Klima og diskontering

Transkript

1 Klima og diskontering Kirsten Halsnæs

2 Klimapolitik en særlig udfordring for diskontering Langsigtet problem knyttet til atmosfæriske drivhusgas koncentrationer med mere end 100 års levetid Usikkerheder Offentligt gode vi deler alle jordens klima Asymmetri mellem udslipskilder og skader Reduktions omkostninger har kort tidshorisont, men undgående klimaændringer ses kun på langt sigt Klimapåvirkninger rækker langt ud over traditionelle økonomiske goder beslutningstager

3

4

5 Generelle kommentarer om klima og diskontering Investeringer i drivhusgasreduktioner og klimatilpasning er et samfundsøkonomisk beslutningsproblem og er ikke en beslutning om den offentlige sektors indsats (minus skatteforvridningsfaktor) IPCC konkluderede allerede i 1995, at der kunne være gode argumenter for at anvende en etisk tilgang og anbefalede diskonteringsrente på 2-3% Arrow et. al). Væsentlig argument var hensynet til fremtidige generationer, og at et højt afkast på andre investeringer ikke sikrede dette Argumentationen kan ende lidt a la Lomborg: Hvis Danmark har xxx mia. $ til rådighed, er det så bedst at vaske hænder på hospitalerne eller at bygge en vindmølle?

6

7

8 Hvilke Costs og Benefits Måles i Energiprojekter Costs i projektets levetid: Teknologi/projekt Energisystemet Makroøkonomiske omkostninger Benefits i levetiden for de enkelte elementer: Drivhusgasser og dertil knyttede risici afhængig af levetid i atmosfæren med op til 100 år for CO2 Biodiversiet måske med uendelig tidshorisont Lokal luftforurening,med kortere tidshorisont etc Costs vil typisk have meget kortere tidshorisont end benefits, men benefits stiger typisk over tid (ikke linær skadesfunktion)

9

10 Samfundsøkonomiske omkostninger ved Klimakommissionens vindenergi forløb

11 Samlede omkostninger Hvis 5% diskonteringsrente er anvendt, og hvis renten nedsættes til 3% falder omkostningen med 2,8 mia. kr i 2020 og 4,5 mia. kr. i 2050

12 Diskutable elementer i Klimakommissionens omkostningsberegning Høj diskonteringsrente Skatteforvridningsfaktor medregnet Ingen værdi af drivhusgasreduktioner udover projektets levetid og 2050 Værdien af drivhusgasreduktioner fastsat udfra kvotepris (reduktionspris) Lave brændselspriser baseret på IEA

13 Forslag til bedre vurdering af klima Målfunktionen for analysen skal baseres på velfærdsfunktion for alle verdens individer: Klimapåvirkninger f.eks. i form af helbredsskader skal bruge fair værdisætning af menneskeliv for udviklingslande og OECD Skadesfunktionen skal tage hensyn til tresholds og irreversibilitet Værdisætningsstudier skal supppleres med andre parametre f.eks. biodiversitet Effekten af reduceret drivhusgas skal måles under forudsætning af op til 100 års levetid i atmosfæren Lav diskonteringsrente for at tage hensyn til fremtidige generationer

14 Kan det betale sig at gennemføre klima projekter Energiprojekter har typisk en lang række effekter samtidig inklusive forsyningssikkerhed, vedvarende energi, drivhusgasser, luftforurening. Samlede effekter er ikke med I projektvurderingerne. På basis af isolerede analyser af drivhusgasreduktioner konkluderede IPCC I 2007, at en samlet vurdering af internationale studier viser, at omkostningerne ved reduktion ikke er så forskellige fra omkostningerne ved klimaændringer (2-3% af verdens BNP ved 2-3 graders temperaturændring) En lang række erhvervsperspektiver driver projekterne omfattende danske interesser I clean tech og grøn vækst

15

16 Energisystemets nye udfordringer Fremtidens Smart energisystem byder på nye udfordringer med komplekst samspil mellem den private sektor, husholdninger, forsyningsselskaber og offentlig planlægning Samfundsøkonomiske analyser er stadig relevante, men privatøkonomi og finansiering vil spille større rolle. Eksempler på aktuelle spørgsmål: OPP, statsgarantier og forretning Udviklingen i forbrugerpriser Skatter og afgifter (i KK rapporten blev det nævnt som problem, at staten taber indtægter fra afgifter, når fossile brændsler fases ud)

17 Fleksibelt energisystem

18

19

20

21 Fluktuerende vedvarende energi Stærk afhængighed af NORDEL og Europæiske markeder Store udfordringer Energibesparelsen KK forudsatte 2 3% pr år Transport sektor Begrænse efterspørgslen, kollektiv trafik, elbiler, biobrændsler

22 PJ RE resources and consump1on Wind scenario 1190 PJ Biogas Biomass Geothermal Hydro PV Solar heat Wave Wind onsh. Wind offsh. Waste Resources 2050 Ref A 2050 Frem A PJ RE resources and consump1on Biomass scenario 1190 PJ Resources 2050 Ref U 2050 Frem U Biogas Biomass Geothermal Hydro PV Solar heat Wave Wind onsh. Wind offsh. Waste

23 Vejen til et renere energisystem Transportsektoren: Teknologisk udvikling 2050 Elproduktion: Diskonteringsrente, brændselspriser og skadesfunktion Energibesparelser typisk allerede rentable 2010

24