Mini-undersøgelse Implementering af IFRS 16, Leasing Af Henrik Steffensen og Thomas Ryttersgaard 28. maj 2018 Forord PwC har gennemført en mini-undersøgelse for at tage temperaturen på de danske virksomheders arbejde med overgangen til den nye leasingstandard, IFRS 16. Den nye IFRS 16 om Leasing træder i kraft pr. 1. januar 2019. Standarden bevirker bl.a., at der fremadrettet ikke længere skal skelnes mellem operationel og finansiel leasing. Aftaler, der tidligere blev klassificeret som operationelle leasingaftaler, skal derfor indregnes i balancen på samme måde, som det hidtil har været gjort med finansielle leasingaftaler. Ændringerne får derfor store konsekvenser for stort set alle virksomheder både i forhold til administrationen af leasingaftalerne internt, men også i forhold til virksomhedernes hoved- og nøgletal. Sidstnævnte kan betyde meget for virksomhedens beskrivelse af økonomisk performance og naturligvis også, hvis selskabets finansiering påvirkes af, at regnskabstallene nu kommer til at se anderledes ud. Det er kun meget få virksomheder, der aflægger årsrapport efter IFRS, som ikke påvirkes af den nye standard. For at gøre overgangen til IFRS 16 lidt mindre byrdefuld, er der i standarden åbnet op for lempelser i forbindelse med overgangen. Mange virksomheder er allerede i fuld gang med planlægning af, hvordan standarden skal implementeres, herunder hvilke lempelser, der skal anvendes, og hvilke regnskabsmæssige konsekvenser overgangen vil få. For en nærmere gennemgang af reglerne i IFRS 16 henvises til PwC s publikation på området: www.pwc.dk/da/artikler/2018/04/leasing-efter-ifrs-16.html. I nærværende artikel fokuseres udelukkende på valg af overgangsregler og dermed ikke i særlig grad på kompleksiteten i standardens detailregler. PwC har i foråret 2018 gennemført en spørgeskemaundersøgelse hos danske IFRS-aflæggere med henblik på at afdække deres overvejelser i forbindelse med overgangen til IFRS 16. Undersøgelsens konklusioner bygger på besvarelser fra 25 IFRS-aflæggere, primært børsnoterede virksomheder, der har besvaret spørgeskemaet. Undersøgelsen er således ikke repræsentativ for alle virksomheder, men den kan give et fingerpeg om, hvor langt virksomhederne er og hvad de forventer af indvirkning fra standarden.
1.0 Executive summary PwC s undersøgelse viser i hovedtræk følgende: Implementering Ca. 60 % af virksomhederne har lagt sig fast på, hvorledes man ønsker at implementere reglerne. 15 % har endnu ikke påbegyndt arbejdet. Ca. 24 % forventer implementering med fuldt tilbagevirkende kraft denne gruppe kan dog også bestå af virksomheder, som endnu ikke har lagt sig fast på implementeringsmodellen. Langt de fleste virksomheder forventer i større eller mindre grad at benytte lempelserne ved overgangen ca. 57 % forventer i overvejende grad eller på stort set alle leasingaftalerne at indregne aktiverne med samme værdi som forpligtelserne, og ca. 28 % forventer i overvejende grad eller på stort set alle leasingaftalerne at indregne aktiverne med tilbagevirkende kraft men ved anvendelse af den marginale lånerente pr. 1. januar 2019 som diskonteringsfaktor. Kortfristede leasingaktiver og småaktiver IFRS 16 s muligheder for at undlade at indregne leasingaftaler med en restløbetid på mindre end 12 måneder forventes anvendt af ca. 82 % af virksomhederne, og muligheden for at undlade at indregne leasingaktiver med en værdi mindre end 5.000 USD forventes anvendt af ca. 93 % af de adspurgte virksomheder. Indvirkning på selskabets balance og resultatopgørelse Mange af de adspurgte virksomheder forventer, at overgangen til IFRS 16 vil få store konsekvenser for både deres resultatopgørelse og balance. 36 % forventer en forøgelse af den rentebærende gæld på mindre end 10 %, mens 40 % forventer en forøgelse på mere end 20 %, hvilket kan få store konsekvenser for lånecovenants og lignende KPI ere. Dog svarer 44 %, at soliditeten ikke eller kun i uvæsentlig grad bliver påvirket af overgangen, mens 12 % svarer, at de forventer en forringelse på mellem 10 og 20 procentpoint. Størrelsen af anlægsaktiverne vil også blive påvirket, og 28 % af de adspurgte forventer en forøgelse af de materielle anlægsaktiver på mindst 50 %. Indvirkningen på EBITDA er for godt 40 % s vedkommende en forbedring på 0-10 %, mens ca. 4 % forventer en forbedring på mellem 10 % og 20 %, og ca. 17 % har forventninger om en forbedring på mellem 20 % og 50 %. I forbindelse med IASB s udarbejdelse af IFRS 16 foretog IASB en analyse af de forventede konsekvenser for forskellige brancher. De forventer, at især virksomheder inden for luftfart, detailhandel, rejse og transport vil opleve væsentlige ændringer i de indregnede værdier i resultatopgørelsen og balancen. PwC har desuden foretaget nogle indikative beregninger på de ikke-finansielle virksomheder i C25-indekset (baseret på noteoplysninger om operationelle leasingaftaler), der viser, at størrelsen på de rapporterede anlægsaktiver stiger med ca. 13 %, den rentebærende gæld stiger i gennemsnit med ca. 47 % og balancesummen med ca. 6 %. Den omtrentlige effekt på EBITDA er i gennemsnit en stigning på 10 % med udsving mellem 0 % og 50 %. Brug af IFRS 16 s regler under årsregnskabsloven Årsregnskabslovens regler om leasingaftaler er ikke tilpasset IFRS 16, og Erhvervsstyrelsen har ikke tilkendegivet, om IFRS 16 s regler kan accepteres under årsregnskabsloven som en valgmulighed i forhold til de nuværende regler. Såfremt dette blev muligt, forventer 56 % af de adspurgte virksomheder at anvende denne mulighed for danske datterselskaber, der aflægger årsregnskab efter årsregnskabsloven. Det er PwC s vurdering, at der ikke p.t. er nogen planer om at indføre regler i årsregnskabsloven, som skulle kræve anvendelse af regler svarende til IFRS 16.
Hvad skal virksomhederne gøre nu? 1. Lægge sig fast på hvilke implementeringsregler, der ønskes benyttet. 2. Indsamle alle nødvendige data om eksisterende leasingaftaler og overveje et fremtidigt system, herunder om dataindsamlingen skal etableres decentralt. 3. Analysere indvirkningen på væsentlige regnskabstal, så bl.a. følgende vurderes: a. Har ændringerne betydning for udmeldinger om forventninger til fremtiden? b. Har ændringerne betydning for investeringsbudgettet, så nuværende operationelle leasingaftaler fremadrettet også skal budgetteres? c. Giver de nye regler anledning til ændringer i forhold til, hvilket resultatmål i resultatopgørelsen, der fremover skal benyttes som grundlag for fortællingen om virksomhedens økonomiske udvikling? Og hvordan ser afkast på investeret kapital ud nu? d. Giver ændringer i soliditeten, rentebærende gæld mv. udfordringer i forhold til indgåede låneaftaler? e. Giver ændringerne i regnskabstal udfordringer i forhold til earn-outs, bonusaftaler med medarbejdere, ledelse, kunder og leverandører? 2.0 Er virksomhederne klar til IFRS 16? 2.1 Indikationer fra undersøgelsen Den nye IFRS 16 om Leasing træder i kraft pr. 1. januar 2019 og forventes at få konsekvenser for de fleste IFRS-aflæggeres regnskabsaflæggelse. Da det forventes, at arbejdet med IFRS 16 kan blive meget omfattende, har IASB åbnet for nogle lempelser i forbindelse med overgangen, således at den gøres mindre byrdefuld. Valget af overgangsregler kan imidlertid få væsentlige regnskabsmæssige konsekvenser, som virksomhederne skal tage stilling til. Har din virksomhed lagt sig fast på, hvilke implementeringsregler i IFRS 16 I ønsker at benytte? Nej, vi er ikke rigtig gået igang Nej, der udestår stadig en del drøftelser Ja, fuldstændigt eller stort set 0 10 20 30 40 50 60 70 2.2 PwC kommentarer Da der er stor forskel på indvirkningen på forskellige virksomheder, indebærer klargøringen til IFRS 16 bl.a., at der skal skabes et overblik over, hvilke leasingaftaler man p.t. har i koncernen. Ofte er operationelle leasingaftaler ikke registreret i bogføringen på samme måde som finansielle leasingaftaler, og derfor har man fra centralt hold ikke altid overblik over, hvor mange operationelle leasingaftaler der er indgået. Det drejer sig eksempelvis
om leasing af it, personbiler, lastbiler, driftsmateriel og lokaler. Mange af disse leasingaftaler vil ofte være operationelle leasingaftaler. Selve dataindsamlingen er en stor opgave, der i praksis ofte sker via excel-ark, såfremt virksomhedernes ERP-systemer ikke er tilpasset IFRS 16, og meget tyder på, at de systemer, der forventes at komme til at håndtere leasing, ikke har været på plads i tide til overgangen. Vedrørende de mere detaljerede regler for opgørelse af værdierne af leasingaftalerne henvises til PwC s publikation om leasing efter IFRS 16: www.pwc.dk/da/artikler/2018/04/leasing-efter-ifrs-16.html. Ca. 60 % af virksomhederne har lagt sig fast på, hvorledes man ønsker at implementere reglerne. De 15 %, der endnu ikke har påbegyndt arbejdet med at overveje anvendelse af implementeringsreglerne i IFRS 16, kan være virksomheder, som ikke påvirkes i særlig grad. Det kan også være virksomheder, der fx hovedsageligt har leasingaftaler i Danmark, så dataindsamlingen er mere overskuelig. Det er imidlertid vigtigt, at en analyse sættes i gang inden udgangen af 2018, da de forventede konsekvenser skal omtales i årsrapporten for 2018, og da implementeringen kan få væsentlig regnskabsmæssig effekt på kvartalsregnskabet for 1. kvartal 2019. 3.0 Implementering med tilbagevirkende eller fremadrettet virkning? 3.1 Indikationer fra undersøgelsen Efter IFRS 16 vil leasingaktiv og leasingforpligtelse i en ny leasingaftale som udgangspunkt blive indregnet med samme værdi på indgåelsestidspunktet. Leasingaktivet afskrives lineært, men forpligtelsen regnskabsmæssigt behandles på samme måde som et annuitetslån, hvor afdragene er mindst i begyndelsen af perioden, og størst i slutningen af perioden. Undervejs vil der dermed være en leasingforpligtelse, der er større end det tilhørende leasingaktiv. En vigtig del af overgangen til IFRS 16 er et valg af overgangsregler. Der er grundlæggende tre muligheder: 1. Fuldt tilbagevirkende kraft inkl. tilpasning af sammenligningstal. 2. Værdien af leasingaktivet opgøres pr. 1. januar 2019 til samme værdi som leasingforpligtelsen uden tilpasning af sammenligningstal. 3. Værdien af leasingaktivet opgøres pr. 1. januar 2019 ved at tilbagediskontere leasingydelserne ved brug af den marginale lånerente pr. 1. januar 2019. Derved søges aktivet opgjort med den indgangsværdi pr. 1. januar 2019, som man ville have haft, hvis leasingaktivet havde været indregnet tilbage til indgåelsen af leasingaftalen, men med en diskonteringsrente pr. 1. januar 2019. Her sker heller ingen tilpasning af sammenligningstal. Model 1 udelukker brug af model 2 og 3. Model 2 og 3 kan tilvælges leasingaftale for leasingaftale. En implementering med tilbagevirkende kraft kræver ikke, at hele femårs oversigten i ledelsesberetningen tilpasses den nye regnskabspraksis, jf. undtagelsen i årsregnskabslovens 101, stk. 3, der giver mulighed for kun at ændre det aktuelle år og sammenligningsåret. Det er imidlertid PwC s anbefaling, at de foregående tre år også tilpasses.
Undersøgelsen viser følgende resultater: Nr. 1: Forventer din virksomhed at implementere IFRS 16 med fuldt tilbagevirkende kraft? Ja Nej 0 10 20 30 40 50 60 70 80 Nr. 2: Værdien af leasingaktivet opgøres til samme værdi som leasingforpligtelsen Anvendes ikke I mindre grad ( 25 % af leasingaftalerne) I nogen grad (25 % til 50 % af leasingaftalerne) I overvejende grad (>50 % af leasingaftalerne men dog ikke alle leasingaftalerne) På stort set alle leasingaftalerne 0 5 10 15 20 25 30 35 40 45 50 Nr. 3: Værdien af leasingaktivet opgøres ved at tilbagediskontere leasingydelserne ved brug af den marginale lånerente pr. 1. januar 2019 Anvendes ikke I mindre grad ( 25 % af leasingaftalerne) I nogen grad (25 % til 50 % af leasingaftalerne) I overvejende grad (>50 % af leasingaftalerne men dog ikke alle leasingaftalerne) På stort set alle leasingaftalerne 0 10 20 30 40
3.2 PwC kommentarer Det er bemærkelsesværdigt, at så mange virksomheder forventer at implementere leasingreglerne med fuld tilbagevirkende kraft. En implementering med fuld tilbagevirkende kraft indebærer, at alle leasingaftaler, der har været aktive i regnskabsåret eller sammenligningsåret, skal opgøres tilbage til tidspunktet for kontrakternes indgåelse baseret på de forhold, der var gældende, men ved brug af de nye regler. Det indebærer, at der skal træffes komplicerede beslutninger om fx følgende: Hvad var den interne rente i leasingaftalen tilbage i tid? Hvad ville man oprindeligt have fastsat leasingperioden til efter de nye regler i IFRS 16? Hvad udgør leasingbetalingerne, herunder in substance payments? Hvad udgør værdien af en eventuel restværdigaranti? Er der tale om standardaktiver, fx biler, vil en implementering med tilbagevirkende kraft formentlig være overkommelig. Er der omvendt tale om bygninger, som er af forskellig karakter, og som er placeret mange steder i verden, vil opgaven være mere kompliceret. Det er overraskende, at hele 24 % forventer at bruge denne implementeringsmodel, men der kan dog være virksomheder i denne gruppe, som endnu ikke har lagt sig endeligt fast på, hvilken model de vil benytte. Langt de fleste virksomheder forventer dog i større eller mindre grad at benytte lempelserne ved overgangen Model 2, hvor leasingaktivet opgøres til samme værdi som leasingforpligtelsen, er den enkleste model. Her opgøres blot ét tal: leasingforpligtelsen. Denne værdi opgøres baseret på den marginale lånerente pr. 1. januar 2019 og ud fra, hvad der er tilbage af betalinger på de eksisterende leasingaftaler. Implementeringen er relativt enkel at forklare, og den har ingen effekt på egenkapitalen. 57 % af de adspurgte forventer at benytte denne model på stort set alle eller på det overvejende antal leasingaftaler. Model 3, hvor leasingforpligtelsen opgøres på samme måde som i nr. 2, men hvor aktivet opgøres med tilbagevirkende kraft ved brug af diskonteringsrenten pr. 1. januar 2019, er tillige en forholdsvis simpel model. Den indebærer, at man søger at opgøre leasingaktivet baseret på de nye regler, men ved anvendelse af en diskonteringsrente pr. 1. januar 2019 svarende til den marginale lånerente. Denne model vil ofte føre til en lavere aktiv-værdi, eftersom man skal reflektere en afskrivning af aktivet med tilbagevirkende kraft. Befinder man sig i starten eller slutningen af en leasingperiode, vil aktivet og forpligtelsen ved anvendelse af denne model ofte føre til nogenlunde samme værdi, og derved vil det være nemmere i stedet at benytte model 2. Ca. 28 % af virksomhederne forventer at benytte denne model i overvejende grad eller på stort set alle på leasingaftalerne. Ulempen ved model 2 og 3 er naturligvis, at man indarbejder værdierne i årsrapporten 2019, men ikke tilpasser sammenligningstal, så der i årsrapporten for 2019 ikke er noget direkte sammenligneligt år for den enkelte virksomhed. På tværs af virksomhederne kan 2019-regnskaberne dog godt sammenlignes.
4.0 Lempelser vedrørende udeladelse af leasingaftaler (kortfristede leasingaftaler og småaktiver) 4.1 Indikationer fra undersøgelsen IFRS 16 giver mulighed for, at leasingaftaler med en kort restløbetid eller leasingaftaler på småaktiver ikke indregnes. Denne undtagelse gælder også i forbindelse med overgangen til standarden i 2019. I forhold til overgangen til de nye regler er en kortfristet leasingaftale en aftale, hvor virksomheden ikke forventer at besidde aktivet mere end 12 måneder fra 1. januar 2019. Det gælder også, selvom leasingaftalen oprindeligt havde en længere løbetid. Kortfristede leasingaftaler behandles som serviceaftaler, der holdes uden for balancen. Der sker ingen indregning af hverken et aktiv eller en forpligtelse, men leasingydelsen omkostningsføres i stedet som en periodeomkostning. Såfremt aftalen indeholder en købsoption, kan den dog ikke behandles som en kortfristet leasingaftale. Ud over lempelse med kortfristede leasingaftaler kan man undlade at indregne leasingaftaler på såkaldte småaktiver. Reglen kan også bruges ved overgangen til IFRS 16 i 2019. Som småaktiver anses enkeltaktiver med en nypris på USD 5.000 eller mindre. Grænsen på USD 5.000 fremgår ikke direkte af IFRS 16, men er fastsat i forarbejderne til IFRS 16. Den må dog i praksis antages alligevel at skulle overholdes, så det ikke er muligt for den enkelte virksomhed at fastsætte en højere grænse. Reglen indebærer, at fx telefoner, lap tops, skærme og andet kontorinventar ofte kan udeholdes fra de nye leasingregler. Denne lempelse gælder både ved overgangen til IFRS 16 og fremover ved indgåelse af nye leasingaftaler. Ved siden af småaktivsgrænsen kan der naturligvis fortsat arbejdes med væsentlighed generelt i årsrapporten. Hvis man i praksis kan fastsætte en væsentlighedsgrænse for aktiver, der er højere end USD 5.000, og hvor summen af disse aktiver tilsammen er uvæsentlig i forhold til resultat, egenkapital, aktiver og forpligtelser, vil aktiver med en højere værdi tillige kunne udeholdes. Sidstnævnte almindelige væsentlighedsvurdering skal imidlertid løbende dokumenteres, mens småaktiv-grænsen på højst USD 5.000 pr. leasingaftale altid kan benyttes. Fra undersøgelsen fremgår følgende: Forventer du, at din virksomhed vil gøre brug af muligheden for at undlade at indregne leasingaftaler, hvor restløbetiden fra 1. januar 2019 er under 12 måneder? Anvendes ikke I mindre grad ( 25 % af leasingaftalerne) I nogen grad (25 % til 50 % af leasingaftalerne) I overvejende grad (>50 % af leasingaftalerne men dog ikke alle leasingaftalerne) På stort set alle leasingaftalerne 0 20 40 60
Forventer du, at din virksomhed vil gøre brug af muligheden for at undlade at indregne leasingaftaler med en nyværdi på maksimalt 5.000 USD? Ja Nej 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 4.2 PwC-kommentarer Der er intet overraskende i, at mange virksomheder ønsker at benytte disse praktiske lempelser. En udeholdelse reducerer det omfattende arbejde med identifikation og værdiansættelse af leasingaftalerne ved overgangen til IFRS 16. IFRS 16 s muligheder for at undlade at indregne leasingaftaler med en restløbetid på mindre end 12 måneder forventes anvendt af ca. 82 % af de adspurgte virksomheder. Hele 93 % af virksomhederne forventer at udeholde leasingaftaler på aktiver med en nyværdi på under USD 5.000. Efter PwC s opfattelse vil indregning af kortfristede leasingaftaler og leasingaftaler på småaktiver ofte ikke bidrage til et mere retvisende billede i en sådan grad, at det er ulejligheden og det ekstra ressourceforbrug værd. Virksomheder, der ikke ønsker at anvende lempelserne, bør derfor genoverveje denne beslutning i lyset af, hvor stor indvirkning det vil få på de indregnede beløb. 5.0 Vurdering af effekt på udvalgte regnskabs- og nøgletal IFRS 16 forventes at få store konsekvenser på indregning og måling i både resultatopgørelsen og balancen. Generelt vil der være en forøgelse af EBITDA/EBIT, aktivsum og gældsandel, men størrelsen af effekten er naturligvis afhængig af omfanget af operationelle leasingaftaler, der skal behandles anderledes i den enkelte virksomhed. 5.1 Indikationer fra undersøgelsen indvirkning på balancen Operationelle leasingaftaler, der tidligere kunne udeholdes fra balancen og indregnes i resultatopgørelsen i takt med afholdelse af omkostningen, skal fremover indregnes som henholdsvis leasingaktiver og gældsforpligtelser. Leasingaktiver skal præsenteres som anlægsaktiver og afskrives over deres forventede levetid. Forpligtelsen skal præsenteres som en gældsforpligtelse, der måles til amortiseret kostpris. Jo længere periode leasingaftalen forventes at løbe over, jo større vil de indregnede værdier blive, da deres værdi fastsættes ved en tilbagediskontering af de fremtidige leasing-
ydelser. En del virksomheder forventer derfor betragtelige ændringer på værdien af anlægsaktiver og størrelsen af den rentebærende gæld: Hvilken indvirkning forventer du, at implementeringen af IFRS 16 vil få på størrelsen af jeres rentebærende gæld pr. 1. januar 2019? Forøgelse 10 % Forøgelse > 10 % og 20 % Forøgelse > 20 % og 50 % Forøgelse > 50 % 0 5 10 15 20 25 30 35 40 Hvilken indvirkning forventer du, at implementeringen af IFRS 16 vil få på størrelsen af jeres materielle anlægsaktiver pr. 1. januar 2019? Forøgelse 10 % Forøgelse > 10 % og 20 % Forøgelse > 20 % og 50 % Forøgelse > 50 % 0 5 10 15 20 25 30 35 40 45 50 Hvilken indvirkning forventer du, at implementeringen af IFRS 16 vil få på størrelsen af jeres soliditet (egenkapital/samlede aktiver) pr. 1. januar 2019? Angiv dit svar i forhold til ændringen i procentpoint så en soliditet, der ændrer sig fra 10 % til Ingen eller kun uvæsentlig effekt < 2 procentpoint Forringelse 2 procentpoint og < 5 procentpoint Forringelse 5 procentpoint og < 10 procentpoint Forringelse 10 procentpoint og < 20 procentpoint Forringelse 20 procentpoint 0 10 20 30 40 50
5.2 PwC-kommentarer indvirkning på balancen Ovenstående indebærer væsentlige ændringer for en del selskaber. 36 % af de adspurgte forventer en forøgelse af den rentebærende gæld på mindre end 10 %. 24 % forventer en forøgelse mellem 20 % og 50 % og 16 % en forøgelse over 50 %. Såfremt disse virksomheder har lånecovenants eller lignende KPI ere, der er afhængige af gældsandelen, vil det være nødvendigt at vurdere, om de bliver brudt og eventuelt genforhandle dem gerne inden ikrafttræden af standarden. Også størrelsen af anlægsaktiverne vil blive påvirket af IFRS 16, da leasingaktiverne i regnskabet skal klassificeres som materielle anlægsaktiver. Hele 28 % af de adspurgte forventer en forøgelse af de materielle anlægsaktiver på mindst 50 %. Hvor forøgelsen af den rentebærende gæld isoleret set kan være væsentlig, vil effekten være mere moderat, når den ses i sammenhæng med hele balancen. Hele 44 % af de adspurgte svarer, at soliditeten ikke eller kun i uvæsentlig grad bliver påvirket af overgangen til IFRS 16. 12 % svarer, at soliditeten forringes med mellem 10 % og 20 %, og ingen af respondenterne svarer, at forringelsen overstiger 20 %. Det er bemærkelsesværdigt, at ca. 24 % af virksomhederne forventer en påvirkning af soliditeten på mere end 5 procentpoint, hvilket er en ganske betydelig indvirkning på et væsentligt nøgletal. 5.3 Indikationer fra undersøgelsen indvirkning på resultatet Efter overgangen til IFRS 16 vil operationelle leasingaftaler ikke længere skulle anses som almindelige driftsomkostninger i resultatopgørelsen. I stedet bliver resultatopgørelsen påvirket af afskrivninger på leasingaktiverne og renteomkostninger på leasinggælden. De virksomheder, der opererer med EBITDA som mellemtotal i resultatopgørelsen, kan få en væsentlig ændring en forbedring fordi driftsomkostninger på operationelle leasingaftaler nu ikke længere påvirker EBITDA. Benyttes EBIT i resultatopgørelsen, vil denne typisk også blive forbedret om end i mindre grad, idet de reducerede driftsomkostninger nu modsvares af højere afskrivninger og renteomkostninger. I starten af en leasingaftales løbetid vil det samlede rapporterede resultat årets resultat blive negativt påvirket, fordi der er høje renteomkostninger og konstante afskrivninger over perioden. Det udtrykkes i praksis som front load af omkostninger. Af undersøgelsen fremgår, at en del virksomheder forventer betragtelige ændringer på resultaterne i resultatopgørelsen: Hvis EBITDA (resultat før af- og nedskrivninger) indgår i din virksomheds resultatopgørelse hvilken indvirkning forventer du, at implementeringen af IFRS 16 vil få på størrelsen af EBITDA i 2019? Forøgelse 10 % Forøgelse > 10 % og 20 % Forøgelse > 20 % og 50 % Forøgelse > 50 % Ikke relevant 0 5 10 15 20 25 30 35 40 45
Hvis EBIT (operating profit eller driftsresultat) indgår i din virksomheds resultatopgørelse hvilken indvirkning forventer du, at implementeringen af IFRS 16 vil få på størrelsen af EBIT i 2019? Forøgelse 10 % Forøgelse > 10 % og 20 % Forøgelse > 20 % og 50 % Forøgelse > 50 % Ikke relevant 0 10 20 30 40 50 60 70 5.4 PwC kommentarer indvirkning på resultatet Undersøgelsen viser, at der især kommer en stor effekt på den rapporterede EBITDA, hvorimod EBIT som forventet bliver påvirket i mindre omfang. Således vil EBITDA for godt 40 % s vedkommende blive forbedret med 0-10 %, mens ca. 4 % forventer en forbedring på mellem 10 % og 20 %. Ca. 17 % har forventninger om en forbedring på mellem 20 % og 50 %. Det er ganske betragtelige ændringer i et væsentlige resultatmål. Nogle virksomheder skal overveje, om de fremadrettet vil ændre hvilke resultatmål, der anvendes, når den økonomiske udvikling beskrives. Tidligere har omkostninger til operationelle leasingaftaler påvirket EBITDA, mens sådanne omkostninger nu ikke længere påvirker EBITDA, medmindre der er tale om betingede leasingydelser. I brancher, hvor de betingede leasingydelser er høje, fx i detailhandlen, kan det være værd at overveje, om der skal laves en ny mellemtotal, som også inkluderer alle huslejeomkostninger, hvad enten der er tale om afskrivninger på anlægsaktiver eller om afregning af omsætningsbestemt husleje. 5.5 Øvrige indikationer på den økonomiske betydning ved implementering af IFRS 16 I forbindelse med udarbejdelsen af IFRS 16 i regi af International Accounting Standards Board (IASB) blev udarbejdet en større undersøgelse af den mulige effekt af den nye standard. Denne undersøgelse viste følgende:
Undersøgelsen viser således, at påvirkningen af virksomhederne er forskellig fra branche til branche. Især virksomheder inden for luftfart, detailhandel, rejse og transport vil opleve væsentlige ændringer i de indregnede værdier i resultatopgørelsen og balancen. PwC har herudover lavet nogle indikative beregninger på de 20 ikke-finansielle virksomheder i C25-indekset. Vi har fra seneste årsrapport opgjort, hvad de allerede oplyste operationelle leasingforpligtelser ville betyde i forhold til balancen pr. 31. december 2017 (eller tidligere ved skævt regnskabsår). Det er naturligvis ikke den fuldt korrekte måde at vurdere effekten af IFRS 16 på, da det ville kræve kendskab til omfanget af de enkelte virksomheders operationelle leasingaftaler, men formålet har udelukkende været at give en indikation som supplement til ovenstående baseret på oplysningerne i de offentliggjorte årsrapporter for 2017. Resultaterne af denne opgørelse er følgende: I gennemsnit stiger størrelsen af anlægsaktiver med 13 %. I gennemsnit stiger den rentebærende gæld med 47 % (dog stiger en enkelt virksomhed med 381 %), men mange virksomheder ligger med ændringer omkring 20-50 % ændringer. I gennemsnit stiger balancesummen med 6 %. Vi har desuden estimeret en omtrentlig effekt på EBITDA ved at tillægge 1. års leasingydelser (oplyst i noterne) til EBITDA. Her opnås en gennemsnitlige stigning i EBITDA på 10 % med udsving på 0 % og op til 50 %. 6.0 Muligheden for at bruge IFRS 16 inden for rammerne af årsregnskabsloven Årsregnskabslovens regler for indregning af leasing er ikke blevet ændret efter udsendelsen af IFRS 16. Her skelnes således fortsat mellem operationel og finansiel leasing. Erhvervsstyrelsen har p.t. ikke tilkendegivet, hvorvidt det er muligt at benytte IFRS 16 s regler som alternativ til den nuværende praksis efter årsregnskabsloven, hvorefter man skal følge reglerne fra IAS 17. IAS 17 s regler er i sin grundform tilbage fra 1982.
6.1 Indikationer fra undersøgelsen Ville du anvende en frivillig mulighed for at anvende IFRS 16 i danske datterselskaber, der aflægger årsrapport efter årsregnskabsloven for at sikre overensstemmelse til IFRS tal i koncernen? Ja Nej 0 5 10 15 20 25 30 6.2 PwC-kommentarer Årsregnskabslovens regler om leasingaftaler er ikke tilpasset IFRS 16, og Erhvervsstyrelsen har ikke tilkendegivet, om IFRS 16 s regler kan accepteres under årsregnskabsloven som en valgmulighed i forhold til de nuværende regler. Såfremt dette blev muligt, forventer 56 % af de adspurgte virksomheder at anvende denne mulighed for danske datterselskaber, der aflægger årsregnskab efter årsregnskabsloven. Årsagen til, at mange ønsker denne mulighed er formentlig, at man derved kan sikre overensstemmelse til et eget udarbejdet IFRS-koncernregnskab, eller også fordi man ønsker overensstemmelse i forhold til rapportering til et udenlandsk moderselskab, der aflægger koncernregnskab efter IFRS. Det er PwC s vurdering, at der ikke p.t. er nogen planer om at indføre regler i årsregnskabsloven, som skulle kræve anvendelse af regler svarende til IFRS 16.