VESTERHAV NORD HAVMØLLEPARK

Energinet.dk April 2015 VESTERHAV NORD HAVMØLLEPARK VVM -redegørelse - baggrundsrapport Radar og radiokæder

PROJEKT VVM -redegørelse - baggrundsrapport Energinet.dk Projekt nr. 215170 Dokument nr. 1215181893 Version 1 Udarbejdet af rsj Kontrolleret af bsj Godkendt af hkd NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 8000 Aarhus C CVR-nr. 37295728 Tilsluttet FRI T: +45 8732 3232 F: +45 8732 3200 E: niras@niras.dk

INDHOLD 1 Sammenfatning... 1 2 Indledning... 2 2.1 Formål... 2 3 Projektbeskrivelse... 3 3.1 Anlæg på havet... 3 4 Baggrund... 6 4.1 Radaranlæg... 7 4.2 Radiokæder... 7 4.3 Metode... 7 4.4 Regelgrundlag/lovgivning... 8 4.5 Worst case forudsætninger... 9 4.6 0-alternativet... 9 5 Eksisterende forhold... 9 5.1 Radaranlæg... 9 5.1.1 Militære radaranlæg... 9 5.1.2 Civile radaranlæg... 10 5.2 Radiokæder... 11 6 Mulige påvirkninger... 11 6.1 Forstyrrelse af radaranlæg... 11 6.2 Forstyrrelse af radiokæder... 12 7 Vurdering af påvirkningerne i anlægsfasen... 12 8 Vurdering af påvirkningerne i driftsfasen... 13 8.1 Samlet påvirkning... 14 9 Vurdering af påvirkningerne i afviklingsfasen... 14 10 Kumulative effekter... 15 11 Afværgeforanstaltninger... 15 12 Overvågning... 16 13 Eventuelle manglende oplysninger eller viden, der kan få betydning for vurderingen... 16 14 Konklusion... 16 15 Referencer... 19

1 SAMMENFATNING Denne baggrundsrapport er udarbejdet som et bidrag til VVM-redegørelsen for, som skal placeres inden for et ca. 60 km² stort undersøgelsesområde ca. 4-9 km fra kysten sydvest for Thyborøn. Energinet.dk varetager og kontraherer udarbejdelse af baggrundsrapporter, konsekvensvurderinger, VVM-redegørelser, tilhørende plandokumenter samt udkast til miljørapporter for de seneste seks udpegede havmøllepark områder. Der er foretaget en kortlægning af berørte radaranlæg og radiokæder i området, og graden af påvirkning er vurderet. VVM-redegørelsen skal rumme forskellige mulige tekniske løsninger, herunder mølletyper mellem 3 og 10 MW. Påvirkninger er vurderet i henhold til et worst case scenarie med 3 MW havmøller, fordi der ved valg af de mindste møller opstilles flest møller, og møllerne vil stå tættest. Undersøgelser viser, at jo smallere korridor mellem møllerne des vanskeligere er det at se fartøjer imellem møllerne på radarer. Det er dog ligeledes undersøgt, om 10 MW havmøller, som har den største totalhøjde, vil kunne påvirke radaranlæg længere væk fra havmølleparken end 3 MW havmøllerne. Dette er ikke tilfældet ved. Det militære radaranlæg Scanter 4000, som ligger ved Thyborøn vil uanset valg af mølletype og opstillingsmønster sandsynligvis blive påvirket moderat negativt. Fartøjer vil forsvinde eller blive fejlplaceret på radaranlægget. Påvirkningen vurderes at være moderat negativ. Det vurderes derfor, at afværgeforanstaltninger kan være nødvendige. Afværgeforanstaltninger kan omfatte etablering af gap-fillere enten langs med kysten eller på havmøllerne. Det civile radaranlæg VOR ved Ramme, som ejes af Naviair, vil uanset valg af mølletype og opstillingsmønstre sandsynligvis blive påvirket moderat negativt. Radaranlægget er et navigationsanlæg, hvorfra luftfartøjer kan beregne deres præcise placering ud fra radarstrålens vinkel. Hvis strålen afbøjes, vil luftfartøjerne få en forkert vinkel og derved beregne en forkert placering. Det vurderes derfor, at afværgeforanstaltninger kan være nødvendige. Afværgeforanstaltninger kan være at placere havmølleparken, så den ligger mere end 15 km fra radaranlægget eller en opdatering af anlægget. Radar på skibe vil ligeledes blive påvirket, men da radarer ikke er skibenes eneste navigationsmulighed, men et supplement, vurderes det, at påvirkningen fra havmølleparken er af mindre negativ grad. Der er ingen radiokæder, som går igennem den planlagte havmøllepark. Der forventes ingen eller ubetydelige kumulative effekter på de civile radaranlæg. Der kan opstå kumulative effekter på radarsignaler fra det militære radaranlæg ved Thyborøn, hvis der samtidig opføres planlagte vindmølleprojekter ved bl.a. Nissum Fjord. Betydningen kan ikke vurderes på nuværende tidspunkt. Derudover vurderes den generelle overvågning af Danmark via radar at blive 1

kumulativt påvirket hver gang, der etableres en ny havmøllepark. Det skyldes at jo flere områder i Danmark som ikke kan overvåges via radar jo sværere vil det være at løse overvågningsopgaven generelt. 2 INDLEDNING Den 22. marts 2012 vedtog et bredt politisk flertal i Folketinget en energipolitisk aftale for perioden 2012-2020. Som et led i opfyldelsen af energiaftalen og omstillingen til en grøn energiforsyning skal der inden 2020 opstilles kystnære havmølleparker med en samlet kapacitet på 450 MW i Danmark. Den 28. november 2012 udpegede regeringen og forligskredsen seks områder for kystnære havmølleparker, hvor der skal gennemføres undersøgelser og udbud for i alt 450 MW produktionsmøller samt planlægning for ilandføringsanlæg. De seks områder er Bornholm, Smålandsfarvandet, Sejerø Bugt, Sæby, Vesterhav Syd og Vesterhav Nord. Energistyrelsen står for udbuddet af de 450 MW havmøller i de seks kystnære havmølleområder. Med pålæg fra Energistyrelsen den 29. januar 2013 skal Energinet.dk varetage og kontrahere udarbejdelse af baggrundsrapporter, konsekvensvurderinger, VVM-redegørelser, tilhørende plandokumenter samt udkast til miljørapport for de seks udpegede områder. Arbejdet vil omfatte vurderinger af anlæg og installationer såvel på søterritoriet som på land. Denne rapport omhandler og de potentielle påvirkninger af radarer og radiokæder. Havmølleprojektet vil blive detailprojekteret, når der er valgt en koncessionshaver. Derfor rummer VVM-vurderingerne de forskellige mulige tekniske løsninger, og der vurderes på worst case-scenarier, dvs. de løsninger, der er mest kritiske for de forskellige miljøparametre. Rapporten er relevant for alle ejere og brugere af radaranlæg og radiokæder enten direkte eller indirekte i deres virke på havet eller i luften over eller i nærheden af. Det er især Forsvaret, som overvåger det danske farvand og luftrum, der anvender radarer. Radarer benyttes blandt andet til at sikre fly og sejladssikkerheden. Radarer behandles i denne del af rapporten, mens flytrafik og sejladsforhold behandles i to særskilte baggrundsrapporter (NIRAS, 2015a), (NIRAS, 2015b). 2.1 Formål Formålet med denne baggrundsrapport er at kortlægge eksisterende radaranlæg og radiokæder, som potentielt kan blive påvirket af, og vurdere mølleparkens potentielle påvirkninger af radarer og radiokæder, samt hvilke afværgeforanstaltninger, der kan anvendes hvis nødvendigt. 2

3 PROJEKTBESKRIVELSE omfatter etablering af en havmøllepark med tilhørende ilandføringsanlæg inklusiv anlæg for nettilslutning på land. Den samlede anlægsperiode forventes at strække sig over en periode på ca. 3½ år fra medio 2016 til ultimo 2019, og havmølleparken forventes idriftsat i 2020 med en forventet levetid på ca. 30 år. Det samlede undersøgelsesområde fremgår af Figur 1. Figur 1: Undersøgelsesområdet for. 3.1 Anlæg på havet skal placeres inden for et ca. 60 km² stort undersøgelsesområde, der dækker et område fra ca. 4 9 km fra kysten sydvest for 3

Thyborøn. Vanddybderne i området varierer fra 15 25 m. Havmølleparken kan etableres med en kapacitet på op til 200 MW og kan fylde op til 44 km 2 af undersøgelsesområdet. Fakta om projektet på havet Kapacitet Max. 200 MW Møllestørrelser Møllestørrelsen kan variere fra 3 til 10 MW. Miljøvurderingerne udføres på den møllestørrelse, som er mest kritisk i forhold til den enkelte miljøparameter. Turbinekapacitet Rotordiameter Totalhøjde Navhøjde Maks. antal 3 MW 112 m 137 m 81 m 66 stk. 10 MW 190 m 220 m 125 m 20 stk. Søkablerne fra havmølleparken til land kan føres ind til kysten i to ca. 500 m brede korridorer, der går fra havmølleparkens nordlige del til kysten nord for Vejlby Klit og fra havmølleparkens sydlige del til kysten nord for Ferring. Der er til brug for undersøgelser og VVM-vurderinger udarbejdet to mulige opstillingsmønstre for havmøllerne i for hhv. 3 MW og 10 MW havmøller med en samlet kapacitet for havmølleparken på 200 MW. Figur 2 og Figur 3 viser de mulige parklayouts for hhv. 3 MW og 10 MW møller. Den korteste afstand mellem 3 MW møllerne er lidt over 600 meter, mens den korteste afstand mellem 10 MW møllerne er lidt over 1.100 meter. 4

Figur 2: Muligt parklayout for 3 MW møller. 5

Figur 3: Muligt parklayout for 10 MW møller. Projekt- og anlægsbeskrivelse for offshore anlæg er beskrevet i en særskilt rapport (Energinet.dk, 2015). 4 BAGGRUND Baggrundsrapporten er udarbejdet som et bidrag til VVM-redegørelsen for Vesterhav Nord Havmøllepark. Kortlægning og vurderinger er foretaget for to forskellige scenarier af havmølletyper. 3 MW møller, hvor der vil være mulighed for placering af flest møller (66 stk.) og 10 MW møller, hvor der vil være mulighed for placering af færrest møller (20 stk.). Disse havmøller repræsenterer ligeledes de mindste og største møller samt den mindste og største afstand imellem møllerne. 6

4.1 Radaranlæg Radar er en forkortelse for RAdio Detection And Ranging. Anvendelsen af radar spænder bredt, bl.a. overvågning af luftrummet og skibstrafik, våbenbrug, meteorologi og måleopgaver. Grundprincippet i en radar er, at et radarsignal (kort impuls med en høj frekvens, typisk 1-40 GHz) udsendes fra antennen i én retning. Hvis radarstrålen rammer en genstand (eks. et fly eller en mølle), reflekteres en lille del af strålen og opfanges af modtageren gennem antennen. Signalet forstærkes og ender som et 'blip' på skærmen. Retningen til genstanden kendes ud fra antennens retning, og afstanden findes ud fra den tid det tager, fra pulsen udsendes, til ekkoet kommer tilbage. Radarens rækkevidde afhænger af styrken på radaranlægget, højden af radarens placering i landskabet, højden af de objekter, der skal detekteres samt af Jordens krumning. 4.2 Radiokæder Radiokæder benyttes til telekommunikation og datatransmission af f.eks. radioog TV-signaler på samme måde som kabelnettet. Det er et godt alternativ til f.eks. kabler, særligt hvor kabelføring er vanskelig på grund af landskabet, bymæssig bebyggelse eller over vand. Radiokæder benyttes typisk af mobiloperatører eller af firmaer, der tilbyder bredbånd, til overførsel af data i deres bagvedliggende infrastruktur (backbone). I relation til radiokæder skelnes mellem Punkt-til-punkt tilladelse og Fladetilladelse. Ved Punkt-til-punkt tilladelse gives tilladelse til en radiokæde, som sender mellem to positioner, og enhver forhindring i nærheden af den direkte linje mellem disse positioner kan give forstyrrelser af forbindelsen. Erhvervsstyrelsens generelle vejledning anfører, at i tilfælde af, at der skal opføres bygningsværker (i dette tilfælde havmøller) inden for en afstand af ca. 200 m fra punkt-til-punkt sigtelinjen og bygningsværket, skal den pågældende tilladelsesindehaver kontaktes for at sikre, at der ikke vil opstå konflikt mellem radiokædeforbindelsen og havmølleparken (Erhvervsstyrelsen, 2014). Ved en fladetilladelse gives tilladelse til at anvende en radiokædekanal inden for et veldefineret geografisk område over land og ca. 12 sømil (40,744 km) fra kysten. Rækkevidden af en radiokæde er hovedsagligt begrænset af udbredelsestab og jordens krumning. Der findes derfor ikke links, der er længere end ca. 75 km, og dette vil kræve en direkte sigte mellem de to parabolantenner (Hansen, 2014). 4.3 Metode Der er indsamlet data ved: 7

Opsøgning af aktuelle informationskilder, organisationer, styrelser og ministerier om gældende lovkrav. Indhentning af oplysninger om og kortlægning af eksisterende radaranlæg og radiokæder. Indhentning af oplysninger om mulige afværgende foranstaltninger i forhold til påvirkningen af radaranlæg. Der er afholdt telefonsamtaler med Thisted og Stauning Lufthavne. Der er ligeledes afholdt telefonsamtale og mailkorrespondance med Naviair angående deres navigationsanlæg anvendt ved civile flyvninger. Derudover er der afholdt møde med Søværnets Operative Kommando (SOK) og Forsvarets Materiel Tjeneste (FMT), hvor det blev diskuteret hvilke af forsvarets radaranlæg der vil blive påvirket og i hvilken grad. Vurderinger i rapporten er baseret på informationer og konklusionerne fra disse møder. Vurderinger af påvirkninger er foretaget med udgangspunkt i Vurderingsmetode VVM Kystnære Havmølleparker (NIRAS, 2014). 4.4 Regelgrundlag/lovgivning Gældende regler for radiokæder er Lov om radiofrekvenser fra 2009, som bl.a. fastsætter, hvordan der ansøges om tilladelse til brug af radiofrekvenser. Der er ingen lovgivning, der direkte sikrer radiokæder mod forstyrrelser, og der vil i tilfælde af, at mølleparken forårsager påvirkninger, som kræver afværgeforanstaltninger, skulle indledes en dialog mellem koncessionshaver og ejer af radiokæden. Hvis parterne ikke kan blive enige om en løsning, må det i sidste ende være en domstol som tager stilling. Der er altså ikke en lovgivning, der som udgangspunkt giver radiokædeejeren ret (LOV nr 475 af 12/06/2009) (Hansen, 2014), (Erhvervsstyrelsen, 2014). Lov om etablering af udbygget radarovervågning af Danmarks farvandsområder fra 2005 sikrer Forsvaret grundlaget for en udbygning og forbedring af Forsvarets kystradarsystem. Aftaler omkring en potentiel påvirkning og mulige afværgeforanstaltninger i forhold til radarer er, som ved radiokæder, et anliggende mellem koncessionshaver og ejeren af radaren. I tilfældet med militære radaranlæg, som overvåger det danske farvand og luftrum, vil det være et politisk anliggende (LOV nr 533 af 24/06/2005). Der stilles krav til, at vise typer og størrelser af luftfartøjer og skibe skal have radar blandt andet til navigation, identificering og antikollisionssystem, og derfor er det relevant at vurdere, om disse radarsystemer bliver påvirket. 8

4.5 Worst case forudsætninger VVM-redegørelsen skal rumme forskellige mulige tekniske løsninger, herunder mølletyper mellem 3 og 10 MW. For at sikre, at vurderingerne omfatter alle mulige typer af møller, vurderes på et worst case-scenarie. Undersøgelser viser, at jo smallere korridor mellem møllerne des vanskeligere er det at se fartøjer mellem møllerne på en radar. Derfor vurderes det, at påvirkningerne vil være størst ved et scenarie med 3 MW møller, da der vil være flest møller med kortest afstand imellem i sammenligning med scenariet med færre større møller. En anden worst case-betragtning kan dog være, at havmøllerne bliver så høje, at de kan ses fra flere radaranlæg. I det tilfælde vil det være 10 MW havmøllerne, som er worst case, da de har den højeste totalhøjde (Hansen et al., 2012), (Kragh, 2014). Formålet med vejr radar og luftfartens navigationsanlæg er ikke at se jordoverfladen men horisonten og derfor vil det være 10 MW møllerne som er worst case, da de mindre 3 MW vil være udenfor eller i kanten af radarnes stråler (DMI, 2014) (Hartmann, 2014). Radiokæder bliver påvirket, så signalet bliver dårligere eller forsvinder, hvis der står havmøller eller andre objekter inden for radiokædens sigtelinje. Det anbefales generelt, at sikkerhedsafstanden til radiokæder (sigtelinjen ml. masterne) er 200 meter til nærmeste vingespids. Worst case er derfor det scenario, hvor afstanden mellem møllerne er mindst, ligesom det er tilfældet ved radaranlæg, hvor det er 3 MW havmøllerne, som er worst case. Generelt må det konkluderes, at uanset havmøllestørrelsen er det afgørende, hvordan havmøllerne er placeret i forhold til radiokæden (Erhvervsstyrelsen, 2014). 4.6 0-alternativet For at kunne lave en vurdering er det nødvendigt med et sammenligningsgrundlag. I vurderingerne sammenlignes med 0-alternativet, der defineres som den situation, hvor havmølleparken ikke etableres. 5 EKSISTERENDE FORHOLD 5.1 Radaranlæg I forbindelse med planlægning af havmølleparker er det vigtigt at undersøge, om der er radaranlæg i nærheden, det gælder både civile og militære anlæg. 5.1.1 Militære radaranlæg Det er de militære anlæg, som sørger for overvågning af det danske farvand og luftrum. I nærheden af er der militære radaranlæg ved Hanstholm, Thyborøn og Oksbøl. Radaranlægget ved Thyborøn er en kombineret overflade- og lavluftsvarsling (Scanter 4000), mens de to ved Hanstholm og Oksbøl kun er overfladevarsling (Scanter 2001) (Jeppesen, S.D., 2014). Radaranlægget ved Thyborøn ligger kun ca. 6 km fra havmølleparken og dækker som udgangspunkt et større areal end de to andre radaranlæg samt dækker 9

både fartøjer i luften og på havet (Kragh, 2014). De to overfladevarslingsradarer ligger begge mere end 50 km fra havmølleparken, og det er vurderet af Forsvaret, at de to overfladevarslingsradarer ved Hanstholm og Oksbøl ikke vil blive påvirket af havmølleparken (Kragh, 2014). De vil derfor ikke blive behandlet yderligere i det følgende. 5.1.2 Civile radaranlæg Der er ingen radaranlæg i hverken Stauning eller Thisted Lufthavne, som er de to nærmeste lufthavne, med henholdsvis ca. 62 og 55 km afstand til havmølleparken (Jensen, 2014), (Thisted Lufthavn, 2014). De resterende civile lufthavne ligger så langt fra havmølleparken, at der ikke vil være en påvirkning. Ved Ramme er der et navigationsanlæg med en respektzone på 15 km. Formålet med navigationsanlægget er at sende radarsignaler ud, så luftfartøjer kan beregne deres præcise position (Hartmann, 2014). Anlægget ejes af Naviair, som er en selvstædig offentlig virksomhed ejet af den danske stat ved Transportministeriet. Deres formål er bl.a. at levere infrastruktur til den civile luftfart (Naviair, 2014). Havmølleparken ligger ca. 10 km fra radaranlægget. Figur 4: Undersøgelsesområdet ved og respektafstande fra navigationsradar. Radar er ejet af Naviair. Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) har ligeledes radaranlæg til at forudse vejret. Den nærmeste vejrradar, som ligger i Virring næsten 140 km fra Vesterhav Nord Havmøllepark, bliver ikke påvirket af og 10

vil ikke blive behandlet yderligere i det følgende. Figur 5 viser placeringen af DMI s vejrradarer. Figur 5: Placeringen af DMI s fem radar med angivelse af rækkevidden på 120 km inden for hvilken atmosfæren under 1 kilometers højde kan observeres. (DMI, 2014) Området ved benyttes til civil skibsfart, men er ikke et område med stor international transport. Civile skibe kan eller skal alt efter skibenes størrelse have radaranlæg til navigation. Derudover kan luft- og skibsfartøjer have radar som en del af deres antikollisions- og identifikationssystem. Der er ingen kendskab til at disse systemer påvirkes af havmøller og de bliver derfor ikke behandlet yderligere i det følgende. 5.2 Radiokæder Der er ingen punkt-til-punkt tilladelser etableret over, og der er ikke kendskab til radiokæder etableret efter en fladetilladelse over havmølleparken. Det skyldes, at en radiokæde som udgangspunkt ikke rækker mere end 75 km, og der er ikke land- eller olieplatforme inden for 75 km vest for Havmølleparken. påvirker derfor ingen radiokæder og behandles ikke yderligere i det følgende. 6 MULIGE PÅVIRKNINGER 6.1 Forstyrrelse af radaranlæg Radarsignaler kan forstyrres af f.eks. tilstedeværelsen af havmøller. Forstyrrelserne optræder oftest på radarskærmen som refleksioner, skyggevirkning, upræcis registrering eller mangelfuld eller helt udebleven registrering (RABC & CanWEA, 2010), (Thomsen et al., 2011). I princippet kan der på grund af møller forekomme to typer af radarrefleksioner, som kan forstyrre radarbilledet ved overfladeovervågning: 11

1. Radarstrålen rammer et mølletårn, reflekteres på dette, rammer et skib og reflekteres fra skibet via tårnet tilbage til radaren. Her registreres den som et falsk ekko i samme retning som møllen, men i større afstand svarende til den længere tid signalet har været undervejs. På radaranlægget ser det derfor ud til, at der er en ekstra genstand, som ikke findes i virkeligheden. 2. Radarstrålen rammer et skib, reflekteres på dette, rammer et mølletårn og reflekteres fra dette via skibet tilbage til radaren. Her registreres den som et falsk ekko i samme retning som skibet, men i større afstand. På radaranlægget ser det derved ud til, at skibet ligger et andet sted, end det faktisk gør. Funktionen MTI (Moving Target Indicator) fjerner ubevægelige ting, så radarbilledet bliver mere overskueligt at læse. Det er blandt andet mølletårne, der sorteres fra på radarskærmen, men ved lavluftsovervågning er det især møllevingernes rotation, som giver udfordringer i forhold til radartolkningerne. De roterende vinger er svære at sortere fra, da radarstrålerne rammer forskelligt, alt efter hvor vingerne er i bevægelsen. Idet de er svære at sorterer fra, vil de dominere området indenfor havmølleparken i en grad, som gør, at fartøjer i området ikke kan ses på radarskærmen (RABC & CanWEA, 2010), (Kragh, 2014). Erfaringer fra Anholt Havmøllepark viser, at Forsvarets radaranlæg (Scanter 4000) ikke kan se skibe eller andre objekter inden for parkens areal (Kragh, 2014). Det er primært havmølleparkens areal og antal havmøller, der er afgørende for, hvor stor en påvirkning havmøllerne har på radaranlæggene. Dog afhænger påvirkningen af radarsignalerne også af afstanden mellem møllerne, således at jo tættere møllerne står, jo større interferens og flere skygger skaber møllerne, og dermed er det vanskeligere at detektere fartøjer mellem møllerne vha. radarer (Hansen et al., 2012), (Kragh, 2014). 6.2 Forstyrrelse af radiokæder Møller og andre objekter kan ødelægge eller forringe signalet, hvis de er placeret i en radiokædes sigtelinje. Påvirkningerne afhænger af, hvilken type modulation, der anvendes (f.eks. AM radio, Analog TV og digitalt TV) (RABC & CanWEA, 2010), (Erhvervsstyrelsen, 2014). 7 VURDERING AF PÅVIRKNINGERNE I ANLÆGSFASEN Potentiel påvirkning af radaranlæg i anlægsfasen skyldes tilstedeværelse af arbejdsfartøjer såsom kraner. Tilstedeværelsen af havmøller, der løbende vil blive etableret, vurderes i driftsfasen, idet påvirkningen vil være permanent, se afsnit 8. 12

Det vurderes, at der vil være en mindre negativ påvirkning af radaranlægget i Thyborøn, da anlægget ligger tæt på. Påvirkningen kan skyldes, at radarstråler reflekteres på kraner og fartøjer i mølleparkområdet. Derved bliver andre fartøjer fejlplaceret på radarskærmen, når de befinder sig i eller i nærheden af etableringsområdet. Påvirkningen vil vare i hele anlægsfasen, men sandsynligheden for påvirkningen er lille, idet der kun forventes få arbejdsfartøjer i området. I anlægsfasen vurderes det, at Naviairs navigationsanlæg ved Ramme vil blive udsat for en mindre negativ påvirkning, da havmølleparken ligger indenfor radaranlæggets respektafstand på 15 km. Påvirkningen vil forekomme ved, at strålen der sendes fra navigationsanlægget til luftfartøjerne, bliver afbøjet, og luftfartøjerne derved ikke kan beregne deres præcise position. Påvirkningen vil vare i hele anlægsfasen, men graden af påvirkningen er lille, idet der kun forventes få arbejdsfartøjer i området. Det vurderes, at der vil være en ubetydelig negativ påvirkning af radarsystemer, der benyttes til navigation på civile skibsfartøjer i anlægsfasen, idet der kun forventes at være få arbejdsfartøjer i havmølleområdet, som kan forstyrre radarsystemerne. Påvirkningen på både radaranlægget i Thyborøn og skibenes radarsystemer vil være en lille smule større ved etablering af 3 MW møller end 10 MW møller, da der skal etableres flere møller ved valg af 3 MW møllerne, men forskellen er minimal. 8 VURDERING AF PÅVIRKNINGERNE I DRIFTSFASEN Potentielle påvirkninger af radaranlæg i driftsfasen skyldes udelukkende tilstedeværelsen af møllerne og møllevingernes rotation. vil påvirke Thyborøn radaranlægs evne til pålideligt at detektere skibe i og i nærheden af havmølleparken. Havmølleparken vil tilsvarende være et såkaldt blindt hul, hvor møllernes roterende vinger kan få lavtgående luftfartøjer til helt at forsvinde fra radarskærmen. Påvirkningen vil være en lille smule større ved etablering af 3 MW møller end 10 MW møller, da antallet og derved tætheden af havmøllerne har indflydelse på, hvor godt radaranlægget kan detektere objekter i området. 10 MW havmøllerne er ikke så høje, at de vil påvirke andre radaranlæg end det ved Thyborøn. Tilstedeværelsen af havmøllerne vil i hele driftsperioden påvirke Forsvarets muligheder for at overvåge det danske farvand inden for havmølleparken. Der er dog ikke nogen specielle interesser inden for havmølleparken, så graden af forstyrrelsen vurderes at være middel, mens sandsynligheden for påvirkning er høj. Det vurderes derfor, at opførelse af den planlagte 13

uanset valg af mølletype og opstillingsmønster vil medføre en moderat negativ påvirkning af radaranlægget ved Thyborøn. Naviairs navigationsanlæg ved Ramme vurderes at blive påvirket moderat negativt ved opstilling af. Radaranlægget benyttes af luftfartøjer til at beregne deres præcise placering ud fra den vinkel, radarstrålen har, når den modtages af fartøjet. I en afstand mellem 3 og 15 km fra radaranlægget vil genstande højere end 52 m påvirke radaranlægges pålidelighed (Hartmann, 2014). Påvirkningen vil vare i hele parkens levetid og sandsynligheden for påvirkningen er høj. Civile radaranlæg til navigation på skibe vil kunne forstyrres, så lokaliseringen af andre skibe eller genstande bliver mindre pålidelig i og tæt på Vesterhav Nord Havmøllepark (BWEA, 2007). Radar er dog ikke skibenes eneste navigationsmulighed, men kun et supplement. Dertil er området ved ikke berørt af internationale skibsruter og det vurderes, at der vil være en mindre negativ påvirkning af de civile skibes radarsystemer i driftsfasen. 8.1 Samlet påvirkning Det vurderes, at der vil være en moderat negativ påvirkning af radaranlægget i Thyborøn, da anlægget ligger tæt på havmølleparken. Påvirkningen er refleksioner, blokeringer og ekkoer af radarsignalet, som resulterer i, at fly eller skibe forsvinder eller bliver fejlplaceret på radaren, når de befinder sig i og omkring havmølleparken. Det er ligeledes vurderet, at der vil være en moderat negativ påvirkning af Naviairs navigationsanlæg ved Ramme, da havmølleparken ligger indenfor de 15 km respektafstand anlægget har. Hvis radarstrålen fra anlægget bliver forstyrret af f.eks. vindmøller, vil luftfartøjers beregnede position være forkert. Påvirkningen af skibenes navigationsanlæg vurderes, at være mindre negativ. Påvirkningerne vil forekomme i hele havmølleparkens levetid. 9 VURDERING AF PÅVIRKNINGERNE I AFVIKLINGSFASEN Potentiel påvirkning af radaranlæg i afviklingsfasen skyldes tilstedeværelse af arbejdsfartøjer såsom kraner. Tilstedeværelsen af havmøller, der løbende vil blive taget ned, vurderes i driftsfasen, idet møllerne forårsager en permanent påvirkning, se afsnit 8. Påvirkningen i afviklingsfasen vil være sammenlignelig med påvirkningen i anlægsperioden. Det vurderes, at der vil være en mindre negativ påvirkning af det militære radaranlæg i Thyborøn og det civile navigationsanlæg ved Ramme, da anlæggene ligger tæt på. Ligeledes vurderes det, at der vil være en ubetydelig negativ påvirkning af radarsystemer, der benyttes til navigation på civile skibsfartøjers. 14

Påvirkningerne på både radaranlægget i Thyborøn og skibenes radarsystemer vil være en lille smule større ved etablering af 3 MW møller end 10 MW møller, da der skal etableres flere møller ved valg af 3 MW møllerne, men forskellen er minimal. 10 KUMULATIVE EFFEKTER Sideløbende med planlægningen af arbejdes der med Vesterhav Syd Havmøllepark, som ligger ca. 42 km syd for Vesterhav Nord Havmøllepark. Syd for Vesterhav Syd Havmøllepark ligger den planlagte Horns Rev 3 Havmøllepark. Thyborøn radaranlæg bliver ikke påvirket af Vesterhav Syd eller Horns Rev 3 havmølleparker, men den generelle overvågning af Danmark via radar vurderes at blive kumulativt påvirket hver gang der etableres en ny havmøllepark. Det skyldes, at jo flere havmølleparker, der findes jo flere pletter vil der være hvor det er svært at lokalisere fartøjer. På et tidspunkt vil der være så mange pletter, at det kan påvirke opgaveløsningen med at overvåge det danske farvand og luftrum generelt (Brugsch, 2014). Øst for Havmølleparken på den modsatte side af Harboøre Tange i Nissum Fjord og ca. 7 km fra arbejdes der med et mølleprojekt til forsøgsvindmøller. Der er udarbejdet en VVM-redegørelse for projektet, men projektet er ikke godkendt til etablering endnu. På projektområdet arbejdes der med op til 14 forsøgsmøller med en totalhøjde på op til 200 meter. Umiddelbart ligger havmølleparkerne tæt på hinanden med kun 7 km afstand, hvor afstanden er mindst, og begge mølleområder påvirker radaranlægget ved Thyborøn og jo flere geneområder, der kommer indenfor radaranlæggets rækkevidde jo mindre nytte vil radaranlægget gøre i området, da man til sidst ikke vil kunne aflæse radarskærmen (Kragh, 2014). Forsvaret kan ikke på det foreliggende grundlag vurdere om der vil være en kumulativ effekt. Ved planlægning og etablering af kombinationer af nedennævnte afværgeforanstaltninger forventes kumulative effekter ved etablering af flere vindmølleprojekter at blive reduceret. 11 AFVÆRGEFORANSTALTNINGER Radaranlægget ved Thyborøn er et kombineret overflade- og lavluftsvarslingsanlæg, der forventes at blive påvirket af. En afværgeforanstaltning i forhold til det militære radaranlæg ved Thyborøn vil enten være opstilling af gap-fillere eller udskiftning af radarsystemet. Forsvaret vurderer, at gap-fillere enten længere nede ad vestkysten eller på havmøllerne i parken vil kunne mindske påvirkningen på overfladevarslingerne, men ikke fjerne dem helt (Kragh, 2014). 15

En afværgende foranstaltning til Naviairs radaranlæg ved Ramme vil formodentlig være en opdatering af navigationssystemet til en nyere model (Hartmann, 2014). Påvirkninger i form af refleksioner og skyggepåvirkninger vil ikke helt kunne undgås. Graden af påvirkninger af radarer fra havmøller afhænger dog af det specifikke projekt (møllernes type, antal og placering), radarernes placeringer samt topografien i omgivelserne (RABC & CanWEA, 2010). Derfor er en nærmere undersøgelse nødvendig for at kunne vurdere omfanget af de nødvendige afværgeforanstaltninger, når det endelige parklayout er fastlagt. Forhold vedr. afværgeforanstaltninger skal afklares og koordineres med Forsvaret og de ansvarlige myndigheder i god tid inden projektering og anlægsarbejder påbegyndes, således at dyre ændringer eller forsinkelser undgås på et senere tidspunkt i processen (Kragh, 2014). Efter etablering af afværgeforanstaltninger vil påvirkningen på radaranlægget være mindre negativ. 12 OVERVÅGNING Der er ikke behov for overvågning af påvirkningen på radaranlæg eller radiokæder. 13 EVENTUELLE MANGLENDE OPLYSNINGER ELLER VIDEN, DER KAN FÅ BETYDNING FOR VURDERINGEN Der er afholdt møder og skaffet information fra alle relevante myndigheder. Der vurderes derfor ikke at være mangler eller viden, der kan få betydning for vurderingen. 14 KONKLUSION I nedenstående tabeller er de samlede vurderinger for 3 MW og 10 MW havmøller opsummeret. 16

Emne Fase Forstyrrelse Påvirkning Radiokæder Anlæg Ingen Ingen Drift Ingen Ingen Afvikling Ingen Ingen Civilt radaranlæg Anlæg Ingen Ingen Lufthavne Drift Ingen Ingen Afvikling Ingen Ingen Civilt navigationsanlæg Anlæg Lav Mindre - Naviair Drift Middel Moderat Afvikling Lav Mindre Civilt radaranlæg Anlæg Ingen Ingen DMI Drift Ingen Ingen Afvikling Ingen Ingen Civile skibsradarsystemer Anlæg Lav Ubetydelig til naviga- Drift Lav Mindre tion Afvikling Lav Ubetydelig Militært radaranlæg Anlæg Lav Mindre Drift Middel Moderat Afvikling Lav Mindre Tabel 1: Vurderinger af påvirkninger af radarer og radiokæder 3 MW havmøller. Emne Fase Forstyrrelse Påvirkning Radiokæder Anlæg Ingen Ingen Drift Ingen Ingen Afvikling Ingen Ingen Civilt radaranlæg Anlæg Ingen Ingen Lufthavne Drift Ingen Ingen Afvikling Ingen Ingen Civilt navigationsanlæg Anlæg Lav Mindre - Naviair Drift Middel Moderat Afvikling Lav Mindre Civilt radaranlæg Anlæg Ingen Ingen DMI Drift Ingen Ingen Afvikling Ingen Ingen Civile skibsradarsystemer Anlæg Lav Ubetydelig til naviga- Drift Lav Mindre tion Afvikling Lav Ubetydelig Militært radaranlæg Anlæg Lav Mindre Drift Middel Moderat Afvikling Lav Mindre Tabel 2: Vurderinger af påvirkninger af radarer og radiokæder 10 MW havmøller. 17

Hvis der etableres afværgende foranstaltninger såsom gap-fillere eller opgradering af de eksisterende radaranlæg, vurderes påvirkningen af det militære radaranlæg og Naviairs navigationsanlæg at være af mindre negativ grad. 18

15 REFERENCER Brugsch, B. B. (2014). Telefon møde d. 29.10.2014 samt referat fra møde mellem forsvaret og energinet.dk d. 22.10.2014. BWEA. (2007). Investigation of Technical and Operational Effects on Marine Radar Close to Kentish flats Offshore Wind Farm. DMI. (2014). DMI hjemmeside: Online: www.dmi.dk/vejr/maalinger/radarnedboer/hvad-kan-man-egentlig-se-paa-billederne-fra-nedboerradaren/ og http://www.dmi.dk/nyheder/arkiv/nyheder-2012/radarens-styrker-ogsvagheder/. Energinet.dk. (2015). Technical Project Description For Offshore Wind Farms (200MW). Offshore Wind Farms at Vesterhav Nord, Vesterhav Syd, Sæby, Sejerø Bugt, Smålandsfarvandet and Bornholm. Appendix 2: Vesterhav Nord Offshore Windfarm - Technical Project description, Offshore. Erhvervsstyrelsen. (2014). Radiokæder og vindmøller Online: erhvervsstyrelsen.dk/radiokaeder-og-vindmoeller. Hansen. (18. Juni 2014). Svar fra Hugo Engelstoft Hansen, civilingeniør, frekvens-planlægger fra Erhvervstyrelsen på mail ang. radiokæder og lovgrundlag. Hansen et al. (2012). Detection and Tracking of Aircraft over Wind Farms using SCANTER 4002 with embedded Tracker 2. C4.2 Proceedings Radar. Glasgow, UK. Hartmann, J. (5-6. august 2014). Mail og telefonsamtale med Jan Hartman, Driftschef hos Naviair. Jensen, A. (27. Maj 2014). Telefonsamtale Stauning Lufthavn, Allan Jensen. Jeppesen, S.D. (2014). Kystradar projektet (KYRA) (Online: http://www.navalhistory.dk/danish/vaaben/udvikling/kystradarprojekt.htm ). Kragh, J. (2014). Møde den 12.06.2014 med Søværnets Oberative Kommando (SOK) og Energinet. LOV nr 475 af 12/06/2009. (u.d.). Lov om radiofrekvenser. LOV nr 533 af 24/06/2005. (u.d.). Lov om etablering af udbygget radarovervågning af Danmarks farvandsområder. Naviair. (6. august 2014). Hjemmeside Naviair.dk. NIRAS. (2014). Vurderingsmetode VVM Kystnære Havmølleparker. NIRAS. (2015a)., VVM -redegørelse - baggrundsrapport, Flytrafik. NIRAS. (2015b)., VVM -redegørelse - baggrundsrapport, Sejladsforhold. RABC & CanWEA. (2010). Technical Information and Coordination Process Between Wind Turbines and radiocommunication and Radar Systems. Thisted Lufthavn. (15. April 2014). Telefonsamtale med Thisted Lufthavn. Thomsen et al. (2011). Air Traffic Control at Wind Farms with TERMA SCANTER 4000/5000. Glasgow, UK. 19