EMAS Miljøredegørelse 2009-2010

Relaterede dokumenter
Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse 3

Allerød Genbrugsplads

Miljøredegørelse Averhoff Genbrug A/S

CO 2 -opgørelse, Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder

Supplement 2015 CSR. redegørelse

Vi regner vores samlede miljøbelastninger ud (ressourceforbrug, affald til genanvendelse, forbrænding og deponi)

Genbrugspladsen Vandtårnsvej

Genbrugspladsen Vandtårnsvej

Allerød Genbrugsplads

Allerød Genbrugsplads

Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven

Supplerende indikatorer

Årlig statusrapport 2015

Danish Crown, afdeling Tønder

Genbrugspladserne på Højvangen og Bakkegårdsvej Fredensborg Kommune

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret

Supplerende indikatorer

Allerød Genbrugsplads

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej Glamsbjerg

Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven. (Blokken)

Genbrugspladserne på Højvangen og Bakkegårdsvej Fredensborg Kommune. (Højvangen)

CO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune

ÅRSRAPPORT Mokana SUPPLERENDE BERETNING

Genbrugspladserne på Bakkegårdsvej og Højvangen Fredensborg Kommune

Årlig ISO-rapport til gronet for 2016 (perioden 2015/16) ISO-rapport 2015/16. ISOrapport

Genbrugspladserne på Højvangen og Bakkegårdsvej Fredensborg Kommune

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG

Supplement CSR. redegørelse

Grønt regnskab Verdo Hydrogen A/S

MILJØTEKNISK BESKRIVELSE

Containerhaven Rudersdal Kommune

Genbrugspladserne på Højvangen og Bakkegårdsvej Fredensborg Kommune

Grønt Regnskab 2010 Biomasseværk Nykøbing F. 28.marts 2011

Grønt regnskab kort udgave.

CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2017

2. Listevirksomheder ekskl. landbrug

Adresse og tlf., Kastrup Tømmerupvej 13, 2770 Kastrup, tlf Adresse og tlf., Skanderborg Danmarksvej 32H, 8660 Skanderborg, tlf.

CO 2 -opgørelse 2007/08/09

Genbrugspladsen Vandtårnsvej

Supplerende indikatorer

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej Glamsbjerg

Supplerende indikatorer

Genbrugspladsen Vandtårnsvej

Genbrugspladsen Vandtårnsvej

Byens Grønne Regnskab 2012

Stena Recycling A/S Tilst

Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven

Miljøberetning for året 2011

Stena Recycling A/S Tilst

Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven

TOELT LOSSEPLADS. Grønt regnskab for 2010

Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX

Indkaldelse af idéer og forslag. Oktober VVM for ændring af aktiviteterne på Special Waste System A/S (SWS) Herthadalvej 4a, Nr.

Miljøgodkendelse til opbevaring af affald i form af batterier, elektronik og lyskilder

Tillæg til miljøgodkendelse

Bilag 1 Ansøgning om miljøgodkendelse

AFFALDSPLAN

Supplerende indikatorer

Kortlægning af den kommunale håndtering af affald skal indeholde:

Stena Recycling A/S Tilst

Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven

CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2018

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i

Miljøledelse Husdyrbrug

Regnskab for genanvendelse og affald

TILLÆG TIL MILJØGODKENDELSE OG AFGØRELSE OM IKKE VVM-PLIGT. Marius Pedersen A/S

Vald. Birn A/S Grønt regnskab for 2005/2006

Grønt regnskab 2014 Deponi på Randers Affaldsterminal

EKJ deltager aktivt i Københavns Miljønetværk, som er et frivilligt forum for virksomheder, der ønsker at arbejde aktivt med miljøforbedringer.

Gærum Auto og Traktorværksted Brønderslevvej Frederikshavn. Sendt via:


CO 2 -opgørelse Genanvendelse af jern- og metalskrot fra genbrugspladser

Miljøgodkendelse. FFV Energi & Miljøs Affaldssorteringsanlæg Korsvangen 8B 5750 Ringe

FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

CO2- regnskab for Ikast-Brande Kommune som virksomhed 2009

Lindø Industripark UDVIDELSE AF KRANSPOR M.M. Ekstern støj T: D: Åboulevarden 80. M: Postboks 615 F:

Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven. 13/ (Miljøsagsnr.: 2968 og 2969 (Kystpromenaden) 13/026243

STENLILLE NATURGASLAGER

Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven

Inden endelig vedtagelse skal planen i offentlig høring i 8 uger. Kommunalbestyrelsen skal vedtage affaldsplanen senest den 1. oktober 2014.

Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model

Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven

Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven

Håndbogen. - baggrund - indhold - anvendelse. v/ Lisbet Hagelund, DTL Danske Vognmænd

Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune 2016

Grønt regnskab 2011 Vognmandsforretning Anders Bennedsen

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011

Novozymes A/S. Grønt regnskab for 2010

Affaldsplan 2014 for Lohals Havn A/S

Ringkøbing-Skjern Kommune REGULATIV FOR ERHVERVSAFFALD

Driftstid Åbningstid inden for tidsrummet Mandag til fredag Lørdag, søndag, helligdage

Vi kortlægger vores samlede miljøbelastninger (ressourceforbrug, affald, emissioner m.v.)

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

IMPLEMENTERING AF MILJØLEDELSE

Forskrift for opbevaring af flydende farligt affald og råvarer

Fællesregulativ for farligt affald for kommunerne i Modtagestation Syddanmark I/S. 1. januar 2007

Genbrugspladserne. Allerød Bakkegårdsvej Blokken Containerhaven Højvangen Vandtårnsvej

Statoil Refining Denmark A/S. Grønt regnskab for 2010

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse

CO2-regnskab 2015 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2015

Transkript:

Ajourførte oplysninger EMAS Miljøredegørelse 2009-2010 Stena Miljø A/S 1. september 2009 til 31. august 2010

Indholdsfortegnelse Emas-attest 2 Virksomhedsprofil 4 Indledning 5 Medarbejderinddragelse i miljøarbejdet 6 Miljøuheld og driftsforstyrrelser 6 Status på miljømål for 2009-2010 8 Miljømål for 2010-2011 10 Miljøforhold 11 Nøgletal for perioden 2009-10 12 Kommentarer til nøgletal 13 Virksomhedsdata 17 Indholdsfortegnelse 3

Virksomhedsprofil Stena Miljø A/S blev grundlagt i 1991. Vi er en landsdækkende virksomhed, der indsamler og behandler farligt affald. Vi omlaster endvidere en lang række affaldstyper, som sendes til viderebehandling hos eksterne affaldsbehandlere, såvel danske som udenlandske. Vores kunder er både offentlige og private virksomheder. Hovedkontoret ligger i Vissenbjerg på Fyn, og virksomheden har desuden en afdeling i Brøndby til modtagelse, mellemlagring og behandling af farligt affald i lighed med afdelingen i Vissenbjerg. I perioden 2009-10 beskæftigede virksomheden i gennemsnit 53 personer. Stena Miljø er en del af den svenske Stena Metall koncern, og har været det siden 2003. Stena Miljøs forretningsområder Vi rådgiver om farligt affald og transport af farligt gods Vi leverer opmærkede affaldsbeholdere og containere Vi afhenter og bearbejder farligt affald Vi rapporterer til alle nødvendige myndigheder Vi underviser i håndtering af farligt affald Med andre ord: Vi gør det enkelt og trygt for kunderne at håndtere deres farlige affald miljørigtigt og i overensstemmelse med gældende lovgivning. 4 Virksomhedsprofil

Indledning Stena Miljø A/S har for indeværende periode valgt at få attest på ajourførte miljøoplysninger. Denne redegørelse skal således ses i sammenhæng med Stena Miljø A/S Miljøredegørelse 2008-2009. I 2009-10 blev en del af virksomhedens miljømålsætninger helt eller delvist nået. For at opnå endnu bedre resultater for den kommende periode er der fremadrettet lagt op til, at målsætningerne nås gennem projektorienterede forløb (heriblandt målsætninger for reduktion af virksomhedens elforbrug og dieselforbrug), for derigennem bedre at kunne synliggøre og dokumentere løbende forbedringer. Vissenbjerg den 4. januar 2011 Der gennemføres certificeringsaudit i december 2010 på både miljø- og arbejdsmiljøområdet i Brøndby-afdelingen Næste miljøredegørelse vil foreligge i december 2011. Jakob Kristensen Adm. direktør Indledning 5

Medarbejderinddragelse i miljøarbejdet Alle medarbejdere hos Stena Miljø A/S har et medansvar for, at virksomhedens politikker efterkommes sådan, at der sker en konstant udvikling af virksomheden og dens medarbejdere mod et renere og mere trygt miljø. Specielt tiltaget kaldet Stena SAFETY ventes der meget af. Stena SAFETY er et holdningsbaseret seminar omkring miljø og sikkerhed som rulles ud over hele organisationen i løbet af vinterhalvåret 2010-11. Ledelsessystemet bygger på overordnede principper, som er defineret i miljøog arbejdsmiljøpolitikken. Disse principper er konkretiseret i form af miljøog arbejdsmiljømål, som vi hvert år arbejder ud fra. Det daglige arbejde understøttes af procedurer og instruktioner, som er medarbejdernes værktøjer til at sikre, at myndighedskrav og de krav, som virksomheden selv stiller, bliver overholdt. Medarbejderne er derfor en væsentlig forudsætning for, at systemet opdateres, og at det er operationelt i dagligdagen. Procedurer og instruktioner er i øvrigt med til at opretholde de resultater, som vi har opnået de foregående år. Miljøuheld og driftsforstyrrelser Miljøuheld, driftsforstyrrelser og andre uønskede hændelser registreres. Interne hændelser er hændelser, der foregår i Vissenbjerg og/eller Brøndby, mens eksterne hændelser typisk sker hos en kunde eller en slutmodtager med baggrund i vores aktivitet. I den periode den ajourførte miljøredegørelse dækker, er der registreret 6 interne hændelser og én ekstern hændelse. Interne hændelser Den ene hændelse omhandlede en tabt container indeholdende oliefiltre. Der blev ryddet op og oliespild blev opsuget med kattegrus. Efterfølgende er en elevator/lift sat på investeringslisten. I to tilfælde var der tale om kemiske reaktioner i forbindelse med omhældning af kemiske stoffer. I det ene tilfælde opstod der kraftig damp/røg udvikling. I det andet tilfælde kunne der ved kontrol konstateres en større mængde kemiske stoffer, der var fejlsorteret. Det er efterfølgende besluttet, at der ikke længere foretages omhældning af oxiderende eller reaktive væsker, og der er iværksat en kampagne vedr. korrekt sortering overfor genbrugspladser m.m. 6 Medarbejderinddragelse i miljøarbejdet

To andre hændelser drejede sig om beholdere, hvori der var sket kemisk reaktion med efterfølgende eksplosion som følge. Den første hændelse omhandlede et plastfad, der indeholdt baser i småemballage mens den anden omhandlede et spændelågsfad der efter et ½ år på lager eksploderede grundet fejlsortering. Der har efterfølgende være øget fokus på kontrol og uddannelse. Sidste hændelse drejede sig om en kraftig eksplosion, desværre med dødelig udgang. Der var en række forskellige forhold, der tilsammen gjorde at et 200 l spændelågsfad eksplodere i forbindelse med aflæsning. Der er efterfølgende foretaget ændringer i beholderstørrelser og en øget opdeling af fraktioner; samt udfærdiget en fornyet sorteringsvejledning. Eksterne hændelser Der har i perioden været én ekstern hændelse på en af de genbrugspladser, hvor STENA afhenter affald. I forbindelse med afhentning af affald kontakter STENA s chauffør miljøafdelingen og fortæller, at et spændelågsfad til ukendt affald ser ud til at have dannet tryk (låget buler opad). Chaufføren må naturligvis ikke medtage spændelågsfadet på bilen og sammen med personalet på pladsen bliver der taget kontakt til beredskabet. Beredskabet trykudlignede spændelågsfadet på forsvarlig vis, og efterfølgende blev affaldsindholdet undersøgt. Spændelågsfadet indeholdt ukendt affald, men nogle af beholderne havde lækket væske, og der var sket en kemisk reaktion. Affaldet var ikke pakket efter STENA's forskrifter, idet der ikke var anvendt pakkemateriale i spændelågsfadet. Det blev over for genbrugspladsen indskærpet, at der altid skal anvendes egnet (inert) pakkemateriale til pakning af bl.a. ukendt affald, og at utætte- /åbne emballager altid skal pakkes enkeltvist i særskilte beholdere. Alle hændelser håndteres i henhold til Stena Miljøs miljøledelsessystem. Medarbejderinddragelse i miljøarbejdet 7

Status på miljømål for 2009-2010 Miljømål Opfyldt Videreføres målet 1. At reducere varmeforbruget til rum opvarmning i produktionshallerne med 20 % efter regulering af graddage (ref. år 2008-09: 18.957 m3) Ja men som en del af et overordnet koncernmål vedr. reduktion af energiforbrug 2. At reducere elforbruget brugt til produktion med minimum: Vissenbjerg: 15 % (ref. år 2008-09: 271.863 kwh) Ja - men som en del af et overordnet koncernmål vedr. reduktion af energiforbrug Brøndby: 20 % (ref. år 2008-09: 62.480 kwh) 3. At optimere dieselforbruget for transport i egne biler. Ja samme målsætning Brændstofforbruget må max være på 16 L pr. ton transporteret affald (ref. år 2006-07: 16 L/ton) 4. Større genbrug/recirkulering af plastemballage (fx spændelågsfade, tromler, palletanke) Ja med nye virkemidler 5. Mindre transporteret affaldsmængde mellem afdelingerne 6. ISO 14001 og DS/OHSAS 18001 certificering i Brøndby _ 8 Status på miljømål for 2009-2010

Ad 1): Varmeforbruget til rumopvarmning i produktionshallerne i Vissenbjerg (hal 1, 2 og vaskehal) er steget fra 18.957 m3 i 2008-09 til 23.847 m3 i 2009-10, hvilket svarer til en stigning på over 25 %. Diverse tiltag i form af opførelse af væg og andre tiltag for at imødegå trækgener kan ikke ses på resultatet. Målet om at reducere varmeforbruget i produktionshal 1 og 2, samt i vaskehallen er dermed ikke opfyldt. Målet videreføres, da det høje forbrug for 2009-10 ønskes reduceret. Ad 2): I Vissenbjerg var målet at reducere elforbruget i produktionen med 15 % - det viser sig at der kun er realiseret en reduktion på næsten 4 % fra 271.863 kwh i 2008-09 til 261.867 kwh i 2009-10. I Brøndby var det målet at reducere elforbruget med 20 % i forhold til forbruget i 2008-09. Imidlertid er forbruget vokset fra 62.480 kwh i 2008-09 til 69.420 kwh i 2009-10, hvilket svarer til en stigning på ca.10 %; dette til trods for at oliefilteranlægget er taget ud af drift i perioden. Ad 3): Der er opsat udstyr på virksomheden i Vissenbjerg til tjek af dæktryk og chaufførerne er informeret om vigtigheden af korrekt dæktryk på bilerne. Alle chauffører har gennemført eller er tilmeldt til den lovpligtige, obligatoriske efteruddannelse af gods-chauffører; hvori indgår bl.a. energirigtig kørsel. Brændstofforbruget pr. transporteret tons affald ligger i 2009-10 på 18 l diesel pr. tons affald - og dermed på samme niveau som i perioden 2008-09. Det er fortsat virksomhedens mål at reducere brændstofforbruget pr. tons transporteret affald, og derigennem også at tilgodese ønsket om mindre emission af drivhusgasser. Målet om et brændstofforbrug på max. 16 l diesel pr. tons affald videreføres derfor. Ad 4): Der er flere eksempler på om-emballering af affald, således at blandt andet spændelågsfade kan genbruges frem for at brændes sammen med affaldet. Dette sker f.eks. for medicinaffald, organisk opløsningsmiddel i småemballage og kendt miljøfarligt affald. Ad 5): Der køres ikke længere laboratorieaffald og syrer og baser mellem afdelingerne. Samtidig er det lykkedes at oprette flere aftaler, hvor affaldet køres direkte til slutbehandlingsanlægget. Andre faktorer gør at det ikke kan ses i de opgjorte værdier at der rent faktisk køres mindre mellem afdelingerne i Vissenbjerg og Brøndby. Ad 6): Der er aftalt certificering med DS Certificering A/S den 7. december 2010. Status på miljømål for 2009-2010 9

Miljømål for 2010-2011 At få foretaget en fornyet kortlægning vedr. energiforbrug i Vissenbjerg og Brøndby Mål: Virkemidler: Ansvar+Tidsfrist: At få tilstrækkeligt grundlag til at vurdere hvilke projekter der skal opstartes for at bidrage til koncern-miljømål vedr. reduktion af energiforbruget med 20 % efter regulering af graddage (ref. år 2008-09: 18.957 m3) Energikonsulent gennemfører kortlægning og ud fra dennes afrapportering udvælges relevante forbedringsprojekter ansvar og tidsfrister fastlæggelse efter udvælgelsen Kontakt til energikonsulent: Miljøafdelingen - primo 2011 Udvælgelse af projekter: Adm. Dir og Miljøchef hurtigst muligt når rapporten foreligger Implementering af ny teknologi på oliefilterbehandlingsanlægget Mål: Nedsætte energiforbruget med 20 kw pr. time, nedsætte risici for brand, reducere emissioner fra anlægget og optimere kvaliteten af fraktionerne (Olie, pap og metal) Virkemidler: Etablering af centrifuge til erstatning af skruekompressor Ansvar+Tidsfrist: Produktionschef Ultimo 2010 At begrænse dieselforbruget for transport i egne lastbiler og derigennem nedsætte virksomhedens CO2-emission Mål: Virkemidler: Ansvar+Tidsfrist: Brændstofforbruget skal være på max 16 L pr. ton transporteret affald i 2009-2010 (ref.år 2006-07: 16 L pr. ton transporteret affald) Implementering af nyt vægtsystem i egne lastbiler. Fortsat optimering af kørsel Logistikchef i forbindelse med overordnet planlægning og nye kunder Kørselsleder i forbindelse med daglig planlægning Ledelse overordnet politik vedr. aftagere (herunder økonomi) At øge genbrug/recirkulering af emballage før bortskaffelse Mål: Imødegå unødigt spild af forbrug og andre ressourcer og sikre øget genbrug/recirkulering af relevante emballagetyper. Virkemidler: Udskiftning/renovering af tromlevaskeanlæg i Brøndby. Muligheder for omhældning til større emballager / bulk. Større fokus på bortskaffelsesmetode afhængig af affaldsart. Ansvar+Tidsfrist: Adm. Dir 31.08.2011 10 Miljømål for 2010-2011

Miljøforhold Stena Miljøs aktiviteter påvirker miljøet på forskellig vis. I virksomheden er der stor bevidsthed omkring disse påvirkninger, og vi forsøger konstant at handle ud fra holdningen om, at vi vil påvirke miljøet mindst muligt. Miljøforhold vurderes at være væsentlige, når de opfylder et eller flere af følgende kriterier: Farlighed og/eller mængde har miljø-, sundheds- eller sikkerhedsmæssig betydning Relevans for medarbejdere, myndigheder og/eller kunder Reguleres af lovgivning eller virksomhedens miljøgodkendelser Stena Miljøs væsentligste miljøforhold Ud fra ovennævnte kan Stena Miljøs væsentligste miljøforhold sammenholdes til: Det farlige affald fra industrien, genbrugspladser og andre offentlige virksomheder, som indsamles, sorteres, oparbejdes og sendes videre til slutbehandling Forbrug af brændstof ved indsamling og bortkørsel af affald til/fra virksomheden Emissioner af kuldioxid (CO2) og svovldioxid (SO2) fra transport og el-forbrug Forbrug af naturgas Risici med hensyn til jord- og vandforurening, der kunne skyldes uheld i forbindelse med håndtering af flydende affald Virksomheden overvåger desuden forbrug af vand og egen affaldsproduktion, selvom disse forhold ikke betragtes blandt de væsentligste. Bortskaffelsesmetoder set i forhold til de 4 typer af behandlingsmetoder: Genanvendelse, forbrænding, specialforbrænding og deponi er stadig et vigtigt miljøforhold og der er derfor til stadighed fokus på dette, bl.a. i form af fremadrettede projekter. Stena Miljøs miljøpåvirkninger kan sammenfattes til de områder, der er illustreret i omstående figur. Miljøforhold 11

Affaldsflow Ind Energi El Naturgas Råvarer Farligt affald til behandling ved Stena Miljø Farligt affald kørt direkte til slutmodtager Brændstof (total) Diesel Øvrige Vand Ud Produkter Bortkørt i alt Emissioner til luft CO 2 SO 2 Støj Dag Aften Nat 331.432 kwh 32.052 m 3 11.854 ton 7.039 ton 197.487 L 426,5 m3 18.168 ton 760.780 kg 28 kg 45 db 40 db 38 db Nøgletal vedr. egen affaldsproduktion er udeladt i denne ajourføring, da mængderne ikke anses som værende signifikante set i forhold til de væsentlige miljøpåvirkninger og de behandlede mængder affald. Ligeledes er opdelingen af affaldsdata ikke længere opdelt i behandlingsmetoder. Transport af affald ved hjælp af eksterne vognmænd ses som en indirekte miljøpåvirkning, men der foreligger ingen registrering af miljøbelastningen. For at sikre natur og grundvand er der i forbindelse med etableringen af lager og produktionshaller i Vissenbjerg etableret membran under alle områder hvor der pågår håndtering og oplag af væsker. Nøgletal for perioden 2009-10 Virksomhedens håndtering af 1 ton affald har affødt de miljøbidrag, der angives nedenfor. Affaldsmængden tager udgangspunkt i den behandlede mængde affald, undtaget dog dieselforbruget som tager udgangspunkt i den transporterede mængde afald. 2008-09 2009-10 Diesel (liter) 18 17 El (kwh) 29 29 Vand (liter) 43 37 Naturgas (m3) 2,4 2,8 CO2 (kg) 66 66 SO2 (kg) < 0,01 < 0,01 Emissionsberegningerne af CO2 og SO2 er foretaget på baggrund af de omregningsnøgletal, der er gældende i perioden for redegørelsen. 12 Miljøforhold

Kommentarer til nøgletal Affaldsmængder Stena Miljø modtager alle typer af farligt affald med undtagelse af radioaktive og eksplosive stoffer. Affaldet, der håndteres i virksomheden, består overvejende af: Organiske forbindelser (fx opløsningsmidler, malingaffald, limaffald, epoxyaffald, kølervæske og fotovæske) Uorganiske forbindelser (fx syrer, baser og salte) Olieaffald (fx spildolie, oliefiltre og olieholdigt fast affald) Andre typer af farligt affald (fx spraydåser, trykflasker, medicinrester, klinisk risikoaffald, laboratorieaffald, lyskilder og batterier) Affaldet transporteres med lastbiler til Stena Miljø eller direkte til slutbehandler. Den mængde affald Stena Miljø har modtaget i 2009-10 er mindre, end den var i perioden 2008-09. Faldet omfatter det affald, der er modtaget på Stena Miljøs anlæg i Vissenbjerg, og det affald, der er leveret direkte til slutbehandlere. Mængden af affald, der er kørt direkte til slutbehandler er faldet med ca. 5 % i forhold til 2008-09. Aktiviteterne i Brøndby er med baggrund i nye kunder og direkte transport vedr. syrer og baser - igen øget i det forgangne år, og den indkørte mængde affald er i denne afdeling steget med ca. 19 %. Affaldshåndtering Virksomhedens håndtering af det farlige affald foregår ud fra fire typer af behandlingsmetoder: Genanvendelse, forbrænding, specialforbrænding og deponi. For at øge andelen af affald, der kan genanvendes, har Stena Miljø løbende fokus på valg af behandlingsmetode til de forskellige typer af farligt affald. Herved arbejder vi aktivt på at følge affaldsbekendtgørelsens håndteringshierarki, hvor genanvendelse er den højest prioriterede håndteringsmetode, nyttiggørelse ved forbrænding er den anden prioriterede, og bortskaffelse i form af deponi er den lavest prioriterede håndteringsmetode. Dieselforbrug Til beregning af nøgletal vedr. dieselforbruget er medtaget de 12 lastbiler, som Stena Miljø ejer og anvender til indsamling af affald. Forbruget er angivet i liter pr. tons transporteret affald og ikke pr. tons behandlet affald, som er tilfældet for de øvrige miljøforhold. Årsagen til dette er at få et indblik i dieselforbruget for de affaldsmængder, som transporteres af virksomhedens egne lastbiler. Miljøforhold 13

Affald, som transporteres til og fra virksomheden af eksterne vognmænd, indgår ikke i opgørelsen. Årsforbruget af diesel til transport af affald er på samme niveau som i 2008-09 (181.830 liter mod 181,283 liter). Den transporterede mængde affald er steget med næsten 6 % fra 10.208 tons til 10.818 tons. Procentvist er den transporterede mængde affald således steget set i forhold til literforbruget, dog ikke i så stor grad, at det påvirker literforbruget pr. ton transporteret affald i væsentlig grad. Dette ligger nu på 17 diesel pr. transporteret ton affald. Elforbrug El anvendes ved procesanlæg, truckkørsel, kølecontainere, belysning og administration. Det samlede årsforbrug af el er faldet fra 335.159 kwh i 2008-09 til 331.432 kwh i 2009-10. Dette svarer til et fald på lidt over 1 %. Det totale elforbrug er på niveau med sidste periode og det er den behandlede mængde affald også. Det betyder, at antallet af kwh er det samme som for 2008-09 (29 kwh pr. ton behandlet affald). Elforbruget i Vissenbjerg er faldet i perioden 2009-10. Faldet må tilskrives at den behandlede mængde affald ligeledes er faldet. I Brøndby har de øgede aktiviteter - herunder den markante vækst i mængden af modtaget affald - bevirket en stigning i elforbruget i denne afdeling. Der er dog også i denne afdeling fortsat fokus på nedbringelse af elforbruget. Vandforbrug Der bruges vand til sanitære formål, vask af beholdere i egne vaskeanlæg samt til rengøring i administration og produktion. Vandforbruget for 2009-10 (429 m³) er reduceret med 14 % i forhold 2008-09 (495 m³). Vandforbruget i liter pr. ton behandlet affald er faldet; nemlig fra 43 l/ton til 37 l/ton. Dette begrundes i etablering af olieudskiller på vaskeanlægget i Brøndby og i at der ikke længere bruges vand i Assenbølle. Varmeforbrug Der anvendes naturgas til rumopvarmning i produktionen i Vissenbjerg (hal 1, 2 og vaskehal) samt i administrationsbygningerne. Des-uden anvendes naturgas til opvarmning af vand til sanitære formål og vand til vaskeanlæggene. Varmeforbruget i Vissenbjerg er set i totale tal steget med 12,5 % i 2009-10. Ved en gennemgang af forbrugstallene for de forskellige målepunkter i Vissenbjerg har vi konstateret, at det stigende varmeforbrug er registreret på 14 Miljøforhold

alle områder, hvor det handler om rumopvarmning hvilket indikerer at den lange og kolde vinter har haft en stor indflydelse på forbruget. Gasforbruget pr. behandlet ton affald udtrykker hvor meget energi, der anvendes til rumopvarmning og opvarmning af vand i forbindelse med virksomhedens drift. Forbruget er steget lidt, idet der i 2009-10 er anvendt 2,8 m3 gas pr. ton behandlet affald. Reduktion af energiforbruget til rumopvarmning i produktionen er derfor fortsat et fokusområde i virksomheden og vil indgå i de kommende miljømål. Emissioner I Stena Miljø er vi bevidste om, at vores aktiviteter medfører emission af drivhusgasser, og det forsøger vi løbende at nedbringe. Ud fra forbruget af el, naturgas, truckgas og diesel laver vi årlige beregninger af emission af drivhusgassen CO2 (kuldioxid). Desuden udarbejder vi, ud fra samme grundlag, beregninger for udledningen af SO2 (svovldioxid), der medfører forsuring ved udledning i atmosfæren. Emissionsmængderne er beregnet på baggrund af nøgletal fra Key2Green af 9. december 2010. Nøgletallene ændres årligt, og tallene kan derfor ikke bruges som et direkte sammenligningsgrundlag men som et udtryk for den reelle belastning af miljøet. Emission af CO2 Transport af affald til og fra virksomheden anses som en væsentlig CO2- emissionskilde, og ligeledes er virksomhedens elforbrug en vigtig parameter i emissionsberegningerne. CO2-bidraget var i 2009-10 på 761 ton, hvilket er et fald på lidt over 1 % sammenholdt med året før. Faldet skyldes hovedsageligt det mindre forbrug af el, men naturligvis også det mindre forbrug af diesel. Ved beregning af CO2-emissionen pr. behandlet ton affald ses niveauet for 2009-10 at være det samme som 2008-09. Det er besluttet at have øget fokus på at begrænse virksomhedens CO2- emission i den kommende periode, og emissionsbegrænsning er derfor indført som et mål for 2009-2010 gennem reduktion af virksomhedens diesel- og elforbrug. Emission af SO2 Med baggrund i det faldende el- og dieselforbrug er emissionen af SO2 reduceret i 2009-10. Støj Der er gennemsnitligt ca. 10 lastbiler, der dagligt kører til og fra afdelingen i Vissenbjerg, og fem lastbiler, der kører til og fra afdelingen i Brøndby. Kørslerne foregår primært i tidsrummet 06.00 18.00. Der kan dog forekomme enkelte transporter uden for dette tidsrum, samt enkelte transporter i weekenden. Miljøforhold 15

Vissenbjerg Støjgrænsen til nærmeste bolig i erhvervsområde ligger i et interval fra 40 db(a) i nattetimerne til 55 db(a) i dagstimerne. I juli 2006 foretog en ekstern virksomhed en støjmåling i forbindelse med ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse. Støjmålingen viste, at grænseværdierne blev overholdt og da der ikke er sket væsentlige ændringer siden vurderes grænseværdierne stadig at være overholdt. Støjbelastning Dag Aften Nat Målt værdi - total (db re. 20 µpa) 44.5 39.8 37.7 Grænseværdier (db re. 20 µpa) 55 45 40 Kildedata: Miljøgodkendelse og støjmåling udført af eksternt firma Brøndby Støjgrænserne til beboelse og erhverv følger Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier og er nærmere beskrevet i filialens miljøgodkendelse. Støjniveau Man-fre Man-fre Alle dage 07.00-18.00 18.00-22.00 22.00-07.00 Lørdag Lørdag 07.00-14.00 14.00-22.00 Søn. og helligdage 07.00-22.00 Åben og lav bebyggelse 45 db(a) 40 db(a) 35 db(a) Etageboligområde 50 db(a) 45 db(a) 40 db(a) Erhvervsområder med forbud mod generende støj 60 db(a) 60 db(a) 60 db(a) Erhvervsområde 70 db(a) 70 db(a) 70 db(a) Kildedata: Miljøgodkendelse Brøndby Kommune kan en gang årligt kræve dokumentation for at støjgrænserne er overholdt. 16 Miljøforhold

Virksomhedsdata Den ajourførte miljøredegørelse for 01.09.2009 31.08.2010 omfatter aktiviteter på Damsbovej 20, Vissenbjerg og Banemarksvej 40, Brøndby. Stena Miljø A/S Tlf. 64 47 12 77 CVR nr.: 19 34 11 78 Damsbovej 20 Fax: 64 47 30 11 5492 Vissenbjerg e-mail: info@stenamiljo.dk Hjemmeside: www.stenamiljo.dk Afdeling Øst: Banemarksvej 40 P-nr.: 1.000.487.849 (Vissenbjerg) 2605 Brøndby P-nr.: 1.011.968.283 (Brøndby) Virksomheden ejes af: Stena Metall A/S Banemarksvej 40 2605 Brøndby Virksomhedens NACE-kode og brancheområde er: 381100 Indsamling af ikke-farligt affald 381200 Indsamling af farligt affald 382110 Behandling og bortskaffelse af ikke-farligt affald 382200 Behandling og bortskaffelse af farligt affald 383200 Genbrug af sorterede materialer 467700 Engroshandel med affaldsprodukter Ledelsen: Jakob Kristensen Direktør Stena Miljø A/S er medlem af: Kontaktperson: Rikke Helstrup Miljøchef Affald Danmark Dansk Kompetencecenter for Affald (DAKOFA) GenvindingsIndustrien (GI) Miljøforum Fyn Virksomheden er tilknyttet følgende tilsynsmyndigheder: Miljøforhold Assens Kommune og Brøndby Kommune Brand og byggeri Assens Kommune og Brøndby Kommune Arbejdsmiljø og sikkerhed Arbejdstilsynet Tilsynscenter 1 og 3 Virksomhedsdata 17

Virksomhedens aktiviteter reguleres efter miljøbeskyttelsesloven af følgende listepunkter: K 201: Anlæg der nyttiggør farligt affald efter en af metoderne R1, R5, R6, R8 eller R9, som nævnt i bilag 6B til affaldsbekendtgørelsen, med en kapacitet på mindre end eller lig med 10 tons/dag K 202: Anlæg der nyttiggør farligt affald efter en af metoderne R2, R3, R4, R7, R10 eller R11, som nævnt i bilag 6B til affaldsbekendtgørelsen K 203: Anlæg for oplagring, omlastning, omemballering eller sortering af farligt affald, jf. punkterne R12 og R13 i bilag 6B og D14 og D15 i bilag 6A til affaldsbekendtgørelsen forud for nyttiggørelse eller bortskaffelse, bortset fra de under punkterne K 209, K 210, K 211 og K212 nævnte anlæg. Virksomhedens drift reguleres efter følgende godkendelser: Vissenbjerg: Miljøgodkendelse af 7. oktober 2003 Tillæg til miljøgodkendelse 8. april 2005 Spildevandstilladelse af 4. december 2003 Tillæg til miljøgodkendelse 16. november 2006 Tillæg til miljøgodkendelse 19. august 2008 Brøndby: Miljøgodkendelse af 8. februar 2006 Tillæg til miljøgodkendelse 21. november 2006 Miljøgodkendelser og tilsyn Brøndby Brøndby Kommune har gennemført tilsyn den 19. maj 2010; hvilket resulterede i en indskærpelse af 4 forhold Der er efterfølgende foretaget de nødvendige korrigerende handlinger således at forholdene er bragt i orden. Vissenbjerg Assens Kommune har ikke gennemført tilsyn i den periode redegørelsen dækker. Der er ikke sket ændringer i forhold til eksisterende miljøgodkendelser. Klager Stena Miljø har ikke modtaget klager over aktiviteter i perioden. 18 Virksomhedsdata