Viborg Ultras Viborg FF - F.C. København, 5/8 2006, Årgang 2 No. 1 Tak for alt, Ove.. Planen var at udgive det femte fanzine til mod FCM i sidste spillerunde af sidste sæson og vi ville gerne have udgivet den til første kamp i denne nye sæson. Men af to vidt forskellige årsager blev det som bekendt ikke sådan. I sidste sæsons kamp mod indavlen var det svært at få nogen til at skrive; forventningerne var for store til at nogen kunne samle sig om fanzinet. Omvendt var motivationen til at lave fanzinet (og i det hele taget komme!!) til sidste hjemmekamp svær at finde. Dette udtrykker fint, hvad der er sket med Viborg FF de seneste måneder; fra at spille med om medaljer, står vi nu med en drænet trup, der aldrig fik de forløsende medaljer og oveni købet har fået den værste sæsonstart i mands minde. Størrelsen og kvaliteten af truppen og den elendige sæsonstart skyldes stort set udelukkende vores såkaldt professionelle ledelse, med bestyrelsesformanden og direktøren i spidsen. Læs en kommentar om sagen senere i bladet. Men DBU lægger desværre ikke ligaen stille, fordi vi fjumrer i det og således har vi allerede spillet tre kampe. Vi har rejsereferater fra Aalborg og Horsens kampene, ligesom vi har en beskrivelse af den på alle måder skuffende kamp mod FCM. Derudover har vi undersøgt kulten om 8. pladsen - vi må blot bede til, at den bliver den og ikke nedrykning vi står med til næste sommer. Endelig er det lige værd at knytte en kommentar til vores egen indsats. Det er sommerferie og jo, sæsonstarten er katastrofal, men det giver bare så meget desto mere grund til at give sin uforbeholdne støtte. Alt for mange har ydet alt for lidt og dermed ladet de aktive i stikken. I dag gælder det en yderst vigtig kamp mod det hold, der formentligt genvinder mesterskabet. Vi må støtte spillerne og den nye træner, men samtidigt ikke være bange for, at give vores kritiske mening til kende vedrørende de sidste måneders kaos. Giv alt!!
Så er vi tilbage Det lå ligesom i kortene, at der skulle ske noget ekstraordinært. Sæsonstarten 2006/2007 pressede sig på, og DBU s programudvalgt synes igen, at det var smartest, at starte sæsonen en onsdag i sommerferien, og det blev så udnyttet til fulde, af en flok SU ere og et par fanatikere: Løkken-by-night blev indtaget tirsdag aften til grækerfest i et sommerhus og senere på hhv. Daisy og til skumfest på Diskotek New York. Onsdag vågnede folk ret tidligt, dem der overhovedet havde sovet, og var ret så plagede af tømmermænd. Kursen blev derfor sat mod et sted, hvor der kunne købes forfriskninger, og herefter tog vi til stranden med flag, bannere og en bold. Så var der ellers lagt op til en klasse pre-match, der overgår samtlige barbesøg i ålborg by. Tømmermændene lagde sig lidt efter lidt, og der blev taget et par gruppebilleder, og ellers fik vi vist vores indre badegæster; bølgerne var høje, og det var humøret også. Hen af eftermiddagen blev der pakket sammen, og kursen blev sat mod Ålborg, inklusiv en lille pause på McDonald s. Da vi ankom til Ålborg stadion havde vi også fået selskab af en ny flok drenge der var kørt direkte fra Viborg om onsdagen, så bemandingen begyndte at se ok ud. Viborgs fineste giver den the biggie i Løkken, men havde alligevel kræfter til at give den gas på Aalborg stadion.
Badegæster (eller gadebæster?) i afslappet og tømmermændspræget stemning på Aalborg stadion. Vi kom ind på stadion før spillerne gjorde, så der var god tid til at ligge sig på tribunen og slappe af. En enkelt faldt vist næsten i søvn, efter nattens strabadser... Bannerne blev hængt op, trøjerne blev taget af (nogle smed sågar sko og strømper) og spillerne kom på banen, ligesom der begyndte at ankomme folk på stadion. Også i udebaneafsnittet, hvor folk desværre ikke følte det specielt nødvendigt at synge med. Således stod vi en klack på måske 20-25 friske kampen igennem og gav af det sidste energi i bedste grækerstil. Det var en hård affære, da vi var placeret direkte i solen og temperaturen var ganske høj. Ikke desto mindre var stemningen godkendt, bortset fra en dødperiode i slutningen af 2. halvleg, men sådan er det jo engang imellem. Guderne spillede slet ikke, så ringe, men tabte desværre 3-1.
Det logiske nederlag Det lå i kortene at vi skulle tabe til Football Club Midtjylland (:-)). Vores opstart fortsatte således i det kaotiske spor. Efter et sammenstød mellem Russel og Glerup, hvor sidstnævnte bliver liggende, driver FCM bolden frem og ender med at score. Dette var bittert set i lyset af at vi havde sparket bolden ud over sidelinjen, hver gang en af deres spillere lå og solede sig. Fanmæssigt var kampen ingen oplevelse. De få der gav den gas gjorde det godt og kunne høres og ses under hele kampen, men gruppen var hårdt ramt af karantæner og generelle underpræstationer. I første halvleg stod de fleste af de aktivee fans nede ved banden, hvilket gav en fin visuel effekt, men derudover betyder et tab i vokal. Derfor ændredes position til anden halvleg. Nedenfor: En såkaldt corteo fra sidste kamp i foråret mod FCM, da vi spillede med om medaljer
Horsens away - love it..! Havde nogen for et halvt år siden sagt at medaljeaspiranterne fra Viborg ville være tilfredse med en 2-2 i Horsens, ville de fleste af os nok have grinet. Ikke desto mindre er tilfældet, at alle omkring klubben må være mere end tilfredse med resultatet. Ledelsen nåede at fyre Ove Christensen inden kampen mod Horsens. Derfor var dagens træner på Viborg bænken Tommy Møller. Ingen forventede andet end et skuffende nederlag efter en årrække med Robin Hood syndrom (tab til de små, vind over de store, red.) og et kaos som selv AGF erne ville have fundet pinligt. De værste forestillinger så ud til at blive til virkelighed, da Horsens Gil scorede et flot mål efter en mærkværdig aktion af Frandsen i vores højreside. Da Gil igen i anden halveg scorede og øgede føringen, efter hvad der må betegnes som kandidat til værste opdækningsaktion i klubbens historie, var alle på mobil-tribunen nede hos os vist potentielle Surrender Crew medlemmer. Men Jacob Olesens to sene scoringer er ikke set vigtigere i meget lang tid. Det var en fornøjelse at se OS score sene mål, i stedet for altid at lade dem gå ind. Det var vigtigt, at komme tilbage i vores kaotiske situation, og hvis man skal være lidt pessimistisk, kan Horsens måske også betegnes, som nedrykningskandidat og dermed var det en meget tidlig 6-points kamp. Det var en overraskende stor gruppe VFF fans i Horsens. Både de dårlige resultater og sommerferien talte imod, at der skulle komme to busser (TGP og ultras) plus en del ved egen hjælp. Stemningen var nu ikke den bedste, og indtil Jacob Olesen besluttede sig for at bombe, var det der kørte bedst Oves drenge og diverse mere eller mindre stuerene chants mod Morten Jensen. Stemningen blev dog temmelig euforisk, da vi endte med at få uafgjort. Da Tevez havde en på overliggeren og Olesen oveni købet tillod sig at brænde en 100 % chance var stemningen god, da spillerne kom ud til deres velfortjente hyldest. Alt i alt et flot resultat, der fjerner den værste frygt for en øretæve mod FCK.
Kampen om ottendepladsen Hvor middelmådige er vi? Vi har taget et kig på den hårde kamp om ottendepladsen, siden Superligaen fik sin nuværende struktur i sæsonen 1995/96. Den gode start Det hele begyndte så fremragende for VFF, da klubben i Ove Christensens første periode debuterede i den nye superliga. Allerede i klubbens første sæson i den bedste række, hjemførte VFF ottendepladsen med 5 point ned til nærmeste konkurrent Vejle på niendepladsen - og hele 10 point op til FCK på syvendepladsen. Og da halvdelen af sæsonen 1996/97 var spillet, lå VFF egentlig godt til i sit titelforsvar. Men en utidig forårssatsning (bl.a. på boldbegavelserne Milenko Vuksevic og Tommi Grönlund) endte som bekendt med nedrykning, og dermed måtte VFF både vinke farvel til ottendepladsen og muligheden for at udfordre de nye middelmådige fra FCK sæsonen efter. I stedet blev det AGF, der i viborgensernes fravær endte som 1997/98-sæsonens mest middelmådige klub efter på ægte Bosman-manér at have byttet et helt hold af profiler ud med middelmådige spillere. Men knap var VFF tilbage i den bedste række, før ottendepladsen igen var tilbage i det midtjyske. Dog i skarp konkurrence med de tidligere rivaler, Vejle og FCK (2 points forskel), og de nye trusler: AGF (1 points forspring) og Silkeborg (pointlighed). En konkurrent elimineres I sæsonen 1999/2000 skejede VFF dog helt urimeligt ud under sin nye træner Kim Poulsen. Og med både en pokalsejr og en fjerdeplads, var VFF milevidt fra ottendepladsen. Den endte i stedet hos FCK, der dermed tangerede VFF s total på 2 ottendepladser. Heldigvis for VFF begyndte Flemming Østergaards forretningssans og TV3 s overeksponering af københavnerklubben snart at få effekt i tabellen, og FCK blev således løftet ud af kampen om ottendepladsen, netop som det var begyndt at blive nervepirrende. VFF sætter trumf på Men selvom FCK således kunne fejre et u-middelmådigt mesterskab i 2001, blandede AGF sig nu også i det fine selskab af klubber med to ottendepladser. Dette fik dog bare VFF til at sætte trumf på! Ud røg den umulige Kim Poulsen og ind kom den mest middelmådige træner af dem alle: Søren Kusk. Han svigtede ikke og førte i de næste to sæsoner VFF op på en total på hele 4 ottendepladser. I sæsonen 2002/03 måtte Benny Lennartsson dog gøre arbejdet færdigt for Kusk.
Kulten omkring 8. pladsen opnåede en foreløbig kulmination sidste forår under den mærkværdige 5-3 mod AaB. I år skal vi være mere end tilfredse, hvis 8. pladsen skal hjem På tide den kommer hjem igen Afskeden med Kusk har dog også betydet et foreløbigt farvel til ottendepladsen. I sæsonen 2003/04 kom AGF op på 3 ottendepladser, om end VFF ydede værdig modstand på syvendepladsen. Og mens luften så småt begyndte at gå ud af AGF året efter, dukkede ligaens nyeste bud på middelmådighed, Silkeborg, pludselig op og stjal med et sølle point ottendepladsen fra VFF i 2004/05. Silkeborg forsvarede også ottendepladsen i den netop overståede sæson med skræmmende overbevisning, mens vi selv fjollede rundt på medaljepladserne så længe, at vi trods en god slutspurt aldrig var inde i kampen om ottendepladsen. Det er derfor betryggende, at vores ledelse op til den kommende sæson helt har undladt at forstærke truppen men kun skilt sig af med folk. Nu gælder det nemlig en ny sæson. Silkeborg skal væltes fra tronen. Ottendepladsen er vores! DEN KOMMER HJEM! Oversigt over ottendepladser i Superligaen 1995/96: Viborg FF 1996/97: FC København 1997/98: AGF 1998/99: Viborg FF 1999/00: FC København 2000/01: AGF 2001/02: Viborg FF 2002/03: Viborg FF 2003/04: AGF 2004/05: Silkeborg 2005/06: Silkeborg
Illoyal ledelse i VFF At Cheftræner Ove Christensen fik en fyreseddel er ikke nogen sensation. Det sker i moderne fodbold. En ny træner giver nye muligheder for en klub. Men at VFF direktør Morten Jensen stempler Cheftræner Ove Christensen som illoyal overfor klubben, det vækker harme og frustration hos Viborgs fans. Hvis Cheftræner Ove Christensen ikke havde råbt vagt i gevær, men bare ladet stå til, så kunne vi med rette tale om at opføre sig illoyalt overfor klubben. Direktøren valgte at sætte sin lid til sportchef Flemming Nielsen i jagten på forstærkninger til truppen. Resultatet blev et stort antal eksotiske lykkeriddere, som udover at mangle det tilstrækkelige talent og erfaring til SAS-liga fodbold, også med deres manglende sprogfærdigheder gjorde opstartsfasen til en farce. Eller som Ove Christensen rigtigt kaldte det; Rent ragnarok. Der er noget galt når en mand som Jakob Glerup, der ikke har brokket sig i over ti år går til medierne. Bægeret flød over for cheftræner Ove Christensen for åben skærm i Onside, da miseren jo netop er et udslag af Morten Jensen og Flemming Nielsens groteske indkøbspolitik. Morten Jensen kvitterer, netop hjemvendt fra ferie (hvor det er umuligt at få fat på ham), med en fej beskyldning om illoyalitet og en fyreseddel. At bestyrelsesformand Poul Arne Jensen, på sin brovtende og lidet elegante måde udtaler, at Cheftræneren skal fyres, sætter virkeligt hovedet på sømmet i den farce Viborgs spillere og fans er blevet trukket igennem. For det er da paradoksalt at vores bestyrelsesformand ikke regner VFF som sin virksomhed (jvf. de mange udtalelser om hvordan tingene gøres her) og med sine udtalelser netop gør sig skyldig i det han beskylder Ove for. Der kan næppe herske den store tvivl om, hvem der har handlet illoyalt i denne sag; Ove gjorde, ligesom sin anfører opmærksom på at noget var galt. Problemerne var direkte skabt af ledelsen og alligevel søger selv samme ledelse, at skyde skylden på Ove. Fy for den! Hvordan vil man så behandle folk, der har gjort mindre for klubben..?