Stafetoverrækkelse Den afsluttende konference om Det fremtidige danske energisystem
Klimastafet Der er en øget opmærksomhed på klimaet og miljøet. Når vi taler om klimaændringer og udfordringer for at forebygge fremtidige klimatrusler, så handler det i høj grad om energi. Der er behov for langsigtet scenarietænkning og klare målsætninger som grundlag for en effektiv indsats. Vi har med projektet givet et ambitiøst bud på en dansk energifremtid - med substans bag! Klimatopmødet skal fremvise danske udstillingsvinduer - " ændringer på energiområdet til en mere klimavenlig form kan lade sig gøre i den konkrete verden.
Stafet til Europaparlamentet DK kombinations scenarie er afhængigt af EU: Krav til europæiske bilindustri. Normer og standarder for apparater. Afgiftsharmonisering. EU kvotesystem undgå tilskud til fossile værker ved allokering af kvoter til nye anlæg klare rammer ud i tid investorerne skal have sikkerhed for investeringer. Behov for mere forskning og udvikling indenfor VE og energibesparelser. Brug for tilsvarende scenarieproces på EU plan der kan vise hvad der skal til, hvis vi på lang sigt skal reducere vores drivhusgasemissioner med 60-80 % og på den kortere bane 20-30%. Hvordan kan Danmark bedst virke som demonstrationsland (det gode eksempel for EU) og resten af verden?? (DK force er nok ikke udviklingen af en enkeltteknologi men se på samspil ml. teknologier det fleksible elsystem). Lære af processen fra DK projekt involvere parlamentet i udformningen af scenarier for EU (STOA projekt) proces hvor forskellige politiske partier og interessenter kommer til orde. Vi står til rådighed, hvis I har brug for erfaringer fra det danske projekt.
Stafet - Undervisning om Energi Børn skal lære at spare på energien. Miljø, energi og andre råmaterialer skal bruges med omtanke. Jorden skal holde længe! Ingeniører uddannes til energisystemer bredt eller specialiseret, inklusive IT. Mellemuddannelser til energisystemer.
Stafet f. Forskning og Udvikling 3 tidshorisonter for F & U: 40+40+20 %. 1. Nuværende teknologier. F. eks. materialeteknologi til vindmøller. 2. Forskning og udvikling i teknologier, der er undervejs. 3. Spekulativ forskning i spændende emner, hvis nytte og anvendelse er delvis ukendt. Faldgrube: Teknlogiforløb bliver afbrudt grundet ressource-mangel inden kommercialisering (tænk på nytten af ½ bro). Vigtigste forskningsområder: Det vi mangler, og som andre lande ikke laver. Et vigtigt eksempel er Systemer og Automatik til samspillet mellem varme og el, der kommer fra vind, kraftvarme, biomasse, gas og vandkraft. Det er blandt meget andet en stor IT-udfordring.
Stafet KL Kommunerne må vise vejen i indsatsen for energibesparelser. Kommunerne kan gennem egne projekter fremme indpasning af VE og intelligent forsyning med varme og kulde. Det er i kommunernes planlægning, de fysiske rammer for vind, biogas mv. skal sikres. Kommunerne former fremtidens danske byer Kommunerne sætter mål og tempo for forandringerne.
Det Økologiske råd: Stafet (Det Økologisk Råd) Trækker forbindelsen fra globale miljøproblemer til lokale miljøproblemer og deres løsning. Udarbejder redegørelser og indstillinger til brug for det folkeoplysende arbejde, for medierne og for beslutningstagerne i politik og administration. Påviser, at tekniske miljøløsninger kun indføres, hvis der er de nødvendige virkemidler til rådighed, herunder lovgivning og økonomiske virkemidler. Inddrager økonomiske vurderinger af miljøproblemer, men går imod at alt kan gøres op i penge, og at økonomi er overordnet andre fagområder i vurderingen af miljøproblemer og deres løsning. bider myndighederne i haserne - derfor må Økologisk råd være de helt rigtige til at bære stafetten videre
Stafet (Energiindustrien) Udvikling af nye energiteknologier til 2025 skal starte nu! 50 % Vindkraft forudsætter energilagring Transportsektoren kan få en nøglerolle Vindkraften gør Danmark til et attraktivt test- og udviklingsområde for elbiler, plugin hybrider og brintkøretøjer Interface mellem vindenergi og transport rummer store industrielle potentialer.
Stafet - Markedsforskning Balancen mellem regulering og marked (rammestyring og detailregulering). Det internationale aspekt (hvem skal udforme spillereglerne?) Tværfaglighed (f.eks. den filosofiske tilgang).