Udvalget vedrørende Grønlandske Forhold UGF alm. del - Bilag 114 Offentligt Rigsombudsmanden i Grønland Statsministeriet Prins Jørgens Gård 11 1218 København K Dato: 3. maj 2006 J.nr.: 415-0001 Indberetning vedr. Landstingets forårssamling, tirsdag den 2. maj 2006. Landstinget behandlede følgende dagsordenspunkt: Pkt. 29: Forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om lægemidler. (Landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø) Landsstyreformand Hans Enoksen fremsatte på vegne af landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø ændringsforslaget. Forslaget til ændringen af landstingsforordningen fremsættes, idet det gældende regelsæt har vist sig uhensigtsmæssigt at administrere. Uhensigtsmæssigheden består i, at godkendelsesproceduren af lovlige lægemidler p.t. indebærer, at Landsstyret skal vedtage en ny bekendtgørelse 8-10 gange årligt. Kompetencen til at godkende lægemidler foreslås delegeret til Lægemiddelkomiteen i stedet for at sikre en hurtigere godkendelsesproces. Samtlige partier i Landstinget tilsluttede sig forslaget, der blev henvist til udvalgsbehandling forud for forslagets 2. behandling. Pkt. 23: Forslag til landstingsbeslutning om, at Hjemmestyret tiltræder overenskomst om ændring af konvention mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om nordiske statsborgeres ret til at anvende deres eget sprog i et andet nordisk land. (Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke) Rigsombudsmanden i Grønland Indaleeqqap aqq. 3 Telefon: (+299) 32 10 01 Kalaallit Nunaanni Rigsombudsmandi Postboks 1030 Telefax: (+299) 32 41 71 www.rigsombudsmanden.gl 3900 Nuuk E-mail: riomgr@gl.stm.dk
2 Landsstyremedlem Doris Jakobsen fremlagde indledningsvist landstingsbeslutningsforslaget: Danmark ratificerede Den Nordiske Sprogkonvention den 17. december 1986 og tiltrådte den 18. juni 2003 en ændring af konventionen. Ændringen udgør en udvidelse af kredsen af omfattede sprog, idet også de færøske, samiske og grønlandske sprog herefter er omfattede. Det er Landsstyrets opfattelse, at der allerede gælder en forpligtelse for de grønlandske myndigheder til at betjene borgerne på deres eget sprog, jf. sagsbehandlingsloven og almindelige forvaltningsretlige undersøgelsesprincipper, hvorfor der ikke vurderes at være tale om en ændring i den gældende retstilstand. Samtlige partier i Landstinget tilsluttede sig forslaget; det skal hertil anføres, at Partiet Kandidatforbundet bl.a. bemærkede følgende: "Vi ved, at den danske regering og den grønlandske landsstyre holder årlige møder. Jeg har derfor meget vanskeligt ved at forstå; hvorfor man bare sender en overenskomst om ændring af konventionen til tiltrædelse efter at der er gået tre år siden konventionen blev tiltrådt i folketinget? /.../ Ved nærværende praksis har man totalt lukket for muligheden for at de grønlandske myndigheder kan gøre sin indflydelse gældende på dette spændende emne. Handlingen harmonerer således slet ikke med bestemmelserne i grundloven om ytringsfrihed.". Forslaget blev henvist til 2. behandling. Pkt. 46: Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at fremlægge forslag til en sproglig integrationslov, som i udgangspunktet giver enhver i Grønland med behov herfor ret til undervisning i sprogene grønlandsk, dansk og engelsk, samt i grønlandsk kultur- og samfundsforståelse. (Siumuts Landstingsmedlemmer) Landstingsmedlem Jens Lars Fleischer, Siumut, fremsatte med henvisning til de integrations-udfordringer, som Grønland står overfor, Siumuts Landstingsmedlemmers forslag om, at Landsstyret pålægges at fremsætte et forslag til en sproglig integrationslov. Landsstyremedlem Doris Jakobsen foreslog på vegne af Landsstyret, at der nedsættes en arbejdsgruppe, der i rapportform skal afdække følgende områder:
3 1. Kortlægning af initiativernes omfang, herunder de økonomiske og ressourcemæssige konsekvenser. 2. De juridiske, politiske og finansielle implikationer af den sproglige integration. 3. Forslag til planlægning af fagene historie, kultur samt samfundsfag. 4. Opstille forslag til samarbejdsmuligheder omkring implementering af de forskellige tiltag. Landsstyret vil i foråret udarbejde et kommissorium for arbejdsgruppens sammensætning og opgaver. Landstingsmedlem Ruth Heilmann, Siumut, bemærkede bl.a. følgende: "Fra Siumut er vi stolte over at være grønlændere, at være grønlænder indebærer også beherskelse af det grønlandske sprog. Men vi accepterer også kun dansk talende som betragter sig som grønlændere. Samtidig mener vi at kunne forstå og bruge det grønlandske sprog er en fordel her i landet for at komme i kontakt med befolkningen, samt at det er en fordel i arbejdet med den grønlandske befolkning at man fleksibelt kan arbejde uden at skulle vente på en tolk. I manglen af kvalificeret arbejdskraft i landet er det nødvendigt med tilkaldt arbejdskraft. Der stilles ikke krav til disse om at lære det grønlandske sprog, derfor der det nødvendigt i stor udstrækning at benytte sig af tolke for at få en forståelse for hinanden. Fra at komme væk fra denne situation er det nødvendigt med større politisk indsats på uddannelsesområdet, og det er vores alles ansvar at bestræbe os for at nå dette mål, således at vi kan erstatte den tilkaldte arbejdskraft med grønlandsk talende medarbejdere. Siumut gruppen ser med tilfredshed at Landsstyret ser gruppens beslutningsforslag med velvilje, endvidere er vi enige i at Landsstyret arbejder for at danne et udvalg. I den videre arbejde mener vi fra Siumut at følgende nævnes som vigtige punkter. At det tilsikres, at udefrakommende medarbejdere til den offentlige forvaltning der ikke kan bruge de grønlandske sprog, der skal behandle sager for den herboende befolkning sikres, at de tilegner sig grønlandsk, det er nemlig målet at de grønlandske sprog i den nærmeste fremtid bliver sagsbehandlingssproget i den offentlige forvaltning...". Bemærk til ovenstående, at Landstingsmedlem Ruth Heilmanns indlæg refererer både til pkt. 46 og 64 på dagsordenen. Landstingsmedlem Per Berthelsen, Demokraterne, bemærkede bl.a.:"...der er ingen tvivl om, at en veltilrettelagt undervisning på et frivilligt grundlag, hvilende på den enkeltes eget vurderingsgrundlag og baseret på en kulturformidling til alle sider, vil vække interesse hos en bred del af befolkningen, frem for en nationalistisk baseret tvang om samme.
4 Vi mener, at dette så langt om længe ville kunne åbne op for en realbaseret grønlandisering, der tager afsæt i en globalisering, der som vi alle må erkende er en uundgåelig faktor i vor dagligdag i dag.". Forslaget blev henvist til udvalgsbehandling forud for forslagets 2. behandling. Pkt. 64: Forslag til forespørgselsdebat om, hvordan vi kan opnå en sproglig sameksistens i et tosproget Grønland. (Landstingsmedlem Palle Christiansen, Demokraterne) Landstingsmedlem Palle Christiansen, Demokraterne, fremlagde indledningsvist forslaget om en forespørgselsdebat om, hvordan der kan opnås en sproglig sameksistens i et tosproget Grønland. Palle Christiansen opsummerede forslaget således:"...kort fortalt: Demokraterne er tilhænger af et tosproget samfund, hvor der er plads til begge grupper. Målet for Demokraterne er et tosproget samfund, der baserer sig på grønlandsk og dansk...". Landsstyremedlem Doris Jakobsen henviste i Landsstyrets svar bl.a. til 9 i lov om Grønlands hjemmestyre, hvorefter det grønlandske sprog er hovedsproget; der undervises grundigt i det danske sprog, og begge sprog kan benyttes i de administrative forhold. Samtlige partier i Landstinget tog ivrigt del i debatten. Med venlig hilsen Annette Scheel
5 Kopi pr. email: Folketinget Kongehuset, Kabinetssekretariatet Samtlige ministerier Rigsombudsmanden på Færøerne