indhold og læringsmål for Kemi og biokemi Indhold Salte og molekyler, intermolekylære kræfter og polaritet, tilstandsformer og - overgange, reaktionstyper, ligevægte, opløselighed, ph-beregninger, kemiske enhedsoperationer Kulbrinter, halogen-, hydroxyl- og aminosubstitutter af kulbrinter, oxoforbindelser, carboxylsyrer og derivater heraf, lipider, kulhydrater, aminosyrer og peptider. Læringsmål Viden og forståelse Den studerende har: grundlæggende viden om kemi og kemiske reaktioner i relation til brug af stoffer i laboratoriet grundlæggende viden om biokemi og biokemiske reaktioner i relation til brug i laboratoriet Færdigheder opstille og afstemme kemiske reaktionsskemaer anvende elementært stofkendskab i forbindelse med fremstilling af substrater og reagenser anvende elementært stofkendskab i relation til analyseprincipper Side 13 af 49
Kompetencer tilegne sig viden og færdigheder indenfor kemiteknologi og bioteknologi 3.3.2 Indhold og læringsmål for Laboratorieteknik og beregninger Indhold Sterilisation og desinfektion, aseptiske arbejdsprocedurer, substratfremstilling, dyrkning, rendyrkning og tælling af mikroorganismer samt mikroskopi. SI-systemet, enheder, atom- og molarmasse, støkiometriske beregninger, betydende cifre. Syre-base-, fældnings-, redox- og kompleksometriske titreringer, renhedsbestemmelser, reagensfremstillinger, fortyndinger samt synteseteknik og beregninger. Brug af vægte og volumetrisk udstyr, basale metoder til karakterisering af rene stoffer og opløsninger, ph og potentiometriske bestemmelser Læringsmål Viden og forståelse Den studerende har: viden om og forståelse for de generelle arbejdsteknikker i laboratoriet, herunder omhu, ensartethed, objektivitet og basal sikkerhed viden om de basale teknikker på laboratoriet, herunder prøvebehandling, aseptiske teknikker, reagens- og substratfremstilling og brug af almindeligt laboratorieudstyr viden om måleprincipper, funktion og opbygning af analyseudstyr i relation til almindelig brug Færdigheder foretage valg og betjening af basalt laboratorieudstyr fremstille reagenser og substrater udvælge og anvende grundlæggende laboratorietekniske enhedsoperationer og analysemetoder på såvel det mikrobiologiske, som det kemiske laboratorium anvende laboratorieberegninger i forbindelse med substrat- og reagensfremstilling samt resultatbehandling. anvende forskellige enhedsoperationer til at udføre simple kemiske synteser og oprensninger karakterisere synteseprodukter og vurdere resultaterne af kemiske synteser Side 14 af 49
anvende dansk- og engelsksprogede instruktioner, forskrifter og manualer Kompetencer tilrettelægge og udføre basale arbejdsopgaver i det kemiske og mikrobiologiske laboratorium på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde foretage beregninger på basale arbejdsopgaver i det kemiske og mikrobiologiske laboratorium 3.3.3 Indhold og læringsmål for Kvalitetssikring, kommunikation og arbejdsmiljø Indhold Introduktion til internationale standarder, kvalitetssikring af analyseresultater, sporbarhed og kontrolkort. Laboratorierelevant statistik, normalfordelingen, konfidensinterval, tests på én eller flere variable. Anvendelse af regnearksfunktioner og -grafer. Generelle sikkerhedsregler i laboratoriet, laboratoriets sikkerhedsudstyr og personlige værnemidler, førstehjælp, klassificering og mærkning af stoffer og produkter, affaldshåndtering, arbejdsmiljøloven og arbejdspladsbrugsanvisninger. Udarbejdelse af laboratoriejournaler og rapporter, projekt- og gruppearbejde, litteratursøgning og teknisk engelsk Læringsmål Viden og forståelse Den studerende har: viden om og forståelse for principperne for et godt arbejdsmiljø og for miljømæssig forsvarlig håndtering af stoffer og produkter viden om og forståelse for principperne for dokumentation af laboratoriearbejde viden om gældende kvalitetssikringsregler viden om statistik og simple statistiske metoder viden om forskellige samarbejdsformer Færdigheder klassificere og mærke laboratoriereagenser i henhold til gældende regler foretage affaldshåndtering i henhold til gældende regler foretage kvalitetssikring af analyseresultater med fyldestgørende dokumentation og kontrol Side 15 af 49
kontrollere basalt laboratorieudstyr anvende statistik, statistiske metoder og simple tests ved vurdering af resultater rapportere laboratorieresultater anvende it i forbindelse med brug af laboratorieudstyr, databehandling samt rapportering indgå i samarbejde Kompetencer dokumentere eget arbejde i henhold til de gældende kvalitetssikringsregler fremlægge egne data og indgå i en diskussion af disse tilrettelægge og udføre laboratoriearbejde sikkerheds-, sundheds- og miljømæssigt forsvarligt 3.3.4 Indhold og læringsmål for Mikrobiologi Indhold Eu- og prokaryote celler, ernæring og metabolisme samt vækst. Systematisk bakteriologi, svampe og virus, bakteriers forekomst, betydning og anvendelse, dyrknings- og identifikationsprincipper. Standardforskrifter, statistik, risikovurdering, kvalitetssikring af mikrobiologisk arbejde Læringsmål Viden og forståelse Den studerende har: viden om arbejde og sikkerhed i det mikrobiologiske laboratorium viden om mikroorganismers struktur, metabolisme, vækstbetingelser og betydning viden om bakteriers og svampes systematik viden om patogene mikroorganismers forekomst og betydning viden om substratprincipper viden om anvendelse af hurtigmetoder Side 16 af 49
Færdigheder udvælge og anvende mikrobiologiske dyrkningsteknikker til påvisning og identifikation af mikroorganismer. udføre mikrobiologiske analyser efter standardforskrifter foretage kvalitetssikring og vurdering af mikrobiologiske analyseresultater Kompetencer planlægge, kvalitetssikre og udføre arbejdsopgaver i det mikrobiologiske laboratorium på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde dokumentere, vurdere og formidle resultater i det mikrobiologiske laboratorium 3.3.5 Indhold og læringsmål for Fermentering, proteinoprensning og - karakterisering samt immunkemi Indhold Propagering, fermenteringstyper og -udstyr samt produktisolering. Proteiners struktur, funktion samt proteinbestemmelse. Enzymkatalyse, -aktivitet, -kinetik, -hæmning samt enzymassays. Metoder til proteinoprensning samt karakterisering af proteinernes egenskaber fx saltfældning, dialyse, søjlekromatografi samt gelelektroforese. Immunsystemet og antistofproduktion, antigener, immunglobuliner, samt immunkemiske analysemetoder fx ELISA, agglutinationstest, præcipitations-teknikker og immunoblotting Læringsmål Viden og forståelse Den studerende har: viden om fermenteringstyper samt tilhørende up- og downstreamprocesser viden om proteiner, herunder enzymer, relateret til karakterisering og anvendelse i laboratoriet viden om metoder til oprensning og karakterisering af proteiner viden om immunsystemet, immunglobuliner samt immunkemiske metoder Færdigheder udføre fermentering og kvantificere produktet Side 17 af 49
udføre enzymkinetiske målinger foretage oprensning og karakterisering af proteiner samt vurdere resultaterne anvende immunkemiske metoder, vurdere resultaterne og foretage elementær fejlfinding Kompetencer planlægge, kvalitetssikre og udføre arbejdsopgaver i det bioteknologiske laboratorium dokumentere, vurdere og formidle resultater i det bioteknologiske laboratorium 3.3.6 Indhold og læringsmål for Spektrofotometriske og potentiometriske metoder Indhold UV/VIS, AAS og IR udstyr samt elektroder: instrumentering, anvendelse, kalibrering, prøvebehandling, kontrol, vurdering af resultater, dokumentation Læringsmål Viden og forståelse Den studerende har: grundlæggende viden om elektromagnetisk stråling viden om udstyr og analyseprincipper i spektrofotometri viden om udstyr og analyseprincipper i potentiometri Færdigheder foretage og kvalitetssikre kvantitative bestemmelser klargøre, betjene, vedligeholde spektrofotometre, ph-metre og elektroder og foretage elementær fejlfinding anvende spektrofotometriske metoder til identifikation foretage simpel kvalificering af apparatur Kompetencer planlægge, kvalitetssikre og udføre spektrofotometriske og potentiometriske analyser dokumentere, vurdere og formidle spektrofotometriske og potentiometriske analyser Side 18 af 49
3.3.7 Indhold og læringsmål for Kromatografiske metoder Indhold LC og GC udstyr: instrumentering, anvendelse, optimering, kalibrering, prøvebehandling, kontrol, vurdering af resultater, dokumentation Læringsmål Viden og forståelse Den studerende har: viden om princippet i kromatografi grundlæggende viden om LC- og GC-udstyrs opbygning og funktion grundlæggende viden om principperne for styring af selektiviteten i kromatografi : stationære og mobile fasers kemi og selektivitet, ph og temp. viden om integrationssoftware Færdigheder foretage og kvalitetssikre kvalitative og kvantitative bestemmelser klargøre, betjene og optimere kromatografiudstyr og foretage elementær fejlfinding foretage basal metodeudvikling Kompetencer planlægge, kvalitetssikre, udføre og optimere kromatografiske metoder dokumentere, vurdere og formidle kromatografiske resultater 3.3.8 Indhold og læringsmål for Bioteknologisk laboratoriemetodik og avancerede teknikker Indhold DNA, RNA, opbygning og funktion, DNA/RNA-teknikker. DNA-polymeraser, restriktionsenzymer og ligaser - forekomst og anvendelse. Standard PCR, detektion af PCR produkt. Kloning, genetisk analyse, hybridisering og sekventering. Celledyrkning. Bekendtgørelse vedr. arbejde med GMO, op- og nedklassificerings procedurer. Etik. Side 19 af 49
Læringsmål Viden og forståelse Den studerende har: viden om struktur og funktion af DNA og RNA samt proteinsyntese viden om molekylærbiologiske teknikker viden om op- og nedklassificering af laboratorier til genteknologisk arbejde i henhold til gældende lovgivning viden om simple celledyrkningsteknikker Færdigheder anvende bioteknologiske/molekylærbiologiske teknikker og eventuelt celledyrkningsteknikker udføre kloning af DNA i en mikroorganisme foretage metodeoptimering foretage kvalitetssikring af molekylærbiologiske analyseresultater planlægge og organisere eget arbejde i et længere forløb under hensyntagen til materialer, udstyr, kvalitetssikring, sikkerhed og tidsforbrug Kompetencer planlægge, kvalitetssikre og udføre arbejdsopgaver i det molekylærbiologiske laboratorium på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde dokumentere, vurdere og formidle resultater og foreslå ændringer til kolleger og andre samarbejdspartnere anvende viden og metoder i nye sammenhænge tilegne sig færdigheder og ny viden i en struktureret sammenhæng Side 20 af 49
3.3.9 Indhold og læringsmål for Kemiteknologisk laboratoriemetodik og avancerede teknikker Indhold Kvalificering af udstyr, validering af metoder, metodetilpasning og udvikling, planlægning af længere forløb, kendskab til udvalgte avancerede teknikker, f.eks. ICP, MS, NMR Læringsmål Viden og forståelse Den studerende har: viden om udvalgte avancerede laboratorieteknikker grundlæggende viden om kvalificering af laboratorieudstyr viden om validering af analysemetoder Færdigheder vælge, anvende og optimere udvalgte avancerede analyseteknikker planlægge og organisere eget arbejde i et længere forløb under hensyntagen til materialer, udstyr, kvalitetssikring, sikkerhed og tidsforbrug Kompetencer planlægge og udføre komplekse laboratorieopgaver deltage i kvalificerings- og valideringsopgaver dokumentere, vurdere og formidle resultater og foreslå ændringer til kolleger og andre samarbejdspartnere anvende viden og metoder i nye sammenhænge tilegne sig færdigheder og ny viden i en struktureret sammenhæng 3.4. Valgfrit uddannelseselement På uddannelsen er et valgfrit uddannelseselement på 10 ECTS points placeret i slutningen af 3 semester. 3.4.1 Læringsmål og indhold for det valgfri uddannelseselement Indhold Større sammenhængende laboratoriearbejde enten tværfagligt eller indenfor bio- eller kemiteknologi. Side 21 af 49
Læringsmål Viden og forståelse Den studerende har: viden om principperne for opretholdelse af et godt arbejdsmiljø viden om principperne for miljømæssig forsvarlig håndtering af kemikalier og produkter viden om kemi og biokemi i relation til brug i laboratoriet viden om måleprincipper, funktion og opbygning af analyseudstyr i relation til almindeligt brug viden om forskellige samarbejdsformer viden om lovgivning inden for biologisk og kemisk arbejde viden om processer, metoder og teknikker i kemiske og biologiske analyser viden om kvalitetssikring af udstyr, metoder og resultater i det kemiske og biologiske laboratorium Færdigheder tilrettelægge eget arbejde i et længere forløb udvælge og anvende grundlæggende kemiske og biologiske teknikker udføre kemiske og biologiske analyser foretage valg, betjening og kontrol af basalt laboratorieudstyr foretage laboratorieberegninger og anvende statistiske metoder ved vurdering af resultater foretage metodeoptimering og metodevalidering karakterisere produkter, samt kvalitetssikre og vurdere analyseresultater anvende dansk- og engelsksprogede instruktioner, forskrifter og manualer anvende it i forbindelse med brug af laboratorieudstyr, databehandling samt rapportering Kompetencer tilrettelægge og udføre laboratoriearbejde sikkerheds-, sundheds- og miljømæssigt forsvarligt samt kvalitetssikre arbejdsopgaver indgå i samarbejde med studerende på tilsvarende uddannelsesniveau dokumentere, vurdere og formidle resultater i det kemiske- eller biologiske laboratorium 3.4.2 Evaluering af det valgfri uddannelseselement Det valgfri uddannelseselement udgør afslutningen på skoledelen af uddannelsen og udmunder i en projekt rapport, som skal forsvares ved en mundtlig eksamen. Side 22 af 49
Prøven skal dokumentere den studerendes evne til at kombinere relevant teori og praksis, at planlægge, kvalitetssikre og udføre analyser samt at formidle og vurdere resultater af disse, mundtligt såvel som skriftligt. Der gives en samlet karakter for det skriftlige arbejde og den mundtlige præsentation ud fra en helhedsvurdering, 7 trins-skalaen anvendes. 3.5. Praktik Praktikken gennemføres under lønnet ansættelse i en eller flere virksomheder, jvf. uddannelsesbekendtgørelsen. Praktikken kan være ulønnet, hvis den gennemføres i udlandet, og hvis det udenlandske praktiksted erklærer, at lønnede praktikophold ikke er sædvane i det pågældende land. Praktikken udgør 50 ECTS-point. 3.5.1 Læringsmål for uddannelseselementer under praktikken I praktikken indgår 4 uddannelseselementer Arbejdspladsens organisering og kultur: 5 ECTS Sikkerhedsarbejde/arbejdsmiljø: 5 ECTS Kvalitetssystemer: 5 ECTS Laboratorietekniske metoder: 35 ECTS 3.5.1.1 Arbejdspladsens organisering og kultur Viden og forståelse Den studerende har: viden om virksomhedens kerneområder og mission viden om virksomhedens organisation viden om laboratoriets kommunikations- og beslutningsprocesser viden om arbejdspladsens procedurer for indkøb og bestilling af interne ydelser Færdigheder Tilpasse sig arbejdspladsens normer, adfærdsmønstre og værdier. Kompetencer Samarbejde og kommunikere med de forskellige faggrupper, der er tilknyttet laboratoriet Side 23 af 49
3.5.1.2 Læringsmål for Sikkerhedsarbejde/arbejdsmiljø Viden og forståelse Den studerende har: viden om virksomhedens sikkerhedsorganisation viden om brug og udarbejdelse af arbejdspladsbrugsanvisninger viden om arbejdspladsvurdering viden om procedurer for håndtering af affald Færdigheder foretage valg af personlige værnemidler Kompetencer planlægge og udføre laboratoriearbejde sikkerheds- og miljømæssigt forsvarligt medvirke ved udarbejdelsen af arbejdspladsbrugsanvisninger og arbejdspladsvurderinger 3.5.1.3 Læringsmål for Kvalitetssystemer Viden og forståelse Den studerende har: viden om virksomhedens kvalitetssikringsprocedurer, herunder procedurer som sikrer pålidelige resultater og procedurer for dokumentation Færdigheder dokumentere eget arbejde i henhold til kvalitetssikringsprocedurer, herunder registrering og journalisering efter de stillede krav Kompetencer medvirke ved vedligeholdelsen/udbygningen af virksomhedens kvalitetssikringsprocedure medvirke ved virksomhedens validering af apparater og metoder 3.5.1.4 Læringsmål for Laboratorietekniske metoder Viden og forståelse Den studerende har: viden om de væsentligste metoder, der anvendes på arbejdspladsen; herunder metodernes princip og anvendelse Side 24 af 49
Færdigheder anvende et bredt udsnit af arbejdspladsens analyser og metoder Kompetencer planlægge, gennemføre og vurdere eget arbejde 3.5.2 Antal prøver i praktikken Praktikken dokumenteres med en prøve. 3.6. Regler for praktikkens gennemførelse Angående regler for praktikkens gennemførelse henvises til Bilag 1 Praktik dokumenter 3.7. Undervisnings- og arbejdsformer For at opnå de mål, der beskrives i bekendtgørelsen for laborantuddannelsen, vil der gennem studieforløbet blive anvendt forskellige undervisningsformer. Der vil blive arbejdet i skolens laboratorier som opfølgning på den teoretiske viden, som er opnået i teoritimerne. Også i teoritimerne vil der være forskellige måder at arbejde på. Det kunne være den klassiske klasseundervisning, ofte med opgaveregning til at underbygge teorien. En anden måde at komme igennem det teoretiske stof kunne være gruppearbejder eventuelt med fremlæggelse for resten af klassen. Endvidere vil diskussioner imellem de studerende være med til at gøre undervisningen afvekslende. Der vil være kursusarbejder og projektarbejder, hvor teori og praksis knyttes sammen og hvor den studerende selv er med til at planlægge og tilrettelægge arbejdet i en nærmere angivet periode. Som en naturlig forlængelse af det, der foregår på uddannelsen, vil der blive arrangeret virksomhedsbesøg på relevante virksomheder for at give en forståelse af teoriens anvendelse i erhvervsmæssig sammenhæng. Side 25 af 49
3.8. Differentieret undervisning Undervisningen tilrettelægges under hensyntagen til den enkelte studerende. Der kan for studerende med specielle talenter være tale om forslag til læsning af uddybende faglige tekster med efterfølgende diskussion af læst stof eller uddybning via diskussion af afleverede skriftlige opgaver. Evt. kan der differentieres i anvendt praktisk laboratorie metodik. 3.9. Læsning af tekster på fremmedsprog Undervisningen foregår på dansk, men den studerende forventes at kunne læse og forstå engelsk materiale i form af engelsksprogede bøger, kompendier eller apparatvejledninger. 4. Internationalisering Uddannelsesinstitutionerne skal gennem uddannelsen inddrage den internationale dimension i undervisningen. 4.1. Uddannelse i udlandet Uddannelsen er opbygget, så det er muligt for en studerende at læse et semester på uddannelsen i udlandet. For Laborantuddannelsen vil det være 3. semester eller dele heraf, der kan tages i udlandet. Ligeledes vil praktikopholdet på 4-5. semester og det afsluttende eksamensprojekt kunne gennemføres i udlandet. I forbindelse med udlandsophold kan den studerende tage sin SU med og der kan søges om støtte gennem f.eks. ERASMUS- og Nordplus-programmerne. For yderligere oplysninger, kontakt den ansvarlige for internationale relationer i universet eller International afdeling. Bemærk at man som laborantstuderende i udlandet er SU berettiget også under praktik perioden. 4.2. Aftaler med udenlandske uddannelsesinstitutioner om Parallelforløb Der arbejdes løbende på at udbygge samarbejdet med uddannelsesinstitutioner i udlandet. Side 26 af 49
5. Prøver og eksamen på uddannelsen. 5.1. Prøverne på uddannelsen Prøve 1. semester - 30 ECTS - Skriftlig 1. semester prøven 2. semester - 30 ECTS - Skriftlig 1. års prøven 3. semester - 20 ECTS 15 min mundtlig Kemi/bioteknologi eksamen - 10 ECTS Valgfrit uddannelseselement Mundtlig projekt rapport Bedømmelse - 7-trinsskala - intern - 7-trinsskala - ekstern - 7-trinsskala - intern - 7-trinsskala - ekstern 5. semester - 50 ECTS Praktik - Skriftlig rapport - 10 ECTS - afsluttende projekt mundtlig projekt eksamen - 7-trinsskala - intern - 7-trinsskala - ekstern Alle prøver aflægges på dansk og skal bestås. 5.1.1 Prøveformer Som angivet i tabel ovenfor anvendes både skriftlig, mundtlig og projekt eksamensformen. 5.1.2 Bundne forudsætninger - deltagelsespligt og aflevering Se 6.5 Side 27 af 49
5.1.3 Prøvernes tilrettelæggelse 1. semester prøven er en skriftlig prøve der tilrettelægges, så den bredt kombinerer væsentlige områder af 1. semesters undervisning. Der bedømmes efter 7 trins skalaen. 1. års prøven er en skriftlig prøve der tilrettelægges, så den bredt kombinerer væsentlige områder af 2. semesters undervisning. Der bedømmes efter 7 trins skalaen. 3. semester bio-/apparat-/kemi-teknologi prøven udformes som en 15 min. mundtlig eksamen, hvor den studerende trækker et emne som har udgangspunkt i rapporter udført på uddannelsens sidste del og herefter har 15 min. forberedelse med rapporter, kompendier samt laboratoriehåndbogen som hjælpemidler. Der bedømmes efter 7 trins skalaen. 3.semester prøven over valgfrit studieelement, udgør afslutningen på skoledelen af uddannelsen og udformes som en projekt rapport over selvvalgt emne, som skal forsvares ved en mundtlig eksamen. Prøven skal dokumentere den studerendes evne til at kombinere relevant teori og praksis, at planlægge, kvalitetssikre og udføre analyser samt at formidle og vurdere resultater af disse, mundtligt såvel som skriftligt. Der kan eksamineres i hele 3. semester pensum. Der gives en samlet karakter for det skriftlige arbejde og den mundtlige præsentation ud fra en helhedsvurdering. Der vurderes efter 7 trins skalaen. Praktikprøven består i en skriftlig rapport som redegør for hvordan læringsmålene for praktikperioden er opnået. Denne afleveres til skolevejleder som evaluerer. Prøven vurderes efter 7 trins skalaen. Praktikprøven skal være bestået senest dagen før afsluttende projekt eksamen. Målet for det afsluttende eksamensprojekt evalueres ved en prøve, hvor den studerende skal dokumentere evnen til på et metodisk grundlag at kunne bearbejde og formidle komplekse problemstillinger i relation til en konkret opgave indenfor uddannelsens formål. Den studerende skal i samråd med virksomheden og skolen udarbejde en problemformulering, der skal være godkendt af skolen senest 8 uger før afslutningen af virksomhedsuddannelsen. Opgaven skal have et omfang svarende til 10 ECTS point (30 arbejdsdage). Den studerende udfærdiger en rapport på maksimum 25 sider eksklusiv bilag. Eksamensprojektrapporten afleveres til skolen på en af skolen fastlagt dato. Den studerende bliver indkaldt til skolen til mundtligt forsvar af afslutningsprojektet. Der bedømmes efter 7 trins skalaen. Side 28 af 49
Der afholdes afsluttende projekt eksamen, en gang i hvert kvartal. Se bilag 2 (Projekt dokumenter) Afslutningsprojektet afslutter uddannelsen. 5.1.4 Prøver med ekstern bedømmelse 1.årsprøven, 3 semester prøve over valgfrit studie element samt afsluttende projekt er alle med ekstern bedømmelse. 5.2. Placering af prøverne i uddannelsesforløbet Prøver er placeret som vist i tabel under 5.1 og er altid placeret til slut i semesteret. 5.3. 1. årsprøven 1.årsprøven skal være bestået inden udgangen af 1. studieår efter studiestart, for at den studerende kan fortsætte uddannelsen. 5.4. Krav til skriftlige opgaver og projekter Rapporter og opgaver skal leve op til uddannelsens manual herfor, yderligere beskrivelser jf. Den gode opgave - håndbog i opgaveskrivning på videregående uddannelser / af Lotte Rienecker og Peter Stray Jørgensen/ Forlag: Samfundslitteratur 5.5. Krav til det afsluttende projekt Det afsluttende eksamensprojekt evalueres ved en ekstern prøve, som sammen med prøven efter praktikken og uddannelsens øvrige prøver skal dokumentere, at uddannelsens mål for læringsudbytte er opnået. Prøven består af et projekt og en mundtlig del, hvor der gives én samlet karakter. Prøven kan først finde sted efter at afsluttende prøven i praktikken og uddannelsens øvrige prøver er bestået. Se i øvrigt. bilag 2. (Projekt dokumenter) Side 29 af 49
5.5.1 Hvad betyder formulerings- og staveevner for bedømmelsen? Ved bedømmelsen af afsluttende eksamensprojekt eller afgangsprojekt vil der ud over det faglige indhold også lægges vægt på den studerendes formulerings- og stave evne. Dette kan højst ændre karakteren et trin på 7-trins skalalen. 5.6. Anvendelse af hjælpemidler Ved 1. semester prøven samt 1. års prøven er alle skriftlige hjælpemidler tilladt. Ved kemi/bioteknologi eksamen på 3. sem. er skriftlige hjælpemidler under forberedelsestiden ligeledes tilladt. 5.7. Særlige prøvevilkår Der tilbydes særlige prøvevilkår til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse samt studerende med tilsvarende vanskeligheder, samt til studerende med et andet modersmål end dansk, når institutionen vurderer, at dette er nødvendigt for at ligestille disse studerende med andre i prøvesituationen. Anmodning om særlige prøvevilkår sendes til studievejlederen for uddannelsen, ansøgningen skal vedhæftes relevant dokumentation for ansøgers særlige behov. 5.8. Syge- og omprøver Bliver den studerede syg på eksamensdage, herunder under udførelse af kursusarbejder og projekter, skal den studerende straks rette henvendelse til skolen. Man kan indstille sig til sygeeksamen, såfremt sygdommen dokumenteres med en lægeerklæring. Den studerende afholder selv omkostninger til lægeerklæringen. Afholdes en prøve kun en gang årligt, skal der gives en studerende, der har været forhindret i at deltage i prøven på grund af sygdom, mulighed for at genindstille sig til prøven i samme eller næstfølgende eksamenstermin. En studerende, der kun mangler at bestå en enkelt af de prøver, der ifølge uddannelsernes studieordning er placeret i den afsluttende eksamenstermin, skal have mulighed for genindstilling i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf. Ved omprøver der omfatter projektrapporter, kan skolen kræve en om bearbejdning af denne. Side 30 af 49
Alle prøvedatoer fastsættes af uddannelsesinstitutionen, og studerende genindstilles automatisk. 5.9. Det anvendte sprog ved prøverne Dansk anvendes som sprog ved alle prøver. 5.10. Studiestartprøven Der er ikke studiestartsprøve på studiet. 5.11. Brug af egne og andres arbejder (plagiat) Projekter og øvrigt materiale i forbindelse med prøver skal udarbejdes af den studerende selv. Hvis den studerende udgiver andres arbejde for at være sit eget (plagiat) eller anvender eget tidligere bedømt arbejde uden kildehenvisning, bliver den studerende bortvist fra prøven. Bortvisning kan også ske efter at prøven er afholdt. Bortvisning fra en prøve pga. snyd betyder at en eventuel givet karakter bortfalder, samt at den studerende har brugt et prøveforsøg. Om plagiat se www.stopplagiat.nu. 5.12. Eksamenssnyd og forstyrrende adfærd ved eksamen Snyd til prøver og eksamen behandles efter reglerne i bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser (eksamensbekendtgørelsen). Hvis en studerende snyder til en prøve, bliver den studerende bortvist fra prøven. Hvis der snydes under skærpende omstændigheder, kan den studerende bortvises fra uddannelsen i en kortere eller længere periode. Med bortvisningen for snyd under skærpende omstændigheder følger en skriftlig advarsel, om at gentagelse kan medføre varig bortvisning fra uddannelsen. Snyd er eksempelvis: - Uretmæssigt at modtage hjælp under prøven Side 31 af 49
- Uretmæssigt at give hjælp til andre under prøven - At udgive andres arbejde for sit eget (plagiat se www.stopplagiat.nu). - At anvende eget tidligere bedømt arbejde uden henvisning. - At anvende hjælpemidler, som ikke er tilladte til den pågældende prøve Bortvisning fra en prøve pga. snyd betyder at karakteren bortfalder, samt at den studerende har brugt et prøveforsøg. Hvis en studerende udviser forstyrrende adfærd under en prøve, kan institutionen bortvise den studerende fra prøven. I mindre alvorlige tilfælde giver institutionen først en advarsel. 6. Andre regler for uddannelsen 6.1. Regler om mødepligt Der er mødepligt til alle øvelseslektioner samt lektioner der omfatter øvelses oplæg. 6.2. Merit Merit gives af den enkelte institution på baggrund af en konkret realkompetencevurdering. 6.3. Meritaftaler for fag, omfattet af studieordningens fællesdel Der findes ingen gældende merit aftaler. 6.4. Meritaftaler for fag, omfattet af studieordningens institutionsdel Der findes ingen gældende merit aftaler. 6.5. Kriterier for vurdering af studieaktivitet Den studerende har pligt til at være studieaktiv, det vil sige at møde til øvelses oplæg og øvelser samt aflevere rapporter knyttet til praktiske øvelser samt afleveringsopgaver i statistik. Afleveringen skal ske til den tidsfrist, som er fastsat. Tilstedeværelse ved obligatorisk undervisning registreres. Side 32 af 49
Deltagelse i praktisk undervisning er betinget af at man har deltaget i teoretisk oplæg om det kommende praktiske forløb, samt at foregående skriftlige arbejder er blevet godkendt som forsøgt besvaret ud fra uddannelsens rapport manual samt rettidigt afleveret. Manglende aflevering af opgaver vil blive betragtet som manglende studieaktivitet. Hvis den studerende er syg/fraværende under obligatorisk undervisning, skal den studerende kontakte underviseren/studievejlederen med henblik på at finde en løsning på den manglende studieaktivitet. Manglende studieaktivitet kan medføre at den studerende ikke kan deltage i eksamen. Det er den studerendes ansvar at alle obligatoriske skriftlige arbejder er afleveret samt selv opbevare et eksemplar af alle opgaver. Skolen forventer, at den studerende er forberedt og deltager aktivt i den planlagte undervisning og selvstudietid og indgår aktivt i studiegrupper og andre gruppearbejder. 6.6. Udskrivning ved manglende studieaktivitet Studerende som ikke har været studieaktive i 1 år, vil blive udskrevet fra uddannelsen. 6.7. Dispensationsregler Uddannelsesinstitutionen kan dispensere for de regler i studieordningen der alene er opstillet af institutionen. Dispensations ansøgning herfor stiles til uddannelseschefen. 6.8. Klager Klager over prøver behandles efter reglerne i kapitel 10-11, i bekendtgørelse nr. 1519 af 16/12/2013 om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser (eksamensbekendtgørelsen). Hvornår skal du klage? Klager over eksamensforløb og karaktergivning skal indsendes senest 14 dage efter at bedømmelsen (karakteren) er blevet meddelt eller offentliggjort. Hvordan skal du klage? Du skal individuelt - indgive en skriftlig og begrundet klage til uddannelsesinstitutionen. Klager der indgives af flere studerende i fællesskab kan blive afvist. Side 33 af 49
Hvad kan du klage over? Du kan klage over eksaminationsgrundlaget, prøveforløbet eller bedømmelsen (karakteren). Hvem behandler klagen? Klager behandles normalt af uddannelsesinstitutionen. Undtaget er dog klager over prøvegrundlaget, hvis prøven er udstedt af Styrelsen for Videregående Uddannelser. I disse tilfælde videresendes klagen til Styrelsen sammen med uddannelsesinstitutionens udtalelse. Mulighed for anke af faglige spørgsmål: Hvis du ikke får medhold i en klage vedrørende faglige spørgsmål, kan du indbringe afgørelsen for et ankenævn, der nedsættes af uddannelsesinstitutionen. Anken skal være skriftlig og begrundet. Anken sendes til uddannelsesinstitutionen senest 2 uger efter at du har fået meddelt afgørelsen. Mulighed for klage over retlige mangler: Du kan klage over retlige mangler ved afgørelser truffet i forbindelse med ombedømmelse af prøven (dvs. efter ombedømmelse, som er tilbudt af uddannelsesinstitutionen), eller i forbindelse med ankenævnets afgørelse. Klagen indgives til uddannelsesinstitutionen indenfor en frist på 2 uger fra den dag, hvor du har fået meddelelse om afgørelsen. Uddannelsesinstitutionen træffer herefter afgørelse. Klage over øvrige retlige mangler i afgørelser truffet af uddannelsesinstitutionen i henhold til eksamensbekendtgørelsen, kan indbringes for Styrelsen for Videregående Uddannelser. Klagen indgives til uddannelsesinstitutionen inden for en frist på 2 uger fra den dag, hvor du har fået meddelelse om afgørelsen. Klagen adresseres til Styrelsen for Videregående Uddannelser, men indgives til uddannelsesinstitutionen, som afgiver udtalelse inden klagen videresendes til Styrelsen. Hvad er faglige spørgsmål og hvad er retlige mangler? Faglige spørgsmål: Er bedømmelsen korrekt ud fra en faglig vurdering af din præstation? Er du eksamineret i det korrekte pensum? Er der dele af opgaven, som eksaminator og censor ikke har bedømt eller forstået? Er der mangler ved forholdene under prøvens afholdelse? Retlige mangler: Retlige mangler kan for eksempel være, hvis der i forbindelse med prøven eller sagsbehandlingen er tale om Inhabilitet, at retsreglerne er anvendt forkert, at der ikke er foretaget partshøring, at der ikke er foretaget sagsoplysning, at der er anvendt forkert procedure at der ikke er givet klagevejledning i forbindelse med en afgørelse Side 34 af 49
Bilag 1 Praktikdokumenter Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK Rammer Efter laborantuddannelsens 3. semester skal den studerende i praktik. Praktikken foregår i en virksomhed jf. bekendtgørelse nr. 976 af 19/10-2009. Praktikken udgør 50 ECTS-point. Praktikken gennemføres under lønnet ansættelse i én eller flere virksomheder. Ved praktik i en virksomhed forstås, at den studerende arbejder med virksomhedens opgaver og herigennem opfylder læringsmålene. Ved tilrettelæggelsen af praktikperioden skal der tages hensyn til den studerendes forudsætninger og forkundskaber. Undervisningen foregår primært ved instruktion og ved at integrere læringsmålene i arbejdet. Den studerende deltager i virksomhedens opgaver med sikkerhed, arbejdsmiljø og kvalitetssikring. Ved virksomheden forstås enten hele virksomheden eller en delmængde af en virksomhed eller offentlig institution. Ansvar Uddannelsesinstitutionen Uddannelsesinstitutionen skal sikre progression i hele uddannelsesforløbet. Uddannelsesinstitutionen vil i praktikperioden have kontakt såvel til den studerende som til virksomheden. Dialogen kan omfatte: Rådgivning i forbindelse med fastlæggelse af tidsplan og udformning af uddannelsesdokumenter. Rådgivning om læringsmål. Aftale om evt. forlængelse af uddannelsesforløbet ved sygdom, barsel eller orlov. Virksomheden Virksomheden udpeger en person, der er ansvarlig for den studerendes uddannelse og kontakten med uddannelsesinstitutionen. Den uddannelsesansvarlige skal have kompetence indenfor uddannelseselementerne, og skal fungere som sparringspartner på den refleksion, den studerende skal i gennem, når der skal sættes ord på, hvordan Side 35 af 49
læringsmålene er opfyldt i praktikrapporten. Dette kan f.eks. ske via regelmæssige, planlagte samtaler. Omfang Praktikperioden har et omfang på 50 ECTS-point, svarende til 5/6 studieår. Ved fravær på grund af graviditets-, barsels- eller anden orlov, forlænges uddannelsestiden svarende til fraværsperioden. Praktik i virksomheden Uddannelseselementer og omfang Uddannelseselement ECTS-point Arbejdspladsens organisering og kultur 5 Sikkerhedsarbejde/arbejdsmiljø 5 Kvalitetssikring 5 Laboratorietekniske metoder 35 Læringsmål som beskrevet i studieordningen Uddannelsesplan Ved praktikperiodens start udarbejder virksomheden og den studerende i fællesskab en uddannelsesplan, der sikrer at målene for praktikken nås. Uddannelsesinstitutionen kan inddrages som konsulent ved tilrettelæggelse af planen, hvis der er behov for dette. I løbet af den første uge fremsender virksomheden aftaleparter samt planen til godkendelse på uddannelsesinstitutionen. Hvis der opstår problemer med godkendelsen, revideres planen efter rådgivning fra uddannelsesinstitutionen. Planen skal være endeligt godkendt i løbet af de første 4 uger af praktikperioden. Når uddannelsesplanen er godkendt og påskrevet vejleder, tilbagesendes den til den studerende. Den studerende udfylder nu den elektroniske praktik aftale. Webformularen til denne findes på eal.dk/praktikaftale. Uddannelsesplan og aftalepapirer skal vedhæftes. Når praktik-koordinatoren har godkendt denne, vil Side 36 af 49