Race report fra Triple Ironman i Lensahn

Transkript

1 Race report fra Triple Ironman i Lensahn Jeg vil her skrive lidt om projektet 3 double ironman - fra ide til handling. Da jeg i 2011 gennemførte Copenhagen Challenge, var det en super fed oplevelse, og jeg kan huske, at da jeg havde 17 km tilbage til mål, lovede jeg mig selv, at sådan noget lort ville jeg aldrig rode mig selv ud i igen - det skulle vise sig, at jeg ikke kunne holde det. Der gik ikke længe, før jeg igen blev rastløs og begyndte at klikke rundt på nettet efter nye udfordringer. Jeg fandt ud af, at jeg ville prøve kræfter med ultra tri, hvilket jeg blot skulle nævne for min træningsmakker Rene, som dagen efter sendte mig et link til dette løb i Lensahn, og så var det jo afgjort Jeg fik lokket en af drengene, Søren, med på den brandgode idé, og så var vi klar - eller det vil sige, at vi faktisk ikke vidste, hvor vi skulle begynde eller ende. Vi blev enige om at søge hjælp fra den dansker, der nok har gjort sig

2 mest i ultra tri, nemlig hr. Kim Gresen, som i sommers bl.a. gennemførte en 20 gange ironman, altså 76 km svømning, 3600 km cykling og 844 km løb. Det viste sig at være den helt rigtige beslutning, og Kim var meget hjælpsom både med træningsprogrammer og brugbare erfaringer. Det viste sig, at han selv havde kørt løbet nogle gange, og at han også denne gang havde startnummer. Vi kunne pludselig, og med Kims hjælp, se os selv komme igennem. Det gjorde os dog lidt nervøse, da vi lavede den aftale med Kim, at vi under ingen omstændigheder måtte udgå uden at have snakket med ham inden, og at han ville tage det som et personligt nederlag, hvis en af os måtte udgå. Vi fik samlet hver et team, som ville tage med os og støtte og hjælpe os ganske gratis, hvilket jeg den dag i dag stadig er meget beæret over, da jeg ellers med sikkerhed ikke havde krydset målstregen, så MANGE TAK drenge: Rene, Jens, fætter Henrik, cykelmekaniker Martin og Peter. Søren og jeg tog af sted til Lensahn onsdag sammen med min fætter i en stor bil med trailer, som var læsset med fire cykler og alt muligt andet grej - helt ufatteligt hvad man tror man får brug for til sådan et race. Vi ankom til Lensahn sidst på eftermiddagen onsdag, meget spændte på at se det hele. Vi hilste på de andre danskere og fik hver et klasselokale til vores grej og vores team, meget fine forhold Torsdag kom drengene på vores teams med god karma og godt humør, dagen fløj af sted og aftenen gik med pasta-party og præsentation af alle deltagerne. Det var lidt mere formelt, end jeg lige havde forestillet mig, og da mit tysk er omtrent ikke-eksisterende, var det lidt en lang smøre den lokale borgmester fyrede af til præsentationen af alle deltagere men nok egentlig mest fordi jeg var ved at være en rimelig presset mand. Det var super fedt at blive kaldt op på scenen foran en fyldt sal, men også lidt nervepirrende, og her gik det virkelig op for mig, hvad jeg havde gang i. Det blev bestemt ikke bedre i løbet af aftenen; jeg gik rundt om mig selv og kunne ikke finde ud af noget som helst. Jeg skulle egentlig heller ikke så meget, da drengene i mit team havde styr på det meste. Da jeg havde gået i cirkler tilstrækkelig mange gange, blev jeg smidt i seng, men jeg har altid haft problemer med at sove før et race, og det her var ikke nogle undtagelse. Jeg fik

3 dog nogle timer, og da uret ringede kl. 4, var jeg klar til kamp - og jeg var overraskende rolig og fattet, syntes jeg selv Jeg fik fyldt lidt energi på motoren, inden vi alle sammen gik over til den udendørs 50-meter pool, vi skulle svømme de 11,4 km i. Vi blev delt op på banerne og kl gik starten så. Adrenalinen pumpede rundt i kroppen på mig, og jeg var lidt nervøs for, at jeg skulle glemme alle de gode råd, jeg havde fået om at tage det stille og roligt. Og ganske rigtigt. Til trods for, at min taktik var at lægge mig på slæb af de andre, var jeg ude i at overhæle hele feltet efter 150 meter. Jeg fandt dog min egen rytme, og det gik stille og roligt fremad, og som jeg husker det, endte det med, at jeg faktisk svømmede alene næsten hele vejen. Noget i mig kunne bare ikke lade være med at overhale. Da der var gået 2 timer og 54 minutter kunne jeg høre, at første mand var oppe ad vandet. Heiko, som har vundet løbet to gange før, satte ny banerekord, og det skulle vise sig, at han vist havde en okay dag på kontoret Jeg talte lidt flere fliser, og så bliv jeg kaldt op, må dog også erkende at jeg ikke gad mere på det tidspunkt. Jeg kom op af vandet efter 11,4 km i tiden 3 timer og 42 minutter som nummer 11. Jeg kom op på cyklen, og allerede så tidligt på dagen var det 27

4 grader, men jeg var glad og af sted med mig. Vi skulle køre 540 km på en delvist lukket vej, i et loop på ca. 6 km, så man kunne på den måde hele tiden holde øje med de andre. Igen prøvede jeg at huske på de gode råd, jeg havde fået med at holde igen, men igen lå jeg de første tre timer med en puls på 83% af min max. puls, hvilket er alt for meget, hvis man skal være i gang i næsten 50 timer. Jeg fik fundet min egen rytme, og det tegnede ganske godt. Jeg spiste på cyklen, og fik små poser med kartoffelmos, som jeg bed hul i og slugte på vejen. Efter ca. 13 timer på cyklen tog vi hul på natten, og der begyndte det at regne og lyne som jeg aldrig har set det før. For mig var det okay, da jeg var begyndt at blive lidt bange for at falde i søvn på cyklen, og det behøvede jeg så ikke længere at være nervøs for. Det blev morgen, og da jeg havde 100 km igen begyndte jeg virkelig at have søvnkrise. Jeg havde indtil da kørt med et snit på 29 km/t, men den faldt her til et samlet snit på km/t. Jeg stillede cyklen efter at have siddet på den i næsten 25 timer, og så var det på med løbeskoene og af sted. Det gik overraskende godt det første marathon, og da det jo var dag, var der masser af tilskuere, og der kom hele tiden flere atleter ud på løberuten. Vi skulle løbe de 126 km på en rundstrækning på 1,3 km, så da jeg var halvvejs, kunne jeg godt vejen, vil jeg sige. Det blev nat igen, og jeg gik nogle runder med min kammerat Søren, som havde lidt længere igen end mig. Vi kunne godt se, at vi

5 nok kom til at være i gang endnu en nat, hvilket på det tidspunkt var lidt hårdt mentalt. Jeg fik igen store problemer med at holde mig vågen, så mit team skiftedes til at gå runder med mig og fylde mig med koffein, kakao, pasta, cola og alt muligt andet, der kunne hjælpe til at holde mig vågen. Jeg var så meget i krise, at jeg begyndte at lyve om, hvornår jeg sidst havde drukket og spist. Pludselig, mens jeg gik rundt dér i mine egne tanker, på en mørk villavej, godt presset og med 25 km til mål, stod min kære far foran mig, og det er uden sammenligning det mest surrealistiske, jeg nogensinde har prøvet. Han lagde armen om mig og sagde Så kører bussen, og det gjorde den så, og han gik med mig resten af vejen. Jeg løb på lige over 17 timer, og mit sidste marathon tog næsten 8 timer. Jeg kom i mål som nummer 11 med en samlet tid på 45 timer og 49 minutter, og da det var nat, var der kun mit team, min far og en mere til at sige tillykke. Jeg havde gået og set de andre 11 komme i mål til høj musik og et hav af mennesker, der var tv på og masser af unger der ville have deres afto Graff, men jeg var nu ganske glad alligevel og kunne heller ikke rigtig overskue noget andet end bare at sidde Jeg var oppe og sove nogle timer, og stod så op for at gå de sidste runder med Søren som hade kæmpet sig igennem natten. Alt i alt har det været en super fed hård lang sjov rejse, og jeg kan virkelig anbefale det her løb da det er en stor folkefest, og hele miljøet i de her ultra

6 løb er ikke noget man finder andre steder, der er virkelig en god stemning og alle hjælper alle med at komme igennem. Det var så det løb da ømheden havde lagt sig lidt, begyndte jeg at træne igen, og ti uger efter var jeg så i Mexico og lave en ironman, som absolut ikke gik som håbet. Nu star den så på lidt ultraløb, hvis mit knæ vil give mig lov og hvad der ellers dukker op Stor tak til dem, der var med for at hjælpe mig til at komme igennem, og selvfølgelig til min kone Josefine og min lille søn for at finde sig i den megen træning og hele opbakningen omkring det her