Dagsordenpunkt. Status for CO2-udledningen i Gladsaxe i 2014. Beslutning. Tiltrådt. Gennemgang af sagen



Relaterede dokumenter
Status for CO2-udledningen i Gladsaxe kommune 2010

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2012

Grønt Regnskab Fredericia Kommune. Som virksomhed

2014 monitoreringsrapport

CO2-opgørelse Svendborg Kommune

Grønt Regnskab for Holbæk Kommune 2018

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2013

Kommunens grønne regnskab 2012

Opfølgningg på Klimaplanen

Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed

Grønt Regnskab for Holbæk Kommune 2017

Grønt Regnskab for Holbæk Kommune 2017

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2015

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014

Kommunens grønne regnskab 2011

ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED CO 2 REGNSKAB FOR 2010 AFRAPPORTERING TIL DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING

CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2014

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Bilag - side 1. Notat med svar på spørgsmål fra Enhedslisten. Svar på følgende spørgsmål fra Enhedslisten:

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed

Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer

CO 2 -regnskab for Holbæk Kommune.

Handlingsplan for Hillerød Kommune

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Energi- og klimahandlingsplan

CO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau)

CO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau)

Grøn energi til område fire

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2013

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013

for Gribskov Kommune CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i

Klimastrategi vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2013

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

Klima- og energipolitik

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed

CO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune

Egedal Kommunes CO2 regnskab For egne bygninger og transport

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

Grønt Regnskab for Holbæk Kommune 2016

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Strategisk Energiplan I 2035 er vi selvforsynende med vedvarende energi til el og opvarmning! Planen er i høring fra d. xx. xxx til d. xx.xxx.

CO2-regnskab For virksomheden Silkeborg Kommune

Klimastrategi Politiske målsætninger

CO2 Regnskab for Ikast-Brande

CO 2 opgørelse for Frederiksberg Kommune

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2013 og handlingsplan 2014

Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse

FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Tillæg for 2009 til Baggrundsrapport for 2007

Københavns Miljøregnskab

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan Indledning

GRØNT REGNSKAB 2015 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

KLIMAPLAN GULDBORGSUND

GRØNT REGNSKAB Vridsløselille Andelsboligforening

Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen:

GRØNT REGNSKAB CO 2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF

Klimatilpasning og klimaforebyggelse. Kathrine Stefansen Vand- og Klima Grundejerforeningsmøde, 4. maj 2015

Klimakommunerapporten 2016

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2017

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010

Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune

Energikonference den 1. december 2015

Grønt Regnskab Fredericia Kommune som geografisk område

Grønt Regnskab Ressourceforbrug i Greve Kommunes ejendomme

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

Københavns klimaplan 2015

Årsrapport Grønt Regnskab 2018 Næstved Kommune

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

understøtte Herning Kommunes planer

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2015

Klimakommunerapporten 2015

CO 2 -regnskab. Svendborg Kommune ,05 Tons / Indbygger

CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2018

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed.

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

Bilag 1: Afstemning af Aarhus Kommunes energiforbrug og CO 2 -udledning

BUSINESS CASE: BARRIERER FOR UDBYGNING MED FJERNVARME. Beskrivelse af begrænsningerne for udbygning i det storkøbenhavnske fjernvarmenet

Transkript:

Dagsordenpunkt Status for CO2-udledningen i Gladsaxe i 2014 Beslutning Tiltrådt. Gennemgang af sagen By- og Miljøforvaltningen har beregnet udledningen af CO2 i Gladsaxe i 2014 og præsenterer i de følgende afsnit, hvordan udviklingen er forløbet siden 2007. Resultatet af kortlægningen uddybes i bilag 1. 28 procent mindre CO2 end i 2007 Kurven nedenfor viser udviklingen siden 2007. For Gladsaxe som geografisk område er CO2-udledningen faldet med 28 procent, hvilket svarer til 137.660 tons CO2. s oprindelige mål om at reducere udledningen med 25 procent i 2020 er altså allerede indfriet. Nu gælder det målet på de 40 procent: 2012/00208 1

Den faktiske udledning (den mørkeblå kurve) er udledningen af CO2, uden at vi har korrigeret for, om det har været et koldt eller varmt år. Den lyseblå stiplede kurve er forløbet, når vi har korrigeret for klimaudsving. Rekordvarmt 2014 og mere vedvarende energi 2014 var et rekordvarmt år med en middeltemperatur på 10 grader celsius. Det er 2,3 grader over normalt. De milde vintermåneder har medført et lavere varmeforbrug og er derfor en af forklaringerne på faldet i CO2 fra 2013 til 2014. Tilsvarende øger meget kolde vintre behovet for opvarmning og dermed CO2-udledningen, som det var tilfældet i 2010. Ser vi over hele perioden 2007 til 2014, er det dog værd at bemærke, at faldet i Gladsaxes CO2-bidrag også er på 28 procent, selv når vi korrigerer for klimaudsving. Ud over vejret har andelen af vedvarende energi ved produktion af el og fjernvarme stor indflydelse på s CO2-regnskab. Forsyningsselskabernes brændselssammensætning og dermed CO2-bidrag kan svinge betydeligt fra år til år. For eksempel faldt elforsyningens CO2-bidrag med 19 procent i 2014. Dels som følge af stigning i den vindbaserede el, dels på grund af større import af vandkraft-baseret el fra Norge og Sverige. I 2013 var situationen omvendt. Her var CO2- bidraget fra el-produktionen 20 procent højere end i 2012. Udbygning af fjernvarme i Gladsaxe afspejler sig i vores CO2- regnskab. Fjernvarmeforbruget stiger fra år til år mens forbruget af naturgas falder. Selvom andelen af CO2 fra fjernvarme stiger på grund af det øgede forbrug, så bliver den forholdsmæssigt mindre og mindre i takt med, at der kommer mere vedvarende energi ind i fjernvarmen. Flere borgere og nye typer erhverv Gladsaxe er i vækst og siden 2007 er antallet af borgere i kommunen steget med otte procent. Byen står over for en større omdannelse, som også vil ændre vores erhvervskvarterer. Ser vi på den procentvise ændring i CO2-udledningen inden for 2012/00208 2

CO2- og Miljøplanens fem indsatsområder, er der sket store fald de fleste steder se tabellen nedenfor: CO 2-udledningen i Gladsaxe fordelt på indsatsområder (ikke klimakorrigeret): Udvikling 2007-2014 Udvikling 2013-2014 1 Boliger -18 % -0,5 % 2 Erhverv -52 % -18 % 3 Trafik -3 % -2 % 4 Energiforsyning: El -45 % -11 % Fjernvarme +55 % -13 % Naturgas -34 % -5 % Olie -27 % -6 % 5 som virksomhed -47 % -20 % Samlet -28 % -8 % Udledningen fra især erhverv er faldet markant siden 2007 som følge af stigende energipriser og økonomisk krise kombineret med mere vedvarende energi og virksomhedernes konvertering til fjernvarme. Krisen er ved at være overstået og omdannelsen af byens erhvervskvarterer med mindre industri og flere store videnstunge virksomheder er i gang. Dette påvirker, og vil fortsat påvirke, CO2-udledningen fra erhverv. Energiforbruget i byens boliger er også faldet støt. By- og Miljøforvaltningens indsats i 2014-15 med energitjek af parcelhuse, har indtil videre resulteret i, at 44 boligejere er gået i gang med at implementere energiforbedringer. To rækkehuskvarterer er også i gang med energirenoveringer og samarbejdet med boligafdelingerne fortsætter. Vores største udfordring er trafikken, som udgør mere end en tredjedel af det samlede CO2-bidrag i Gladsaxe, og det er endnu ikke lykkedes os at knække kurven. Letbaneprojektet, udvikling af byområder, samarbejde med erhvervslivet om transportvaner, tiltag på cykelområdet og fokus på klimavenlige biler skal være med til at vende udviklingen. Fej for egen dør giver resultater Vi har opnået fine resultater ved selv at gå foran og sætte ambitiøse mål og prioritere indsatsen. CO2-udledningen fra Gladsaxe Kommunen som virksomhed er således faldet markant siden 2012/00208 3

2007, nemlig 47 procent: Langt det største CO2-bidrag stammer fra de kommunale ejendomme, hvor den faktiske udledningen næsten er halveret siden 2007. Den lavere udledning i 2014 skyldes ud over den milde vinter og mere vind- og vandbaseret el, især udfasning af Gl. Bagsværd Skole, Gl. Gladsaxe Skole og nedsat drift på Ungdomsskolen. Derudover har løbende energiforbedringer, omlægning til fjernvarme og mere lokal vedvarende energi bidraget til resultatet. Omstilling af store dele af den kommunale bilflåde til elbiler bidrager også til CO2-reduktioner og har stor signalværdi. Gladsaxe fortsat bedre end landsgennemsnittet I tabellen nedenfor har vi sammenlignet den faktiske udledning af CO2 i Gladsaxe med landsgennemsnittet. Samlet set har vi i Gladsaxe reduceret mere end gennemsnittet. Dette sandsynliggør, at kommunens fokus på klimaindsatsen giver resultater. CO 2-bidrag fordelt på anvendelse: Gladsaxe geografisk 2007-2013 Landsgennemsnit 2007-2013 Husholdninger -17 % -22 % Handel & Service -28 % -16 % Industri -48 % -20 % 2012/00208 4

Trafik -1 % -9 % Samlet udledning -22 % -17 % Landsgennemsnit er fra Energistyrelsens seneste Energistatestik 2013. Forudsætninger for resultaterne Data for el, fjernvarme og naturgas er baseret på de målte forbrug, oplyst af de forskellige forsyningsselskaber. Forbrug af olie er skønnet ud fra oplysninger i BBR kombineret med standardforbrug for boliger og erhverv. Oplysningerne i BBR er dog aldrig 100 procent opdaterede, og de er derfor behæftet med en del usikkerhed. For eksempel er registreringer om konvertering fra olie til naturgas eller fjernvarme erfaringsmæssigt ikke opdaterede. CO2-belastningen fra trafikken i Gladsaxe er baseret på en rapport fra 2012 om kørsel på de kommunale veje og er i 2013 og 2014 fremskrevet med den nationale udvikling på trafikområdet. By- og Miljøforvaltningen indstiller, 1. at resultatet af kortlægningen tages til efterretning, og 2. at kortlægningen sendes til Danmarks Naturfredningsforening som led i vores Klimakommuneaftale Bilag Bilag 1: Kortlægning af CO2-udledningen i Gladsaxe 2007-2014 Relateret behandling 2012/00208 5