Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Institution: NaturErhvervstyrelsen Kontor/initialer: Center for Projekttilskud, Policy/HELH Sagsnr.: 14-80616-000001 Dato: 11. april 2014 National strategi for EU skolefrugtordning for skoleåret 2014/2015 jf. Kommissionens forordning (EF) nr. 288/2009 af 7. april 2009 om gennemførelsesbestemmelser til Rådet forordning (EF) nr. 1308/2013 for så vidt angår EF-støtte til uddeling af frugt- og grøntsagsprodukter, forarbejdede frugt- og grøntsagsprodukter og bananprodukter til børn på undervisningsinstitutioner inden for rammerne af en skolefrugtordning, art. 3. Formål Det er hensigten med den danske skolefrugtordning at øge indtaget af frugt og grønt, samt viden om ernæring, blandt skolebørn. Budget Skolefrugt- og grøntordningen gennemføres i perioden 1. august 2014 31. juli 2015 i og det samlede budget for perioden udgør ca. 18. mio. kr., hvoraf EU finansierer 75 pct. EU-finansiering National Finansiering I alt til rådighed 75 pct. 25 pct. 100 pct. 13,5 mio. kr. ( 1.808.638) 4,5 mio. kr. ( 602.879) 18,0 mio. kr. Tabel 1 oversigt over skolefrugtsordningen afsatte EU- og nationale afsatte pulje. EU-finansieringen består af Danmarks garanterede del af den samlede pulje afsat til ordningen, men det endelige tildelte EU-beløb afhænger af, hvor mange medlemsstater der ønsker at deltage i ordningen. EU-Kommissionen træffer i 2014 afgørelse om den endelige tildeling af støtte til medlemsstaterne senest den 30. juni og den endelige beslutning om tildeling af støtte sker ud fra antallet af børn i alderen 6-10 år, dog inden for følgende begrænsninger som er baseret på foregående års anvendelse af ordningen: 1. såfremt medlemsstatens udnyttelse af tildelingen er mindre end eller lig med 50 pct. af den endelige tildeling, gives der ingen yderligere tildeling. 2. hvis udnyttelsen af tildelingen er mere end 50 pct., men mindre eller lig med 75 pct., af den endelige tildeling, fastsættes loftet for den yderligere tildeling til 50 pct. af den vejledende tildeling eller 3. hvis udnyttelsen af tildelingen er over 75 pct. af den endelige tildeling er der intet loft for den maksimale yderligere tildeling ii Den danske skolefrugts- og grøntsagsordning er brugerbetalt, og den nationale del af finansieringen på 25 pct. varetages af forældre samt andre offentlige midler. Såfremt EU tildeler den danske skolefrugtordning ekstra midler, så skal den nationale finansiering fra den private sektor justeres tilsvarende iii. NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade 30 Tel +45 33 95 80 00 mail@naturerhverv.dk DK-1780 København V Fax +45 33 95 80 80 www.naturerhverv.dk
I visse tilfælde kan Danmark som supplement til EU-støtten yde national støtte. En del af denne støtte vil hovedsageligt blive anvendt til kommunikations- eller ledsageforanstaltninger iv. Det er muligt at ansøge om EU-støtte til omkostninger afholdt i forbindelse med ledsageforanstaltninger. EU s medfinansiering udgør også for disse 75 pct. og resterende 25 pct. af udgifterne skal dækkes af private eller andre offentlige midler. EU s medfinansiering til ledsageforanstaltninger kan maksimalt udgøre 15 pct. af den samlede EU-støtte til medlemsstaten. Produktgruppe Der ydes tilskud til frisk, uforarbejdet frugt og grønt uanset om der er tale om der er tale om økologisk eller konventionel frugt eller grøntsager. Produkterne kan købes tilberedte, hvis de kan få Fødevarestyrelsens nøglehulsmærke. Der er følgende kriterier for nøglehullet: Frugt og bær, som ikke er forarbejdede; de må dog være renset, skivet, kølet, frosset eller optøet. Rodfrugter, bælgfrugter (undtagen jordnødder) og andre grønsager, som ikke er forarbejdede; de må dog være blancheret, tørret, skivet, kølet, dybfrosne, optøet eller være konserveret i vand. Produkterne må være tilsat krydderier, renfremstillede sukkerarter (højst 1g/100 g), natrium (højst 0,2 g/100). Frugt og grønt kan tilberedes på skolen indenfor samme retningslinjer. Et minimum af tilsætningsstoffer og behandling tillades for at opnå en bredere og mere varieret produktgruppe. Dette kan give ordningen bedre gennemslagskraft, øge børnenes interesse for frugt og grønt samt deres bevidsthed om produktgruppens mangfoldighed og om mulighederne for at anvende frugt og grønt i madlavning. Med de mængder nøglehulsmærket tillader, vil børnene ikke indtage tilsætningsstoffer i usunde mængder. Økologisk Handlingsplan 2020 Da regeringen med Økologisk Handlingsplan 2020 ønsker at fremme uddelingen af økologiske produkter, vil det maksimale EU-tilskud til uddeling af økologiske produkter være 2 kr. per undervisningsdag, hvori mod det maksimale EU-tilskud til konventionelle produkter er fastsat til 1,25 kr. Satserne udgør maksimalt 75 pct. af de støtteberettigede og afholdte udgifter. Foruden den forhøjede støtte til økologisk frugt, så har regeringen ligeledes tilføjet et prioriteringskrav i forhold til anvendelsen af økologiske produkter. Målgruppe Ordningens målgruppe er uddannelsesinstitutioner drevet eller anerkendt af myndighederne v. Gruppen er udvalgt med henblik på at fokusere og øge ordningens effekt hvad angår ændring og ikke mindst fastholdelse af sunde spisevaner hos børn på både kort og langt sigt. NaturErhvervstyrelsen opsætter prioriteringskriterier, der beskrives nærmere under punktet Merværdi. Varighed Side 2/5
Ordningen løber over hele skoleåret. Da midlerne i puljen er begrænsede, bygges ordningen op som en tilsagnsordning, dvs., at ansøger først skal søge om tilsagn. Efter tildeling af tilsagn, kan ansøger påbegynde uddeling af frugt og grønt ved skolestart i august 2014. Tilsagn er gældende for hele skoleåret. Efter uddeling af frugt og grønt skal ansøgere indsende anmodninger om udbetaling af afholdte udgifter. Anmodninger om udbetaling indsendes tre gange årligt, fordelt på uddelingsperioder: 4. august 31. december 2014 1. januar 29. maj 2015 1. juni 26. juni 2015. Plakater For at sikre at brugeren af skolefrugts- og skolegrøntsordningen kan få tilstrækkelig kendskab til EU s rolle i ordningen og det pågældende projekt, så skal der på hver undervisningsinstitution, som deltager i ordningen, tydeligt gøre opmærksom på, at EU støtter ordningen. Danmark tillader internetbannere som alternativ til en plakat på skolen. Banneret indeholder samme tekst som plakaterne og skal placeres på skolernes hjemmeside. Det vurderes at oplysningerne på den måde vil være mere synlige for både børn og forældre, samt at banneret er mindre forgængeligt end en plakat. Plakaterne vil automatisk blive fremsendt fra NaturErhvervstyrelsen. Ledsageforanstaltninger Det er forventeligt, at Skolefrugts- og skolegrøntordningen kan gøres mere effektiv og styrkes ved brug af ledsageforanstaltninger vi og det er derfor obligatorisk, at ledsageforanstaltninger skal indgå som en del af ordningens udførelse. NaturErhvervstyrelsen vil udforme og stille ledsageforanstaltninger til rådighed for tilsagnshavere, der dog også kan vælge at lave egne foranstaltninger. Der lægges vægt på, at man i den danske folkeskole har metodefrihed i undervisning, hvorfor NaturErhvervstyrelsen anbefaler, at ledsageforanstaltningerne indlægges i forbindelse med relevante undervisningsemner f.eks. i overensstemmelse med undervisningsministeriets faghæfte 21, Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab vii. Andre forslag til undervisningsmateriale eller handlinger kan fx være én eller flere af de følgende: Materiale rettet mod forældre, lærere og børn, som giver et velfunderet grundlag for at påvirke børnenes madvaner og løse praktiske problemer i forbindelse med etablering og vedligeholdelse af en skolefrugtordning. Materiale rettet mod elever kan fortrinsvis være undervisningsmateriale eventuelt kombineret med indtagelsen af skolefrugt. Materialet skal overvejende kunne anvendes i forbindelse med specifikke fag, årgange og Undervisningsministeriets Fælles Mål for undervisning. Skole-, lære-, kommune-, elev- eller leverandørdrevne foranstaltninger som sætter børnene i en mere aktiv rolle. Temadage, opgaver, gårdhaver, landbrugs- og gartneribesøg er alle måder at involvere børn direkte i skolefrugtordningen på. Der er også gode erfaringer Side 3/5
Side 4/5 med at lade ældre elever varetage tilberedning og uddeling af frugten som rollemodeller, samt delagtiggøre børnene i den daglige tilberedning af frugten/grøntsagen. Ledsageforanstaltninger skal være direkte koblet til formålet med skolefrugts- og skolegrøntordningen, støtte uddeling af frugt og grøntsagsprodukter og øge børns kort- og langsigtede forbrug af frugt og grøntsager og ikke mindst bidrage til at skabe sunde spisevaner hos børn viii. Ledsageforanstaltninger foretaget og finansieret under skolefrugt- og skolegrøntordningen må ikke begrænses til bestemte geografiske områder eller undervisningsinstitutioner, hvilket kunne have den konsekvens, at visse børn udelukkes fra ordningen. Ledsageforanstaltninger skal sigte mod at komme flest muligt børn, som deltager i ordningen, til gode ix. Evaluering For at sikre en effektiv skolefrugts- og skolegrøntsordning, er ordningen underlagt overvågning og evaluering. Evalueringen skal sikre effektiviteten af ordningen og give mulighed for at gennemføre en fællesbedømmelse og udveksling af god praksis på EU-plan, hvorfor resultater og konklusioner også vil blive forelagt EU-Kommissionen x. Da produkter under skolefrugtsordningen ikke uddeles gratis til ordningens målgruppe, så vil evaluering af den danske ordning omhandle en vurdering af, hvorvidt privat- og anden offentlig medfinansiering påvirker effektiviteten af ordningen xi. Merværdi: Det er centralt at ordningen, foruden ordningens egentlige formål, ligeledes giver merværdi xii. Ordningens overordnede merværdi sikres via kriterierne for, hvordan EU-støtten fordeles blandt ansøgerne. Kriterierne skal sikre at flest mulige skoler kan afprøve ordningen samt at midlerne ender, hvor de kan gøre den største forskel. Følgende kriterier anvendes for at fokusere støtten: 1. Der gives prioritet til skoler, som ikke tidligere har modtaget tilskud under ordningen for at sikre en bred anvendelse. 2. Der gives prioritet til ansøgninger fra kommuner eller leverandører, der søger til fulde klassetrin eller skoler. 3. Der gives prioritet til ansøgninger for skoler med en høj dækningsgrad for deltagende elever på 0.-8. klassetrin på den berørte skole for at sikre en højere påvirkning og ændring af børns madvaner. 4. Der gives prioritet til skoler, som alene ønsker at uddele økologiske produkter. Forhold til andre EU og nationale programmer EU-støtteordningen må ikke anvendes som erstatning for finansiering af eventuelle eksisterende nationale frugtordninger med uddeling af frugt og grøntsager, forarbejdede frugter og grøntsager samt bananer eller andre uddelingsordninger for skoler, hvori den type produkter indgår xiii. Omkostninger til kommunikations- og ledsageforanstaltninger må ikke være finansieret under andre EU støtteordninger xiv. EU s skolefrugt- og skolegrøntsordning berører ikke eventuelle særskilte nationale skolefrugtsog skolegrøntsordninger, der er forenelige med EU-lovgivningen xv.
Regelgrundlang Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelsen af Rådets forordning (EØF) nr.922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007, art. 23, støtte til uddeling af frugt og grøntsager, forarbejdede frugter og grøntsager og bananprodukter til børn. Kommissionens forordning (EF) nr. 288/2009 af 7. april 2009 om gennemførelsesbestemmelser til rådet forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår EF-støtte til uddeling af frugt- og grøntsagsprodukter, forarbejdede frugt og grøntsagsprodukter og bananprodukter til børn på undervisningsinstitutioner inden for rammerne af en skolefrugtsordning med senere ændringer. i 288/2009, art. 4, stk. 1 ii 288/2009, art 4, stk. 5 iii 1308/2013, præambel 25 iv 1308/2013, art. 23, stk. 7 v 288/2009, artikel 1 vi 288/2009, præambel 5 vii Fælles Mål 2009, Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 23 af 2009. Faghæfte 21 viii Kommissionen del. akt. (EU) nr. / af 11.3.2014 ix 288/2009, præambel 5 x 288/2009, præambel 13 xi 288/2009, præambel 13 xii 288/2009, art. 3, stk. 3 xiii 1308/2013, art 23, stk. 6 xiv Kommissionen del. akt. (EU) nr. / af 11.3.2014 xv 1308/2013, art. 23, stk. 8 Side 5/5