Rejsebetingelser sommer Rejsebetingelserne er lavet ud fra den gældende danske lovgivning: Lov nr. 472 af 30. juni om pakkerejser og Bekendtgørelse om pakkerejser af 21. september 1993, samt Langley's egne bestemmelser. 1.0 AFTALEN 1.1 Langley er ansvarlig overfor rejsedeltageren hvad angår det lovede i aftalen. Ansvaret gælder også for service udført af andre end Langley. For agenter der sælger Langley's produkt gælder, at de ligeså er ansvarlige overfor kunden. 1.1.2 Hovedkunde er den der bestiller rejsen hos Langley og dermed indgår aftalen. Alle ændringer samt evt. afbestillinger skal ske via hovedkunden. 1.2 Alle oplysninger i Langley's katalog og brochurer er bindende for aftalen. Langley kan dog ændre i det oplyste inden aftale indgåes. Dette kan dog kun foregå, hvis der er taget forbehold i kataloget eller brochuren, og hvis kunden tydeligt informeres om ændringerne. 1.2.1 Langley tager forbehold for trykfejl i katalogtekst og prisliste, samt for de fejlfortolkningsmuligheder eventuelle fejl kan give. 1.3 Langley er ansvarlig for at holde kunden informeret om vigtige forhold ved aftalen. 1.3.1 Den rejsende er ansvarlig for at sikre, at vedkommende kan kontaktes direkte på den adresse, e-mailog det telefonnummer, der angives ved bestillingen. 1.4 Tilslutningstransport (fra hjem til afgangssted) indgår kun i aftalen hvis det specifikt anført og markedsføres med hovedarrangementet samt at der er tale om en fælles pris. 1.4.1 Som afrejse og ankomststed anses det sted hvorfra rejsearrangørens fly afgår/ankommer. Rejsearrangøren frasiger sig alt ansvar i forbindelse med ekstra omkostninger eller skade på rejsedeltageren som skyldes eventuel forsinkelse af tilslutningstransportmidlet. F.eks. hvis toget til afgangsstedet er forsinket eller kører uden rejsedeltageren. 1.5 Aftalen er bindende for parterne når Langley skrifteligt har bekræftet reservationen og kunden indenfor aftalt tid har betalt depositum el. restbeløb efter Langley's anvisninger. Langley skal bekræfte hovedkundens samt resten af selskabets aftale hurtigst muligt efter bestillingen. 1.5.1 Har rejsedeltageren ved bestilling af rejsen bedt om udsættelse af depositumsbetaling, og Langley har bekræftet dette skrifteligt, er bestillingen bindende for rejsedeltageren efter 7 dage fra bestillingsdatoen. 1.5.2 Rejsebevisets information Den rejsende er ansvarlig for kontrol af rejsedokmenter, Faktura & Billet, så snart de modtages. Eventuelle fejl skal påpeges straks. Aftaler som er gjort af salgspersonalet skal være anført på Faktura & Billet for at påråbes efter endt rejse.
2.0 BETALING AF REJSEN 2.1 Rejsedeltageren skal senest betale rejsen på det i aftalen angivne tidspunkt. 2.1.1 Den angivne pris i kataloget, gælder de i kataloget omtalte ydelser. Tillæg til f.eks. udflugter, enkeltværelse eller særskilt indkvartering samt nedslag pga. eksempelvis børnerabatter skal laves efter de i kataloget omtalte vilkår. Udenfor den angivne pris falder f.eks. transport til og fra afrejsepladser i Norden 2.2 Langley kan sammen med bekræftigelsen tage en første delbetaling (depositum). Depositummet skal være i fornuftigt forhold til rejsens pris og andre omstændigheder. 2.2.1 Depositum er kr. 800,- pr. person for alle rejser. Depositum skal betales senest 4 dage efter reservationen af rejsen. Langley forbeholder sig ret til at afbestille rejsedeltagere, som ikke har betalt depositum til aftalt tid. 2.3 Hvis rejsedeltageren ikke betaler rejsens pris i overensstemmelse med aftalen har Langley ret til at hæve aftalen og beholde depositummet til at dække omkostningerne. 2.3.1 Slutbetalingen skal være Langley ihænde senest 45 dage før afrejse, hvis ikke andet er angivet i aftalen. Samtidigt med at rejsen betales bliver faktura & billet fra Langley gyldigt deltagerbevis (billet), hvis betalingen kan attesteres med gyldige kvitteringer. Kvitteringer og deltagerbevis medbringes på hele rejsen. Er restbeløbet ikke fuldt indbetalt på aftalte dag forbeholder Langley sig ret til at annullere reservationen og beholde et gebyr (omtales i pkt. 3) 2.4 Ved bestilling af rejse senere end 45 dage før afrejse skal depositum og restbeløb betales samtidigt eller senest dagen efter. Er beløbet ikke betalt forbeholder Langley sig ret til at afbestille rejsen. 2.4.1 For den rejsende, der vælger at modtage bekræftelsen af bestillingen og billetten via post eller ikke indtaster sin e-mail-adresse ved reservationen vil der pålyde et tillæg på pt 65 kr. 2.5 Ønsker rejsedeltageren en afbestillingsforsikring bestilles den samtidigt med rejsen og betales sammen med depositummet. Prisen for afbestillingsforsikring afhænger af rejsens pris. Se endvidere pkt. 3.8. Afbestillingsforsikringen betales ikke tilbage ved afbestilling eller annullering af rejsen. 3.0 REJSEDELTAGERENS RET TIL AFBESTILLING AF REJSEN 3.1 Rejsedeltagerens omkostninger ved afbestilling er afhængig af tidspunktet og er som følgende. 3.1.1 Afbestilles rejsen før 45 dage til afrejse, mistes depositum. 3.1.2 Afbestilles der 45 til 15 dage før afrejsedagen er omkostningerne for kunden 50% af rejsens pris. 3.1.3 Sker afbestilling senere end 15 dage men inden 5 dage før afrejse forbeholder Langley sig ret til at beholde 75% af rejsens pris. 3.1.4 Sker afbestilling senere end 5 dage inden afrejsedagen forbeholder Langley sig ret til hele rejsens pris. 3.1.5 Al afbestilling skal ske skrifteligt til Langley. Afbestilling kan foretages telefonisk og den vil være gældende fra den dag, hvis vi inden 2 dage modtager skriftelig konfirmation på afbestilling. 3.1.6 Sker der ingen afbestilling, men rejsedeltageren ikke møder frem på det af Langley fastlagte afrejsetid og sted eller rejsedeltageren ikke kan fuldføre rejsen pga. manglende nødvendige dokumenter (gyldigt pas eller lign) tilbagebetaler Langley ikke rejsens pris.
3.1.7 Alle ændringer der foretages af rejsedeltageren betragtes som en afbestilling og en ny bestilling. Der tages normalt et gebyr på kr. 200,-, hvis dette medfører ekstra omkostninger for Langley. 3.1.8 Omkostninger ved yderligere arrangementer (fx temauger, aktiviteter, biludlejning, el. Osv.), bestilt igennem rejsearrangøren, refunderes kun hvis afbestillingen sker 14 dage før afrejse. Når den rejsende har afbestillingsforsikring sker annulleringen i henhold til de gældende regler og pengene bliver refunderet, selv når der er mindre end 14 dage til afrejse. 3.2 Regler vedr. afbestilling med Afbestillingsforsikring - herunder Gouda Afbestillings betingelser. 3.2.1 Rejsedeltagere som har bestilt fælles indkvartering skal, hvis en rejsedeltager afbestiller, fastholder den samme standard af indkvartering, og samme forholdsmæssige størrelse passende til det resterende antal rejsende. 3.2.2 Hvis en eller flere personer i en gruppe med fælles indkvartering afbestiller rejsen uden afbestillingsforsikring, forbeholder Langley sig ret til at debitere tomsengstillæg hos de resterende deltagere i gruppen. (Dette gælder kun hvis alternativ indkvartering ikke kan findes). 3.2.2.1 Med gruppe forstås rejsedeltagere som bestiller fælles indkvartering. Gruppen er solidarisk hæftende for indbetaling af rejsens pris og evt. omkostninger ved afbestilling. 3.2.3 Efter afbestilling skal Langley betale kundens tilgodehavende tilbage hurtigst muligt. Betalingen af tilgodehavende sker til hovedkunden. 3.3 Langley samarbejder med Gouda Rejseforsikring om afbestillingsforsikring. Følgende punkter 1.0 til 11.5 repræsenterer Goudas forsikringsbetingelser. Gebyret for en personlig afbestillingsforsikring er 5 % af rejsens pris. Bemærk: Afbestillingsforsikringen kan kun købes sammen med rejsen og betales samtidig med rejsens depositum. 3.3.1.0 Forsikringstyper Forsikringen dækker den del af rejsens pris, der af rejsearrangøren kan kræves betalt, når en af forsikringen omfattet begivenhed indtræffer, jfr. punkt 2. De i policen og betingelserne anførte forsikringssummer danner grænsen for Goudas erstatningspligt, dog kan Goudas erstatningspligt som følge af en skadebegivenhed aldrig overstige 1 mio. kr. Såfremt flere personer er forsikret på samme police, gælder den/de anførte forsikringssummer som maksimum. Såfremt den person, der er årsag til afbestillingen, er fyldt 75 år, er Goudas erstatningspligt begrænset til maksimalt kr. 30.000, pr. skadebegivenhed - uanset at den tegnede forsikringssum er højere. 3.3.1.1 Afbestillingsforsikring (præmie 5%) Dækker i henhold til pkt. 2 3.3.1.2 Gruppelederdækning (præmie 8%) Ud over de i punkt 2 nævnte tilfælde, dækker gruppeafbestillingsforsikringen samtlige personer, der er anført på policen, såfremt den i policen navngivne gruppeleder bliver forhindret i at deltage i rejsen på grund af en af forsikringens punkt 2.0-2.6 nævnt årsag, dog ikke punkt 2.0 g. 3.3.1.3 Aflysning af offentligt arrangement (præmie 7%) Ud over de i punkt 2 nævnte tilfælde, dækker denne afbestillingsforsikring ligeledes, dersom det i policen beskrevne offentlige arrangement aflyses (før afrejse).
3.3.2.0 Forsikringens omfang Forsikringen dækker, når forsikrede ikke kan påbegynde den planlagte rejse pga. død eller alvorlig akut opstået sygdom/tilskadekomst opstået efter forsikringens tegning, som kræver hospitalsindlæggelse, lægeordineret sengeleje eller det, der kan sidestilles hermed hos forsikrede eller dennes: a) Ægtefælle eller samlever(ske) b) Forældre eller svigerforældre, papforældre. c) Børn eller børnebørn, svigerbørn d) Søskende jfr. pkt. 11.3 e) Bedsteforældre (se dog pkt. 3.5) f) Svigerinde eller svoger g) Rejseledsager - max 3 pers. 3.3.2.1 Forsikringen dækker ligeledes ved: 3.3.2.2 Brand eller indbrud i forsikredes private bolig eller virksomhed umiddelbart inden afrejsen, såfremt politirapport foreligger. 3.3.2.3 Bedrageriske handlinger i forsikredes egen virksomhed begået af en i virksomheden ansat person inden afrejsen, forudsat at politirapport foreligger. 3.3.2.4 Overenskomststridig arbejdsnedlæggelse i forsikredes egen virksomhed der annonceres umiddelbart inden afrejsen. 3.3.2.5 Forsikrede ikke består sin eksamen ved en højere læreanstalt, hvor forsikrede læser på fuld tid, og forsikrede derfor skal til reeksamination, under forudsætning af, at rejsen blev købt forud for tidspunktet for den ikke beståede eks men, og at reeksamination placeres i perioden for den bestilte rejse eller op til to uger efter planlagt hjemkomst. 3.3.2.6 Forsikrede af medicinske grunde ikke er i stand til at modtage en vaccination, som uforudsigeligt og pludseligt indføres som krav for indrejse i det land, hvortil forsikrede skal rejse. 3.3.3.0 Forsikringens undtagelser 3.3.3.1 Forsikringen dækker ikke, såfremt: 3.3.3.2 - den afbestilte rejse er et delarrangement af den samlede forsikrede rejse, jfr. pkt. 5. 3.3.3.3 - årsagen til afbestillingen er en anden end de i denne forsikring anførte dækningsberettigede årsager (forsikringen dækker således ikke, såfremt afbestillingen foretages grundet ændrede rejseplaner, fortrydelse, ændrede forhold på feriestedet e.l.). 3.3.3.4 - sygdommen, der er årsag til afbestillingen, var til stede ved tegning af forsikringen og at forsikrede med rimelighed kunne forvente, at sygdomstilstandens udvikling ville kunne føre til afbestilling af rejsen. 3.3.3.5 - afbestillingen skyldes død eller sygdom/tilskadekomst, der rammer forsikredes bedsteforældre, når disse er fyldt 75 år. 3.3.4.0 Særlige bestemmelser 3.3.4.1 Det er en betingelse for Goudas erstatningspligt: 3.3.4.2 - at forsikringen er tegnet, udstedt og betalt senest ved indtegning til rejsen, eller ved betaling af depositum. Forsikringen ophører på det tidspunkt forsikrede forlader sin bopæl i Danmark for at tiltræde rejsen. Se punkt 5.1. 3.3.4.3 - at Langley i tilfælde af afbestilling på grund af sygdom modtager en lægeerklæring i
udfyldt stand vedrørende den person afbestillingen skyldes. Lægeerklæring rekvireres hos Langley. 3.3.4.4 - at forsikrede omgående orienterer Langley, efter at være blevet bekendt med den eller de begivenheder, der nødvendiggør afbestilling. 3.3.4.5 - at lægeerklæring indsendes til Langley så hurtigt som muligt efter sygdommens/tilskadekomstens indtræden. Det er en betingelse for dækning, at forsikrede hurtigst muligt lægeundersøges, enten af forsikredes egen praktiserende læge eller af natlæge. 3.3.5.0 Forsikringsperioden 3.3.5.1 Forsikringen dækker fra tegningsdatoen indtil påbegyndelse af udrejsen fra Danmark. 3.3.6.0 Dækning fra anden side 3.3.6.1 Forsikringen omfatter ikke skade eller udgift, der er dækket af anden forsikring. 3.3.7.0 Overdragelse af erstatningskrav 3.3.7.1 Ingen kan uden Goudas samtykke pantsætte eller overdrage sine rettigheder ifølge forsikringen. 3.3.8.0 Forhold i skadetilfælde 3.3.8.1 Policen skal medsendes ved enhver anmeldelse af skade. Tillige indsendes lægeerklæring i udfyldt stand, ubenyttede billetter eller lignende, samt faktura på køb af rejsen. Forsikrede skal indsende original materiale. Ved dødsfald vedlægges dødsattest. 3.3.9.0 Ankenævn 3.3.9.1 Dersom der opstår uenighed imellem forsikrede og Gouda om forsikringen, og en fornyet henvendelse fra forsikrede til Gouda ikke fører til et tilfredsstillende resultat, kan den forsikrede klage til: Ankenævnet for Forsikring, Anker Heegaards Gade 2, 1572 København V, tlf. 33 15 89 00. Ved indgivelse af klage benyttes et særligt klageskema, der kan rekvireres hos Gouda, Ankenævnet for Forsikring eller Forsikringsoplysningen, Amaliegade 10, 1256 København K, tlf. 33 13 75 55. 3.3.10.0 Værneting 3.3.10.1 Søgsmål mod Gouda Rejseforsikring skal anlægges ved Byretten eller Østre Landsret i København, Danmark 3.3.11.0 Definitioner: 3.3.11.1 Akut sygedom: Ved en akut dækningsberettiget sygdom forstås en nyopstået sygdom, en begrundet mistanke om en nyopstået sygdom, eller en uventet forværring i en bestående eller kronisk sygdom. 3.3.11.2 Gruppeleder: En specifikt, på policen nævnt person som gruppen er afhængig af for arrangementets gennemførelse. 3.3.11.3 Rejseledsager: En person, der har købt en tilsvarende rejse, med det formål at
gennemføre rejsen med forsikrede og som er dækket af en Gouda afbestillingsforsikring. 3.3.11.4 Samlever: En person, med hvem forsikrede har levet et ægteskabslignende forhold og har haft fælles folkeregisteradresse med igennem det seneste år. 3.3.11.5 Samme rejse: En rejse, hvor flere har indtegnet sig sammen, med det formål at foretage rejsen i fællesskab. Er der ikke samme ud og hjemrejse dato for alle forsikrede, anses rejserne for værende samme rejse, når de forsikrede alle har planlagt at være på samme feriested/hotel i hovedparten af rejseperioden. Hvis du/i bliver nødsaget til at afbestille: I skadetilfælde foretages afbestillingen direkte til Langley inden rejsens påbegyndelse. Langley skal informeres senest en arbejdsdag efter det opståede. Afbestillingen foretages først telefonisk og derpå skriftligt bilagt lægelig eller anden dokumentation, jfr. bestemmelserne i pkt. 4.0 "Særlige bestemmelser". Lægeerklæring rekvireres hos Langley. 4.0 REJSEDELTAGERENS RET TIL AT VIDEREGIVE REJSEN 4.1 Rejsedeltageren har ret til at videregive sin rejse til en anden person, hvis den nye deltager opfylder alle krav til at deltage i rejsen. Et af disse krav kan f.eks. være om de af Langley Travel's bestilte samarbejdspartnere (lejligheds- og transportfirmaer) godkender den nye deltager uden ekstra omkostninger. Rejsedeltageren skal i god tid før afrejse meddele Langley eller agenten om byttet. 5.0 ARRANGØRENS RET TIL ÆNDRINGER FØR AFREJSE SAMT AFLYSNING AF REJSEN 5.1 Langley har ret til at ændre aftalen til kundens ulempe, hvis det fremgår tydeligt af aftalen, at dette kan ske og det er fastlagt hvordan den nye pris fastlægges. Indholdet af Langley's katalog og eventuelle brochurer er en del af aftalen. 5.2 Rejsedeltageren har ret til at fratræde aftalen med Langley, hvis selskabet ikke formoder at gennemføre rejsen som den er solgt, og at aftalebruddet er af alvorlig karakter. Rejsedeltageren må også afmelde rejsen, hvis rejsens vilkår ændres meget radikalt til kunden ulempe. (Ex. markante valutakursudsving). Hvis Langley vil bryde eller ændre aftalen skal Langley underette kunden snarest dels om ændringerne samt kundens rettigheder. Rejsedeltageren skal derefter hurtigst muligt meddele Langley eller agenten, om han ønsker at fratræde aftalen. Sker dette ikke mister kunden retten til at fratræde aftalen uden ekstraomkostninger. 5.3 Vælger rejsedeltageren at afmelde sin rejse grundet det i pkt. 5.2 nævnte, har rejsedeltageren ret til at vælge en anden rejse af samme værdi, hvis Langley eller agenten kan udbyde dette. Vælger rejsedeltageren ikke at bruge dette tilbud skal Langley hurtigst muligt tilbagebetale det indbetalte beløb. Bestemmelserne her gælder også, hvis Langley aflyser en rejse, uden at kunden har nogen indvirkning på dette (eks. ved for lidt tilmelding). 5.4 Langley kan aflyse en rejse, hvis der er tilmeldt færre end 75 personer til en flyrejse, samt hvis det planlagte fly af årsager som står udenfor Langley's magt må aflyses. Rejsedeltageren har derefter krav på at alle deposita, restbeløb, afgifter mv. tilbagebetalt hurtigst muligt. Herudover gives ingen godtgørelse til deltageren. Hvis Langley må aflyse en rejse, skal rejsedeltageren have skriftelig besked herom senest 14 dage før afrejsedagen. 5.5 Rejsedeltageren har endvidere ikke krav på yderligere godtgørelse hvis rejsen aflyses af andre grunde uden for Langley's kontrol. Dette kan f.eks. være krigshandlinger, naturkatastrofer, strejke eller anden force majeure. 5.6 Forhøjelse af prisen må kun ske hvis det beror på:
1) Ændringer i transportomkostninger, 2) Ændringer i told, skat eller afgifter der vedrører rejsens pris, 3) Ændringer i valutakurser der påvirker Langley's omkostninger. Retten til at hæve prisen, jr de 3 ovenstående punkter er kun gældende hvis den samlede prisstigning overstiger kr. 50,-. Overstiger prisstigningen 10% af rejsens pris, har rejsedeltageren ret til at afmelde rejsen. Stiger prisen skal Langley underrette rejsedeltageren herom tidligst muligt og senest 20 dage før afrejse. Prisgaranti på valutaændringer gælder for alle rejser. For rejser med charterfly gælder prisgarantien på valutaændringer hvis gebyret er betalt og Langley har modtaget det. For rejser med regulærfly gælder prisgarantien på valutaændringer efter at Langley har modtaget slutbetalingen. Garantien gælder ikke for nye eller øgede skatter, afgifter eller gebyrer for tjenesteydelser som indgår i rejsens reviderede udgifter til flybrændstof. I disse tilfælde har Langley ret til at justere prisen udfra omkostningsændringerne. 6.0 ARRANGØRENS RET TIL ÆNDRINGER EFTER AFTALE SAMT FEJL OG MANGLER 6.1 Rejsedeltageren kan påpege, at der er sket fejl i arrangementet, hvis punkter, der er omtalt under indgåelse af aftalen ikke bliver gennemført tilfredsstillende. Rejsedeltageren har krav på, at Langley forsøger at udbedre fejlen hurtigst muligt uden meromkostninger, og er manglen af grovere karakter, kan rejsedeltageren forlange en økonomisk kompensation. 6.1.1 Fejl og mangler kan kun være på arrangementer lovet af Langley i selskabets katalog, brochurer, specificeret på rejsebevis eller i andet materiale. Eventuelle reklamationer skal straks meddeles Langley's repræsentant på stedet for at en klage evt. senere kan blive behandlet. Ønskes økonomisk kompensation, skal Langley meddeles reklamationen skrifteligt senest 14 dage efter hjemkomst. 6.1.3 En kompensation for klage kan aldrig overstige rejsens pris. 6.1.4 Det anses ikke som fejl hvis rejsen forsinkes af årsager der ligger uden for Langley's kontrol, ex. vejr og trafik. 6.1.5 En klage kan afvises, hvis manglens omfang findes forholdsvis ubetydeligt i forhold til rejsen formål og gennemførelse. 6.1.6 Forhold som skyldes rejsedeltagerens egen forsømmelse regnes ikke som fejl eller mangler. 6.1.7 I alle vore rejser indgår skandinavisk guide service. Vi har danske, norske og svenske guider, og skelner ikke mellem nationaliteterne. Vi opererer med 1 guide pr. ca 45 gæster, og instruerer vore guider om at de i stress situationer skal priroitere alle destinationens gæster lige meget. Vi beklager hvis enkelte af vore kunder grundet dette vil føle sig nedprioriteret. 7.0 REJSEDELTAGERENS ANSVAR UNDER REJSEN 7.1 Langley's anvisninger: Rejsedeltageren har pligt til at følge de anvisninger som Langley's personale eller andre ansatte af Langley giver under rejsens gennemførelse. Rejsedeltageren skal rette sig efter de ordensregler, der gælder for transporten, hoteller etc. samt yde en opførsel, der viser respekt for andre rejsedeltagere. Hvis rejsedeltageren i alvorlig grad bryder dette tillidsforhold forbeholder Langley sig ret til at hæve aftalen og er ikke ansvarlig for ekstra omkostninger dette måtte medføre for kunden. 7.2 Rejsedeltageren har selv skadesansvar overfor Langley eller Langley's
samarbejdspartnere, hvis skaden skyldes lemfældighed, uansvarlig opførsel eller at man ikke har fulgt givne anvisninger. 7.2.1 Ved eventuel sygdom under rejsen er det rejsedeltageren, der selv står for alle udgifter knyttet til sygdommen. Dette kan være: lægebesøg, hospitalsophold og ændret hjemtransport. Rejsedeltagere hvis helbred er meget dårligt, skal konsultere en læge inden afrejse, og vide at man deltager i rejsen under eget ansvar. 7.3 Pas, visum og helbredsforhold: Er man dansk statsborger gælder følgende: Du behøver gyldigt pas til Langley's rejsemål. Du er selv ansvarlig for at dit pas er gyldigt og ikke løber ud under rejsen. Der behøves ikke visum til Frankrig,. Er du ikke dansk statsborger, er du selv ansvarlig for at undersøge hvilke regler der er gældende. Dette kan oplyses på dit lands ambassade eller konsulat. Det pålægges rejsedeltageren selv at sørge for forsikringer, der er obligatoriske for rejsens gennemførelse. Langley påtager sig ikke ansvar for ekstra omkostninger, der tilkommer rejsedeltageren pga. misligehold af ovenstående vilkår. Er du afhængig af bestemt medicin, er du selv ansvarlig for at medbringe dette eller undersøge, om det kan købes på stedet. 7.4 Rejsedeltagere som efter rejsens påbegyndelse afviger fra rejsens program er forpligtigede til at give besked til Langley senest 24 timer efter. Rejsedeltageren er selv ansvarlig for at skaffe besked fra Langley's repræsentanter om vigtige tidspunkter eller ændringer af tidspunkter for f.eks. checkudtider og flyafgangstider. Udebliver en rejsedeltager fra et arrangement, der indgik i prisen (bl.a. hjemtransport) kan ingen godtgørelse forventes. 8.0 STRIDSSPØRGSMÅL Parterne bør forsøge at løse enhver strid som gælder tolkning eller forståelse af aftalen gennem forhandlinger. Kan parterne ikke enes kan sagen prøves hos rejseankenævnet eller ved en domstol. 9.0 FORSIKRINGER Rejsedeltageren sørger selv for den dækning, der må passe til den enkelte gæst. Langley henviser til Europæiske Rejseforsikring. Afbestillingsforsikring kan tegnes gennem Langley hos Gouda Rejseforsikring. 10.0 USPECIFICEREDE REJSER 10.1 Jævnligt sælges uspecificerede rejser kort før afgang. I vil da først få information, om hvordan I skal bo, ved ankomsten til destinationen. Rejsearrangementet er ikke en realisation af katalogpriserne, hvor vi henviser kunder med kvalitetskrav. Vigtigt er det, at annoncepriserne er baseret på flersengsindkvartering. Vælger I en uspecificeret rejse er det ikke sikkert at I kommer til at bo alene eller i centrum af byen. 11.0 BAGAGE 11.1 Rejser du med fly må du maksimalt medtage 20 kilo incl. alle tasker. Børn under 2 år har ikke ret til at medtage bagage. Husk at der må medtages et stk. håndbagage af maksimalt 5 kilo i kabinen. For overvægt debiteres 50 kr. pr. kilo ved check-in. Indtjekket bagage er kun forsikret efter luftfartslovens regler. Beløbene her er lave og baseret på vægt. Langley anbefaler derfor at, der tegnes forsikring for
bagagen, (forsikring for for sent fremkommet bagage), samt at værdigenstande medbringes som håndbagage. Vi henviser til Europæiskes rejseforsikringer. 12.0 GRUPPEVILKÅR 12.1 Ved gruppebestilling forståes, når over 20 pers. ved flyrejse, bestiller sammen. Hver gruppe vælger en gruppeleder, som kan tale på gruppens vegne overfor Langley i alle spørgsmål vedrørende grupperejsen. Gruppelederen står for gruppens tilmelding og er ansvarlig for at depositum samt restbetaling indbetales rettidigt. Gruppelederen er ansvarlig for videreformidling af den information han/hun får af Langley. Gruppelederen skal indsende en deltagerliste med alle navne senest 14 dage før afrejse. Eventuel afbestilling foregår altid igennem gruppelederen. Hvis der er tegnet afbestillingsforsikring gælder de i pkt. 3.2 gældende regler. Hvis der som følge af afbestilling sker en væsentlig ændring i den samlede pris, skal der laves en ny aftale, jf. 12.3. 12.2 Den samlede rabat er baseret på antallet af betalende på afrejsedagen, og Langley forbeholder sig ret til at justere rabatten, hvis antallet af betalende er meget forskelligt fra det grundlag rabatten blev indgået på. 12.3 Er grupper blevet tilbudt frirejser, opgøres antallet af fripladser i forhold til det afrejsende antal af gæster. 12.4 Ved konferenserejser gives dog ingen grupperabat. 13.0 TRYKNINGSDATO, SAMT NY PRISLISTE Samtlige faktuelle oplysninger og priser er gældende ved trykningsdagen. Vi tager forbehold for trykfejl og ændringer vi er påtvunget at lave efter trykningsdagen 1/10 2005. Denne prisliste er gældende indtil ny prisliste udkommer. 14.0 AFREJSETIDER Afrejse/hjemrejse kan under svære trafik/vejrforhold eller lignende imod vores ønske blive ændret. Langley træffer valget i samråd med de lokale politimyndigheder. Viser det sig senere at det ikke havde været nødvendigt frasiger Langley sig et erstatningsmæssigt ansvar. For sen ankomst til destinationen kan af samme grunde ikke altid undviges. Alle afgangstider er preliminere frem til 14 dage før afgang. Ændringer i afrejsetider medfører ikke prisnedslag eller ret til at afmelde rejsen. Langley er medlem af Rejsegarantifonden på nr. 1095. 2011-08-22