SIDE 1 AF 11 Adresse: Toftevang 2 Postnr./by: 2800 Kongens Lyngby BBR-nr.: 173-137052-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders gennemsnitlige forbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller en beskikket energikonsulent, som har godkendelse til at energimærke flerfamiliehuse. Oplyst varmeforbrug Udgift inkl. moms og afgifter: 837.663 kr./år Energimærke Lavt forbrug Forbrug: Oplyst for perioden: Naturgas: 01-06-2008-31-05-2009 116.581,6 m³ Ejendommens oplyste forbrug og udgifter er klimakorrigerede af energikonsulenten, så det udtrykker forbrug og udgifter for et gennemsnitligt år rent temperaturmæssigt. A B C D E F G Højt forbrug E Besparelsesforslag Energikonsulenten foreslår forbedringerne nedenfor. Der kan være flere forslag på side 2. Se mere om forslagene i afsnittet Energikonsulentens bygningsgennemgang. Forslag til forbedring energienheder kr. inkl. moms Skønnet investering inkl.moms Tilbagebetalingstid 1 Isolering af uisoleret varmerør i uopvarmet kælder -1 kwh el 279,1 m³ 2.000 kr. 2.400 kr. 1,2 år 2 Isolering af uisoleret varmtvandsrør i uopvarmet kælder 98,2 m³ 800 kr. 2.300 kr. 3,2 år 3 Isolering af mandedæksler på varmtvandsbeholdere 4 Efterisolering af frie gavle med 150 mm -2 kwh el 356,4 m³ 89 kwh el 3.798,2 m³ 2.600 kr. 20.000 kr. 7,9 år 27.300 kr. 459.200 kr. 16,8 år 5 Udskiftning af ladekredspumpe 701 kwh el 1.500 kr. 6.500 kr. 4,6 år 6 Isolering af brugsvandsrør og cirkulationsledning 7 Efterisolering af massive ydervægge med 100 mm. -164 kwh el 1.416,4 m³ 1.145 kwh el 42.558,2 m³ 9.800 kr. 56.300 kr. 5,7 år 306.200 kr. 8.555.400 kr. 27,9 år
SIDE 2 AF 11 Forslag til forbedring energienheder kr. inkl. moms Skønnet investering inkl.moms Tilbagebetalingstid 8 Montering af forsatsrude(2 lags energirude) på yderdøre med 1 lag glas 9 Efterisolering af brugsvandsrør på loft 23 kwh el 1.374,5 m³ 4 kwh el 907,3 m³ 9.900 kr. 163.300 kr. 16,6 år 6.500 kr. 55.000 kr. 8,5 år Bemærk: Forslagene bygger på det beregnede energiforbrug. Der er taget hensyn til den faktiske anvendelse af bygningen, herunder driftstider m.v. for installationer og for bygningen som helhed. Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme eller hvis udgifter til vand reduceres. Konsulenten har skønnet den nødvendige investering til hvert forslag. Det vil sige udgifter til materialer og håndværkere samt, hvis det er skønnet nødvendigt, arkitekt/ingeniør, byggeplads og andre følgeomkostninger De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. Den samlede besparelse ved at gennemføre flere forslag er ikke nødvendigvis summen af besparelserne ved de enkelte forslag. Det er fx ikke tilfældet hvis man både får en mere effektiv varmekilde og bedre isolering. Samlet besparelse Så meget udgør den samlede besparelse, hvis man gennemfører alle forslag nævnt ovenfor: Samlet besparelse på varme 365.847 kr./år Samlet besparelse på el til andet end opvarmning 3.640 kr./år Besparelser i alt 369.487 kr./år Investeringsbehov 9.320.280 kr. inkl. moms Alle beløb er inklusive moms. Hvis forslagene gennemføres vil det forbedre bygningens energimærkning til karakteren:
SIDE 3 AF 11 D Til sammenligning: For nyt byggeri er Bygningsreglementets minimumskrav i øjeblikket karakteren B. Hvis en bygning opnår karakteren A1 eller A2 betegnes den ifølge Bygningsreglementet som et lavenergihus. Energiforbedring ved ombygning og renovering Ved ombygning og renovering er det som regel særlig attraktivt at gennemføre energiforbedringer både af økonomiske og praktiske grunde. Det er desuden lovpligtigt at forbedre klimaskærm og installationer i forbindelse med ombygning og renovering. Læs mere i Bygningsreglementet (www.ebst.dk/br08.dk). Reglerne findes i kapitel 7.3 og 7.4. Eksempler på energiforbedring som kan eller skal gennemføres i forbindelse med ombygning eller renovering: Forslag til forbedringer energienheder kr.inkl.moms 10 Efterisolering af varmerør i kælder -33 kwh el 5.453,6 m³ 11 Efterisolering af varmefordelingsrør i jord 34 kwh el 2.399,1 m³ 12 Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 200 mm. 98 kwh el 4.167,3 m³ 13 Udskiftning af 2 lags termoruder til energiruder i vinduer -14 kwh el 8.985,5 m³ 38.900 kr. 17.200 kr. 30.000 kr. 64.200 kr. 14 Efterisolering af varmtvandsrør i kælder -2 kwh el 321,8 m³ 2.300 kr. Energikonsulentens konklusion og kommentarer Energimærkningen omfatter ejendommen "AB Toftevang" bestående af 4 bygninger med et opvarmet areal på 8.566 m². Ejendommen er beliggende Toftevang nr. 2 til 46 (lige numre), 2800 Kgs. Lyngby. Baggrunden for energimærket er en besigtigelse af ejendommen, byggeskik på tidspunktet for
SIDE 4 AF 11 ejendommens opførelse, samt bygningstegninger. Der er ikke foretaget destruktive undersøgelser af klimaskærmen. Energimærket er udført i energimærkningsprogrammet Energy08, version 1.1.3496.23432. Energikonsulentens bygningsgennemgang Bygningsdele Loft og tag Loft mod uopvarmet tagrum er isoleret med ca. 150 mm mineraluld. Forslag 12: Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 200 mm. granulat. Gangbro forhøjes med trykfast isolering. Ydervægge Ydervægge skønnes, at bestå af massiv teglvæg. Forslag 4: Massiv gavlvæg forsynes med 150 mm udvendig facadeisolering, afsluttet med puds. Det skal bemærkes, at der kan være særlige krav til facadeudformningen, som kan vanskeliggøre en udvendig efterisolering. Reglerne for facadeændringer skal undersøges hos de lokale bygningsmyndigheder.
SIDE 5 AF 11 Bygningsdele Forslag 7: Montering af indvendig isoleringsvæg på massive ydermure med 100 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Alternativt foreslås en udvendig efterisolering med tilsvarende isoleringstykkelse. Den udvendige efterisolering afsluttes med en facadepudsløsning eller en pladebeklædning. Vinduerne skal muligvis flyttes med ud i facaderne eller alternativt udskiftes helt i forbindelse hermed. Den udvendige isoleringsløsning er teknisk bedre, idet problemer med kuldebroer i konstruktionerne stort set elimineres og husets facader kommer herved ind på den varme side af isoleringen. Endvidere indebærer det i langt mindre grad gener for husets brugere under udførelsen. Facadernes udseende ændres dog markant herved, og det skal forinden arbejdet igangsættes undersøges, om lokale bestemmelser evt. hindrer en sådan ændring i bygningens udseende. Udvendig efterisolering af ydervægskonstruktioner er mere energieffektiv end tilsvarende indvendig isolering (kilde: BYG-ERFA Erfaringsblad 04 07 29 Indvendig isolering - ældre ydermure over terræn), da langt de fleste og væsentligste kuldebroer i væggen brydes. Samtidig er indvendig efterisolering næsten ligeså dyrt som udvendig efterisolering, og som nævnt en besværlig løsning, der kræver tæt dampspærre, hvilket kan være svært at realisere i praksis. Prisoverslag et er baseret på den udvendige løsning (kilde www.rockwool.dk). Vinduer, døre og ovenlys Vinduer er overvejende monteret med 2 lags termoruder. Ca 20 % af vinduerne er, ved naturlig udskiftning, erstattet med energiruder. Yderdøre er uisolerede og monteret med 1 lag glas. Forslag 8: Montering af forsatsrude af 2 lags energirude i træramme på yderdør med 1 lag glas. Forslag 13: Udskiftning af 2 lags termoruder i vinduer til energiruder med U-værdi mindre end 1,1. Energiruderne skal være med varm kant. Gulve og terrændæk Etageadskillelse mod uopvarmet kælder er udført som lukket bjælkekonstruktion. Etageadskillelsen skønnes, at være isoleret med indblæst granulat i bjælkelaget. Kælder Kælderen er uopvarmet.
SIDE 6 AF 11 Ventilation Ventilation Der er naturlig ventilation i hele ejendommen i form af oplukkelige vinduer, samt aftrækskanaler fra køkken og baderum. Varme Varmeanlæg Ejendommen opvarmes med. Anlægget er et centralvarmeanlæg. Kedlen er en Viessmann Vitorond med modulerende brænder. Der er desuden monteret 1 stk. ældre Tasso støbejernskedel med 2 trins brænder. Det er oplyst, at Tasso kedlen er afspærret. Varmt vand Varmt brugsvand produceres i fire varmtvandsbeholdere, isoleret med ca. 100 mm mineraluld. Der er 2 beholdere på 1.500 liter og 2 på 2.000 liter. På varmtvandsrør og cirkulationsledning er der ialt monteret 6 cirkulationspumper. De har en samlet effekt på 731 W. Pumperne er af fabrikat Grundfos og modellerne er to Magna 50-100F, en Alpha+, en Alpha 2, en UPE 25-40 og en UPS 50-60. På tilslutningsrør til varmtvandsbeholder er monteret en ældre ladekredspumpe med trinregulering med en effekt på 105 W. Ladekredspumpen er af fabrikat Smedegård EV 5-100-4. Der er to uisolerede mandedæksler på hver varmtvandsbeholder. Tilslutningsrør til varmtvandsbeholder er isoleret med ca 60 mm. Brugsvandsrør og cirkulationsledning i kælder er isoleret med ca 20 mm. Brugsvandsrør på loft er isoleret med ca 15 mm. Der er ca. 7 meter uisolerede varmtvandsrør i kælderen. Brugsvandsrør og cirkulationsledning i opvarmede rum antages, at være uisoleret overalt. Forslag 2: Uisoleret varmtvandsrør i uopvarmet kælder isoleres med 20 til 30 mm mineraluld, afsluttet med lærred og maling. Alternativt monteres standard rørskåle.
SIDE 7 AF 11 Varme Forslag 3: Uisoleret mandedæksler på varmtvandsbeholderne forsynes med aftagelig isoleringskappe. Forslag 5: Udskiftning af ladekredspumpe. Ladekredspumpen erstattes af en energibesparende A-mærket pumpe. Overslagsprisen indeholder pumpeudskiftning, rørtilpasning og el-montage. Forslag 6: Uisoleret stigstrenge forsynes med 10 eller 20 mm rørskåle. Det er en forudsætning for forslagets gennemførelse, at stigstrengene er ført tilgængeligt. Forslag 9: Efterisolering af brugsvandsrør og cirkulationsledning på loft med 35 mm mineraluldsmåtte afsluttet lærred og maling. Forslag 14: Varmtvandsrør i kælder efterisoleres med 30 mm mineraluld, afsluttet med lærred og maling. Fordelingssystem Den primære opvarmning af ejendommen sker via radiatorer i alle opvarmede rum. Varmefordelingsrør er udført som to-strengs anlæg. På varmefordelingsanlægget er monteret en automatisk modulerende pumpe med en effekt på 1550 W. Pumpen er af fabrikat Grundfos UPE. Derudover er monteret 4 pumper af typen Grundfos Magna, med en effekt på 400 W hver. Varmerør i kælder er isoleret med ca 20 mm. Der er ca. 8 meter uisoleret varmerør i kælder. Varmefordelingsrør i jord antages, at være isoleret med 30 mm. Forslag 1: Uisoleret varmerør i uopvarmet kælder isoleres med 30 mm mineraluld, afsluttet med lærred og maling. Forslag 10: Varmerør i kælder efterisoleres med 30 mm mineraluld, afsluttet med lærred og maling.
SIDE 8 AF 11 Varme Forslag 11: Udskiftning af varmefordelingsrør i jord til nye præisoleret rør. Det er en forudsætning for forslagets rentabilitet, at varmefordelingsrør i jord er isoleret med 30 mm, som antaget i beregningen. Automatik Der er monteret varmeautomatik i hver bygning, af typen Sigmagyr RVL 46 / Siemens RVL 470, som styrer fremløbstemperaturen til varmeinstallationen afhængigt af udetemperaturen. Denne overstyrer regulering i de enkelte rum. Der er monteret termostatiske reguleringsventiler på alle radiatorer til regulering af korrekt rumtemperatur. Udenfor fyringssæsonen forudsættes det i beregning af energimærket, at fordelingsanlæg til varmekilder afbrydes. Husk, at cirkulationspumper bør motioneres ugentligt, i forbindelse med sommerafspærring. El Belysning Belysning i trappeopgange består af sparepærer og styres af trappeautomater. Udebelysning består ligeledes af sparepærer, det er styret af sensor. Andre elinstallationer Ved udskiftning af elforbrugende udstyr anbefales det generelt, at der vælges apparater med energimærkning A, A+ eller A++, da anvendelse af elforbrugende udstyr kan medføre et væsentligt energiforbrug, som ikke indgår i beregningen af energimærket.
SIDE 9 AF 11 Bygningsbeskrivelse Opførelsesår: 1939 År for væsentlig renovering: 1976 Varme: Kedel, Naturgas Supplerende opvarmning: Ikke oplyst Boligareal ifølge BBR: 8468 m² Erhvervsareal ifølge BBR: 98 m² Opvarmet areal: 8566 m² Anvendelse ifølge BBR: Etagebolig Kommentar til BBR-oplysninger: Det registrerede areal svarer til oplysningerne i BBR-ejeroplysningsskemaet/www.ois.dk Energipriser Anvendt energipris inkl. moms og afgifter: Naturgas: 7,14 kr. pr. m³ El: Fast afgift: 2,00 kr. pr. kwh 0,00 kr. pr. år Sådan opgøres varmeregningen Varmeforbrug afregnes efter fordelingsmålere. De enkelte lejligheders gennemsnitlige udgifter Energiudgifterne i de enkelte lejligheder er afhængig af bygningens samlede energiudgifter. Det er derfor i den enkelte lejlighedsbeboers interesse, at ejendommen som helhed er i god energimæssig stand, uanset om energitabet sker i områder udenfor den enkelte lejlighed, fx. i varmecentralen. I ejendommen er der forskellige typer at lejligheder. Nedenfor er en oversigt samt de enkelte lejlighedstypers gennemsnitlige energiudgifter. Type Areal i m² Gennemsnitligt årlige energiudgifter
SIDE 10 AF 11 Lejligheder\erhvervslokaler på 40 til 50 m² 45 4.300 kr. Lejligheder på 50 til 60 m² 55 5.300 kr. Lejligheder på 60 til 70 m² 65 6.200 kr. Lejligheder på 70 til 80 m² 75 7.100 kr.
SIDE 11 AF 11 Hvad er energimærkning? Formålet med energimærkningen er at fremme energibesparelser og synliggøre mulighederne for at spare energi til gavn for privatøkonomien, miljøet og samfundet. Ved salg eller udlejning af lejligheder skal sælger eller udlejer fremlægge en energimærkning, der ikke må være over 5 år gammel. Reglerne gælder også ved salg af andelsboliger. Ejendomme, som er større end 1000 m2, skal energimærkes hvert 5. år. Energimærkning foretages af et certificeret firma eller en beskikket konsulent. Ordningen administreres af Fællessekretariatet for Eftersyns- og Mærkningsordningerne (FEMsekretariatet, www.femsek.dk) på vegne af Energistyrelsen. Yderligere oplysninger Forbehold for priser Energimærkets besparelsesforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispareforslagene iværksættes, bør der altid indhentes konkrete tilbud fra flere leverandører og foretages en faglig konkret vudering af løsninger og produktvalg. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse. Klagemulighed Såfremt ejer eller køber formoder, at der er fejl/mangler i energimærkningen, skal man i første omgang rette henvendelse til den konsulent, som har udarbejdet energimærkningen. Hvis dette ikke fører til en afklaring, kan man sende en skriftlig klage til Energistyrelsen. Klager vedrørende energimærkninger kan indbringes af ejere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder herunder ejerforeninger og andelsforeninger samt købere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder. Læs mere www.sparenergi.dk Energikonsulent Adresse: Bredstensvej 1, 2610 Telefon: 21370313 Rødovre E-mail: shp@energifocus.dk Dato for bygningsgennemgang: 23-07-2009 Energikonsulent nr.: 103272 Se evt. www.femsek.dk for opdateret kontaktinformation om energikonsulenten.