9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne
|
|
- Ejnar Lorenzen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 9. og 1. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne og 1. klasse mv. 216 Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsuddannelserne og 1. klasse, som eleverne i 9. og 1. klasse har foretaget. Notatet tager udgangspunkt i elevers ansøgninger, som er modtaget via optagelse.dk 1 fra elever i 9. og 1. klasse pr. 15. marts I notatet indgår udelukkende 1. prioritets tilmeldingerne. Opgørelsen af andelen af ansøgere til erhvervsuddannelserne indgår som et af de overordnede klare mål i erhvervsuddannelsesreformen. Der indgår ikke i opgørelsen ældre ansøgere, der søger ungdomsuddannelser uden at komme direkte fra grundskolen. Elevernes 1. prioritets uddannelsesvalg viser følgende: Elevernes uddannelsesvalg 216 Figur 1 Tilmelding til ungdomsuddannelserne fra elever i 9. og 1. klasse, der forlader grundskolen i 216, procent ,4 74,3 Gymnasiale uddannelser 1,2 Særligt tilrettelagte ungdomsuddannelser (se note 1) Note 1: Omfatter egu, ungdomsuddannelse for unge med særlige behov samt kombineret ungdomsuddannelse. Note 2: Omfatter produktionsskole, ungdomshøjskole, VUC, udlandsophold, arbejde og andet. 6,1 Øvrigt (se note 2) 1 Optagelse.dk er et elektronisk ansøgningssystem, som fra 29 har været obligatorisk for elever fra 9. og 1. klasse. Før 29 blev aggregerede oplysninger indberettet af institutionerne på et skema. 2 Bemærk, at populationen ikke indeholder alle, men dog langt de fleste 9. og 1. klasseelever. Udtrækket er foretaget 16. marts 216. Bemærk også, at der er sket ændringer i ansøgningsproceduren mht. underskrift af ansøgers forældre, som evt. også kan have betydning for antallet af ansøgninger.
2 Styrelsen for It og Læring, marts 216 Side 2 af 29 Figuren viser bl.a., at 74,3 procent af eleverne fra 9. og 1. klasse, der forlader grundskolen, har valgt en gymnasial uddannelse som 1. prioritet, mens 18,4 procent har valgt en erhvervsuddannelse som 1. prioritet. Samlet fremgår følgende bl.a. af notatet: Udviklingen i elevernes uddannelsesvalg siden 21 3 Andelen, der har søgt en gymnasial uddannelse, ud af dem, der forlader grundskolen, er i 216 med 74,3 procent den højeste i perioden Der har været en stigende tendens fra og et lille fald i andelen i 214. I 21 ønskede 58,6 procent af de elever, som forlod grundskolen, en gymnasial uddannelse. I 215 var andelen på 73,9 procent. Der har været et støt fald i andelen af 9. og 1. klasse elever, som ønsker at fortsætte på en erhvervsuddannelse ud af dem, der forlader grundskolen i perioden Mens 31,7 procent af de elever, som forlod grundskolen i 21 ønskede en erhvervsuddannelse, var andelen i 215 på 18,5 procent, og i 216 er det stort set status quo med 18,4 procent. Blandt de unge, som har søgt en erhvervsuddannelse som første prioritet, har der været en stigning på 6 procentpoint i andelen, der har tilkendegivet, at de ønsker en eux fra 215 til 216. I 214 ønskede 1 procent en eux, i procent og i procent. Samlet set søger 79 procent en ungdomsuddannelse med et gymnasialt niveau. Andelen af elever fra 9. klasse, som har valgt at fortsætte i 1. klasse, har siden 27 og indtil 216 været lidt under 5 procent. I årene var andelen på ca. 48 procent. I 216 er andelen faldet til 45 procent. Andelen af eleverne fra 9. og 1. klasse, der har valgt en særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse som 1. prioritet ud af dem, der forlader grundskolen, har i perioden ligget på mellem 1,3 og 1,5. Den er i år faldet til en smule til 1,2 procent. Med særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse menes EGU, STU eller kombineret ungdomsuddannelse. Valg af ungdomsuddannelse 216 Blandt de elever, der vælger en gymnasial uddannelse, vælger størstedelen, nemlig 63 procent, stx. 19 procent vælger hhx. 11 procent har søgt htx som første prioritet og 7 procent hf. Fordelingen ligner den for 215, dog er der for htx en stigning på,6 procentpoint i forhold til 215. Blandt de elever, der ønsker at fortsætte på en erhvervsuddannelse, har de fleste, nemlig 49 procent, tilmeldt sig hovedområdet Teknologi, byggeri og transport. 18 procent har søgt ind på Kontor, handel og forretningsservice, 18 procent på Omsorg, sundhed og pædagogik og 14 procent på Fødevarer, jordbrug og oplevelser. 3 Se også bilag 1-4 side 19-2
3 Styrelsen for It og Læring, marts 216 Side 3 af 29 Blandt de elever, der har søgt en erhvervsuddannelse, har 27 procent tilkendegivet ønske om eux. Størst er andelen blandt de elever, der har søgt hovedområdet Kontor, handel og forretningsservice, hvor nu næsten halvdelen, 47 procent, af ansøgerne tilkendegiver et ønske om eux. 27 procent af de elever, som har søgt hovedområdet Teknologi, byggeri og transport har ønsket eux. For Fødevarer, jordbrug og oplevelser er andelen 19 procent og lavest er andelen for hovedområdet Omsorg, sundhed og pædagogik med 16 procent. I 215 var der kun,5 procent på Omsorg, sundhed og pædagogik, som tilkendegav et ønske om eux. Der er i perioden kommet flere uddannelser med eux indenfor bl.a. handel og administration og social og sundhed Uddannelsesvalg og køn De erhvervsgymnasiale uddannelser, specielt htx, søges mest af drenge, mens der til de almengymnasiale uddannelser er flest piger blandt ansøgerne. I 216 er 72 procent af ansøgerne til htx drenge og 61 procent af ansøgerne til stx er piger. 67 procent af ansøgerne til erhvervsuddannelserne er drenge. Hovedområdet Teknologi, byggeri og transport søges hovedsageligt af drenge. 94 procent af ansøgerne er drenge. Fordelingen af drenge og piger er mere lige blandt ansøgerne på hovedområderne Kontor, handel og forretningsservice og Fødevarer, jordbrug og oplevelser. Hovedområdet Omsorg, sundhed og pædagogik har tiltrukket flest piger. 82 procent af ansøgerne er piger. Uddannelsesvalg og region Region Nordjylland har den største andel af elever, der vælger erhvervsuddannelser. 22 procent af de 9. og 1. klasseelever, som forlader en nordjysk grundskole i 216 har valgt en erhvervsuddannelse, 72 procent har valgt en gymnasial uddannelse. Region Hovedstaden har den mindste andel, der vælger erhvervsuddannelser. I Region Hovedstaden har 14 procent af eleverne valgt erhvervsuddannelser, mens 79 procent har valgt at fortsætte på gymnasiale uddannelser. Uddannelsesparathed 6 procent af dem, der har søgt en erhvervsuddannelse som første prioritet, er vurderet ikke-parat. Blandt dem, der har søgt en gymnasial uddannelse som første prioritet, er det 4 procent, der er vurderet ikke-parat. Tilmelding til 1. klasse i 216 Type af 1. klasse I 216 har personer valgt 1. klasse. 3 procent af dem, der har valgt 1. klasse, har ønsket en EUD1 som første prioritet og 1 procent har ønsket en 1. klasse efter 2/2-ordningen.
4 Styrelsen for It og Læring, marts 216 Side 4 af klasse og køn Tilmeldingerne til 1. klasse er ligeligt fordelt mellem drenge og piger. 1. klasse og region Region Hovedstaden er den region, hvor færrest, nemlig 34 procent, af eleverne fra 9. klasse fortsætter i 1. klasse, mens Region Midtjylland og Region Syddanmark er de regioner, hvor flest elever (52 procent) fra 9. klasse vælger at fortsætte i 1. klasse. Der er sket et fald fra 215 til 216 i andelen, der vælger at fortsætte i 1. klasse i alle regioner, men faldet i procentpoint er størst i Region Sjælland med 4 procentpoint og i Region Hovedstaden med 3 procentpoint og mindst i Region Syddanmark med 2 procentpoint.
5 Styrelsen for It og Læring, marts 216 Side 5 af og 1. klasseelevernes uddannelsesvalg Det samlede antal ansøgninger i 216 fordeler sig på ansøgninger fra elever, der går i 9. klasse, og ansøgninger fra elever, der går i 1. klasse 2, jf. tabel 1. Af de elever, der går i 9. klasse og har søgt ind på en uddannelse via optagelse.dk, har 45 procent valgt at fortsætte i 1. klasse, mens 51 procent ønsker at fortsætte på enten en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse.,2 procent har valgt en særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse 4, mens 4 procent ikke har tilmeldt sig ungdomsuddannelse eller 1. klasse 5. Af de elever, der går i 1. klasse og har søgt ind på en uddannelse via optagelse.dk, fortsætter 1,6 procent i 1. klasse igen, mens 91 procent ønsker at fortsætte på en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse. 2 procent er tilmeldt en særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse, mens 6 procent ikke har tilmeldt sig ungdomsuddannelse eller 1. klasse 5. Nedenfor i tabel 2 foretages en samlet opgørelse i forhold til de elever, som forlader grundskolen. Tabel 1 9. og 1. klasseelevernes uddannelsesvalg i 216, fordelt på klassetrin Uddannelsesvalg 9. klasse 1. klasse 9. og 1. klasse Antal Procent Antal Procent Antal Procent 1. klasse ,4% 537 1,6% ,5% ,2% 8. 23,7% ,8% Gymnasiale uddannelser ,7% ,1% ,7% Særligt tilrettelagte ungdomsuddannelser 1 156,2% 695 2,1% 851,9% Øvrigt ,5% ,6% 4.2 4,2% I alt % % % Note 1: Omfatter egu, ungdomsuddannelse for unge med særlige behov samt kombineret ungdomsuddannelse. Note 2: Omfatter produktionsskole, ungdomshøjskole, VUC, udlandsophold, arbejde og andet. Uddannelsesvalg for de 9. og 1. klasseelever, som forlader grundskolen elever i 9. og 1. klasse har søgt en ungdomsuddannelse eller andet udenfor grundskolen. 74,3 procent af disse elever har søgt ind på en gymnasial uddannelse, 18,4 på en erhvervsuddannelse og 1,2 procent på en særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse, se tabel 2 side 6 og figur 1 side 1. 4 Omfatter egu, ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU) samt kombineret ungdomsuddannelse. 5 Eleverne har i stedet angivet produktionsskole, ungdomshøjskole, VUC, udlandsophold, arbejde og andet.
6 Styrelsen for It og Læring, marts 216 Side 6 af 29 I alt og 1. klasseelever har søgt en af de særligt tilrettelagte ungdomsuddannelser. Af disse elever har 77,1 procent (656) af disse har søgt en STU, 15,6 procent (133) en egu og 7,7 procent (62) en kombineret ungdomsuddannelse (fremgår ikke af tabellen). Tabel 2 Uddannelsesvalg i 216 for 9. og 1. klasseeleverne, der forlader grundskolen, fordelt på klassetrin. Uddannelsesvalg efter grundskolen 9. klasse 1. klasse 9. og 1. klasse Antal Procent Antal Procent Antal Procent ,1% 8. 24,% ,4% Gymnasiale uddannelser ,% ,2% ,3% Særligt tilrettelagte ungdomsuddannelser 1 156,4% 695 2,1% 851 1,2% Øvrigt ,5% ,7% 4.2 6,1% I alt % % % Note 1: Omfatter egu, ungdomsuddannelse for unge med særlige behov samt kombineret ungdomsuddannelse. Note 2: Omfatter produktionsskole, ungdomshøjskole, VUC, udlandsophold, arbejde og andet. Udvikling i uddannelsesvalg siden 21 Uddannelsesvalg for de 9. og 1. klasse elever, som forlader grundskolen. I 216 er der en større andel, der forlader grundskolen efter 9. klasse. Figur 2 (og Bilag 3 side 21) viser udviklingen over tid for de elever, der forlader grundskolen efter 9. eller 1. klasse. Det fremgår af figuren, at der fra 21 til 213 har været et støt fald i andelen af elever, der ønsker at fortsætte på en erhvervsuddannelse. I 214 var andelen på 19,6 procent og i 215 på18,5 procent. I 216 er andelen stort set uændret på 18,4 procent. I samme periode har der været en stigende tendens i andelen, der har ønsket at fortsætte på en gymnasial uddannelse. I 21 var der således 59 procent, der ønskede en gymnasial uddannelse, men andelen i 213 var steget til 73,6 procent. Efter et mindre fald i 214 er andelen i 215 og 216 igen stigende. I 216 er andelen, der har søgt en gymnasial uddannelse, på 74,3 procent og dermed den højeste i perioden Bilag 3 side 21 viser tallene bag figur 2. I bilag 5 side 21 ses andelene pr. grundskoleinstitutionskommune og i bilag 6 side 26 ses andelene pr. bopælskommune.
7 Styrelsen for It og Læring, marts 216 Side 7 af 29 Figur 2 Tilmelding til ungdomsuddannelserne fra elever i 9. og 1. klasse, der forlader grundskolen i perioden 21 til 216, procent Note 1: Omfatter i hele perioden egu. I 21 indgår tal for den fri ungdomsuddannelse, mens ungdomsuddannelse for unge med særlige behov indgår fra 28. Fra 215 indgår også kombineret ungdomsuddannelse. Note 2: Omfatter produktionsskole, ungdomshøjskole, VUC, elever der ikke går direkte i uddannelse, samt fra 23 til 28 manglende udfyldt tilmelding. Bemærk: Andelene ses også på tabelform i bilag 3 side 2. Eleverne fra 9. klasse Gymnasiale uddannelser Særligt tilrettelagte ungdomsuddannelser (se note 1) Øvrigt (se note 2) Figur 3 og Bilag 1 side 2 beskriver udviklingen over årene. Siden 21 har en stadigt mindre andel af eleverne fra 9. klasse valgt at fortsætte i 1. klasse. I begyndelsen af perioden valgte omkring 6 procent af eleverne i 9. klasse at fortsætte i 1. klasse. Dette billede er de seneste år ændret, og de sidste ti år har under halvdelen valgt at fortsætte i 1. klasse. I årene var andelen på ca. 48 procent. I 216 er andelen faldet til 45 procent, den laveste andel i perioden Samtidig med at en mindre andel vælger 1. klasse vælger en fortsat større andel at påbegynde en gymnasial uddannelse. 44 procent af eleverne fra 9. klasse har ønsket en gymnasial uddannelse som første prioritet. Det er en stigning på 3 procentpoint fra 215. I 216 har 7 procent af eleverne fra 9. klasse valgt en erhvervsuddannelse. Det er samme niveau som i 215.
8 Styrelsen for It og Læring, marts 216 Side 8 af 29 Figur 3 9. klasseelevernes uddannelsesvalg i perioden 21 til 216, procent Note 1: Omfatter i hele perioden egu. I 21 indgår tal for den fri ungdomsuddannelse, mens ungdomsuddannelse for unge med særlige behov indgår fra 28. Fra 215 indgår også kombineret ungdomsuddannelse. Note 2: Omfatter produktionsskole, ungdomshøjskole, VUC, udlandsophold, arbejde og andet samt fra 23 til 28 manglende udfyldt tilmelding. Bemærk: Andelene ses også på tabelform i bilag 1 side 2. Eleverne fra 1. klasse 1. klasse Gymnasiale uddannelser Særligt tilrettelagte ungdomsuddannelser (se note 1) Øvrigt (se note 2) Figur 4 og Bilag 2 side 2 beskriver udviklingen over tid. For eleverne i 1. klasse er andelen, der vælger en erhvervsuddannelse stort set på niveau med sidste år. I 215 valgte 23,2 procent en erhvervsuddannelse som første prioritet, i 216 valgte 23,7 den samme type uddannelse. I 216 valgte 67,1 procent en gymnasial uddannelse, hvilket stort set er på niveau med andelen på 67,4 i 215. Fra 22 til 27 valgte omkring,5 procent af eleverne i 1. klasse en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse, som i denne periode bestod udelukkende af egu. I 28 steg andelen til 1,7 procent, hvilket primært skyldes den da nyoprettede ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. I 216 er andelen på 2,1 procent, på samme niveau som sidste års andel på 2,2 procent.
9 Styrelsen for It og Læring, marts 216 Side 9 af 29 Figur 4 1. klasseelevernes uddannelsesvalg i perioden 21 til 216, procent klasse (se note 1) Gymnasiale uddannelser Særligt tilrettelagte ungdomsuddannelser (se note 2) Øvrigt (se note 3) Note 1: I indberetningsskemaet før 29 var det ikke muligt at indtaste elever, der gik fra en 1. klasse til en 1. klasse. Note 2: Omfatter i hele perioden egu. I 21 indgår tal for den fri ungdomsuddannelse, mens ungdomsuddannelse for unge med særlige behov indgår fra 28. Fra 215 indgår også kombineret ungdomsuddannelse. Note 3: Omfatter produktionsskole, ungdomshøjskole, VUC, elever der ikke går direkte i uddannelse, samt fra 23 til 28 manglende udfyldt tilmelding. Bemærk: Andelene ses også på tabelform i bilag 2 side 2. Udvikling i valg af gymnasiale uddannelser siden 21 I 216 har 63 procent af de elever, der ønsker at fortsætte på en gymnasial uddannelse, valgt stx. Herefter følger hhx, som er valgt af 19 procent af eleverne fra 9. og 1. klasse. Henholdsvis 11 procent og 7 procent har valgt htx og hf, jf. figur 5 samt bilag 4 side 21. Figur 5 og bilag 4 viser blandt andet, at alle andele har været forholdsvist stabile de seneste år. I år er andelen, der vælger stx, blandt dem, som vælger en gymnasial uddannelse, dog faldet,8 procentpoint i forhold til 215, og den tilsvarende andel, der vælger htx, er steget med,6 procentpoint i forhold til 215.
10 Styrelsen for It og Læring, marts 216 Side 1 af 29 Figur 5 9. og 1. klasseelevernes tilmeldinger til gymnasiet i perioden 21 til 216, fordelt på gymnasial uddannelse, procent Højere forberedelseseksamen - hf Højere teknisk eksamen - htx Studentereksamen - stx Højere handelseksamen - hhx International Baccalaureate - IB Studenterkursus Bemærk: Andelene ses også på tabelform i bilag 4 side 21. Udvikling i valg af erhvervsuddannelser siden 21 Fra 215 er erhvervsuddannelserne opbygget omkring fire hovedområder. I 215 valgte næsten halvdelen af de 9. og 1. klasseelever, der søger en erhvervsuddannelse, hovedområdet Teknologi, byggeri og transport. De resterende elever fordeler sig nogenlunde jævnt på de tre øvrige hovedområder (se figur 6). I 216 er billedet næsten det samme. 49 procent har valgt hovedområdet Teknologi, byggeri og transport. Kontor, handel og forretningsservice og Omsorg, sundhed og pædagogik er lige populært blandt ansøgerne til EUD (18 procent) men andelen der har søgt Fødevarer, jordbrug og oplevelser er faldet lidt fra 16 procent i i215 til 14 procent i 216.
11 Styrelsen for It og Læring, marts 216 Side 11 af 29 Figur 6 9. og 1. klasseelevernes tilmeldinger til erhvervsuddannelserne 1 i 215 og 216, fordelt på hovedområde, procent Fødevarer, jordbrug og oplevelser Kontor, handel og forretningsservice Omsorg, sundhed og pædagogik Teknologi, byggeri og transport del grundforløb Note 1: ne blev i 215 omlagt fra 12 indgange til 4 hovedområder. Note 2: 122 elever har søgt 2. del grundforløb direkte. Note 3: Søjlerne i grafen er baseret på decimaltal, mens andelene i procent vist over søjlerne er de afrundede værdier. I perioden kunne 9. og 1. klasseelever, som søgte ind på en erhvervsuddannelse, vælge blandt 12 indgange. Tabel 3 viser fordelingen på indgange blandt de elever, som søgte ind på en erhvervsuddannelse som første prioritet. Tabel 3 9. og 1. klasseelevernes tilmeldinger til erhvervsuddannelserne 1 i perioden 28 til 214, fordelt på indgang, procent Bil, fly og andre transportmidler 12,1 13,1 13,7 13,9 13,5 11,8 11,2 Bygge og anlæg 21,4 16,8 15,8 15,8 15,7 15,1 15,8 Bygnings- og brugerservice,3,1,2,2,2,2,2 Dyr, planter og natur 5,3 5,9 6,8 6,7 7,7 8,8 8,7 Krop og stil 5,2 4,2 3,9 3,3 3,5 2,8 2,8 Mad til mennesker 6,4 7, 6,9 7,8 7,8 7,3 7,9 Medieproduktion 2,6 2,7 2,6 2,7 2,7 2,7 2,8 Merkantil 21,8 22,8 21,6 21,2 2,6 2,9 17,9 Produktion og udvikling 4,9 5,1 4,5 4,3 4,6 4,5 5,1 Strøm, styring og it 9,2 9,7 8,8 9, 9,3 11,2 12,9 Sundhed, omsorg og pædagogik 9,7 11,9 14,7 14,3 13,6 13,4 13,6 Transport og logistik 1,1,7,6,9,8 1,2 1, i alt Note 1: ne blev i 28 omlagt fra 7 til 12 indgange.
12 Styrelsen for It og Læring, marts 216 Side 12 af 29 Eux 27 procent af de 9. og 1. klasseelever, som har søgt en erhvervsuddannelse som første prioritet i 216, har tilkendegivet, at de ønsker en eux. I 215 var andelen på 21 procentpoint. Det svarer til en stigning på 6 procentpoint. Der er i perioden kommet flere uddannelser med eux. Ser man på den samlede population af 9. og 1. klasseelever, der forlader grundskolen, er det 5 procent, der har ønsket eux. Figur 7 Andel af 9. og 1. klasseelever, som har tilkendegivet at de ønsker EUX, ud af de elever, som har søgt en erhvervsuddannelse som første prioritet, Note 1: Data vedr. eux 214 er baseret på et udtræk fra optagelse.dk, fra 1. april 214 (hvor de øvrige oplysninger fra 214 er trukket fra optagelse.dk den 19. marts 214). Ansøgningstallene for 216 viser, at andelen er højest, nemlig 47 procent, blandt dem, der har søgt ind på hovedområdet Kontor, handel og forretningsservice. Den laveste andel på 16 procent er blandt dem, der har søgt ind på hovedområdet Omsorg, sundhed og pædagogik, jf. figur 8.
13 Styrelsen for It og Læring, marts 216 Side 13 af 29 Figur 8 Andel af 9. og 1. klasseelever, som søger en erhvervsuddannelse, som har tilkendegivet at de ønsker eux, opdelt på hovedområde, Alle EUD Fødevarer, jordbrug og oplevelser Kontor, handel ogomsorg, sundhed forretningsservice og pædagogik Teknologi, byggeri og transport del grundforløb Note 1: Data vedr. eux 214 er baseret på et udtræk fra optagelse.dk, fra 1. april 214 (hvor de øvrige oplysninger fra 214 er trukket fra optagelse.dk den 19. marts 214). Valg af de erhvervsrettede 1. klasseformer eud1 og 2/2-ordningen i 216 Eud1 er målrettet de elever, der er motiveret for en erhvervsuddannelse, men ikke opfylder adgangsforudsætningerne, eller er usikre på, om en erhvervsuddannelse er det rette valg. Eud1 omfatter den obligatoriske del af 1. klasse, som betones mod erhvervsuddannelserne. 2/2-ordningen er en kombineret 1. klasse og 1. del af erhvervsuddannelsernes grundforløb, hvor eleverne efter det kombinerede skoleår har afsluttet såvel 1. klasse som grundforløbets 1. del fuldt ud. Det er desuden en betingelse, at eleverne opfylder adgangskravet til eud-grundforløbet ved start på skoleåret. I 216 har personer valgt 1. klasse. 3 procent (113) af dem, der har valgt 1. klasse, har ønsket en EUD1 som første prioritet og 1 procent (293) har ønsket en 1. klasse efter 2/2-ordningen. Uddannelsesvalg og køn Tilmeldingerne til 1. klasse i 216 er ligeligt fordelt mellem drenge og piger. Figur 9 viser andel af drenge blandt dem, der søger i 1. klasse i perioden
14 Styrelsen for It og Læring, marts 216 Side 14 af 29 Figur 9 Andel af drenge blandt dem der søger i 1. klasse i perioden , procent Figur 1 viser drengeandelen af dem, der søger gymnasiale uddannelser. Af figuren ses, at den største andel af dem, der søger ind på de erhvervsgymnasiale uddannelser som første prioritet, er drenge, mens pigerne tegner sig for den største andel på de almengymnasiale uddannelser. I 216 er 72 procent af ansøgerne til htx og 6 procent af ansøgerne til hhx drenge, hvorimod 61 procent af ansøgerne til stx, IB og studenterkursus, samlet set, og 64 procent af ansøgerne til hf er piger. Figur 1 Andel af drenge blandt dem, der søger gymnasiale uddannelser som 1. prioritet for årene , procent Hf Hhx Htx Stx, IB og studenterkursus Figur 11 viser, at der i hele perioden er en overvægt af drenge, der søger en erhvervsuddannelse. Andelen er drenge har i perioden været på procent. I 216 er andelen 67 procent.
15 Styrelsen for It og Læring, marts 216 Side 15 af 29 Figur 11 Andel af drenge blandt dem, der søger erhvervsuddannelserne, , procent Note 1: Søjlerne i grafen er baseret på decimaltal, mens andelene i procent vist over søjlerne er de afrundede værdier. Figur 12 viser andelen af drenge, som har søgt en erhvervsuddannelse i 216 opdelt på hovedområde. Det ses, at det er overvejende drenge, nemlig 94 procent, der har søgt hovedområdet Teknologi, byggeri, og transport. Samtidig er det overvejende piger, 82 procent, der har søgt hovedområdet Omsorg, sundhed og pædagogik. På de to øvrige områder er ansøgningerne mere ligeligt fordelt mellem drenge og piger. Figur 12 Andel af drenge blandt dem, der søger erhvervsuddannelserne for hvert hovedområde, , procent Fødevarer, jordbrug og oplevelser Kontor, handel og forretningsservice Omsorg, sundhed og pædagogik Teknologi, byggeri og transport Note 1: Søjlerne i grafen er baseret på decimaltal, mens andelene i procent vist over søjlerne er de afrundede værdier.
16 Bil, fly og andre transportmidler Bygge og anlæg Bygnings- og brugerservice Dyr, planter og natur Krop og stil Mad til mennesker Medieproduktion Merkantil Produktion og udvikling Strøm, styring og IT Sundhed, omsorg og pædagogik Transport og logistik Andel i procent Styrelsen for It og Læring, marts 216 Side 16 af 29 Figur 13 viser drengeandelen fra 9. og 1. klasse, fordelt på tilmeldinger til erhvervsuddannelser for Figuren viser resultaterne for , hvor eleverne kunne vælge mellem 12 indgange. Det ses bl.a. på, at størstedelen af indgangene er drengene i overtal. Figur 13 Andel drenge fra 9. og 1. klasse, fordelt på tilmeldinger til erhvervs uddannelserne, for årene , procent Figur 14 viser drengeandelen blandt elever, der har tilkendegivet ønske om eux. Det ses, at størstedelen, der ønsker en eux, er drenge, men at andelen af piger, som ønsker eux, er steget kraftigt fra 214 til 216. I 214 var 92 procent af dem der ønskede eux drenge. I 216 er tallet 69 procent. Der er i perioden kommet flere uddannelser med eux indenfor bl.a. handel og administration og social og sundhed. Figur 14 Andel drenge blandt dem, der har tilkendegivet ønske om eux, , procent Note 1: Data vedr. eux 214 er baseret på et udtræk fra optagelse.dk, fra 1. april 214 (hvor de øvrige oplysninger fra 214 er trukket fra optagelse.dk den 19. marts 214). Figur 15 viser, at der er en lidt større andel blandt drengene, som har søgt ind på en erhvervsuddannelse, som har ønsket eux, end blandt pigerne.
17 Styrelsen for It og Læring, marts 216 Side 17 af 29 Figur 15 Andel som har valgt EUD opdelt på køn og tilkendegivet ønske om eux, 216, procent Drenge Piger Tilkendegivet ønske om eux Ikke tilkendegivet ønske om eux Note 1: Data vedr. eux 214 er baseret på et udtræk fra optagelse.dk, fra 1. april 214 (hvor de øvrige oplysninger er trukket fra optagelse.dk den 19. marts 214). Uddannelsesvalg og region I figur 16 viser den regionale 6 fordeling af, hvor stor en andel af eleverne fra 9. klasse, der har valgt at fortsætte i 1. klasse. Region Hovedstaden er den region, hvor færrest af eleverne fra 9. klasse fortsætter i 1. klasse, mens Region Midtjylland og Region Syddanmark er de regioner, hvor flest elever fra 9. klasse vælger at fortsætte i 1. klasse. Det ses, at der er sket et fald fra 215 til 216 i andelen, der vælger at fortsætte i 1. klasse i alle regioner, men at faldet i procentpoint er størst i Region Sjælland og i Region Hovedstaden og mindst i Region Syddanmark. 6 Region er her defineret ved grundskolens beliggenhed.
18 Andel i procent Andel i procent Styrelsen for It og Læring, marts 216 Side 18 af 29 Figur klasseelevernes tilmeldinger til 1. klasse , opdelt på regioner, procent Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark Note 1.: Opdelingen i region er baseret på 9. klasse institutionens beliggenhed. Note 2: Søjlerne i grafen er baseret på decimaltal, mens andelene i procent vist over søjlerne er de afrundede værdier. I figur 17 kan det for de enkelte regioner aflæses, hvordan de elever i 9. og 1. klasse, der afslutter grundskolen, fordeler sig på de søgte uddannelser. Figur 17 Søgning til ungdomsuddannelserne fra elever i 9. og 1. klasse, der forlader grundskolen i 216, grupperet på regioner, procent Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark Erhvervsfaglige uddannelser Særligt tilrettelagte ungdomsuddannelser Gymnasiale uddannelser Øvrigt Note 1.: Opdelingen i region er baseret på 9./1. klasse institutionens beliggenhed.
19 Styrelsen for It og Læring, marts 216 Side 19 af 29 Region Nordjylland har den største andel, der vælger erhvervsuddannelser. Her viser tallene for 216, at 22 procent af eleverne har valgt en erhvervsuddannelse, 72 procent har valgt en gymnasial uddannelse. I Region Hovedstaden har kun 14 procent af eleverne valgt erhvervsuddannelser, mens 79 procent har valgt at fortsætte på gymnasiale uddannelser. Uddannelsesparathed 6 procent af dem, der har søgt en erhvervsuddannelse som første prioritet, er vurderet ikke-parat. Blandt dem, der har søgt en gymnasial uddannelse som første prioritet, er det 4 procent der er vurderet ikke parat. Ser man på udviklingen i perioden , hvor eleverne er blevet uddannelsesparathedsvurderet, ses, at indtil erhvervsuddannelsesreformens start i 215, var det 2 procent af dem, der søgte en erhvervsuddannelse, der blev vurderet ikke-parat til denne. Tilsvarende var det i samme periode 6 procent af dem, der søgte en gymnasial uddannelse, der blev vurderet ikke-parat. I 215 steg andelen fra 2 til 5 procent, der blev vurderet ikke-parat til en erhvervsuddannelse samtidigt med at andelen, der blev vurderet ikke-parat til en gymnasialuddannelse, faldt til 4 procent. I 216 er denne udvikling fortsat. Figur 18 Andel, der er vurderet ikke-parat til den uddannelse, de har søgt som første prioritet, , procent Gymnasialuddannelser Note 1: Denne figur omhandler 9. og 1. klasseelever, som har søgt i en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse som 1 prioritet i 216. Det er den specifikke parathedsvurdering på 1. prioritetsønsket, som andelene er beregnet på bagrund af. Note 2: Søjlerne i grafen er baseret på decimaltal, mens andelene i procent vist over søjlerne er de afrundede værdier.
20 Styrelsen for It og Læring, marts 216 Side 2 af 29 Bilag Bilag 1 9. klasseelevernes uddannelsesvalg i perioden 21 til 216, procent Uddannelsesvalg klasse 6,4 6,1 57,1 55,2 54,2 51,9 49, 48,3 47,6 47,6 49,1 48,8 48,3 48,3 48,1 45,4 Gymnasiale uddannelser Særligt tilrettelagte ungdomsuddannelser 1 1,5 1,2 11,2 11,2 11,3 12,2 13,1 12,7 12,2 1,6 9, 8,2 7,2 7,6 7, 7,2 25,7 26,5 27,6 29,4 3, 31,5 32,9 34,1 36,9 38,4 38, 39,1 4,5 4,5 41, 43,7,3,2,2,2,3,3,2,3,2,2,4,3,3,3,3,2 Øvrigt 2 3, 3, 3,8 4,1 4,1 4,2 4,7 4,6 3, 3,1 3,5 3,6 3,7 3,4 3,6 3,5 9. kl. i alt Note 1: Omfatter i hele perioden egu. I 21 indgår tal for den fri ungdomsuddannelse, mens ungdomsuddannelse for unge med særlige behov indgår fra 28. Fra 215 indgår også kombineret ungdomsuddannelse. Note 2: Omfatter produktionsskole, ungdomshøjskole, VUC, udlandsophold, arbejde og andet samt fra 23 til 28 manglende udfyldt tilmelding. Kilde: Styrelsen for It og Læring, baseret på udtræk fra optagelse.dk. Bilag 2 1. klasseelevernes uddannelsesvalg i perioden 21 til 216, procent Uddannelsesvalg klasse ,6 1,7 1,7 1,6 1,7 1,5 1,7 1,6 Gymnasiale uddannelser Særligt tilrettelagte ungdomsuddannelser 2 35,2 35,1 34,6 33,9 33,5 32,8 31,6 28,3 27,8 27,1 25,5 24,5 23,4 24,3 23,2 23,7 54,4 55,2 56,1 56,4 56,9 57,6 58,3 6,6 63,4 64,7 65,3 65,9 67,4 66,7 67,4 67,1 2,,6,6,5,5,5,5 1,7,9 1,3 1,9 2,2 2,2 2, 2,2 2,1 Øvrigt 3 8,4 9,1 8,8 9,1 9, 9,1 9,6 9,3 6,2 5,2 5,5 5,9 5,3 5,5 5,5 5,6 1. kl. i alt Note 1: I indberetningsskemaet før 29 var det ikke muligt at indtaste elever, der gik fra en 1. klasse til en 1. klasse. Note 2: Omfatter i hele perioden egu. I 21 indgår tal for den fri ungdomsuddannelse, mens ungdomsuddannelse for unge med særlige behov indgår fra 28. Fra 215 indgår også kombineret ungdomsuddannelse. Note 3: Omfatter produktionsskole, ungdomshøjskole, VUC, elever der ikke går direkte i uddannelse, samt fra 23 til 28 manglende udfyldt tilmelding. Kilde: Styrelsen for It og Læring, baseret på udtræk fra optagelse.dk.
21 Styrelsen for It og Læring, marts 216 Side 21 af 29 Bilag 3 Tilmelding til ungdomsuddannelserne fra elever i 9. og 1. klasse, der forlader grundskolen i perioden 21 til 216, procent Uddannelsesvalg Gymnasiale uddannelser Særligt tilrettelagte ungdomsuddannelser ,7 31,2 31, 29,8 29,3 29,1 28,5 26,3 25,7 23,7 21,8 2,4 18,8 19,6 18,5 18,4 58,6 59,9 59,6 6,6 61,1 61,5 61,6 63,5 67,7 69,7 7,7 71,6 73,6 73, 73,9 74,3 1,5,6,5,4,6,5,5 1,1,7,9 1,3 1,5 1,4 1,3 1,4 1,2 Øvrigt 2 8,1 8,4 8,8 9,2 9, 8,9 9,4 9,1 6, 5,7 6,2 6,5 6,3 6,1 6,3 6,1 Elever, der forlader grundskolen, i alt Note 1: Omfatter i hele perioden egu. I 21 indgår tal for den fri ungdomsuddannelse, mens ungdomsuddannelse for unge med særlige behov indgår fra 28. Fra 215 indgår også kombineret ungdomsuddannelse. Note 2: Omfatter produktionsskole, ungdomshøjskole, VUC, elever der ikke går direkte i uddannelse, samt fra 23 til 28 manglende udfyldt tilmelding. Kilde: Styrelsen for It og Læring, baseret på udtræk fra optagelse.dk. Bilag 4 9. og 1. klasseelevernes tilmeldinger til gymnasiet i perioden 21 til 216, fordelt på gymnasial uddannelse, procent Gymnasial uddannelsesvalg Højere handelseksamen - hhx Højere teknisk eksamen - htx Studentereksamen - stx Studenterkursus Højere forberedelseseksamen - hf International Baccalaureate - IB Gymnasiale uddannelser i alt ,3 2,6 2, 2,7 2,3 19,5 19, 18,8 18,8 17,7 16,3 17, 16,4 18,2 19,3 19,2 9,8 8,8 9,2 8,5 9,1 8,9 9,4 1,2 1,3 1,1 9,5 9,4 9,4 9,8 1,1 1,7 62, 63,5 63,1 63,4 64,4 65,6 65,6 64,5 64, 64,1 65,1 64,3 65,2 63,6 63,4 62,6,2,2,3,3,5,4,1,1,1,1,1,1,1,1,1,2 6,8 6,8 7,4 7, 5,7 5,5 5,8 6,3 6,9 8, 8,5 8,7 8,3 7,9 6,6 6,9,1,5,6,5,5,4, Kilde: Styrelsen for It og Læring, baseret på udtræk fra optagelse.dk
22 Styrelsen for It og Læring, marts 216 Side 22 af 29 Bilag 5 Tilmeldinger 215 og 216 fra 9. og 1. klasseeleverne, som forlader grundskolen 1, grupperet på grundskolekommune og uddannelsesvalg, procent Region Kommune (Institutionsbeliggenhed) 2 Gymnasiale uddannelser Særligt tilrettelagte ungdomsuddannelser 3 4 Øvrigt Antal elever ,7 13,6 79,1 79,3 1,2,9 6,1 6, Albertslund 24,1 2,5 68,3 65,5-2,4 7,2 11, Allerød 7,7 9,3 83,6 82,2 5,7 3,8 3, 4, Ballerup 15,9 17, 6,2 71, 3,,8 21, 11, Bornholm 28,8 3,3 63,2 62,5 3, 1,4 4,9 5, Brøndby 22,5 2,9 7,8 72,5,6-6,1 6, Dragør 16,6 17,4 82,8 81, Egedal 13,1 16,4 78,8 77, ,7 5, ,6 5,8 86,7 88,2 1,3,6 5,5 5, ,2 11,3 85,1 84,8 -,4 6,5 3, ,6 15,6 73,7 78,1 1,,6 5,6 5, Furesø 14,2 8,7 83,8 88, - - 1,8 2, Gentofte 1,5 2,6 95,5 94,2,3-2,6 3, Gladsaxe 14,5 11,5 79,3 8,6 1,2,6 4,9 7, Glostrup 24,9 14,8 65,9 79, ,1 5, Gribskov 18,3 2,4 69,9 71,4 1,6,9 1,2 7, Halsnæs 24, 21,4 71, 74, ,9 3, Helsingør 17,2 14,4 75,6 78,7 1,1-6,1 6, Herlev 2,5 15, 7,3 73,8 1,5-7,7 11, Hillerød 14,8 22,6 73,3 69,3 2,6 2,1 9,4 6, Hvidovre 21,9 17,5 71,2 73,9 1,3 1, 5,6 7, Hovedstaden Fredensborg Frederiksberg Frederikssund Høje- Taastrup 17,8 21,6 75,9 72,4 -,8 5,8 5, Hørsholm 4,7 4,1 94,6 95,3 - -,7, Ishøj 22,6 14,4 72,6 78, ,4 6, København 1,9 11,2 81, 79,2 1,3 1,4 6,7 8, Lyngby- Taarbæk 9,4 6,8 86,8 85,1 2,2 1,9 1,5 6, Rudersdal 6,1 9,3 89, 88, ,7 1, Rødovre 15,9 18,5 73,7 71,5 1,2 3, 9,2 7, Tårnby 23,2 18,9 71,9 74,4 -,8 4,6 6, Vallensbæk 11,1 12,4 83,3 84,1 2,1-3,5 3,
23 Styrelsen for It og Læring, marts 216 Side 23 af 29 Bilag 5 fortsat Region Kommune (Institutionsbeliggenhed) 2 Gymnasiale uddannelser Særligt tilrettelagte ungdomsuddannelser 3 4 Øvrigt Antal elever Midtjylland 19, 19,4 72,2 72,9 1,5 1,4 7,3 6, Favrskov 21,6 19, 73, 74,1,8 1,2 4,5 5, Hedensted 2, 21,6 74,5 73,4,5,5 5, 4, Herning 17,8 24,3 69,3 68, 2,5,9 1,5 6, Holstebro 21,6 21,6 69,5 69,9 1,9 2,2 7,1 6, Horsens 17,6 2, 75,2 74,3 1,6 1,7 5,6 4, Ikast-Brande 19,5 19, 77,7 78, ,8 2, Lemvig 18,7 23,8 7, 69,6 5,2-6,1 6, Norddjurs 25,2 22,5 69,7 64, 1,2 2,3 3,9 11, Odder 25, 2,4 68,1 74, , 5, Randers 18,2 19,3 72,6 71,2 1,6 1,3 7,6 8, Ringkøbing- Skjern 23,4 22,2 67,7 67,7 2,3 2,7 6,6 7, Samsø 32,1 37,4 62,6 55, - - 4,6 6, Silkeborg 2,7 19,4 65,1 68,7 3,5 2,8 1,6 9, Skanderborg 16,1 16,2 77, 76,1,5,3 6,5 7, Skive 24,8 24,4 61,1 63,1 3,8 1,8 1,3 1, Struer 23,6 22,9 68,6 71,3,7-7,1 5, Syddjurs 2,9 23,6 73,1 69,5,5-5,4 6, Viborg 18,3 17,2 76,1 77,7,7,7 5, 4, Aarhus 11,2 11,8 75,8 79,7 1,6 2,2 11,4 6, Nordjylland 22,8 21,9 7,6 71,8 1,1 1,1 5,5 5, Brønderslev 23,2 26,6 69,5 68,,8-6,5 4, Frederikshavn 24,3 23,5 67,8 7,2 1,1,4 6,8 5, Hjørring 24,1 23,8 63,8 63,7 4,3 3,7 7,9 8, Jammerbugt 19,6 18,9 75,9 76,4 -,6 4,3 4, Læsø - 75, 57,1 25, Mariagerfjord 24,6 26,7 65,3 65, 1,5 1,1 8,6 7, Morsø 49,3 42,3 41,9 49,5-1,8 7,9 6, Rebild 24,3 22,7 7,4 72,3 1, - 4,4 5, Thisted 28,2 24,8 62,1 63,2 2, 3,6 7,7 8, Vesthimmerland 2,5 2,7 74,8 74,6,4-4,2 4, Aalborg 17, 14,6 8,6 83, ,4 2,
24 Styrelsen for It og Læring, marts 216 Side 24 af 29 Bilag 5 fortsat Region Kommune (Institutionsbeliggenhed) 2 Gymnasiale uddannelser Særligt tilrettelagte ungdomsuddannelser 3 4 Øvrigt Antal elever Sjælland 19,6 2,2 74, 72,5 1,5 1,4 4,9 5, Faxe 18,6 16,5 64,2 66,3 8,1 7,3 9,1 9, Greve 17,5 15,7 74,8 74,7 2,5 2,4 5,2 7, ,5 23,5 68,9 65,4 3, 3,8 6,6 7, Holbæk 17,3 16,6 77,8 79,8,3-4,7 3, Kalundborg 23,3 27,3 74,9 69, ,7 3, Køge 14,6 23,1 81,1 71, ,2 5, Lejre 23,6 22,9 71,6 7,5 1,5-3,3 6, Lolland 31,4 25,9 64,6 68,1,5-3,5 5, Næstved 17,8 18,5 76,5 76,6,4,5 5,3 4, Odsherred 15, 15, 8, 81,4 1,9-3, 3, Ringsted 25,2 23,3 68,4 63,6 1,8 1,3 4,6 11, Roskilde 15,5 18,8 81,5 77,4,3,4 2,7 3, Slagelse 22,3 2,6 72,5 7,8-1,2 5,2 7, Solrød 15,4 2, 82,9 77,6 -,9 1,7 1, Sorø 19,7 19,2 75,2 74, - - 5,1 6, Stevns 17,5 15,4 73, 76,5 1,1 1,4 8,4 6, Guldborgsund Vordingborg 21,5 21,8 64,3 63,7 4,2 2,4 1, 12,
25 Styrelsen for It og Læring, marts 216 Side 25 af 29 Bilag 5 fortsat Region Kommune (Institutionsbeliggenhed) 2 Gymnasiale uddannelser Særligt tilrettelagte ungdomsuddannelser 3 4 Øvrigt Antal elever Syddanmark 2, 19,5 71,8 72,9 1,5 1,4 6,6 6, Assens 21,2 22,6 75,5 74, ,2 3, Billund 33,9 27,1 59, 64,4-1,4 6,8 7, Esbjerg 23,5 2,9 65,6 7, 2,,9 8,9 8, Fanø 3,4 12,5 69,6 79, , Fredericia 21,9 2,7 69,7 73,4 2,5 2,3 5,9 3, Faaborg- Midtfyn 22,8 19,2 72,7 77,,3,2 4,2 3, Haderslev 16,6 18,6 73,8 73, 3,5 1,8 6,1 6, Kerteminde 25,3 26,8 67, 66, ,3 6, Kolding 19,2 17,6 75,9 77,5 1,2,7 3,7 4, Langeland 2,9 25, 71,1 65, ,9 9, Middelfart 15,5 16,5 76,5 79,6 1,9,4 6,1 3, Nordfyn 35, 42,5 51,2 44,8 2,6 2,5 11,3 1, Nyborg 22,3 17,7 69,9 76,3,8-7, 6, Odense 18,1 17,8 73,4 71,9 1,2 2,1 7,2 8, Svendborg 1,6 11, 78,6 8,4 1,8 2,1 9, 6, Sønderborg 2,3 2,4 68,3 66,9 2, 2,5 9,4 1, Tønder 19,1 16,7 73,5 76,1 1,5 2,1 5,9 5, Varde 19, 17, 72,2 74,9 2,1 1,2 6,7 6, Vejen 32,9 32,8 6,4 6,7,5-6,2 6, Vejle 17,4 16,7 78,6 77,4,9 1,2 3,1 4, Ærø 21,9 2,2 26, 43,7 11, 8,4 41,1 27, Aabenraa 2,2 23,6 66,7 67,1 2,6 3,3 1,5 6, Note 1: Elever, som vælger 1. klasse, er ikke medregnet. Note 2.: Opdelingen i region er baseret på 9./1. klasse institutionens beliggenhed. Note 3: Omfatter egu samt ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Fra 215 indgår også kombineret ungdomsuddannelse. Note 4: Omfatter produktionsskole, ungdomshøjskole, VUC, udlandsophold, arbejde og andet. Kilde: Styrelsen for It og Læring, baseret på udtræk fra optagelse.dk.
26 Styrelsen for It og Læring, marts 216 Side 26 af 29 Bilag 6 Tilmeldinger 215 og 216 fra 9. og 1. klasseeleverne, som forlader grundskolen 1, grupperet på bopælskommune og uddannelsesvalg, procent Region Kommune (Bopæl) 2 Gymnasiale uddannelser Særligt tilrettelagte ungdomsuddannelser 3 4 Øvrigt Antal elever ,6 13,7 79,3 79,3 1,2 1, 5,8 5, Albertslund 22,3 19,9 69,4 67,8 1,1 2, 7,2 1, Allerød 6,3 11,8 89, 82,9 1,3 1,4 3,5 3, Ballerup 16,5 15,2 71,4 77,7 2, 1,1 1,2 6, Bornholm 25,3 28,6 68,1 65,1 2,8 1,5 3,7 4, Brøndby 16, 18,4 76,8 72,1 1,2,9 5,9 8, Dragør 16,6 15,2 79,9 82, - - 2,5 2, Egedal 13,9 18,3 78,4 75,4 1,2,6 6,5 5, ,6 1,6 79,9 81,8 1,8 1,5 5,7 6, , 9, 87,7 86,1,5 1,4 3,8 3, , 19,5 69,6 72,9 1,8,8 6,6 6, Furesø 11,2 9,7 84,8 85,4,7 1, 3,3 3, Gentofte 2,6 3,3 94,6 93,4,5-2,4 3, Gladsaxe 14,2 11,6 78,6 78,5 1,2 1,5 6,1 8, Glostrup 21,6 16,3 68,7 75,1 1,3-8,4 7, Gribskov 18,9 23,1 67, 67,5 2,4 1,4 11,7 8, Halsnæs 22,2 24,6 69,8 69,4,9 1,2 7,2 4, Helsingør 14,5 13,6 77,4 8,3 1,,9 7,1 5, Herlev 19,6 15,6 69,9 73,8 -,9 9,8 9, Hillerød 11,4 15,6 8,5 77,6 2,4 1,3 5,6 5, Hvidovre 2,5 18,9 72,9 71,5 1,1 1,3 5,5 8, Hovedstaden Fredensborg Frederiksberg Frederikssund Høje- Taastrup 18,8 23,2 74,6 7,3,9 1, 5,7 5, Hørsholm 4,6 6,5 9,6 91,3 1,4-3,4 2, Ishøj 24,6 17,4 68,1 73,6 1, - 6,3 8, København 11,9 11,1 8,3 81,1 1,3 1,1 6,5 6, Lyngby- Taarbæk 6,9 6,5 88,8 87,7 1,5,6 2,8 5, Rudersdal 4,4 5,2 9,9 9,8,5 1, 4,2 3, Rødovre 2,2 21,4 71, 7,9 1, 1,1 7,8 6, Tårnby 21,1 18,9 74,5 74,3-1,1 4,2 5, Vallensbæk 13, 11,4 79,3 82,6 2,2 1,6 5,4 4,
27 Styrelsen for It og Læring, marts 216 Side 27 af 29 Bilag 6 fortsat Region Kommune (Bopæl) 2 Gymnasiale uddannelser Særligt tilrettelagte ungdomsuddannelser 3 4 Øvrigt Antal elever Midtjylland 18,7 18,9 72,3 73,3 1,6 1,3 7,4 6, Favrskov 21,3 2,2 72,1 71,1 1,4 1,6 5,3 7, Hedensted 24, 24,6 65,8 66,6 1,3 1,4 8,9 7, Herning 18,7 19,5 71,8 74,3 1,8,5 7,7 5, Holstebro 19,3 17,5 71,2 73,1 2,4 2,6 7,1 6, Horsens 19,5 22,7 71,5 71,2 2, 1,7 7, 4, Ikast-Brande 2,7 24,7 73,6 71,3 1,4,8 4,3 3, Lemvig 21,6 22, 69, 68,1 2,9-6,5 9, Norddjurs 3,3 3,2 62,5 59,3-1,4 6,7 9, Odder 21,5 19,8 69,9 71,6-1, 8,6 7, Randers 19,1 17,2 73, 73,4 1,4 1,3 6,5 8, Ringkøbing- Skjern 22, 21,5 7,1 7,7 1,4 1,1 6,4 6, Samsø 19,5 29,4 68,3 54,9-5,9 9,8 9, Silkeborg 19,9 18,3 71,3 74,1 1,7 1,4 7,2 6, Skanderborg 16,7 15,4 74,9 75,8,7,5 7,7 8, Skive 22,3 23,6 68,2 68, 2,8 1,4 6,8 7, Struer 22,6 22,7 61,8 69,5 3,2 1, 12,4 6, Syddjurs 19,4 23, 72,9 68,3 1,1,9 6,6 7, Viborg 2,7 19,9 71,6 74,3 2,,9 5,7 4, Aarhus 12,1 12,4 77,3 79,7 1,3 1,8 9,2 6, Nordjylland 21,8 21,6 71,9 72,2 1, 1, 5,3 5, Brønderslev 21,7 23,9 72,2 71,2,9-5,2 4, Frederikshavn 23,9 24,8 66,6 68,5 1,6 1, 7,8 5, Hjørring 24,9 2,7 66,3 69,6 1,5 1,2 7,3 8, Jammerbugt 21,6 23,2 73,2 7,,7 1,4 4,5 5, Læsø 42,9 52,9 52,4 41, Mariagerfjord 2,2 19,7 71,8 73,1,9 1,3 7,1 5, Morsø 34,9 3,9 57,9 63,3-1,2 6,5 4, Rebild 22,4 25,9 73,3 69,3,7-3,5 4, Thisted 27,6 25,6 63,4 62,1 2,2 3,9 6,9 8, Vesthimmerland 22,9 25,2 69,4 66,8 1,2,7 6,5 7, Aalborg 16,5 16,3 8, 81,1,6,4 2,8 2,
28 Styrelsen for It og Læring, marts 216 Side 28 af 29 Bilag 6 fortsat Region Kommune (Bopæl) 2 Gymnasiale uddannelser Særligt tilrettelagte ungdomsuddannelser 3 4 Øvrigt Antal elever Sjælland 2,1 2,7 73,8 72,4 1,1 1,1 4,9 5, Faxe 27,2 24,8 66,5 64,9 1,5 3,1 4,9 7, Greve 18,3 18, 75,4 75,1 2,3 1,6 4,1 5, ,7 26,6 74,9 67,7,6 1,1 3,7 4, Holbæk 19,1 16,7 75,6 79,,7,8 4,6 3, Kalundborg 26,9 31,4 69,7 62,7,7,3 2,8 5, Køge 15,7 22, 78,7 71,5 1, 1,1 4,5 5, Lejre 19,2 18,1 76,4 76,1 1,1 1, 3,3 4, Lolland 25,2 21, 67, 7,1 1,6,9 6,3 8, Næstved 2,5 21,3 71,2 7,8 1,2 1,4 7,1 6, Odsherred 19,3 24,8 73,1 7, 1,6-6, 5, Ringsted 24,3 2,5 71,8 71, ,7 8, Roskilde 13,3 14,2 82, 81,2 1,2,5 3,6 4, Slagelse 19,9 18,9 74,5 72,2,4 1,3 5,1 7, Solrød 14,6 13,7 82, 83,5 1,2 1, 2,2 1, Sorø 26,3 22,3 63, 69,6 2,3,7 8,4 7, Stevns 19,8 27,5 69,1 63, 1,9 2,9 9,2 6, Guldborgsund Vordingborg 22,8 21, 69,5 68,2 1,3 1,6 6,4 9,
29 Styrelsen for It og Læring, marts 216 Side 29 af 29 Bilag 6 fortsat Region Kommune (Bopæl) 2 Gymnasiale uddannelser Særligt tilrettelagte ungdomsuddannelser 3 4 Øvrigt Antal elever Syddanmark 21,6 21, 69,9 71,1 1,7 1,5 6,8 6, Assens 28, 25,8 65,1 65,9 -,9 6,5 7, Billund 25,8 25,1 7,3 7,6-1,3 3,3 3, Esbjerg 21,1 19,3 68,9 71,1 2,1 1,3 7,9 8, Fanø 27,8 9,1 72,2 84, Fredericia 21,7 2,2 7,4 73,5 1,9 2, 6,1 4, Faaborg- Midtfyn 24,5 24,1 65,7 67,4 1,5 1,5 8,4 7, Haderslev 19,2 2,5 7,4 69,8 3,6 2,2 6,7 7, Kerteminde 25,3 29,4 65,7 6,4-1,3 8,8 8, Kolding 19,3 17,7 74,3 76,5 1,5,8 5, 5, Langeland 29,9 31,3 58,2 63, ,2 3, Middelfart 2,8 21,7 67,8 71,9 3,7 1,3 7,8 5, Nordfyn 28,9 33,6 63,6 58,8 1,,8 6,5 6, Nyborg 27, 2,8 63,5 72,7 1,6-7,9 6, Odense 15,9 17,1 76,5 75,3 1,1 1,4 6,5 6, Svendborg 16,2 17,4 73, 75,2 1,3 1,1 9,6 6, Sønderborg 2, 19,7 69,7 69,2 2,6 2,8 7,8 8, Tønder 25,8 22,6 64, 67,1 2,5 3,7 7,8 6, Varde 22,5 19,9 67,9 71,8 2,2 1,7 7,5 6, Vejen 31, 27, 61,4 65,5 -,9 7,2 6, Vejle 21,8 19,4 73,2 73,8 1,3 1,7 3,7 5, Ærø 34, 27,4 56,6 64, ,5 7, Aabenraa 21,7 24,9 68,6 67,7 2, 1,8 7,7 5, Note 1: Elever, som vælger 1. klasse, er ikke medregnet. Note 2.: Opdelingen i region/kommune er baseret på elevens bopælskommune. Note 3: Omfatter egu samt ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Fra 215 indgår også kombineret ungdomsuddannelse. Note 4: Omfatter produktionsskole, ungdomshøjskole, VUC, udlandsophold, arbejde og andet. Kilde: Styrelsen for It og Læring, baseret på udtræk fra optagelse.dk.
9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne
9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ne og 10. klasse mv. 2017 Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ne og 10. klasse, som eleverne i 9. og 10. klasse har foretaget. Notatet tager
Læs mereNiende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne og tiende klasse 2014
Niende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og tiende klasse 14 Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og tiende klasse, som eleverne i niende og tiende klasse har
Læs mereNiende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne og tiende klasse 2015
Niende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og tiende klasse 215 Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og tiende klasse, som eleverne i niende og tiende klasse
Læs mereHvad vælger eleverne, når de forlader grundskolen efter 9. og 10. klasse i 2019?
Hvad vælger eleverne, når de forlader grundskolen efter 9. og 10. klasse i 2019? Målsætninger for unges uddannelse har været et politisk omdrejningspunkt i mange år ambitionen er, at alle unge i Danmark
Læs mereTabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst)
Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Nr. Kommune Nr. Kommune Nr. Kommune 1 155 Dragør 12,3 1 155 Dragør 11,2 1 155 Dragør 10,8 2 480 Nordfyns 12,9 2 727 Odder 12,4
Læs mereDe fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling 2004-14 Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014
De fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling 2004-14 Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014 Salgstider, 2014 Tvangsauktioner, 2014 dage Antal Andel af alle Frederiksberg 78% Hvidovre 4,6%
Læs mereIndenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal
Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal Vandafledningsafgift pr. m3 336 Stevns Kommune 24,68 59,88 563 Fanø Kommune 42,5 58,75 492 Ærø Kommune 33,23 57,5 260 Halsnæs Kommune 22,68 53,75 766
Læs mere9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne
9. og 1. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og 1. klasse 213 Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og 1. klasse, som eleverne i 9. og 1. klasse
Læs mereProfilmodel 2008 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau
Profilmodel 2008 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives under antagelse af, at uddannelsessystemet
Læs mereSygeplejerskers sygefravær i 2010 og 2011
Bettina Carlsen September 2012 Sygeplejerskers sygefravær i 2010 og 2011 Det Fælleskommunale Løndatakontor (FLD) opgør årligt sygefraværet i kommunerne og regionerne for sygeplejersker ansat i basis-,
Læs mereTema 1: Resultater, side 1
Tema 1: Resultater, side 1 Gennemsnitlige afgangskarakterer Udvikling i gennemsnitlige afgangskarakterer 2013/2014 - Andel med karakteren 2 eller derover i dansk og matematik Udvikling i andel med karakteren
Læs mereBilag 2: Klyngeinddeling for kommuner med samme rammevilkår forskellige ydelsesområder
Bilag 2: Klyngeinddeling for kommuner med samme rammevilkår forskellige ydelsesområder Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Obs antal Præd antal Rang Klynge I mere end 20 pct. over median 360 Lolland 104,2 93,5
Læs mereDanmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar 2007 - oktober 2009
Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar 2007 - oktober 2009 6,00% 5,50% Januar 2007-4,69% Januar 2008-4,66% Januar 2009-4,65% Oktober 2009-4,73%
Læs mereUddannelsesparathed hos eleverne i 8. klasse, 2017
Uddannelsesparathed hos eleverne i 8. klasse, 2017 Resumé Fordelingen af uddannelsesparate versus ikke-uddannelsesparate elever er i 2017 meget lig de foregående to år. Samlet set er 28 procent af de elever,
Læs mereUddannelsesparathed hos eleverne i 8. klasse, 2018
Uddannelsesparathed hos eleverne i 8. klasse, 2018 I 8. klasse vurderes eleverne for første gang i deres skoletid, om de er parate i forhold til at vælge og gennemføre en ungdomsuddannelse. Vurderingen
Læs mereTilgang til ungdomsuddannelserne fra 9. og 10. klasse 2017
Tilgang til ungdomsuddannelserne fra 9. og 10. klasse 2017 Ministeriet har offentliggjort søgetallene fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelserne. Ministeriet offentliggør ikke søgetallene til den enkelte
Læs mere9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne
9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne Af Susanne Irvang Nielsen De uddannelsesvalg, eleverne i 9. og 10. klasse har foretaget pr. 15. marts, viser, at de gymnasiale uddannelser
Læs mereFlest danskere på efterløn i Udkantsdanmark
Flest danskere på efterløn i Udkantsdanmark Der er i dag 121.700 fuldtidspersoner på efterløn i Danmark. Andelen af personer på efterløn varierer imidlertid betydeligt imellem landets kommuner. Mens andelen
Læs mereDe jyske kommuner er bedst til at give unge en erhvervsuddannelse
De jyske kommuner er bedst til at give unge en erhvervsuddannelse Det seneste år har flere unge fået en ungdomsuddannelse end tidligere. Ser man på de unge 10 år efter 9. klasse, hvor de fleste vil være
Læs mereFrustrerede kommuner mister millioner på nyt refusionssystem
Frustrerede kommuner mister millioner på nyt refusionssystem Foreløbigt beregnede er en på beskæftigelsesområdet. Se konsekvenserne alle landets regioner og kommuner 2016 og 2017. ANALYSE-BUREAU I ØKONOMI
Læs mereAntal provokerede aborter 2010 fordelt efter region, kommune, abortdiagnose og aldersgruppe
Region Hovedstaden 6489 860 678 285 92 020 424 30 Region Sjælland 2423 45 572 403 46 373 50 3 Region Syddanmark 2930 535 724 523 52 49 93 24 Region Midtjylland 36 494 85 544 544 484 25 20 Region Nordjylland
Læs mereSådan kommer din boligskat til at se ud Det betyder regeringens boligskat-udspil fordelt på kommune
Sådan kommer din bolig til at se ud Det betyder regeringens bolig-udspil fordelt på kommune Kilde: Skatteministeriet Ejendomsværdi Albertslund Billigere hus 1800000 28400 30400 31200 30400 800 0 19900
Læs mereTrivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017
Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017 Bilag 1. Kommunefordelinger Tabel 1 Faglig trivsel, fordeling af trivselsscore, pct., opdelt på kommuner, 2017 1,0-2,0 2,01-3,0 3,01-4,0 4,01-5,0 Antal svar Aabenraa
Læs mereBekendtgørelse om landets inddeling i skatteankenævnskredse, vurderingsankenævnskredse, skatte- og vurderingsankenævnskredse samt motorankenævnskredse
BEK nr 7 af // (Gældende) Udskriftsdato: 5. juni 6 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. -7995 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om landets inddeling i skatteankenævnskredse,
Læs mereUndersøgelse om lokale lønforhandlinger
Undersøgelse om lokale lønforhandlinger - blandt lokale repræsentanter i Forhandlingskartellet - rundspørge foretaget i perioden 12. september 2012 26. september 2012. Spørgsmål 0.I Hvilken organisation
Læs mereUndersøgelse af kommunernes endelige budgetter på folkeskoleområdet
AN AL YS E N O T AT 02. november 2011 Undersøgelse af kommunernes endelige budgetter på folkeskoleområdet i 2012 rne sparer fortsat på folkeskolen i 2012 Danmarks Lærerforening har i perioden 29. september
Læs mereSKÆVT OG DYRT SKATTESTOP
28. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 Resumé: SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP Skattestoppet på ejerboliger koster over ti mia. kr. i 2008. Heraf har Hovedstadsregionen fået over fire mia.
Læs mereGennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage
Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2011 på 101 København 237,5 3,5 234,0 253 19,0 147 Frederiksberg 246,0 0,0 246,0 253 7,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 253-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 253-155 Dragør 243,0 0,0
Læs mereUndersøgelse af lærermangel
ANALYSENOTAT Undersøgelse af lærermangel 14. januar 2016 Danmarks Lærerforening har i perioden 4. til 13. januar 2016 gennemført en spørgeskemaundersøgelse vedrørende lærermangel og rekrutteringsproblemer
Læs merePrivatskoleudvikling på kommuneniveau
Privatskoleudvikling på kommuneniveau Indhold 1) Stigning/fald i andel privatskolebørn i perioden 2003-2013 2) Andel privatskoleelever 2003-2013 3) Fremskrivning, ud fra de sidste 10 års udvikling, til
Læs mereOpfølgning på om ledige vil have a-kassen med jobsamtale i jobcentret
NOTAT 17. februar 2016 Opfølgning på om ledige vil have a-kassen med jobsamtale i jobcentret J.nr. 15/13621 DOS/nfr Med beskæftigelsesreformen er der indført jobsamtaler med deltagelse af a-kassen, hvor
Læs mereMange sjællandske folkeskoleelever består ikke dansk og matematik
Mange sjællandske folkeskoleelever består ikke dansk og matematik Cirka hver femte elev, der påbegyndte 9. klasse i 2010, bestod ikke afgangsprøverne i dansk og matematik. Tallet dækker både over unge,
Læs mereAktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. med 6-9 måneders anciennitet. samtaler eller mere. Alle personer Gens. antal samtaler.
Andel med 5 eller Andel med 4 eller Andel med 3 eller Andel med 3 eller Andel med 3 eller Andel med 6 eller 6-9 måneders måneders Hele landet 14.257 51 % 5,5 3.243 61 % 2,9 2.045 60 % 3,0 2.802 60 % 3,0
Læs mereNotat om udviklingen i de unges søgemønster og foreløbige resultater af uddannelsesparathedsvurderingen
Notat om udviklingen i de unges søgemønster og foreløbige resultater af uddannelsesparathedsvurderingen Mere end 100.000 elever fra 9. og 10. klasse har sat deres kryds ved, hvad de skal lave efter sommerferien.
Læs mereØkonomisk analyse. Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit lokalsamfund. 26. februar 2016
Økonomisk analyse 26. februar 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit
Læs mereFinansudvalget 2015-16 L 1 endeligt svar på spørgsmål 170 Offentligt
Finansudvalget 2015-16 L 1 endeligt svar på spørgsmål 170 Offentligt 7. december 2015 J.nr. 15-3201569 Til Folketinget Finansudvalget Vedrørende L 1 - Forslag til finanslov for finansåret 2016 Hermed sendes
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbog.dk December 2013
jan-12 37.383 35.261 72.644 34.843 107.487 30.807 138.294 33.777 172.071 38.463 210.534 46.034 256.568 40.037 296.605 40.271 336.876 42.827 379.703 40.985 420.688 38.372 459.060 47.809 43.807 91.616 45.563
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbog.dk November 2013
jan-12 37.383 35.261 72.644 34.843 30.807 33.777 38.463 46.034 40.037 40.271 42.827 40.985 38.372 47.809 43.807 91.616 45.563 41.264 41.216 44.419 51.006 45.301 44.894 48.516 48.087 107.487 138.294 137.179
Læs merePassivandel kontanthjælp
Kontanthjælp Passivandel kontanthjælp Jul 2018 Randers 208 13,6 Skanderborg 28 14,4 Silkeborg 120 14,9 Egedal 32 17,9 Favrskov 35 18,2 Holbæk 209 19,3 Hjørring 123 21,3 Aabenraa 149 22,4 Greve 58 22,6
Læs mereÆrø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune.
BILAG 8c År 2014 Drikkevand Spildevand I alt Ærø Kommune 3.003 6.753 9756 Lolland Kommune 3.268 5.484 8752 Slagelse Kommune 2.442 5.176 7617 Stevns Kommune 1.845 5.772 7617 Halsnæs Kommune 2.679 4.902
Læs mereYdernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK
Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 0 20 Aalborg Kommune 0 56 Aarhus Kommune 0 114 Albertslund
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbog.dk August 2013
jan-12 37.383 35.261 72.644 34.843 30.807 33.777 38.463 46.034 40.037 40.271 42.827 40.985 38.372 47.809 43.807 45.563 41.264 41.216 44.419 51.006 45.301 107.487 91.616 138.294 137.179 172.071 178.443
Læs mereHer er Danmarks dyreste og billigste kommuner
Her er Danmarks dyreste og billigste kommuner 22. januar 2019 Akutbolig.dk har undersøgt kvadratmeterpriserne på lejeboliger i landets 98 kommuner for at klarlægge landets dyreste og billigste kommuner
Læs mereOversigt over de 107 provstier. Københavns Stift. Helsingør Stift
Oversigt over de 107 provstier Side 1 Københavns Stift Vor Frue Provsti: 5 sogne (Københavns Kommune) Amagerbro Provsti: 11 sogne (Københavns Kommune) Bispebjerg-Brønshøj Provsti: 11 sogne (Københavns
Læs mereBilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau
Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2013, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående
Læs mereVærdighedspolitikker for ældreplejen
Holbergsgade 6 DK-1057 København K Sundheds- og ældreministeren T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Til samtlige kommuner Dato: 22. december 2015 Enhed: Primær Sundhed, Ældrepolitik og
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbog.dk Juli 2013
jan-12 mar- 12 mar- 13 37.383 37.383 35.261 72.644 34.843 30.807 33.777 38.463 46.034 40.037 40.271 42.827 40.985 38.372 47.809 47.809 43.807 45.563 41.264 41.216 44.419 51.006 107.487 91.616 138.294 137.179
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbog.dk September 2013
jan-12 37.383 35.261 72.644 34.843 30.807 33.777 38.463 46.034 40.037 40.271 42.827 40.985 38.372 47.809 43.807 45.563 41.264 41.216 44.419 51.006 45.301 44.894 107.487 91.616 138.294 137.179 172.071 178.443
Læs mereYdernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK
Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Antal ydernumre som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 11 21 Aalborg Kommune 7 62 Aarhus Kommune 21 121 Albertslund Kommune 1 12 Allerød Kommune
Læs mereANALYSENOTAT Uligheden er ulige fordelt
ANALYSENOTAT Uligheden er ulige fordelt AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER JONAS SPENDRUP MEYER, BA.POLIT. Danmark er verdens mest lige land i. Men ser vi på tværs af landet,
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01)
Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) 27. februar 2014 J.nr. 14-0341223 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234af 31. januar 2014
Læs mereØkonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal
Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Kom.nr 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Undervisningsudgifter (netto) pr. 7-16-årig 1 Langeland Kommune 482 70.751 76.934 84.097 97.876 91.227 91.743 2
Læs mereOPGØRELSE OVER REGISTREREDE KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15 29 ÅRIGE I 2014. Registrerede tilfælde af klamydia, kommunefordelt
OPGØRELSE OVER REGISTREREDE KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15 29 ÅRIGE I 2014 Registrerede tilfælde af klamydia, kommunefordelt Sundhedsstyrelsen, 2015 Du kan frit referere teksten i publikationen, hvis du tydeligt
Læs mereBilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Overgange til ungdomsuddannelse
Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Overgange til ungdomsuddannelse Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.oimb.dk Henvendelse om publikationenkan
Læs mereGennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage
Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2008 101 København 243,6 2,5 241,1 251 9,9 147 Frederiksberg 248,0 0,0 248,0 251 3,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 251-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 251-155 Dragør 244,0 0,5 243,5
Læs mereBilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau
Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2012, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående
Læs mereAndel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17
Inklusionsgrad Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17 Dette notat giver overblik over andelen af elever i den almindelige undervisning den såkaldte inklusionsgrad. 95,2 procent
Læs mereHvor bor de grønneste borgere i Danmark i 2018?
Hvor bor de grønneste borgere i Danmark i 2018? Indhold Figur 1.0 - Opvarmning af danske boliger med varmepumpe 3 Figur 2.0 - Interesse for grøn energi 6 Figur 3.0 - Grønt Flag Grøn Skole 7 Figur 4.0 -
Læs merePlanlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i kommunale segregerede tilbud, 2014/2015
Notat: Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i kommunale segregerede tilbud, 2014/2015 Dette notat giver overblik over lands- og kommunetal for de kommunale segregerede tilbuds planlagte
Læs mereTabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune
Tabel 20 - Beskæftigelse 1 03.11.00 Havfiskeri 101 København 13 12 9 12 10 9 9 147 Frederiksberg. 1... 1 1 155 Dragør 7 7 7 6 5 4 4 159 Gladsaxe 1...... 161 Glostrup. 1 1.... 163 Herlev 1...... 167 Hvidovre
Læs mereBilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Sygefravær blandt ansatte i kommunerne
Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Sygefravær blandt ansatte i kommunerne Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.oimb.dk Henvendelse om publikationen
Læs mereBilag 2: Kommunespecifikke nøgletal
Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.oimb.dk Henvendelse om publikationen kan ske til kontaktpersonen
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbog.dk Februar 2014
47.809 43.807 91.616 45.563 41.264 41.216 44.419 51.006 45.301 44.894 48.516 48.087 44.165 52.188 48.069 100.257 137.179 178.443 219.659 264.078 315.084 360.385 405.279 453.795 501.882 546.047 77.989 69.641
Læs mereBilag til Profilmodel 2011 på kommuneniveau
Bilag til Profilmodel 2011 på kommuneniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Dette bilag indeholder én tabel. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2011, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en ungdoms
Læs mereTema 1: Status for inklusion
Segregeringsgrad Tema 1: Status for inklusion Udvikling i segregeringsgrad januar 2015 - Andelen af segregerede elever i specialklasse på almenskole Pct. Pct. -point Pct. Pct. -point Hele landet 4,7% Hele
Læs mereStatus for ministermål
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Status for ministermål netværk 5 Februar 2010 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Universitetsvej 2, 4000 Roskilde Tlf. 7222 3400 - Email: brhs@ams.dk
Læs mereLokaleportalen.dk. I disse kommuner vil de danske virksomheder bo!
Lokaleportalen.dk I disse kommuner vil de danske virksomheder bo! En årlig analyse foretaget af Lokaleportalen.dk, der undersøger hvilke kommuner de danske virksomheder finder mest attraktive som placering
Læs mereForventede udgifter til service og anlæg i 2015
Forventede udgifter til og anlæg i 2015 LCP og PL-rul) (1. indberetning) (2. indberetning) til i 2015 anlæg til anlæg i 2015 (1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr.
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbog.dk December 2012
37.383 37.383 35.261 72.644 34.843 30.807 33.777 38.463 46.034 40.037 40.271 42.827 40.985 38.372 107.487 138.294 172.071 210.534 256.568 296.605 336.876 379.703 420.688 459.060 53.444 49.802 45.839 46.149
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbog.dk Maj 2014
47.809 43.807 91.616 45.563 41.264 41.216 44.419 51.006 45.301 44.894 48.516 48.087 44.165 52.188 48.069 49.837 46.200 47.201 100.257 137.179 178.443 150.094 219.659 196.294 264.078 243.495 315.084 360.385
Læs mereANTAL OMSORGSTANDPLEJEPATIENTER PR. KOMMUNE OG REGION ABSOLUTTE TAL OG I PROCENT. Målt i forhold til Sundhedsstyrelsens anbefaling 2016
ANTAL OMSORGSTANDPLEJEPATIENTER PR. KOMMUNE OG REGION ABSOLUTTE TAL OG I PROCENT Målt i forhold til Sundhedsstyrelsens anbefaling 2016 Oversigt: antal omsorgstandplejepatienter pr. kommune og region, absolutte
Læs mereRegion Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6
Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune
Læs mereFagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen
Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen 22 procent af alle 25-årige har ikke fuldført en uddannelse udover grundskolen. For børn af ufaglærte er andelen mere end dobbelt
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbog.dk September 2012
37.383 37.383 35.261 34.843 30.807 33.777 38.463 46.034 40.037 40.271 72.644 107.487 138.294 172.071 210.534 256.568 296.605 336.876 53.444 49.802 45.839 46.149 47.913 52.807 59.176 56.703 63.216 127.691
Læs mereIndsatsen for langvarige kontanthjælpsmodtagere i målgruppen for Flere skal med
Notat Indsatsen for langvarige kontanthjælpsmodtagere i målgruppen for Flere skal med 8-05-2017 J. Nr. Click here to enter text. VOA / APK KOMMUNEFORDELINGER Kommuneopdelte opgørelser af andel langvarige
Læs merePersoner registreret i RKI register med sager opdelt og rangeret efter bopælsregion
15 Personer i RKI register med sager opdelt og rangeret efter bopælsregion Danmark Juli 2014-5,21% Juli 2015-5,15% Juli 2016-4,95% Juli 2017-4,68% Juli 17 Sag-snit Snit beløb diffe- Kode Region ring ring
Læs mereBilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau
Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2015, der forventes at opnå mindst en ungdoms, en erhvervskompetencegivende, en videregående
Læs mereN O T A T. Tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen- December måned
N O T A T 8. marts 2016 Tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen- December måned J.nr 16/03977 I bilag A nedenfor er vist foreløbige kommunefordelte antal og andele i forhold til undtagne
Læs mereI bilag B nedenfor er tallene der ligger til grund for figuren i bilag A vist. Bilag B viser således de samme antal og andele som bilag A.
N O T A T 8. marts 2016 Tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen- november måned J.nr 16/03977 I bilag A nedenfor er vist foreløbige kommunefordelte antal og andele i forhold til undtagne
Læs mereForeløbige tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen
N O T A T 11. oktober 2016 Foreløbige tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen J.nr 16/03977 I bilag A nedenfor er vist foreløbige kommunefordelte antal og andele i forhold til undtagne
Læs mereVed brev af 30. april 2019 meddelte Udlændingestyrelsen, at landstallet for 2020 blev fastsat til 600 personer.
3. Asylkontor Til Kommunernes Landsforening og Kommunekontaktrådene 29. september 2019 Kommunekvoter for 2020 Ved brev af 30. april 2019 meddelte Udlændingestyrelsen, at landstallet for 2020 blev fastsat
Læs mereRealkreditrådet estimerer kommunernes grundskyld i 2008
København, 15. oktober 2007 Yderligere information: Økonom Gert Holst Andersen tlf. 33 73 01 89, gha@realkreditraadet.dk Realkreditrådet estimerer kommunernes grundskyld i 2008 Realkreditrådet har estimeret
Læs mereRegion Hovedstaden. Kommune
Dan Yu Wang April 2017 Region Hovedstaden Albertslund 12 14 13 6,1 7,3 7,1-3% 150 152 144 1,9 2,2 2,2-3% Allerød 6 6 7 3,2 3,6 4,6 27% 77 75 93 0,9 0,9 1,2 26% Ballerup 17 14 14 5,0 4,4 4,4-2% 123 92 88
Læs mereI bilag B nedenfor er tallene, der ligger til grund for figuren i bilag A, vist. Bilag B viser således de samme antal og andele som bilag A.
N O T A T 25. april 2017 Undtagelser fra 225-timersreglen januar 2017 J.nr 17/04682 I bilag A nedenfor er vist foreløbige kommunefordelte antal og andele i forhold til undtagne borgere i forbindelse med
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 174 Offentligt
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 174 Offentligt 17. december 2014 J.nr. 14-4997490 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 174 af 18. november 2014
Læs mereStatistik for anvendelsen af ereolen.dk April 2013
19.010 24.494 43.504 37.461 80.965 47.542 128.507 54.764 183.271 51.475 234.746 58.173 292.919 65.438 358.357 87.972 446.329 74.407 520.736 73.550 594.286 86.670 680.956 54.254 735.210 54.158 789.368 59.665
Læs mereSamletabel nr. 1 Kommunal udligning og tilskud mm. 2010
Samletabel nr. 1 Kommunal udligning og tilskud mm. 2010 Landsudligning Hovedstadsudligning Statstilskud (ordinært) Statstilskud (betinget) Korrektion overudligning Tilskud til kommuner med højt strukturelt
Læs mereStatistik for anvendelsen af ereolen.dk Januar 2014
59.665 55.599 115.264 59.375 52.613 52.506 53.737 67.354 53.911 49.458 49.296 43.885 44.299 51.577 174.639 227.252 279.758 333.495 400.849 454.760 504.218 553.514 597.399 641.698 93.150 80.945 79.863 70.709
Læs mereBilag 2: Klyngeinddeling jobcentre
Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Klynge I mere end 20 pct. over median Obs antal Præd antal Rang 360 Lolland 104,2 93,5 1 482 Langeland 92,4 89,3 2 400 Bornholm 82,6 83,7
Læs mereStatistik for anvendelsen af ereolen.dk Juli 2013
19.010 Antal downlån 24.494 43.504 37.461 80.965 47.542 128.507 54.764 183.271 51.475 234.746 58.173 292.919 65.438 358.357 87.972 446.329 74.407 520.736 73.550 594.286 86.670 680.956 54.254 735.210 54.158
Læs mereNotat 14. marts 2016 MSB / J-nr.: 211808 / 2281408
Notat 14. marts 2016 MSB / J-nr.: 211808 / 2281408 Beskæftigelsesfrekvens og tomme boliger i kommunerne Medtagede boliger er defineret alene ved etageboliger, parcelhuse eller række-, kæde- og dobbelthuse,
Læs mereLO s jobcenterindikatorer
1 Indholdsfortegnelse Jobcenter Side Jobcenter Side Albertslund 10 Køge 27 Allerød 18 Lejre 40 Assens 47 Lemvig 68 Ballerup 4 Lolland 41 Billund 55 Lyngby-Taarbæk 13 Bornholm 45 Mariagerfjord 89 Brøndby
Læs mereNyt kommunalt velfærdsindeks viser billedet af et opdelt Danmark
Nyt kommunalt velfærds viser billedet af et opdelt Danmark Et samlet kommunalt velfærds afslører, at de store forskelle på yderkantsområderne og vækstcentrerne i Danmark ikke blot er et spørgsmål om indkomstforskelle.
Læs mereHvem er den rigeste procent i Danmark?
Hvem er den rigeste procent i Danmark? Ny kortlægning fra AE viser, at den rigeste procent også kaldet den gyldne procent - hovedsagligt udgøres af mænd i 40 erne og 50 erne med lange videregående uddannelse,
Læs mereStatistik for anvendelsen af ereolen.dk Maj 2014
59.665 55.599 115.264 59.375 52.613 52.506 53.737 67.354 53.911 49.458 49.296 43.885 44.299 51.577 48.324 99.901 47.469 47.228 44.013 174.639 147.370 227.252 194.598 279.758 238.611 333.495 400.849 454.760
Læs mereUdlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 374 Offentligt
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 374 Offentligt Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Folketingets
Læs mereKOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL
Kompetencefondsansøgninger for de enkelte kommuner på HK Kommunals område Godkendte ansøgninger pr. kommune. Fra 1.10.13 til 1.12.15 Alle arbejdsområder samlet "Ikke registreret" og "anden udannelse" er
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbøger, november 2017
27.343 25.555 25.709 24.118 23.751 25.390 34.371 34.394 35.023 38.228 37.942 35.692 46.907 47.728 53.170 50.393 49.616 52.016 66.091 60.725 59.585 63.119 62.115 57.893 60.626 59.544 58.175 52.922 53.367
Læs mereBeskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 138 Offentligt
Beskæftigelsesudvalget 2016-17 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 138 Offentligt MINISTEREN Beskæftigelsesudvalget Folketinget Dato J. nr. 29. november 2016 Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København
Læs mereStatistik for anvendelsen af ereolen August 2014
43.885 44.299 59.665 55.599 52.613 52.506 53.737 49.458 49.296 53.911 51.577 48.324 47.469 47.228 44.013 48.410 50.280 59.375 67.354 65.078 93.150 80.945 79.863 70.709 71.628 75.220 82.182 83.015 100.758
Læs mere