Svar på spørgsmål til brug for Udvalgsbetænkning vedr. FM 07 punkt 119, forslag om engelskundervisning

Transkript

1 NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Kulturimut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg /HER Svar på spørgsmål til brug for Udvalgsbetænkning vedr. FM 07 punkt 119, forslag om engelskundervisning Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg har efter 1. behandlingen den 16. marts 2007 gennemgået beslutningsforslaget vedrørende landstingsmedlem Doris Jakobsens forslag til Landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges, i lighed med danskundervisningens start i 1. klasse i Atuarfitsialak, at engelskundervisning også startes på dette klassetrin. Udvalget har fremsendt en række kommentarer og spørgsmål til Landsstyret, som skal indgå i udvalgets betænkning i forbindelse med 2. behandlingen af beslutningsforslaget den 17. april april 2007 J.nr /07FM- KIIIP Dok nr Postboks Nuuk Oq/tel Fax Kiiip@gh.gl Spørgsmål nr. 1 Landsstyret anmodes om at oplyse, hvor mange engelskundervisere der for tiden er ansat i folkeskolen, herunder også den geografiske dækning af lærerkræfterne gerne fordelt på byer og bygder. Svar nr. 1 I nedenstående skema er antallet af engelsklærere opgjort, der i indeværende skoleår er ansat i kommunernes skolevæsen. Alle kommunerne har besvaret landsstyreområdets henvendelse den 22. marts En engelsklærer er i denne sammenhæng defineret som en uddannet lærer, der enten har engelsk som linjefag, som tilvalg eller har tilsvarende kompetencer i sproget, der gør hende/ham egnet til at varetage undervisning i faget. på byskolerne (24 i alt) på bygdeskolerne (55 i alt) på fåreholderstederne (14 i alt) Kommunernes samlede antal engelsklærere 1/1

2 Spørgsmål nr. 2 Hvor mange engelskundervisere vil der være behov for på landsplan, såfremt forslagsstillerens forslag bliver realiseret? Svar nr. 2 Kommunerne har opgjort behovet til 90½ engelsklærere, hvis forslaget bliver vedtaget under forudsætning af, at der skulle undervises i 5 timer ugentligt lektioner på 1., 2. og 3. klassetrin. Bliver forslaget vedtaget vil det desuden få en række afledte konsekvenser med et forøget ugentligt timetal for eleverne på yngstetrinnet, hvis ikke man skærer undervisningstiden ned på øvrige fag og/eller fagområder. I den forbindelse skal læringsmålene desuden skulle ændres. Kommunerne blev i forbindelse med opgørelsen desuden bedt om at vurdere muligheden for at opfylde engelsklærerbehov indenfor en horisont på 5 skoleår. Svarene var følgende: Særdeles urealistisk Svært, men ikke Realistisk Særdeles realistisk umuligt 29,4% 58,8% 5,9% 5,9% Spørgsmål nr. 3 Udvalget ser en risiko for, at der for indeværende ikke er tilstrækkeligt med uddannede engelskundervisere i mange bygder og yderdistrikter. Såfremt dette er korrekt bedes Landsstyret oplyse om situationen giver anledning til tiltag? Svar nr. 3 I arbejdet med Joint Committee er det lykkedes for arbejdsgruppen for Kultur og Uddannelse, at få en amerikansk engelsklærer til Grønland for en ti måneders periode. Personen skal forøge engelskfærdighederne i Grønland ved at udstyre lærere og elever med de kommunikations- og undervisningsfærdigheder. Den amerikansk engelsklærer skal fungere som rejselærer og bruge ca. 75 % af sin tid med at rejse til bygder og undervise elever i primært klasse i engelsk. Samtidig skal personen hjælpe og støtte den lokale underviser ved at planlægge den daglige undervisning og klasseaktiviteter. De resterende 25 % af arbejdstiden forventes at blive brugt til at udvikle et rejselærerkoncept; herunder sammenfatning af diverse ideer og forslag til metoder og materialer for undervisning af engelsk under en sådan rejselærerordning for udenlandske engelsklærere. 2/2

3 Spørgsmål nr. 4 Hvad er status med hensyn til undervisningsmaterialer på engelsk i folkeskolen? Svar nr. 4 Ilinniusiorfik har udgivet følgende materialer til brug for I engelskundervisningen: Look and learn, der består af elevbog, lærervejledning, arbejdsbog og cd med sange. Materialet er beregnet til begynderundervisning i engelsk. Elevbogen indeholder en lang række fotos vedrørende 16 forskellige emner, der alle har relation til grønlandske børns hverdag. Eleverne får under arbejdet med materialet et grundlæggende engelsk på 1000 ord, så de bliver i stand til at kommunikere om sig selv og deres land. Look and Learn udkom i 2003 og andet oplag i Word List (English-Greenlandic-Danish / Kalaallisut tuluttut qallunaatut) er en ordliste beregnet til mellemtrinnet. Listerne indeholder de mest anvendte engelsk gloser fra engelskundervisningen, heriblandt gloser fra Look and Learn. Word List udkom i 2004 og 2. oplag ventes at udkomme ultimo Fra danske forlag er det muligt at købe undervisningsmaterialer til brug for engelskundervisningen; materialer, der er udarbejdet til undervisning i fremmedsprog. Ilinniusiorfik har indenfor fagområdet sprog prioriteret dansk på yngstetrinnet, idet danskundervisningen efter den nye forordning begynder her. De tidligere udgivne materialer til danskundervisningen har ikke været fyldestgørende og lever ikke op til hverken læringsmål eller nyere pædagogiske metoder. Der er således et udtalt behov for materialer til dansk som andetsprog på de helt små årgange. Ilinniusiorfik har imidlertid planer om udgivelse af et materiale til opfølgning af Look and Learn. Det kan desuden oplyses, at Inerisaavik har gennemført en spørgeundersøgelse blandt engelsklærere i hele Grønland. Resultaterne af undersøgelsen er endnu ikke færdigbearbejdet. Et af de områder, spørgeundersøgelsen kommer ind på, er undervisningsmaterialer. En foreløbig status ud fra undersøgelsen viser en enorm variation af det engelskmateriale, lærerne anvender. Mange bruger på yngste og mellemtrinnet Look and Learn materialet, men derudover bliver der anvendt danske, engelske og amerikanske bogsystemer. Mange inddrager Internettet i undervisningen. Dette medie bruger lærerne også i deres udarbejdelse og fremstilling af eget undervisningsmateriale. Spørgsmål nr. 5 Hvilke positive muligheder ser Landsstyret for at benytte fjernundervisning de steder, hvor der ikke er engelsksprogede lærerkræfter? Svar nr. 5 Landsstyret ønsker, at fjernundervisning af elever i grundskolen er en vej, som hele undervisningssystemet skal ind på. Fjernundervisning af elever i stor skala vil imidlertid kræve større investeringer. Maniitsoq og Uummannaq Kommune er i 3/3

4 færd med at skabe muligheder for fjernundervisning for blandt andet at kunne tilbyde kvalificeret undervisning i bygderne i fysik/kemi og i sprogfagene. Med henblik på at støtte disse tiltag arbejder Landsstyret i øjeblikket på en udredning af fjernundervisning, der skal munde ud i en række anbefalinger for at gøre brug af denne undervisningsmulighed. Spørgsmål nr. 6 Hvad er det præcise antal dimittender fra Ilinniarfissuaq med engelsk som liniefag i henholdsvis 2006 og 2007? Svar nr. 6 Der var i 2006 ingen dimittender med engelsk som linjefag, men 7 elever i 2.S tog eksamen i faget som valgfag. I 2007 er 5 studerende tilmeldt eksamen i engelsk som linjefag. I nuværende 3.S, som vil dimittere i 2008, har 7 studerende valgt engelsk som linjefag. Spørgsmål nr. 7 Hvilke konkrete tiltag påtænker Landsstyret for at ændre det forhold, at alt for få dimittender vælger engelsk som liniefag? Svar nr. 7 Det er vanskeligt at tvinge studerende til at vælge bestemte specialiseringsfag. En øget politisk interesse for sagen vil evt. kunne sætte sig i spor i de studerendes valg. Der spores dog allerede en øget interesse for faget, idet en større part af de studerende til næste skoleår har valgt engelsk som et af de to valgfag i specialiseringsfagområdet Sprog. Spørgsmål nr. 8 Gør Landsstyret sig overvejelser om at give grønlandske lærerstuderende mulighed for at tage praktikophold i lande, hvor engelsk er hovedsproget? Svar nr. 8 Muligheden eksisterer allerede, men har ikke været benyttet så meget. I den nye læreruddannelse er der mulighed for at søge praktik i udlandet under kystpraktikopholdet på 2. studieår. Spørgsmål nr. 9 Hvilke tiltag påtænker Landsstyret for at tiltrække engelsksprogede undervisere fra eksempelvis Canada eller andre lande? 4/4

5 Svar nr. 9 Landsstyret arbejder løbende på at fjerne faglige som ansættelsesmæssige barriere for udenlandske undervisere. I 2006 har Landsstyret således godkendt at personer med en amerikansk læreruddannelse, som er godkendt af National Council for Accreditation of Teacher Education (NCATE), kan godkendes til fastansættelse i den grønlandske folkeskole, på samme vilkår som er gældende for øvrige folkeskolelærere. Status fra arbejdsgruppen omkring lærermangel Udvalget kan i forbindelse med forespørgselsdebatten den 20. april 2007, hvor punkt 73 og 109 behandles, imødese Landsstyrets status fra arbejdsgruppen omkring lærermangel. Desuden kan Udvalget forvente løbende at blive orienteret, når der forelægger konklusioner fra arbejdsgruppen. Med venlig hilsen Tommy Marø Landsstyremedlem 5/5