SIDE 1 AF 10 Adresse: Skolevej 6 Postnr./by: Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders gennemsnitlige forbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller en beskikket energikonsulent, som har godkendelse til at energimærke flerfamiliehuse. Oplyst varmeforbrug Energimærke Udgift inkl. moms og afgifter: 8920 Randers NV BBR-nr.: 730-017484-001 279.755 kr./år Lavt forbrug Forbrug: Oplyst for perioden: 467.347 kwh Fjernvarme: 01-09-2007-02-09-2008 Ejendommens oplyste forbrug og udgifter er klimakorrigerede af energikonsulenten, så det udtrykker forbrug og udgifter for et gennemsnitligt år rent temperaturmæssigt. A B C D E F G Højt forbrug D Besparelsesforslag Energikonsulenten foreslår forbedringerne nedenfor. Der kan være flere forslag på side 2. Se mere om forslagene i afsnittet Energikonsulentens bygningsgennemgang. Forslag til forbedring energienheder kr. inkl. moms Skønnet investering inkl.moms Tilbagebetalingstid 1 Montering af ny cirkulationspumpe på brugsvandsanlæg 2 Isolering af loft over portgennemgang med 250 mm 3 Montering af udekompensering med pumpe og blandesløjfe 4 Efterisolering af tilslutningsrør til varmtvandsbeholder 5 Efterisolering af brugsvandsrør og cirkulationsledning 6 Efterisolering af massive ydervægge med 100 mm. 604 kwh el 12.710 kwh 3.630 kwh -1.752 kwh el 31.240 kwh 470 kwh 12.460 kwh 2.490 kwh 7 Efterisolering af varmefordelingsrør 10.530 kwh 9.000 kr. 9.000 kr. 1,0 år 2.300 kr. 11.200 kr. 5,0 år 15.600 kr. 74.000 kr. 4,8 år 300 kr. 1.400 kr. 4,9 år 7.700 kr. 47.800 kr. 6,3 år 1.600 kr. 42.600 kr. 28,0 år 6.500 kr. 47.800 kr. 7,4 år
SIDE 2 AF 10 Forslag til forbedring energienheder kr. inkl. moms Skønnet investering inkl.moms Tilbagebetalingstid 8 Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 150 mm. 23.150 kwh 14.200 kr. 244.300 kr. 17,3 år Bemærk: Forslagene bygger på det beregnede energiforbrug. Der er taget hensyn til den faktiske anvendelse af bygningen, herunder driftstider m.v. for installationer og for bygningen som helhed. Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere eller hvis udgifter til vand reduceres. Konsulenten har skønnet den nødvendige investering til hvert forslag. Det vil sige udgifter til materialer og håndværkere samt, hvis det er skønnet nødvendigt, arkitekt/ingeniør, byggeplads og andre følgeomkostninger De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. Den samlede besparelse ved at gennemføre flere forslag er ikke nødvendigvis summen af besparelserne ved de enkelte forslag. Det er fx ikke tilfældet hvis man både får en mere effektiv varmekilde og bedre isolering. Samlet besparelse Så meget udgør den samlede besparelse, hvis man gennemfører alle forslag nævnt ovenfor: Samlet besparelse på varme 53.674 kr./år Samlet besparelse på el til andet end opvarmning -2.296 kr./år Besparelser i alt 51.378 kr./år Investeringsbehov 477.892 kr. inkl. moms Alle beløb er inklusive moms. Hvis forslagene gennemføres vil det forbedre bygningens energimærkning til karakteren: C Til sammenligning: For nyt byggeri er Bygningsreglementets minimumskrav i øjeblikket karakteren B.
SIDE 3 AF 10 Hvis en bygning opnår karakteren A1 eller A2 betegnes den ifølge Bygningsreglementet som et lavenergihus. Energiforbedring ved ombygning og renovering Ved ombygning og renovering er det som regel særlig attraktivt at gennemføre energiforbedringer både af økonomiske og praktiske grunde. Det er desuden lovpligtigt at forbedre klimaskærm og installationer i forbindelse med ombygning og renovering. Læs mere i Bygningsreglementet (www.ebst.dk/br08.dk). Reglerne findes i kapitel 7.3 og 7.4. Eksempler på energiforbedring som kan eller skal gennemføres i forbindelse med ombygning eller renovering: Forslag til forbedringer energienheder kr.inkl.moms 9 Udskiftning af 2 lags termoruder til energiruder i vinduer 65.490 kwh 10 Efterisolering af massive ydervægge med 200 mm. 117.120 kwh 11 Udskiftning af 2 lags termoruder til energiruder i yderdøre 3.750 kwh 12 Udskiftning af 2 lags termoruder til energiruder i altandør 5.940 kwh 13 Efterisolering af skråvægge med 100 mm 4.330 kwh 40.000 kr. 71.500 kr. 2.300 kr. 3.700 kr. 2.700 kr. Energikonsulentens konklusion og kommentarer Ejendommen er opført i 1934 og i betragtning af dette i nogenlunde normal isoleringsmæssig stand. Der kan udføres enkelte energiøkonomiske rentable forbedringer i ejendommen. Ejendommen består boliglejemål i 3 etager. En del af ejendommen mod nordvest er erhverv, anvendes som bageri med butik. De enkelte boliglejligheders el-forbrug er ikke omfattet af energimærkningen. De oplyste forbrug stammer fra udskrifter fra forsyningsselskaberne. Energikonsulentens bygningsgennemgang
SIDE 4 AF 10 Bygningsdele Loft og tag Loft over portgennemgang er formentlig uden isolering. Skråvægge i tagetagen er formentlig isoleret med 100 mm mineraluld. Loft mod uopvarmet tagrum er isoleret med 100 mm mineraluld. Forslag 2: Isolering af loft over portgennemgang med 250 mm. Hvis det er muligt for lofthøjde. Forslag 8: Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 150 mm. Inden efterisolering af loft igangsættes skal det undersøges nærmere om de eksisterende konstruktioner er tilstrækkelig tætte. Evt. udførelse af ny dampspærre eller udbedring af utætheder skal tillægges de anførte overslagspriser. Evt. etablering af gangbro eller hævning af eksisterende gangbro eller gulvbrædder i tagrummet skal også tillægges overslagsprisen. Forslag 13: Efterisolering af skråvægge med 100 mm. Ydervægge Ydervægge består af 36-48 cm massiv teglvæg. Ydervægge består af 36 cm massiv teglvæg mod portgennemgang. Forslag 6: Montering af indvendig isoleringsvæg på massive ydermure med 100 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Alternativt foreslås en udvendig efterisolering med tilsvarende isoleringstykkelse. Den udvendige efterisolering afsluttes med en facadepudsløsning eller en pladebeklædning. Vinduerne skal muligvis flyttes med ud i facaderne eller alternativt udskiftes helt i forbindelse hermed. Den udvendige isoleringsløsning er teknisk bedre, idet problemer med kuldebroer i konstruktionerne stort set elimineres og husets facader kommer herved ind på den varme side af isoleringen. Endvidere indebærer det i langt mindre grad gener for husets brugere under udførelsen. Facadernes udseende ændres dog markant herved, og det skal forinden arbejdet igangsættes undersøges, om lokale bestemmelser evt. hindrer en sådan ændring i bygningens udseende. Udvendig efterisolering af ydervægskonstruktioner er mere energieffektiv end tilsvarende indvendig isolering (kilde: BYG-ERFA Erfaringsblad 04 07 29 Indvendig isolering - ældre ydermure over terræn), da langt de fleste og væsentligste kuldebroer i væggen brydes. Samtidig er indvendig efterisolering næsten ligeså dyrt som udvendig efterisolering, og som nævnt en besværlig løsning, der kræver tæt dampspærre, hvilket kan være svært at realisere i praksis. Prisoverslag et er baseret på den udvendige løsning (kilde www.rockwool.dk)
SIDE 5 AF 10 Bygningsdele Forslag 10: Montering af indvendig isoleringsvæg på massive ydermure med 200 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Alternativt foreslås en udvendig efterisolering med tilsvarende isoleringstykkelse. Den udvendige efterisolering afsluttes med en facadepudsløsning eller en pladebeklædning. Vinduerne skal muligvis flyttes med ud i facaderne eller alternativt udskiftes helt i forbindelse hermed. Den udvendige isoleringsløsning er teknisk bedre, idet problemer med kuldebroer i konstruktionerne stort set elimineres og husets facader kommer herved ind på den varme side af isoleringen. Endvidere indebærer det i langt mindre grad gener for husets brugere under udførelsen. Facadernes udseende ændres dog markant herved, og det skal forinden arbejdet igangsættes undersøges, om lokale bestemmelser evt. hindrer en sådan ændring i bygningens udseende. Udvendig efterisolering af ydervægskonstruktioner er mere energieffektiv end tilsvarende indvendig isolering (kilde: BYG-ERFA Erfaringsblad 04 07 29 Indvendig isolering - ældre ydermure over terræn), da langt de fleste og væsentligste kuldebroer i væggen brydes. Samtidig er indvendig efterisolering næsten ligeså dyrt som udvendig efterisolering, og som nævnt en besværlig løsning, der kræver tæt dampspærre, hvilket kan være svært at realisere i praksis. Prisoverslag et er baseret på den udvendige løsning (kilde www.rockwool.dk) Vinduer, døre og ovenlys Oplukkelige vinduer med 1 ramme. Vinduer er monteret med 2 lags termorude. Faste vinduer med 1 rude. Vinduer er monteret med 2 lags termorude. Altandør med 1 rude. Dør er monteret med 2 lags termorude. Yderdør med 1 rude. Dør er monteret med 2 lags termorude. Forslag 9: Udskiftning af 2 lags termoruder i vinduer til energiruder med U-værdi mindre end 1,1. Energiruderne skal være med varm kant. Forslag 11: Udskiftning af 2 lags termoruder i yderdøre til energiruder med U-værdi mindre end 1,1. Energiruderne skal være med varm kant. Forslag 12: Udskiftning af 2 lags termoruder i altandør til energiruder med U-værdi mindre end 1,1. Energiruderne skal være med varm kant. Gulve og terrændæk Etageadskillelse mod uopvarmet kælder består af beton med slidlagsgulve. Etageadskillelsen er uisoleret.
SIDE 6 AF 10 Ventilation Ventilation Der er naturlig ventilation i hele bygningen i form af oplukkelige vinduer og mekanisk udsugning fra emhætte i køkken og mekanisk udsugning i bad. Bygningen er normal tæt, da konstruktionssamlinger og fuger ved vindues- og døråbninger, samt tætningslister i vinduer og udvendige døre er rimelig intakte. Varme Varmeanlæg Bygningen opvarmes med. Anlægget er udført som direkte anlæg, med vand i fordelingsnettet. Varmt vand Varmt brugsvand produceres via gennemstrømningsvandvarmer. Til cirkulation af varmt vand er monteret tre gamle pumper uden trinregulering med effekter på 25, 35 og 40 W. Pumperne er af fabrikat Grundfos UM 36-20, UPS 20-35 og UP 25-30. Tilslutningsrør til varmtvandsbeholder er udført som 3/4" stålrør. Rørene er isoleret med 10 mm isolering. Brugsvandsrør og cirkulationsledning er udført som 3/4" stålrør. Rørene er isoleret med 10 mm isolering. Forslag 1: Montering af 3 nye automatiske modulerende cirkulationspumper på brugsvandsanlæg, som Grundfos Alpha 2 godkendt til brugsvand. Pumper stilles til manuel drift. Pumpeeffekten stilles efter rørlængde, rørtykkelse og aktuel kalkafsætning i rør. Ved stor kalkafsætning kan det være nødvendig at benytte en større pumpe. Forslag 4: Efterisolering af tilslutningsrør til varmtvandsbeholder med 50 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. Forslag 5: Efterisolering af brugsvandsrør og cirkulationsledning med 50 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. Fordelingssystem Den primære opvarmning af ejendommen sker via radiatorer i alle opvarmede rum. Varmefordelingsrør er udført som to-strengs anlæg. Varmefordelingsrør er udført som 1 1/2" stålrør. Rørene er isoleret med 20 mm isolering.
SIDE 7 AF 10 Varme Forslag 7: Efterisolering af varmefordelingsrør med 30 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. Automatik Der er monteret termostatiske reguleringsventiler på alle radiatorer til regulering af korrekt rumtemperatur. Der er ikke monteret regulering af varmeanlæg ved central styring. Forslag 3: Ud over andet automatik i de enkelte rum, foreslås der monteret automatik der styres efter udetemperatur. Denne overstyrer regulering i de enkelte rum. På varmefordelingsanlægget foreslås monteret en automatisk modulerende pumpe med en effekt på 250 W. El Belysning Belysningen i bageriet består af 1-rørs armaturer med konventionelle forkoblinger. Der er ingen styring af belysningen.
SIDE 8 AF 10 Bygningsbeskrivelse Opførelsesår: 1934 År for væsentlig renovering: 1936 Varme: Fjernvarme Supplerende opvarmning: Ikke oplyst Boligareal ifølge BBR: 3640 m² Erhvervsareal ifølge BBR: 423 m² Opvarmet areal: 3673,5 m² Anvendelse ifølge BBR: Etagebolig Kommentar til BBR-oplysninger: Energipriser Anvendt energipris inkl. moms og afgifter: Fjernvarme: El: Fast afgift: 0,61 kr. pr. kwh 2,00 kr. pr. kwh 62.490,31 kr. pr. år Sådan opgøres varmeregningen De enkelte lejligheders gennemsnitlige udgifter Energiudgifterne i de enkelte lejligheder er afhængig af bygningens samlede energiudgifter. Det er derfor i den enkelte lejlighedsbeboers interesse, at ejendommen som helhed er i god energimæssig stand, uanset om energitabet sker i områder udenfor den enkelte lejlighed, fx. i varmecentralen. I ejendommen er der forskellige typer at lejligheder. Nedenfor er en oversigt samt de enkelte lejlighedstypers gennemsnitlige energiudgifter. Type Areal i m² Gennemsnitligt årlige energiudgifter Type 1. 54-60 m2 57 4.400 kr. Type 2. 61-70 m2 65 5.000 kr.
SIDE 9 AF 10 Type 3. 73-81m2 76 5.900 kr.
SIDE 10 AF 10 Hvad er energimærkning? Formålet med energimærkningen er at fremme energibesparelser og synliggøre mulighederne for at spare energi til gavn for privatøkonomien, miljøet og samfundet. Ved salg eller udlejning af lejligheder skal sælger eller udlejer fremlægge en energimærkning, der ikke må være over 5 år gammel. Reglerne gælder også ved salg af andelsboliger. Ejendomme, som er større end 1000 m2, skal energimærkes hvert 5. år. Energimærkning foretages af et certificeret firma eller en beskikket konsulent. Ordningen administreres af Fællessekretariatet for Eftersyns- og Mærkningsordningerne (FEMsekretariatet, www.femsek.dk) på vegne af Energistyrelsen. Yderligere oplysninger Forbehold for priser Energimærkets besparelsesforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispareforslagene iværksættes, bør der altid indhentes konkrete tilbud fra flere leverandører og foretages en faglig konkret vudering af løsninger og produktvalg. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse. Klagemulighed Såfremt ejer eller køber formoder, at der er fejl/mangler i energimærkningen, skal man i første omgang rette henvendelse til den konsulent, som har udarbejdet energimærkningen. Hvis dette ikke fører til en afklaring, kan man sende en skriftlig klage til Energistyrelsen. Klager vedrørende energimærkninger kan indbringes af ejere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder herunder ejerforeninger og andelsforeninger samt købere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder. Læs mere www.sparenergi.dk Energikonsulent Adresse: Kærbyvej 29, 8983 Telefon: 86418788 Gjerlev J. E-mail: ft@energispar.dk Dato for bygningsgennemgang: 13-07-2009 Energikonsulent nr.: 103292 Se evt. www.femsek.dk for opdateret kontaktinformation om energikonsulenten.