SIDE 1 AF 14 Adresse: Kastrupvej 108 Postnr./by: 2300 København S BBR-nr.: 101-293521-001 Energikonsulent: Jens Voergaard Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders gennemsnitlige forbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller en beskikket energikonsulent, som har godkendelse til at energimærke flerfamiliehuse. Oplyst varmeforbrug Udgift inkl. moms og afgifter: 297.035 kr./år Energimærke A Forbrug: Oplyst for perioden: Fjernvarme: 28-05-2008-29-05-2009 433,54 MWh Ejendommens oplyste forbrug og udgifter er klimakorrigerede af energikonsulenten, så det udtrykker forbrug og udgifter for et gennemsnitligt år rent temperaturmæssigt. B C D E F G F Besparelsesforslag Energikonsulenten foreslår forbedringerne nedenfor. Der kan være flere forslag på side 2. Se mere om forslagene i afsnittet Energikonsulentens bygningsgennemgang. Årlig Årlig Skønnet besparelse i besparelse i investering Tilbage- Forslag til forbedring energienheder kr. inkl. moms inkl.moms betalingstid 1 Isolering af etageadskillelse mod uopvarmet kælder 76,48 MWh 49.500 kr. 295.100 kr. 6,0 år 2 Indblæsning af mineraluldsgranulat 5 kwh el 166,97 MWh 108.100 kr. 440.600 kr. 4,1 år 3 Montering af forsatsrude (1 lag) på vinduer med 1 lag glas 4 Efterisolering af brugsvandsrør og cirkulationsledning 5 Efterisolering af massive ydervægge med 200 mm. 6 Efterisolering af massive kælderydervægge med 200 mm 0,69 MWh 29,08 MWh 88,11 MWh 4,79 MWh 500 kr. 5.000 kr. 11,1 år 18.900 kr. 112.700 kr. 6,0 år 57.100 kr. 1.588.000 kr. 27,9 år 3.100 kr. 102.600 kr. 33,1 år
SIDE 2 AF 14 Årlig Årlig Skønnet besparelse i besparelse i investering Tilbage- Forslag til forbedring energienheder kr. inkl. moms inkl.moms betalingstid 7 Montering af forsatsrude (2 lags energirude) på terrassedør med 1 lag glas 8 Efterisolering af massive ydervægge med 100 mm. 0,48 MWh 43,85 MWh 400 kr. 5.500 kr. 17,6 år 28.400 kr. 1.015.400 kr. 35,8 år Bemærk: Forslagene bygger på det beregnede energiforbrug. Der er taget hensyn til den faktiske anvendelse af bygningen, herunder driftstider m.v. for installationer og for bygningen som helhed. Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere eller hvis udgifter til vand reduceres. Konsulenten har skønnet den nødvendige investering til hvert forslag. Det vil sige udgifter til materialer og håndværkere samt, hvis det er skønnet nødvendigt, arkitekt/ingeniør, byggeplads og andre følgeomkostninger De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. Den samlede besparelse ved at gennemføre flere forslag er ikke nødvendigvis summen af besparelserne ved de enkelte forslag. Det er fx ikke tilfældet hvis man både får en mere effektiv varmekilde og bedre isolering. Samlet besparelse her og nu Så meget udgør den samlede besparelse, hvis man gennemfører alle forslag nævnt ovenfor: Samlet besparelse på varme 262.566 kr./år Samlet besparelse på el til andet end opvarmning 322 kr./år Samlet besparelse på vand 0 kr./år Besparelser i alt 262.888 kr./år Investeringsbehov 3.564.520 kr. inkl. moms Alle beløb er inklusive moms.
SIDE 3 AF 14 Hvis alle forslag gennemføres vil det forbedre husets energimærkning til karakteren: C Til sammenligning: For nyt byggeri er Bygningsreglementets minimumskrav i øjeblikket karakteren B. Hvis en bygning opnår karakteren A1 eller A2 betegnes den ifølge Bygningsreglementet som et lavenergihus Energiforbedring ved ombygning og renovering Ved ombygning og renovering er det som regel særlig attraktivt at gennemføre energiforbedringer både af økonomiske og praktiske grunde. Det er desuden lovpligtigt at forbedre klimaskærm og installationer i forbindelse med ombygning og renovering. Læs mere i Bygningsreglementet (www.ebst.dk/br08.dk). Reglerne findes i kapitel 7.3 og 7.4. Eksempler på energiforbedring som kan eller skal gennemføres i forbindelse med ombygning eller renovering: Forslag til forbedring Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. inkl. moms 9 Efterisolering af varmefordelingsrør 9,89 MWh 6.400 kr.
SIDE 4 AF 14 Energikonsulentens konklusion og kommentarer Overordnet: Maltahus blev opført i 1935 og er ejet af andelsboligforeningen A/B Maltahus IV. Ejendommen indeholder 57 lejligheder, samt et erhvervslejemål, der bliver benyttet til pizzeria/grill. Ydervæggene består af massive murstenvægge. Tagdækningen, som har en hældning på 15-20%, er udført med tagpap. Der er udskiftet vinduer til termovinduer i 1993. Antal bygninger: På BBR-ejermeddelelsen er ejendommen fordelt på 5 bygninger (4 boligenheder og et udhus i gården). Ejendommen fremstår dog mere som en 3-længet ejendom med delvis sammenbyggede gavle (se foto). Derfor er mærket ikke delt op i fire bygnigner, men kun én. Utilgængelige rum: Ingen, men ikke alle blev besøgt. Forbrug ikke omfattet: Månedlige aflæsninger: Der foretages pt. ikke månedlige aflæsninger, men disse genoptages 01.08.2010. Dette er et lovkrav for bygninger over 1000 kvm. En driftsjournal afslører også hurtigt, hvis der er lækager og andre uregelmæssigheder. Oplyst forbrug: Det oplyste forbrug for perioden er på 421 MWh, hvilket omregnet til et normalår giver 434 MWh. Det beregnede forbrug er på 676 MWh. Forskellen må skyldes, at de teoretiske temperaturer ikke svarer helt overens med virkeligheden. Der bliver brugt 3.488 m3 vand om året - det svarer til 168 liter pr. lejlighed pr. dag. Som tommelfingerregel siger man, at én person bruger ca. 120 liter vand om dagen. Det samlede fælles-el-forbrug er på 5.200 kwh. Forbruget er fordelt på beboerlokalet, varmecentralen og belysning i fællesområderne (trapper, udendørs (gård og over døre) og kældre). Kommentarer til besparelsesforslag: Bortset fra det arkitektoniske og myndighedsmæssige, kan et solfangeranlæg næppe konkurrerer med den allerede veletablerede varmecentral og forholdsvis billige. Først i forbindelse med en tageller varmtvandsbeholderudskiftning bør det undersøges.
SIDE 5 AF 14 Etablering af solcelleanlæg er ligeledes afhængig af tilladelse, og også her spille det arkitektoniske ind. Solceller har tidligere haft ry for at være dyre, men prisen er på vej ned. Den nyeste viden kan fås ved kontakt til f.eks. firmaet Gaia Solar for at høre om mulighederne. Andre gode råd: - Alle afspærringsventiler bør røres en gang om året. Bør evt. indgå i serviceaftale med husinstallatøren. - Check hvert år, at alle termostatventiler virker efter hensigten. Energikonsulentens bygningsgennemgang Bygningsdele Loft og tag Forslag 2: Loft mod uopvarmet tagrum er uisoleret - der ligger blot et lag sand! Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med gennemsnitlig 250 mm. mineraluldsgranulat. Inden efterisolering af loft igangsættes skal det undersøges nærmere om de eksisterende konstruktioner er tilstrækkelig tætte. Evt. udførelse af ny dampspærre eller udbedring af utætheder skal tillægges de anførte overslagspriser. Ydervægge Isolering af kvistflunke med mineraluldsgranulat. Inden isoleringsarbejdet påbegyndes bør godkendt isolatør vurdere, om det lave loft er velegnet til isolering. Visse bygningsdele egner sig ikke til hulmursisolering, da der kan opstå fugtproblemer. Forslag 5: Stueplan på hele bygningen, samt 1.sal på Kastrupvej: Ydervægge består af 48 cm massiv teglvæg. Øvrige etager: Ydervægge består af 36 cm massiv teglvæg. Montering af indvendig isoleringsvæg på massive ydermure med 200 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Alternativt foreslås en udvendig efterisolering med tilsvarende isoleringstykkelse. Den udvendige efterisolering afsluttes med en facadepudsløsning eller en pladebeklædning. Vinduerne skal muligvis flyttes med ud i facaderne eller alternativt udskiftes helt i forbindelse hermed. Den udvendige isoleringsløsning er teknisk bedre, idet problemer med kuldebroer i konstruktionerne stort set elimineres og husets facader kommer herved ind på den varme side af isoleringen. Endvidere indebærer det i langt mindre grad gener for husets brugere under udførelsen. Facadernes udseende ændres dog markant herved, og det skal forinden arbejdet igangsættes undersøges, om lokale bestemmelser evt. hindrer en sådan ændring i bygningens udseende. Udvendig efterisolering af ydervægskonstruktioner er mere energieffektiv end tilsvarende indvendig isolering (kilde: BYG-ERFA Erfaringsblad 04 07 29 Indvendig isolering - ældre ydermure over terræn), da
SIDE 6 AF 14 langt de fleste og væsentligste kuldebroer i væggen brydes. Samtidig er indvendig efterisolering næsten ligeså dyrt som udvendig efterisolering, og som nævnt en besværlig løsning, der kræver tæt dampspærre, hvilket kan være svært at realisere i praksis. Prisoverslag et er baseret på den udvendige løsning (kilde www.rockwool.dk) Forslag 8: Montering af indvendig isoleringsvæg på massive ydermure med 100 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Alternativt foreslås en udvendig efterisolering med tilsvarende isoleringstykkelse. Den udvendige efterisolering afsluttes med en facadepudsløsning eller en pladebeklædning. Vinduerne skal muligvis flyttes med ud i facaderne eller alternativt udskiftes helt i forbindelse hermed. Den udvendige isoleringsløsning er teknisk bedre, idet problemer med kuldebroer i konstruktionerne stort set elimineres og husets facader kommer herved ind på den varme side af isoleringen. Endvidere indebærer det i langt mindre grad gener for husets brugere under udførelsen. Facadernes udseende ændres dog markant herved, og det skal forinden arbejdet igangsættes undersøges, om lokale bestemmelser evt. hindrer en sådan ændring i bygningens udseende. Udvendig efterisolering af ydervægskonstruktioner er mere energieffektiv end tilsvarende indvendig isolering (kilde: BYG-ERFA Erfaringsblad 04 07 29 Indvendig isolering - ældre ydermure over terræn), da langt de fleste og væsentligste kuldebroer i væggen brydes. Samtidig er indvendig efterisolering næsten ligeså dyrt som udvendig efterisolering, og som nævnt en besværlig løsning, der kræver tæt dampspærre, hvilket kan være svært at realisere i praksis. Prisoverslag et er baseret på den udvendige løsning (kilde www.rockwool.dk) Vinduer, døre og ovenlys Vindues/ dørtyper, der er benævnt med gade samt plan findes flere steder end de her nævnte. De er dog beregnet med i varmetabsberegningen, men af hensyn til overskueligheden af rapporten, er de ikke alle vist. V1:1,6 x 0,6 Kælderplan, fællesrum Oplukkelige vinduer med 2 rammer. Vinduer er monteret med 2 lags termorude. V2:0,9 x 0,6 Kælderplan, fællesrum Oplukkelige vindue med 1 ramme. Vinduer er monteret med 2 lags termorude. V3: 0,9 x 1,4 Oplukkelige vinduer med 3 rammer. Vinduer er monteret med 2 lags termorude. V4: 1,6 x 1,4 Marathonvej,stueplan, mod gade Oplukkelige vinduer med 2 rammer. Vinduer er monteret med 2 lags termorude. V5: 2,5 x 1,4 Marathonvej,stueplan, mod gade
SIDE 7 AF 14 Oplukkelige vinduer med 3 rammer. Vinduer er monteret med 2 lags termorude. V6: 1,0 x 0,8 Kastrupvej, Mod gade Oplukkelige vinduer med 1 ramme. Vinduer er monteret med 2 lags termorude. V7: 3,9 x 1,2 Kastrupvej, Mod gade. Vinduer i karnapper Oplukkelige vinduer med 3 rammer. Vinduer er monteret med 2 lags termorude. V8: 1,0 x 1,2 Kastrupvej, Mod gade Oplukkelige vinduer med 1 ramme. Vinduer er monteret med 2 lags termorude. V9: 2,2 x 1,5 Kastrupvej, Mod gade, vindue i butik Oplukkelige vinduer med 1 ramme. Vinduer er monteret med 1 lag glas. V10: 1,5 x 1,0 Kastrupvej mod gård, 1.sal Oplukkelige vinduer med 1 ramme. Vinduer er monteret med 2 lags termorude. D1: 0,8 x 2,0 Yderdør og med 1 rude. Dør er monteret med 2 lags termorude. D2: 1,0 x 2,1 Kastrupvej, Mod gade,dør i butik Glasdør med 1 rude. Dør er monteret med 1 lag glas. D3: 1,1 x 2,1 Kastrupvej, Mod gade,opgangsdøre Yderdør og med 1 rude. Dør er monteret med 1 lags rude. D4:1,5 x 2,1 Marathonvej,stueplan, mod gade Yderdør og med 1 rude. Dør er monteret med 1 lags rude. D5: 0,9 x 2,1 Marathonvej,1.sal, mod gade Terrassedør og med 1 rude. Dør er monteret med 2 lags termorude. D5: 0,9 x 2,1 Kastrupvej, 2. & 3.sal, Mod gård Terrassedør og med 1 rude. Dør er monteret med 2 lags termorude. Forslag 3: Forslag 7: Montering af forsatsrude af 1 lag glas i plastkant på vinduer med 1 lag glas Montering af forsatsrude af 2 lags energirude i træramme på glasdør med 1 lag glas.
SIDE 8 AF 14 Gulve og terrændæk Forslag 1: Terrændæk er udført i beton og slidlagsgulv. Gulvet er uisoleret. Etageadskillelse mod uopvarmet kælder består af bjælkelag uden isolering mellem bjælker. Gulve er udført i træ. Etageadskillelse mod uopvarmet kælder er udført som lukket bjælkekonstruktion. Etageadskillelsen er isoleret med 100 mm mineraluld. Gulve er udført i træ. Isolering mellem bjælker på underside af etageadskillelse mod kælder med 150 mm mineraluld. Der skal udføres effektiv dampspærre, forskalling og afsluttet med godkendt loftsbeklædning. Det vil være nødvendigt at føre synlige rør med ned under nyt loft, eller udskifte til ny installation uden samlinger (Pex-rør). Ændring af de tekniske installationer er ikke medregnet i investeringen. Denne løsning lever ikke op til kravene i Bygningsreglementet, men yderligere isolering vil medføre en noget koldere kælder, og der vil opstå problemer med for lav loftshøjde. Kælder Forslag 6: Kælderydervæg i opvarmet kælder (i varm jord): Ydervægge består af 48 cm massiv teglvæg med indvendig pudslag Kælderydervæg i opvarmet kælder (i kold jord): Ydervægge består af 48 cm massiv teglvæg med indvendig pudslag Fjernelse af eksisterende pudslag. Montering af ny isoleringsvæg på udvendige massive mure med 100 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Ventilation Ventilation Der er naturlig ventilation i hele bygningen i form af oplukkelige vinduer. Der er dog ikke monteret aftræksventil fra bad. Bygningen er normal tæt, da konstruktionssamlinger og fuger ved vindues- og døråbninger, samt tætningslister i vinduer og udvendige døre er rimelig intakte. Varme Varmeanlæg Bygningen opvarmes med. Anlægget er udført med isoleret varmeveksler og indirekte centralvarmevand i fordelingsnettet. Den nominelle effekt er skønnet.
SIDE 9 AF 14 Varmt vand Forslag 4: Brugsvandsrør og cirkulationsledning er i gennemsnit som 1" stålrør. Rørene er isoleret med 10 mm isolering. Da der ikke har foreligget et diagram over vandrørene, men kun en kælderplan med varmerørene, er disse målt op på tegningen. Derudover er der regnet med fire stigstrenge pr. opgang, og 3 opgange á 10 m og 4 opgange á 12 m. Tilslutningsrør til varmtvandsbeholder er udført som 3/4" stålrør. Rørene er isoleret med 20 mm isolering. Varmt brugsvand produceres i en varmtvandsbeholder uden typeskilt, men efter målene at dømme, må der være tale om en 2.000 liters (måske Reci). Beholderen er isoleret med 100 mm mineraluld. På varmtvandsrør og cirkulationsledning er monteret en ældre pumpe med trinregulering med en max-effekt på 60 W. Pumpen er af fabrikat Grundfos type UPS 25-40 (trin 2). Efterisolering af brugsvandsrør og cirkulationsledning med 50 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. Fordelingssystem Forslag 9: Varmefordelingsrør er i gennemsnit som 1" stålrør. Rørene er isoleret med 10 mm isolering. Da der ikke har foreligget et diagram over varmeforsyningen, men kun en kælderplan med varmerørene, er disse målt op på tegningen. På varmefordelingsanlægget er monteret en automatisk modulerende pumpe med en max-effekt på 400 W. Pumpen er af fabrikat Grundfos type Magna 50-60. Der er normalt ikke megen idé i at montere en modulerende pumpe på et et-strengsanlæg med stort set konstant vandmængde. Den primære opvarmning af ejendommen sker via radiatorer i alle opvarmede rum. Varmefordelingsrør er udført som to-strengs anlæg. Efterisolering af varmefordelingsrør med 50 mm mineraluldsmåtte afsluttet med Isogenopak. Automatik Der er monteret termostatiske reguleringsventiler på alle radiatorer til regulering af korrekt rumtemperatur i forhold til gratisvarme. En klimastat styrer fremløbstemperaturen til radiatorerne efter udetemperaturen. Udenfor fyringssæsonen (1. maj til 1. sep.) er der lukket for varmen. El Belysning Belysningen på hovedtrapper. 32 stk á 11 watt. Belysningen i kælderarealer består af en blandning af gamle 2-rørs armaturer med konventionelle forkoblinger. Der er ingen styring ved bevægelsesmeldere.
SIDE 10 AF 14 Andre elinstallationer 19 lamper i gården, lavenergi 9 watt. 7 stk. á 11 watt Belysning i erhvervsdelen er i kombination af spots og lysstofrør. Andet el-forbrug er erhvervsdelen skal ikke registreres
SIDE 11 AF 14 Bygningsbeskrivelse Opførelsesår: 1935 År for væsentlig renovering: Varme: Fjernvarme Supplerende opvarmning: Ingen Boligareal ifølge BBR: 3304 m² Erhvervsareal ifølge BBR: 45 m² Opvarmet areal: 3468,5 m² Anvendelse ifølge BBR: Etagebolig Kommentar til BBR-oplysninger: Energipriser Anvendt energipris inkl. moms og afgifter: Fjernvarme: El: Fast afgift: 647,00 kr. pr. MWh 2,08 kr. pr. kwh 57.878,16 kr. pr. år Sådan opgøres varmeregningen De enkelte lejligheders gennemsnitlige udgifter Energiudgifterne i de enkelte lejligheder er afhængig af bygningens samlede energiudgifter. Det er derfor i den enkelte lejlighedsbeboers interesse, at ejendommen som helhed er i god energimæssig stand, uanset om energitabet sker i områder udenfor den enkelte lejlighed, fx. i varmecentralen. I ejendommen er der forskellige typer at lejligheder. Nedenfor er en oversigt samt de enkelte lejlighedstypers gennemsnitlige energiudgifter. Type Areal i m² Gennemsnitligt årlige energiudgifter 1-rums lejlighed med køkken og bad 39 3.600 kr. 3-rums lejlighed med køkken og bad 78 7.100 kr.
SIDE 12 AF 14 Type Areal i m² Gennemsnitligt årlige energiudgifter 2-rums lejlighed med køkken og bad 56 5.100 kr. 2-rums lejlighed med køkken og bad 61 5.600 kr. 4-rums lejlighed med køkken og bad 95 8.600 kr. 2-rums lejlighed med køkken og bad 51 4.700 kr. 2-rums lejlighed med køkken og bad 55 5.000 kr. 4-rums lejlighed med køkken og bad 106 9.600 kr. Kontor med køkken & WC. 45 4.100 kr. 1-rums lejlighed med køkken og bad. 45 4.100 kr. 2-rums lejlighed med køkken og bad 58 5.300 kr. 4-rums lejlighed med køkken og bad 113 10.300 kr. 4-rums lejlighed med køkken og bad 107 9.700 kr. 2-rums lejlighed med køkken og bad 49 4.500 kr. 1-rums lejlighed med køkken og bad. 32 2.900 kr. 3-rums lejlighed med køkken og bad. 81 7.400 kr.
SIDE 13 AF 14 Hvad er energimærkning? Formålet med energimærkningen er at fremme energibesparelser og synliggøre mulighederne for at spare energi til gavn for privatøkonomien, miljøet og samfundet. Ved salg eller udlejning af lejligheder skal sælger eller udlejer fremlægge en energimærkning, der ikke må være over 5 år gammel. Reglerne gælder også ved salg af andelsboliger. Ejendomme, som er større end 1000 m2, skal energimærkes hvert 5. år. Energimærkning foretages af et certificeret firma eller en beskikket konsulent. Ordningen administreres af Fællessekretariatet for Eftersyns- og Mærkningsordningerne (FEMsekretariatet, www.femsek.dk) på vegne af Energistyrelsen. Yderligere oplysninger Forbehold for priser Energimærkets besparelsesforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispareforslagene iværksættes, bør der altid indhentes konkrete tilbud fra flere leverandører og foretages en faglig konkret vurdering af løsninger og produktvalg. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse. Klagemulighed Såfremt ejer eller køber formoder, at der er fejl/ mangler i energimærkningen, skal man i første omgang rette henvendelse til den konsulent, som har udarbejdet energimærkningen. Hvis dette ikke fører til en afklaring, kan man sende en skriftlig klage til Energistyrelsen. Klager over faglige og kvalitetsmæssige forhold vedrørende energimærkninger og andre ydelser udført af personligt beskikkede energikonsulenter i deres egenskab af personligt beskikkede energikonsulenter behandles af Energistyrelsen. Klagen skal være modtaget i Energistyrelsen senest 1 år efter indberetningen af energimærkningsrapporten. Klagen kan indbringes af bygningens ejer, ejere af ejerlejligheder samt købere eller erhververe af energimærkede bygninger eller lejligheder. Klagen skal indgives på et skema, som udarbejdes af Energistyrelsen. Reglerne fremgår af 49, stk. 1 og stk. 2 i bekendtgørelse nr. 228 af 7. april 2008 om energimærkning af bygninger. Klagen over energimærkningen sendes til: Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K E-mail: ens@ens.dk Læs mere www.sparenergi.dk
SIDE 14 AF 14 Energikonsulent Firma: Bang & Beenfeldt A/S Adresse: Torvegade 66 1400 København K Telefon: 32578250 E-mail: jv@bangbeen.dk Dato for bygningsgennemgang: 22-04-2010 Energikonsulent nr.: 103136 Se evt. www.femsek.dk for opdateret kontaktinformation om energikonsulenten.