Notat om udviklingen i de unges søgemønster og foreløbige resultater af uddannelsesparathedsvurderingen



Relaterede dokumenter
Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune.

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage

Tema 1: Status for inklusion

Hvad vælger eleverne, når de forlader grundskolen efter 9. og 10. klasse i 2019?

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL

Sådan kommer din boligskat til at se ud Det betyder regeringens boligskat-udspil fordelt på kommune

Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage

Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. med 6-9 måneders anciennitet. samtaler eller mere. Alle personer Gens. antal samtaler.

Privatskoleudvikling på kommuneniveau

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk Februar 2014

Passivandel kontanthjælp

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk Maj 2014

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen

LO s jobcenterindikatorer

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008

Foreløbige tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen

I bilag B nedenfor er tallene der ligger til grund for figuren i bilag A vist. Bilag B viser således de samme antal og andele som bilag A.

N O T A T. Tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen- December måned

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

Uddannelsesparathed hos eleverne i 8. klasse, 2017

LO s jobcenterindikatorer 1. Indholdsfortegnelse

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk April 2013

I bilag B nedenfor er tallene, der ligger til grund for figuren i bilag A, vist. Bilag B viser således de samme antal og andele som bilag A.

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk Januar 2014

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk Juli 2013

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk Maj 2014

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.

Niende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne og tiende klasse 2014

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune

Statistik for anvendelsen af ereolen August 2014

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk August 2012

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, april 2019

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk Oktober 2012

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk September 2012

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, juli 2019

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, november 2017

Hvor bor de grønneste borgere i Danmark i 2018?

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, marts 2019

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Sygefravær blandt ansatte i kommunerne

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk December 2013

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk November 2013

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01)

Statistik for anvendelsen af e-bøger, august 2019

Statistik for anvendelsen af e-bøger, juli 2019

Statistik for anvendelsen af e-bøger, oktober 2017

Statistik for anvendelsen af e-bøger, januar 2018

Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17

Statistik for anvendelsen af e-bøger, januar 2017

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal

Indsatsen for langvarige kontanthjælpsmodtagere i målgruppen for Flere skal med

Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Flere elever går i store klasser

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år.

Her er Danmarks dyreste og billigste kommuner

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, januar 2018

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk September 2013

NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV...

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Overgange til ungdomsuddannelse

Statistik for anvendelsen af Netlydbog September 2014

Bilag til Profilmodel 2011 på kommuneniveau

Tabel 1: Andel af nystartede elever i grundskolen, der er startet senere end indtræden af undervisningspligten, skoleår 2008/2009 og 2009/2010

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt

Statistik for anvendelsen af e-bøger, september 2017

Forventede udgifter til service og anlæg i 2015

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, april 2017

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, august 2017

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, september 2017

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk Januar 2013

Statistik for anvendelsen af e-bøger, november 2018

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk August 2013

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 174 Offentligt

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk Juli 2013

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk Oktober 2013

Statistik for anvendelsen af ereolen September 2014

Statistik for anvendelsen af ereolen Juli 2014

Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau

Tilgang til ungdomsuddannelserne fra 9. og 10. klasse 2017

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk November 2013

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk December 2013

LO's jobcenterindikatorer 2. kvartal 2016

Uddannelsesparathed hos eleverne i 8. klasse, 2018

Oversigt over 3 natur i de nye kommuner

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, september 2016

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87 Offentligt

Statistik for anvendelsen af e-bøger, april 2017

Statistik for anvendelsen af e-bøger, september 2016

CFU s Lønkort for staten pr. 1/

Transkript:

Notat om udviklingen i de unges søgemønster og foreløbige resultater af uddannelsesparathedsvurderingen Mere end 100.000 elever fra 9. og 10. klasse har sat deres kryds ved, hvad de skal lave efter sommerferien. Alle elever har i deres uddannelsesplan skrevet hvilken uddannelse eller aktivitet, de skal begynde på efter sommerferien. Samtidig er der mellem forældre, elever og kommune indgået en aftale om, hvordan planen, der i nogle tilfælde kan indeholde andre aktiviteter, fører frem til en ungdomsuddannelse. Udviklingen i søgemønstret fra 9. og 10. kl. - 2000 til 2011 Særligt tilrettelagte ungdomsuddannelser er såvel Erhvervsfaglige Grunduddannelser (egu) som Ungdomsuddannelse for unge med særligt behov (USB). Øvrigt er fx produktionsskole, 10. skoleår, ungdomshøjskole, udlandsophold (inkl. skoleophold) og beskæftigelse. Søgemønster Søgningen til de gymnasiale uddannelser dækker over store forskelle mellem de forskellige uddannelsesretninger. De almene gymnasiale uddannelser (stx og hf) er steget, mens de erhvervsrettede gymnasiale uddannelser (hhx og htx) er faldet. Der er ingen signifikante regionale forskelle. Søgningen til erhvervsuddannelserne direkte fra grundskolen og 10. klasse er fortsat faldende. Dermed er det tredje år i træk, at de unge i mindre grad vælger erhvervsuddannelser. Alle de traditionelle industri- og håndværksområder er faldet, ligesom der konstateres et fortsat fald på den merkantile indgang. Der er imidlertid en stigning på søgningen til indgangen Mad til mennesker. Samtidig er der sket en stigning i søgningen til 10. klasse. Tilgangen fra 9. til 10. klasse har været støt faldende de seneste 10 år fra godt 60 % af en årgang i 2000 til 47,6 af en årgang i 2010. Denne udvikling er vendt således at 49,1 % af en årgang nu tager 10. klasse med. Tilgangen er især rettet mod de kommunale 10. klasser.

Der kan samtidig registreres en stigning i interessen for de individuelt tilrettelagte ungdomsuddannelser, såvel til Erhvervsgrunduddannelsen (EGU) som til Ungdomsuddannelsen for unge med Særligt Behov (USB). Interessen for at søge øvrige aktiviteter er også steget. De fleste i denne gruppe ønsker ikke egentlige uddannelser, men fx aktiviteter på produktionsskole eller et uddannelsesophold i udlandet. En mindre del søger beskæftigelse. Ungdommens Uddannelsesvejledning har naturligvis særligt fokus på de relativt få, der er registreret uden egentlig aktivitet. Uddannelsesparathedsvurdering Som noget nyt er der fra og med 2011 indført en vurdering af elevens uddannelsesparathed, hvis eleven søger en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse i forlængelse af 9. eller 10. klasse. For de gymnasiale uddannelser afløser det den hidtidige ordning med indstilling til optagelsesprøve. Udsigten til at blive vurderet ikke uddannelsesparat kan have fået de unge til at tænke sig om en ekstra gang, før de har søgt uddannelse, hvilket er formålet med uddannelsesparathedsvurderingen. Det kan have fået nogen til at søge 10. klasse, inden der søges ind på en ungdomsuddannelse. Der er således 2.996 elever, der er vurderet ikke uddannelsesparate til en gymnasial uddannelse og 226 til erhvervsuddannelserne. Hvilket svarer til henholdsvis 6,3 % og 1,5 %. På det gymnasiale område er der klart flest ikke-uddannelsesparathedsvurderinger på hf-området, nemlig 20,4 %, mens de øvrige områder ligger væsentligt lavere med det største på stx med 4,2 %. De foreløbige oplysninger fra ungdomsuddannelsesinstitutionernes efterfølgende vurdering af uddannelsesparatheden indikerer, at ca. halvdelen af de elever, der af Ungdommens Uddannelsesvejledning er vurderet ikke uddannelsesparat, vurderes parate af gymnasierne. På området for erhvervsuddannelserne er der mindre udsving, idet ikke-parathedsvurderingerne ligger omkring gennemsnittet, dog med enkelte indgange, der slet ikke har nogen, der er vurderet ikke uddannelsesparat, fx Brugerservice og Transport og Logistik. De foreløbige oplysninger fra ungdomsuddannelsesinstitutionernes efterfølgende vurdering af uddannelsesparatheden indikerer, at ca. halvdelen af de elever, der af Ungdommens Uddannelsesvejledning er vurderet ikkeuddannelsesparat, vurderes parate af erhvervsskolerne. På det kommunale område ses også store forskelle. De fem kommuner med flest elever vurderet ikkeuddannelsesparat er de sjællandske kommuner Albertslund, Ishøj, Ringsted, Roskilde og Brøndby med København lige efter, mens de fem i bunden er de fire ø-kommuner og Glostrup, som slet ikke har elever registreret med vurderingen ikke-uddannelsesparat.

Baggrundstabeller Antal elever fra 9. og 10. klasse 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 10. klasse 31849 32115 32311 31586 31697 33293 32738 31134 32525 30831 31909 33905 Gymnasiale uddannelser 29682 30330 31143 33091 33995 35666 37917 38807 40884 42597 45923 47843 Erhvervsuddannelser 16205 16399 16215 17196 16722 17130 17957 17995 16956 16180 15618 14724 Særligt tilrettelagte ungdomsuddannelser 889 795 300 305 250 329 331 307 722 416 567 889 Anden aktivitet 4067 4193 4377 4901 5143 5273 5495 5928 5842 3764 3734 4222 Hovedtotal 82692 83832 84346 87079 87807 91691 94438 94171 96929 93788 97751 101583 Elever i procent fra 9. og 10. klasse 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 10. klasse 38,5% 38,3% 38,3% 36,3% 36,1% 36,3% 34,7% 33,1% 33,6% 32,9% 32,6% 33,4% Gymnasiale uddannelser 35,9% 36,2% 36,9% 38,0% 38,7% 38,9% 40,2% 41,2% 42,2% 45,4% 47,0% 47,1% Erhvervsuddannelser 19,6% 19,6% 19,2% 19,7% 19,0% 18,7% 19,0% 19,1% 17,5% 17,3% 16,0% 14,5% Særligt tilrettelagte ungdomsuddannelser 1,1% 0,9% 0,4% 0,4% 0,3% 0,4% 0,4% 0,3% 0,7% 0,4% 0,6% 0,9% Anden aktivitet 4,9% 5,0% 5,2% 5,6% 5,9% 5,8% 5,8% 6,3% 6,0% 4,0% 3,8% 4,2% Hovedtotal 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0%

Elevernes søgemønster 2000 til 2011 fordelt på undergrupper Antal elever 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 10. klasse 31849 32115 32311 31586 31697 33293 32738 31134 32525 30831 31909 33905 10. klasse på hus- og håndarbejdsskole 159 256 254 238 258 396 350 309 Dagbehandlingstilbud og behandlingshjem 13 5 Efterskole 12339 12585 12937 13312 13194 14108 14161 13922 14783 14350 14995 15121 Erhvervsskoler m.v. 307 Folkeskole herunder et 10. klassecenter 16625 16582 16303 15179 15084 15500 14905 13197 12793 11746 11830 12772 Friskole/privat grundskole 2885 2948 3071 3095 3260 3429 3418 3098 3068 2865 2984 3208 Gymnasier og HF-kurser 44 Skole, der laver 10. skoleår 679 874 Specialskole for børn 57 64 73 Specialskole for voksne 14 Ungdomsskole 749 1404 1668 2063 Erhvervsuddannelser 16205 16399 16215 17196 16722 17130 17957 17995 16956 16180 15618 14724 Bil, fly og andre transportmidler 2045 2126 2146 2041 Bygge og anlæg 2345 2500 2366 2750 2615 3020 3522 3727 3628 2716 2474 2325 Bygnings- og brugerservice 51 24 25 35 Dyr, planter og natur 904 956 1059 991 Faglært landmand 446 479 472 529 500 463 434 434 Fra jord til bord 1767 1901 1905 1968 1939 1934 1692 1677 Grundforløb, social- og sundhed 850 782 907 966 918 1015 1187 1123 Håndværk og teknik 1138 1076 1108 1047 997 1076 1005 977 Krop og stil 883 675 606 486 Mad til mennesker 1081 1127 1082 1146 Medieproduktion 447 430 404 392 Mekanik, transport og logistik 1694 1761 1713 1978 2112 2067 2100 2244 Merkantil 3912 3813 3685 3940 3936 3934 3945 3668 3695 3684 3368 3114 Produktion og udvikling 833 828 703 629 Pædagogisk grunduddannelse 168 163 302 222 192 155 157 137 Service 1157 1213 1114 1214 1149 1355 1570 1695 Social- og sundhedshjælper 179 150 184 158 203 204 235 231 Strøm, styring og IT 1556 1573 1367 1328 Sundhed, omsorg og pædagogik 1640 1933 2290 2111 Teknologi og kommunikation 2549 2561 2459 2424 2161 1907 2110 2082 Transport og logistik 193 108 94 126 Gymnasiale uddannelser 29682 30330 31143 33091 33995 35666 37917 38807 40884 42597 45923 47843 Højere forberedelseseksamen - hf 2160 2058 2126 2448 2389 2037 2093 2269 2574 2952 3656 4081 Højere handelseksamen - hhx 6342 6455 6429 6606 7040 7244 7409 7388 7691 7989 8107 7779 Højere teknisk eksamen - htx 2734 2968 2740 3053 2890 3233 3392 3650 4186 4367 4637 4528 International Baccalaureate - IB 45 238 Studentereksamen - stx 18317 18794 19772 20889 21562 22977 24872 25452 26377 27251 29444 31170 Studenterkursus 129 55 76 95 114 175 151 48 56 38 34 47 Særligt tilrettelagte ungdomsuddannelser 889 795 300 305 250 329 331 307 722 416 567 889 EGU - erhvervsgrunduddannelse 216 226 300 305 250 329 331 307 320 140 174 294 FUU - Den fri ungdomsuddannelse 673 569 Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov 402 276 393 595 Anden aktivitet 4067 4193 4377 4901 5143 5273 5495 5928 5842 3764 3734 4222 Andet 1300 1471 1511 Andre uddannelser 1594 1713 1915 1963 1986 1762 1783 1840 Arbejde 1623 953 693 Elever, der endnu ikke har udfyldt tilmeldingen 618 767 982 1029 1266 1081 Elever, der ikke går direkte i uddannelse 2473 2480 2462 2320 2390 2529 2683 2822 Produktionsskole 796 747 852 Udlandsophold 788 400 459 Ungdomshøjskole 61 55 63 VUC 193 138 156 Hovedtotal 82692 83832 84346 87079 87807 91691 94438 94171 96929 93788 97751 101583

Andelen af elever der er vurderet ikke uddannelsesparate opgjort på uddannelser Elever i alt Heraf "ikke parate" "ikke parate" i pct. Erhvervsuddannelser 14724 226 1,5% Bil, fly og andre transportmidler 2041 52 2,5% Bygge og anlæg 2325 29 1,2% Bygnings- og brugerservice 35 0 0,0% Dyr, planter og natur 991 0 0,0% Krop og stil 486 8 1,6% Mad til mennesker 1146 7 0,6% Medieproduktion 392 0 0,0% Merkantil 3114 58 1,9% Produktion og udvikling 629 7 1,1% Strøm, styring og IT 1328 20 1,5% Sundhed, omsorg og pædagogik 2111 40 1,9% Transport og logistik 126 0 0,0% Gymnasiale uddannelser 47843 2996 6,3% Højere forberedelseseksamen - hf 4081 834 20,4% Højere handelseksamen - hhx 7779 563 7,2% Højere teknisk eksamen - htx 4528 286 6,3% International Baccalaureate - IB 238 10 4,2% Studentereksamen - stx 31170 1301 4,2% Studenterkursus 47 0 0,0% I alt 62567 3222 5,1% Andelen af elever der er vurderet ikke uddannelsesparate opgjort på UU og kommuner Ungdommens Uddannelsesvejledning Kommune Total UU København, Center for vejledning København 9,9% UU-Frederiksberg Frederiksberg 6,4% UU-Vestegnen Albertslund 12,8% Høje-Taastrup 9,1% Ballerup 6,4% Rødovre 5,8% Glostrup 0,0% UU-Nord Gentofte 6,2% Gladsaxe 6,1% Lyngby-Taarbæk 5,0% Herlev 4,9% UU-center Syd Ishøj 12,3% Brøndby 10,3%

Vallensbæk 9,4% Hvidovre 7,5% UU i Tårnby Tårnby 6,1% Dragør 5,2% UU-Sjælsø Rudersdal 7,3% Allerød 7,1% Hørsholm 4,2% Furesø 2,0% UU Vest Region Hovedstaden Frederikssund 8,6% Egedal 6,2% UU-Øresund Helsingør 8,7% Fredensborg 4,1% UU-Center Midt Nordsjælland Hillerød 6,6% Gribskov 5,5% Halsnæs 4,8% UUV Køge Bugt Greve 9,0% Køge 7,7% Solrød 7,5% Stevns 7,0% UU-Roskilde Roskilde 10,8% Lejre 7,5% UU Billund Billund 5,4% UU Mariagerfjord Mariagerfjord 2,0% UU Vesthimmerland Vesthimmerland 4,2% UU Rebild Rebild 3,9% UU-Nordvestsjælland Holbæk 5,3% Kalundborg 4,9% Odsherred 3,8% UU Vestsjælland Ringsted 11,7% Slagelse 6,0% Sorø 4,6% UU Sjælland Syd Næstved 3,3% Faxe 2,2% Vordingborg 2,1% UU Lolland-Falster Lolland 6,5% Guldborgsund 3,6% UU Bornholm Bornholm 4,7% UUO, UU Odense og Omegn Odense 7,8% Nyborg 6,3% Kerteminde 4,6% Nordfyn 3,7% Assens 3,2% UU-Center Sydfyn Langeland 4,0% Faaborg-Midtfyn 2,7%

Svendborg 1,9% Ærø 0,0% UU Sønderborg Sønderborg 4,4% UU Tønder Tønder 1,7% UU-Haderslev Haderslev 4,7% UU-Aabenraa Aabenraa 1,6% UU Sydvestjylland Esbjerg 3,3% Vejen 2,2% Varde 0,8% Fanø 0,0% UU-Lillebælt Fredericia 8,2% Middelfart 1,9% UU Horsens Hedensted Horsens 3,3% Hedensted 3,1% UU-center Kolding Kolding 6,9% UU Vejle Vejle 4,8% UU-Herning Herning 6,7% Ikast-Brande 1,9% UU-Nordvestjylland Struer 3,9% Holstebro 3,5% Lemvig 2,1% UU Ringkøbing Fjord Ringkøbing-Skjern 1,8% UU Djursland Norddjurs 3,2% Syddjurs 2,8% UU-Favrskov Favrskov 2,2% UU Randers Randers 2,9% UU Silkeborg Silkeborg 5,7% UU Odder Skanderborg Odder 3,9% Skanderborg 3,1% UU Århus-Samsø Århus 8,5% Samsø 0,0% UU Mors Morsø 3,7% UU Skive Skive 6,7% UU Thy Thisted 1,9% UU-Viborg Viborg 3,3% UU Vendsyssel Øst Vest Brønderslev 4,4% Jammerbugt 1,8% UU Vendsyssel Frederikshavn 6,2% Hjørring 5,6% UU-Aalborg Aalborg 7,4% Læsø 0,0%