Dåbstøj Kristentøj. Af Anni Bloch

Dåbstøj Kristentøj Af Anni Bloch I forbindelse med udformningen af en udstilling på Amagermuseet i 2001 omhandlende museets dåbstøj blev jeg opmærksom på, at der ikke er foretaget en sammenhængende undersøgelse af tidligere dansk dåbstøj. Enkelte museer har beskrevet egensamlinger, men det har ikke ud fra materialet været muligt at få et samlet overblik over mulige dragttyper, egnsforskelle mm. Jeg er derfor gået i gang med den undersøgelse. Konkret drejer det sig om kulørte dåbsdragter fra sidst i 1600-tallet og op til engang i sidste halvdel af 1800-tallet, hvor de kulørte dragter blev afløst af hvide dåbskjoler, der herefter blev næsten enerådende. I praksis tager jeg rundt til en del danske museer, beskriver og fotograferer tøjet, med særlig opmærksomhed på dragttyper, pynt, symbolik, materialer mm. I denne artikel bruger jeg ordene dåbstøj eller dåbsdragt. Tidligere tiders benævnelser har været kristentøj og kristenklæder, formodentlig med rødder tilbage til katolsk tid, hvor barnet efter afklædning blev neddyppet i døbefonten, og herefter iført en rituel dragt bestående af en hvid trøje og hue for at markere, at barnet nu var under Guds beskyttelse. Efter reformationen blev barnet ikke iført denne dragt, og da man et stykke tid efter langsomt begyndte at ændre på dåbshandlingen, ved i første omgang at undlade at sænke det nøgne barn ned i vandet, og ved at præsten nøjedes med at øse vand over barnets hoved for senere hen at lade barnet beholde tøjet på under dåben udviklede der sig en anden form for dåbsdragt, der nu ikke mere var rituel. Man har haft behov for at markere det højtidelige i handlingen, og der udviklede sig en dragttype, der uanset hvilken udformning den måtte have, var fælles om en overdådighed af farver, af silkestoffer, af guld og glimmer. I 16-1700 tallet bestod dåbstøjet af nogle grundmodeller. En typisk udformning af en dåbsdragt bestod af en slags langhætte dragt, hvor barnet blev lagt i hætten, og til denne hætte var der tilsyet en nederdelsagtig underdel, der hang ned som slæb, når barnet blev båret. Denne underdel 69

kunne være åben eller lukket i bunden. Ofte har der været en tilhørende brystsmæk, der dækkede for det nederste af hættens åbning. En anden dragttype var korthætte dragten, en poseformet dragt, ofte åben i bunden, hvor der øverst var tilsyet en almindelig lille hætte. Ingen ærmer, men slids foran i forbindelse med hætten. Også denne type havde sædvanligvis en brystsmæk. En regulær posedragt var meget almindelig. Kort eller lang, kun barnets hoved var synligt. Her ses undertiden en markeret brystsmæk som ren pynt, dragtens slids sidder nemlig i siden eller bagpå. Imellem disse grundtyper fandtes der et væld af variationer. Brystsmækken som beklædningsdel indgik især i 1700-tallets store rokokokjoler, hvor den dækkede brystpartiet i den åbne kjole- eller trøjeforside. I dåbsdragten overtog smækken samme funktion, og meget ofte var den prydet med et kors. Indeni dragten var barnet svøbt og listet. Barnet blev lagt på et stykke stof, en lagenrest eller et fint tæppe syet til formålet. Stoffet blev svøbt om arme, krop og fødder og tilsidst blev en liste (et bredt stofbånd) snoet om barnet i flere omgange. Også listerne kunne være dåbsrelaterede. I slutningen af 1700 årene og ind i 1800-tallet bliver dåbstrøjer almindelige. På det tidspunkt var der nye strømninger på vej i kølvandet på oplysningstidens tanker om frihed for sind og krop. Barnet fik armene fri af svøbet, først hos de toneangivende, og efterhånden sivede tankerne også ned til befolkningen på landet. Der blev sat ærmer til nogle af dragterne og en ny type, lange smalle kjoleposer dukkede op. Indimellem også en rigtig kjole, lang og smal. Fra midt i 1800-tallet sås en kulørt overgangskjole. Men i modsætning til de tidligere dåbsdragter var kjolernes stof ikke med ivævede motiver, derimod var de ofte syet af lette trykte bomuldsstoffer eller af fint kamgarn. Den sidste halvdel af 1800-tallet må betegnes som en brydningstid mellem hvidt og kulørt. Det centrale tøjstykke gennem hele perioden har været huen som skulle af og på i forbindelse med vandoverøsningen. Der eksisterede en særlig huekone, hvis funktion det var at løsne og binde huen i forbindelse med dåben. Disse små huer er der bevaret mange af, og de er ofte overdådigt pyntede med kniplinger og bånd. 70

På Roskilde Museum findes eksemplarer af alle ovenfor omtalte dragttyper. Jeg har gennemgået 23 dåbsdragter. Heraf 12 langhættedragter, 4 kort-hættedragter og 7 blandede typer. Desuden er 7 lister, en trøje, 1 kjole og 5 overgangskjoler undersøgt. Repræsentanter for disse genstande gennemgås nedenfor. Langhætte modeller De fleste langhættedragter fra Roskilde Museum har en medfølgende brystsmæk, men ofte af et andet stof end selve dragten. En enkelt hætte (mus. nr. 1042-85x1), har hægter til at fastholde brystsmækken. På de resterende dragter kan brystsmækken have været fastholdt med knappenåle, eller have ligget løst inden for hættekanterne. Dragternes underdel er oftest klokkeformet, i enkelte tilfælde hen imod det mere trapezagtige. Omkring halvdelen af dragterne er sammensyede i bunden. Mus. nr.1124-1930 En harmonisk dragt. Har en lille isyet pude i hætten. Underdelen er klokkeformet, og forstykkets kant er let opadbuet så det røde silkefor ses. Dragten er af elfenbensfarvet silke med brocherede blomster og mange bindingseffekter. Samme stof på for- og bagside. Hætten er kantet med rødstribede silkebånd, der fortsætter ned i forsidepynten, hvor der opnås en korseffekt med tværsiddende silkebånd. Underdelen er pyntet med røde silkebånd med guldknipling over. På hætte og underdel er et broderi (aks og blomster) i guldtråd og lahn. Brystsmækken passer fint til selve dragten. Dragtens længde er 127 cm og den stammer fra Baldersbrønde. Mus. nr. 1502-1930 Klokkeformet dragt af grøn/hvid silkedamask, med enkelte gamle sømme. Underdelen er foret med lærred, og hætten med småstykker af rød taft og damask, der er øget fint sammen. Dragten er lukket i bunden. Alle kanter og sammensyningen er dækket med guldknipling. Ingen brystsmæk eller tegn på at der har været nogen. Dragten virker meget lidt brugt, er enkel i sin udformning og intet pynt er tilføjet på et senere tidspunkt. Denne 71

Tv. mus. nr. 1124-1930. Dragt med isyet pude. Th. mus. nr. 1502-1930. Dragt af hvid-grønt damask. 72 type silkedamask kendes så langt tilbage som til midten af 1700- tallet. Længde 119 cm. Fra Hanehøjgård i Tjæreby. Mus. nr. 182-1968 En lidt speciel dragt idet den er omsyet af en herrevest fra omkring 1750, linierne og sømmene ses tydeligt. Hætten er af rød/hvid damask og underdelen af gul/hvid damask. Foret med fint lærred. Hætten er kantet med et bredt, rødt moiré silkebånd, der også sidder ned foran på underdelen. Øverst på båndet er placeret en korslignende figur i silkebånd med en påsat perlemorsknap. Længere nede på dragten og på hættens isse er

Tv. mus. nr. 182-1968. Dragt syet af en herrevest. I en fold virker det gule damask lidt rødt. Th. mus. nr. 8-1938. Fornem kåbelignende dragt & to huer. silkesløjfer. Ingen brystsmæk. Denne dragt er lidt klodset at se på, har mange øgninger, men er af et fornemt materiale. Længde 93 cm. Fra Tågerup mark, Gundsølille. Mus. nr. 8-1938 Denne dragt udstråler fornemhed og må vel nærmest betegnes som en kåbe; men stadigvæk har barnet været placeret i hætten. Dragten er af lyseblå sølvbrokade med slyngende, brocherede blomstermotiver. Indimellem slynger sølvet sig. Dragten er foret med rødt taft, og forsiden buer opad, så foret vil være tydeligt når barnet bæres. Hele dragten er kantet med en bred sølvknipling. Dragtens længde er 155 cm. 73

74 Stoffet skal ifølge overleveringen stamme fra en brudekjole ved Frederik 6. s hof. Dragten har på et tidspunkt tilhørt en skoleholder fra Gevninge. Korthætte modeller Fælles for disse dragter fra Roskilde er, at de er åbne i bunden og at et dekorativt bånd dækker trevlekanten. Muligvis har de været sammensyede i begyndelsen. En brystsmæk medfølger til hver dragt. To dragter er næsten ens. Begge er syet af samme kvalitet rødt silkesatin med nyklassicistiske motiver i hvidt og gyldent. Dragterne er indleveret til museet på forskellige tidspunkter, og der er ingen oplysninger, der indikerer, at de er afleveret af samme familie. Dragterne har samme type pynt og næsten samme mål, men ikke helt. Stoffets motiver i de to dragter er forskellige, men passer alligevel sammen. Mus. nr. 1247-87x1 Rød satinvævet silkedragt, den er meget slidt og har flere øgninger, bl.a. er der i bagsiden indsat en bred kile af stoffet. Foret i hætten er groft, gult lærred, i resten af dragten er det rødt/hvidt ternet bomuld. Motivet i stoffet, der bl.a. forestiller en lyrespillende kvinde, er en dekoration i sig selv, men dragten er yderligere pyntet med guldknipling på hætten og flødefarvet silke om slidskanten. Nederst på dragten er der et stykke gult, rynket satin. Brystsmækken har forside af grøn silke, bagsiden af orange hør, den er kantet med guldknipling. To tværgående stykker guldknipling og et på langs udgør en korsagtig figur. Dragtens længde er 105 cm. Mus. nr. 2-1956 Rød satinvævet silkedragt, på dennes bagside er indsat kile af bl.a. silkedamask. Hele dragten er foret med rødt hørlærred. Hovedmotivet på dragten er et par liggende løver og et par siddende englebørn. Hætten er pyntet med sølvknipling, desuden med perler og pailletter. Der er et grønt moiré silkebånd om slidsen, og nederste kant af dragten er pyntet med sølvknipling og et rødt frynset uldbånd. På dragten sidder rester af lidt småpynt

To røde nyklassicistiske silkedragter. De er næsten ens men ikke helt. Tv. mus. nr. 1247-87 x 1. Som en medaljon sidder den lyrespillende muse foran på dragten. Th. mus. nr. 2-1956. To engle og to liggende løver udgør hovedmotiverne. og omkring slidsen er der rester af noget, der måske har været maller. Den medfølgende brystsmæk sidder fastsyet nede i selve dragten. Dragtens længde er 107 cm. I foråret 2005 var jeg i Lyon, på Musée des Tissus, for at arbejde med deres store tekstile database, i håb om at kunne genkende nogle af de stoffer der indgik i de danske dåbsdragter. Det lykkedes. 75

På det franske museum er der udstillet en stofbane af silke (mus. nr. 27893-2-0), der benævnes som værende et vægstykke. Det er 2,11 m langt og vævebredden er 0,56 m. Det udstillede stykke er turkis/grønt med hvide og rødlige motiver. Grundbindingen er satin. Motiverne består bl.a. af fabeldyr, løver, to amoriner, bregner og Terpsichore (dansens og lyrespillets muse). Ved at sammenstille Roskilde Museums to dåbsdragter ses det, at de tilsammen udgør én mønsterrapport af vægstykket fra Lyon. Stoffet er vævet i Lyon i 1790-92. Det er ikke ofte, at et stykke stof kan følges fra fabrikation til en omsyet dåbsdragt, og man kan fabulere lidt om, hvordan og hvornår den meget fornemme stofbane er blevet til to iøjnefaldende dåbsdragter i Roskilde På Værløse Museum findes endnu en dåbsdragt af samme materiale, kun har den en lidt anden facon og farvesammensætningen er rødt og brunt. Denne dragt menes omsyet til dåbsdragt omkring 1810-1815. En anden korthættedragt skal omtales på grund af brystsmækken. 76 Mus. nr. 1458-88x1 Selve dragten er af vinrødt velour, foret med blomstret kattun. Der er ingen øgninger, men mærker efter gammelt pynt der er pillet af. Dragten er ret diffust pyntet med guldgalonbånd og metalkniplinger, bl.a. i form som et stort latinsk kors. Dragten er lidt sjusket syet, og brystsmækken er af et afvigende materiale. Længde 113 cm. Brystsmækken er meget traditionelt udført. Forsiden er af lyseblåt taft, den er kantet med guldknipling. Midt på er et stort kors i guldgalonbånd. Brystsmækken er, som det var meget almindeligt, afstivet med avispapir. Det særlige består i, at bagsidens lysegule taft er så tyndslidt, at det er muligt at læse lidt igennem det. Umiddelbart kan læses: Tillæg, Statstidender, og Forlags Berling redigeret. Den Danske Encyklopædi fortæller: Avisen Kiøbenhavnske Danske Post Tidendes skiftede i 1808 navn til Danske Statstidender drevet af familien Berling. I 1833 skiftede avisen navn igen, denne gang til Berlingske Politiske og Avertissementstidende. Det er sandsynligt, at dåbsdragten er blevet til mellem 1808 og 1833.

Tv. mus. nr. 1458 88 x 1. Rød velourdragt med kort hætte og den lidt sjuskede påsyede pynt. Th. mus. nr. 780 84 x 1. Meget pyntet posedragt, med to timeglas-fi gurer af silkebånd. Pynten er måske kommet til lidt efter lidt. Forskellige modeller Den mest brugte dragttype i Roskildeområdet har tilsyneladende været dragten med lang hætte, men derudover har mange andre modeller været i brug. Det gælder f. eks. en lang poseformet dragt uden hætte eller ærmer. Af denne type dåbsdragt findes der kun én blandt de gennemgåede Roskildedragter, men tager man til Kalundborg eller Køge, er det den 77

mest almindelige dragttype, ofte med en timeglasudsmykning, og med mange silkebånd. 78 Mus. nr. 780-84x1 En poseformet dragt med slids i ryggen og svagt udadskrånende nedadtil. Elfenbensfarvet silkebrokade med brocherede blomster i kraftige farver. Foruden silkebånd, der er lagt i læg langs dragtens kanter, er den pyntet med forskellige stykker silkebånd og perler. To store timeglasfigurer af silkebånd og 8 silkesløjfer er regelmæssigt anbragt på posens forside. Dragten er foret med groft hørlærred, og længden er 103 cm. Fra Rørby ved Kalundborg. Blandt museets mere usædvanlige dragter skal nævnes to dragter. Den første model er en lang poseagtig dragt, jeg ikke har set andre steder, og udover det særlige i snittet fremstår den enestående på grund af al det gyldne. Dragten har i høj grad været i stand til at imponere. På den anden model har barnet været svøbt ind i overdelen med lukning bagtil, men på et tidspunkt er der tilføjet skulderbindebånd, så barnets arme muligvis kom fri. Mus. nr. 1002-222 Dragten består af en lang smal poseform, lukket forneden. Øverst sidder en bred krave der folder sig om barnets hoved og bliver til en slags hætte. Forsiden er elfenbensfarvet silke, tæt besat i et regelmæssigt mønster med guldrosetter, guldgalon, guldknipling, guldbroderi og hvad der ellers kunne skaffes af gyldent pynt. Dragtens bagside er rødt hør der i kanten er trukket lidt om på forsiden, så det ligner røde bånd. I tilknytning til dette er anbragt en ekstra guldknipling. Længde 118 cm. Der findes ingen brystsmæk til denne dragt, det kan der dog have været, da der er en ret lang slids foran på dragten. Desværre ingen proveniens til denne dragt. Mus. nr. 1003-222 Dragten består af to dele og skulderbindebånd. Øverste del består af et rørformet stykke stof, der lukkes i ryggen med bindebånd.

Tv. mus. nr. 1002-222. En gylden dåbspose. Fra bagsiden lyser den røde hør. Th. mus. nr. 1003-222. Damaskdragt med skulderbindebånd. Stoffet er rød/hvid silkedamask, foret med rødblomstret sirts. Underdelen er klokkeformet, den er åben i bunden, men lukket sammen med en tyk knappenål. Underdelen er kantet med stribede gul/grønne silkebånd. Samme silkebånd er påsat som to græske kors, en roset og en trekantfigur. Desuden er der et stort kors i guldknipling. Nederst på dragten er tilføjet et stykke laksefarvet silkebrokade, kantet med en frynse. Overdelen har 79

Her over mus. nr. 266-1956. Meget lille trøje med bomuldsliv og silkeærmer. Tv. to lister brugt til dåb. Mus. nr. 477-1930. Broderet bomuldsliste. Mus. nr. 1491-222. Liste med kors. 80 en fastsyet brystsmæk en illusionssmæk. Denne er af samme brokade som slutter underdelen og er kantet med guldknipling. Øverst på overdelen er tilsat to sæt røde silkebindebånd til at lukke dragten sammen over skulderen. Længde 102 cm. Heller ikke denne dragt har proveniens. Lister og trøje Roskilde Museum har en større samling lister. De varierer i længden mellem 209 og 292 cm. Bredden mellem 11 og 16 cm. De bredeste lister har dækket svøbet helt. Listerne er af forskellige materialer og fremstår meget forskellige, fra simple stive vadmelslister til farverigt silke. På

bagsiden af en liste kan man undertiden finde en lille lomme, hvor en mønt har ligget for at beskytte barnet. Det gælder for øvrigt også for dåbsdragterne. Anna Jørgensen f. Pedersen, født 1882, Herstedøster Mark, beretter til Dansk Folkemindesamling: I et barns dåbskjole blev der gerne syet en mønt ind. Det foregik helst skjult og uden at den der bar barnet vidste det. Hvorfor det skete vidste jeg ikke. Der findes ikke mange små pyntede trøjer på Roskilde Museum, der kan formodes at være beregnet til dåbsbrug muligvis blev de slidt op, eller der var ikke en tradition for særskilte dåbstrøjer. Givet er det, at hvis barnet i kirken havde armene ovenfor svøbet, så havde det brug for noget varmere end den lille hørskjorte, det sandsynligvis bar inderst på kroppen. Mus. nr. 477-1930 En liste der er 260 cm lang, 12,5 cm bred, tilspidset i den ene ende. Hvidt bomulds reps med kulørt uldbroderi langs hele den ene side og 40 cm op ad den anden side. Det betød at den ende af listen, der var placeret ud for barnets bryst, var fuldt broderet. Broderiet er dateret til o. 1790. Proveniens fortæller, at listen har været brugt ved dåbshandlinger i familierne fra de tre Hedegårde ved Roskilde Hvile. Mus. nr. 1491-222 Denne liste er 209 cm lang, 13 cm bred, tilspidset i den ene ende. Øget. Kippervævet rød uld, kantet m. rødt/grønt silkebånd. I listens spids er et kors af samme silkebånd. Bagsiden er af lærred, og her er der, bag ved korset, fastsyet en lille lap ca. 5x5 cm, opsprættet i den ene side. Her har ligget en mønt tæt ved barnets bryst. Mus. nr. 266-1956 Trøje med lange ærmer der buer svagt fremad. Åben bagtil og bindebånd i ryg. Trøjelivet er skåret i ét stykke. Ærmerne er rødt/hvidt silke og livet er grønt sirts med blomst/ vase motiv. Ved håndleddet et bredt silkebånd i grønt/gult/rødt. Den er foret med groft lærred. Trøjen er indleveret til museet fra en gård i Ågerup. 81

Huerne Et særligt kapitel udgør huerne. Der er mange af dem i Roskilde. Rødt, gyldent og creme med tilsatte farvestrejf. De har været forholdsvis nemme at gemme og har næsten været sidste led i genbrugskæden. Dertil kommer, at mange af dem er meget smukke og har bragt mindelser om det lille barn, der brugte huen. Der er ingen af huerne, der har kors på, hvad der kunne have ledt tanken hen på dåbsbrug, men en stor del af dem er på traditionel vis pyntet med røde silkebånd med metalknipling henover. Nogle af huerne har en udformning, hvor øresnipper og nakkefolder bringer tanken hen på de voksne kvinders hovedtøj. Der er intet sammenfald mellem hvor mange dele huen er syet af og om der er øresnipper eller nakkefolder. Huer syet af tre stykker stof blev i mange egne regnet for pigehuen, og huer af seks stykker stof var drengemodellen. Puldhuen blev den mest almindelige i løbet af 1800-årene og blev brugt til begge køn. Under huen kan der have været et korsklæde og undertiden også en underhue. 82 Mus. nr. 1016-222 Seks-styks hue med nedad hængende øreflipper. Huen er syet af forskellige silkestumper i rødt, grønt og hvidt. Kantet med bredt rødt silkebånd og en guldknipling. I nakken en sølvkniplingeroset. Mus. nr. 1505-1930 Seks-styks hue. Brokade i gult, rødt og grønt. Kantet med tunget, rødt silkebånd. I nakken en silkebåndsroset. Mus. nr. 487-1941. Tre-styks hue. Grøn/hvid silkedamask, kantet med rosa silkebånd og guldknipling. Yderst sidder en rynket gazestrimmel. Mus. nr. 286-1956 Tre-styks hue. Søgrønt sølvbrokade. Kantet med rødt silkebånd og guldbrokade. Et meget fornemt stykke stof. På Kunstindustrimuseet i København er der en dåbsdragt i samme stof.

Fem små fi ne huer i forskellige udgaver. To seks-styks, to tre-styks og en puldhue. Der er intet umiddelbart sammenfald mellem hue og dragt, men måske stammer de alligevel fra samme kjole eller skrædder. Mus. nr. 83-1935 Puldhue, med lange øreflipper og dybe læg i nakken. Nakken er udstoppet. Syet af rød/orange uldmusselin og kantet med et bredt rødt silkebånd. Denne hue har stor lighed med de voksne kvinders huer. Kulørte kjoler Enkelte kulørte kjoler dukkede op allerede i starten af 1800-tallet, som forløbere for de egentlige overgangskjoler senere i århundredet. Medmindre proveniens henviser til dåbsbrug eller der er symbolske 83

Mus. nr. 188-1943. En kulørt silkekjole fundet i Roskilde provstegård, med tilhørende hue. tegn, kan det umiddelbart være svært at vurdere, om en lang kjole har været bestemt til dåbsdragt eller som paradekjole. Den følgende kjole (Mus. nr. 188-1943) er, sammen med en langhættedragt, fundet i Roskilde provstegård og blev i 1943 bragt til museet af domprovst Ege. Det kan have været dåbsdragter, der af præstefruen blev udlejet til dåbsbrug. 84 Mus. nr. 188-1943 En lang smal, kulørt kjole, 118 cm. lang, og den eneste af sin art på Roskilde Museum. Kjolen er åben bagtil og har højt liv og korte ærmer. Rynke-bindebånd i liv og hals. På registreringskortet

omtales noget guldknipling, der imidlertid er væk nu. Stoffet er stribet taft i grønlige og karry farver. Meget slidt og lidt mør. Med til kjolen hører en lille seks styks hue i samme stof, kantet med guldknipling, og guldroset i nakke. Den er foret med turkis silke. Der medfølger et stort halvrundt stykke stof af samme kvalitet, men det er uvist, hvilken funktion det har haft. Overgangskjoler Overgangskjolerne fra Roskilde Museum adskiller sig på alle måder fra de dåbsdragter, de afløste. De er af bomuld, tynde og lette, kun ganske få farver og ikke megen pynt og slet ingen symbolik. Der må virkelig have været lagt mærke til de familier, oftest storbønder eller borgere, der introducerede den nye mode. Den store brug af bomuldsstoffer vidner om en tid med nye importmuligheder, der muliggjorde, at materialerne blev til at betale. Der er stadig pynt på kjolerne, men nu består den af bomuldskniplinger, lidser, rynker og pynteknapper. Farverne er hvide, røde, rosa og en enkelt blå foring. Stofferne er mol, batist og etamine. Mus.nr. 35-1932. Den første kjole, der er et meget fint stykke arbejde, har lange ærmer og indsat taljestykke. Slids i ærmekant og ryg. Nederdelen sat til med rynker. Stoffet er cremefarvet mol med ivævet terneffekt. Et fjer-og bladmotiv er trykt i rosa og ametyst. Takkede lidsebånd i samme farver pryder ærmer, talje og nederdel. Længde 85 cm. Til kjolen hører et forklæde med vingeærmer i tyndt etamine. Det er 67 cm langt og kantet med tylskniplinger. Medfølgende proveniens nævner 1862 og Greve. Mus.nr. 90-77-1 Den næste kjole har lange ærmer, og er åben i ryggen med tre bindebånd. I livet to rynkebånd. Tittekant i ærmer og skuldersøm. I hals og ærmekant en hørknipling. Stoffet er mol med en art trykt stribemønster i hvidt, rødt og rosa. Længde 75 cm. Der medfølger en 29 cm lang stofstrimmel der er revet af kjolen forneden. Kjolen er fra Bognæs i Odsherred. Tilgået museet i 85

Tv. mus. nr. 35-1932. Overgangskjole af cremefarvet mol. Th. mus. nr. 90-77-1. Overgangskjole af rød og hvidmønstret mol. Kjolen er lidt falmet. 86 1977 og stammer fra givers tipoldefaders hjem, hvor familien arbejdede som præster og dyrlæger. Om dragterne Model, stof og pynt Det er umiddelbart iøjnefaldende ved dåbstøjet fra Roskilde Museum, at en hel del af de små dragter har en facon og pynt, der kan bringe mindelser om en korkåbe eller messehagel. Dragterne har noget kåbeformet over sig, p.g.a. den klokkeformede underdel, og dette understreges ved den gentagne brug af forskellige former for kors som symbolsk udsmykning. Ved gennemgangen af dragtsamlingen var det tydeligt at de allerfleste dragter, helt ned til listerne, bestod af omsyede genstande. Huerne var så små, at de i sig selv indbød til at bestå af rester. Den gængse antagelse er, at en stor del af de store rokokokjoler blev omsyet til bl.a. dåbstøj,

da empiretidens lette, enkle mode blev toneangivende; der er ikke meget af dåbstøjet, hvor der ikke ses gamle sømme og øgninger. Men som tidligere beskrevet har det også vist sig, at genstande som veste og vægstykker fint kunne omsyes. Brokade, satin, damask, velour fantastiske stoffer, hvor man skulle se bagsiden eller foringen af dragterne for at finde det mere nøjsomme. For det var her, som foring af dragten eller på bagsiden af den, at den hjemmevævede grove hør eller en rest uld kunne bruges. Der er på Roskilde Museum ingen bevarede dragter af helt simple hverdagsstoffer. Pynten på dragterne består overvejende af silkebånd og metalkniplinger. Disse er sat på som rosetter, sløjfer, eller geometriske figurer. Sløjferne er anbragt regelmæssigt på dragterne, oftest parvis med farvesammenfald; intet tyder på at en sløjfe er sat på for hvert et barn der er døbt i dragten en tanke der engang er blevet fremsat i forbindelse med sløjfepynten. Det virker som om det i Roskildeområdet i højere grad har været selve stoffet frem for pynten, der viste velmagten og højtideligheden. Symbolik bestod overvejende af kors græske kors, latinske kors og Andreaskors. Roskildes mange år som domkirkeby, og deraf følgende religiøse dominans, kan have været medvirkende til dette. En del silkebåndspynt ligner en mellemting mellem sløjfer og kors. Et par dragter har timeglasdekorationer. Geometriske figurer som trekanter kan være pynt eller trække linier til treenigheden. Jeg tror, at det ofte drejede sig om ren pynteglæde, udsprunget af de muligheder der lå i silkebåndet. Området En hel del af dåbstøjet har en egnshenvisning, undertiden også navnet på en gård. Med udgangspunkt i stedsangivelsen ses det, at de fleste grupperer sig i en kreds om Roskilde, f.eks. Ågerup, Tjæreby, Vor Frue og Gevninge; enkelte længere væk, men stadig med Roskilde som nærmeste storby. Kun 3 dragter har oplysninger, der refererer til andre områder: Køge, Holbæk og Kalundborg. Det har været spændende at gennemgå de mange forskellige modeller, der har været brugt i området. Det vidner om en høj grad af kreativitet 87

hos de kvinder, der syede og pyntede. Med til forklaringen hører, at samfundet var forholdsvis mobilt ved ægteskab og arbejdssøgning ændredes bopælen ofte. Gamle anetavler viser undertiden skift i stednavnene inden for hver eller hver anden generation og dragttyperne, og måden at udsmykke på har fulgt med. En fin samling. Saalænge ikke børn har været i Kirke, kan de ligge, ligesom noget svævede for dem. Børnene kan om end i Søvne ligge og smile og give smaalyde fra sig; saa snart de har været i Kirke, er det forbi. Jeg og andre har snakket om, at det maa være Engle der leger med dem. (Dorthe Hansen, Baarse, Beldringe. Dansk Folkemindesamling.) Alle billeder i denne artikel er taget af Flemming G. Rasmussen. 88