Risikorapport 213 Dronninglund Sparekasse I henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsens bilag 2 skal Sparekassen offentliggøre oplysninger omkring finansielle risici og politikker til styring af disse. Sparekassen anvender standardmetoden for kredit- og markedsrisiko samt basisindikatormetoden for operationel risiko i kapitaldækningsbekendtgørelsen. Oplysningerne i denne risikorapport er ikke reviderede og knytter sig til året 213, medmindre andet direkte er anført. Alle beløb er i 1. kr. medmindre andet er angivet. Offentliggørelse Sparekassen har valgt at offentliggøre en særskilt risikorapport på Sparekassens hjemmeside i forbindelse med offentliggørelse af årsrapporten. Enkelte oplysninger er en gengivelse af oplysninger fra Sparekassens årsrapport. Målsætninger og risikopolitikker Sparekassen er eksponeret over for forskellige typer af risici. Formålet med Sparekassens politikker for risikostyring er at minimere de tab, der kan opstå som følge af bl.a. uforudsigelig udvikling på de finansielle markeder. Sparekassen udvikler løbende sine værktøjer til identifikation og styring af de risici, som til dagligt påvirker virksomheden. Bestyrelsen fastlægger de overordnede rammer og principper for risiko- og kapitalstyring og modtager løbende rapportering om udvikling i risici og udnyttelse af de tildelte risikorammer. Den daglige styring af risici foretages af direktionen og administrationsafdelingen. Kreditrisiko De væsentlige risici i Sparekassen er kreditrisici. Sparekassens bestyrelse har fastlagt politikker og instrukser med henblik på at sikre, at transaktioner med kunder og kreditinstitutter ligger indenfor de vedtagne rammer og forventet sikkerhed. Der er endvidere fastlagt politikker, der begrænser eksponeringen i forhold til de enkelte kreditinstitutter som Sparekassen har forretninger med. Sparekassen tilstræber ved långivning at sikre en passende spredning på kunder og brancher, således at enkeltengagementer ikke udgør nogen risiko for Sparekassens eksistens. Sparekassen tilstræber altid at opnå tilstrækkelig med sikkerheder til at afdække det enkelte engagements risiko. Ligesom der tilstræbes en passende spredning i typerne af sikkerheder. I forbindelse med sikkerheder er det væsentligt for Sparekassen at opnå tilstrækkelig sikkerhed uanset sikkerhedens type og uanset om de giver mulighed for modregning i forbindelse med opgørelse af kreditrisikoen i solvensopgørelsen. 1
Sparekassen følger løbende alle engagementer på individuel basis. Udviser engagementet objektiv indikation for værdiforringelse (OIV), bliver der foretaget den nødvendige nedskrivning på engagementet. Sparekassen har inddelt engagementerne i 21 grupper. Hovedgrupperne er landbrug, andet erhverv og private. Grupperne er underopdelt i 7 grupper baseret på engagementets bonitet. Klassificeringen sker på basis af kundens egenkapital og indtjening. Sparekassen har historisk set haft en sund kreditpolitik, og sparekassen vil også i fremtiden fokusere på en effektiv styring af udlånsporteføljen. Der foretages daglig opfølgning på overtræk, restancer og øvrige misligholdte fordringer. En gang hver måned rapporteres samtlige overtræk, restancer og øvrige misligholdte fordringer til Sparekassens direktion. Direktionen følger ugentligt alle overtræk, restancer og øvrige misligholdte fordringer over 5 t.kr. På hvert bestyrelsesmøde rapporteres om alle overtræk, restancer og øvrige misligholdte fordringer over 1 t.kr. Sparekassen anvender en model til gruppevise nedskrivninger, der er udviklet af foreningen Lokale Pengeinstitutter. Modellen udvikles og vedligeholdes i samarbejde med andre pengeinstitutter og foreningen Lokale Pengeinstitutter. Ligesom Sparekassen foretager en individuel tilpasning med udgangspunkt i sparekassens tabshistorik. Ud fra objektive kriterier nedskrives der på et engagement, såfremt det vurderes som tabstruet. Der sker som minimum en grundig gennemgang af Sparekassens svage engagementer hvert kvartal. Sparekassens bestyrelse har i Sparekassens kreditpolitik fastlagt de overordnede rammer for Sparekassens spredning af udlån og garantier på de enkelte brancher. Sparekassen har pt. 74 % af udlån og garantier til erhverv og 26 % til private. Sparekassen har en målsætning om en større andel af udlån til private og mindre til erhverv. Det erhvervsmæssige udlån er spredt på mange brancher og sparekassen er således ikke overeksponeret i nogen brancher. Finanstilsynet introducerede i juni 21 Tilsynsdiamanten med 5 grænseværdier, som pengeinstitutterne fra og med 212 bør ligge under. Bl.a. skal ejendomseksponeringer, der er defineret som udlån til fast ejendom og gennemførsel af byggeprojekter (der er en del af bygge og anlæg) være under 25 % af de totale udlån og garantier. Sparekassen er ultimo 213 under denne grænse, da udlån til fast ejendom udgør 19,3 % og udlån til gennemførsel af byggeprojekter udgør,6 %. 2
Relativ fordeling af udlån, tilgodehavender og garantier Udlån og andre tilgodehavender samt garantidebitorer fordelt på sektorer og brancher i pct. ultimo året 1. Offentlige myndigheder 2. Erhverv Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri 11 Industri og råstofindvinding 4 Energiforsyning Bygge og anlæg 6 Handel 14 Transport, hoteller og restauranter 11 Information og kommunikation Finansiering og forsikring 3 Fast ejendom 19 Øvrige erhverv 6 3. Erhverv i alt 74 4. Private 26 1-4 i alt 1 I henhold til lov om finansiel virksomhed indberetter Sparekassen hvert kvartal samtlige engagementer, der er over 1 % af Sparekassens basiskapital til Finanstilsynet. Finanstilsynet har i forbindelse med Tilsynsdiamanten ligeledes opstillet en grænse for store engagementer på 125 %. Ultimo 213 udgjorde summen af store engagementer 29,1 % og sparekassen er således langt fra grænsen på 125 %. Markedsrisiko Sparekassens grundlæggende politik vedrørende markedsrisikoen er, at Sparekassen aldrig vil påtage sig markedsrisici, der får indflydelse på Sparekassens handlefrihed m.v. Sparekassen fastsætter konkrete rammer for hver risikotype indenfor markedsrisikoen, og det indgår således ved risikovurderingen, at der skal være et fornuftigt og velafbalanceret forhold mellem risici og afkast. Sparekassens markedsrisici relaterer sig primært til værdipapirbeholdningen. Der tages kun i begrænset omfang risikopositioner i afledte finansielle instrumenter. Sparekassen har delvist outsourcet investeringer i obligationer og afledte finansielle instrumenter til eksterne samarbejdspartnere, som alle har et mandat afpasset til Sparekassens risikoramme. 3
Sparekassens markedsrisiko styres via fastsatte retningslinjer for en lang række risici. Bestyrelsen modtager rapportering om udvikling i markedsrisici hvert kvartal. Renterisiko Sparekassens renterisiko omfatter den samlede tabsrisiko som følge af renteændringer på de finansielle markeder. Renterisikoen udtrykker generelt forventet kurstab/gevinst på rentepositioner, der vil følge af en ændring af renten på 1 procentpoint. Sparekassen har renterisiko på fastforrentede udlån, indlån, obligationer og øvrige gældspositioner. Sparekassens bestyrelse har fastsat rammer for renterisikoens størrelse i forhold til Sparekassens kernekapital. Sparekassens renterisiko udgjorde ved udgangen af 213 827 t.kr. mod 2.737 t.kr. ultimo 212. Aktierisiko Sparekassens aktiebeholdning er opdelt i omsætningsaktier og anlægsaktier. Omsætningsaktierne er primært investeringsforeningsbeviser i aktieafdelinger og aktier i andre finansielle virksomheder. Sparekassens bestyrelse har fastsat rammer for hvor stor en andel af basiskapitalen, der må investeres i en enkelt aktie for at sikre en stor spredning af risikoen, ligesom der er fastsat rammer for den samlede mængde af aktier og investeringsforeningsbeviser. Anlægsaktierne er primært aktier i sektorselskaber. Ultimo 213 udgør Sparekassens aktiebeholdning 65 mio., heraf udgør omsætningsaktier,8 mio. kr. Ejendomsrisiko Sparekassen ønsker primært at besidde ejendomme til brug for sparekassedrift. Ejendomsrisiko kan betragtes som en indirekte renterisiko, da ejendomsmarkedet bl.a. er følsomt overfor ændringer i renteniveauet. Hele Sparekassens ejendomsportefølje bliver værdiansat en gang årligt. Valutarisiko Sparekassens valutarisiko består af beholdningen af kontant rejsevaluta, indlån i euro, indestående i valuta i et andet pengeinstitut samt nogle få aktier og obligationer i udenlandsk valuta. Sparekassens bestyrelse har fastsat rammer for hvor stor en andel af kernekapitalen, der må investeres i fremmed valuta. Valutaindikatoren udgør 2,46 % af kernekapital efter fradrag pr. 31. december 213. Likviditetsrisiko Sparekassen opgør løbende likviditetsbehovet, og vurderer herunder likviditetens løbetid. Opgørelserne følger Finanstilsynets regler herfor. I henhold til 152 i Lov om finansiel virksomhed skal pengeinstitutter til enhver tid have en forsvarlig likviditet til rådighed svarende til 1 % af Sparekassens samlede gælds- og garantiforpligtelser fraregnet efterstillet kapitalindskud eller 15 % af de 4
samlede gældsforpligtelser, som det påhviler Sparekassen at udbetale på anfordring eller med kortere opsigelsesvarsel end en måned. Sparekassens likvide beredskab bliver styret ved at opretholde tilstrækkelige likvider, ultralikvide værdipapirer og tilstrækkelige kreditfaciliteter. Det likvide beredskab fastlægges ud fra en målsætning om at sikre et tilstrækkeligt og stabilt likvidt beredskab. Sparekassen tilstræber at have en overdækning i forhold til kravene i lov om finansiel virksomhed på 5 %. De 5 % svarer også til grænsen i Tilsynsdiamanten. Sparekassen tilstræber at have større indlån end udlån. Sparekassens likviditet er sikret via trækningsrettigheder. Der er således en stor overdækning i.h.t likviditetsreglerne i lov om finansiel virksomhed. Sparekassen har ultimo 213 en likviditetsoverdækning på 11,9 % og er således langt over både grænsen i Tilsynsdiamanten og den interne grænse på 5 %. Likviditetsberedskabet opgøres dagligt og rapporteres en gang månedligt til Sparekassens bestyrelse, ligesom der rapporteres månedligt til Finanstilsynet. Likviditeten stresstestes på 1 uges, 4 ugers og 1 års sigt ultimo hver måned. Operationel risiko Operationel risiko og beredskab vedr. IT er vurderet og beskrevet i Sparekassens sikkerhedsinstruks på IT-området. Da Sparekassen betjener sig af ekstern edb-leverandør SDC er politikken afstemt efter dennes sikkerhedssystemer. Ansvaret for afvikling og validering af Sparekassens eksterne systemer ligger hos SDC. SDC s systemrevision rapporterer til sparekassens bestyrelse og eksterne revision. Sparekassen ønsker et stærkt kontrolmiljø og har således udarbejdet standarder for kontrol på de væsentligste områder. For at mindske afhængigheden er der udarbejdet skriftlige forretningsgange. Herudover søger Sparekassen i videst mulig omfang at uddanne medarbejdere på områder, hvor det vurderes, at Sparekassen har den største afhængighed. Sparekassen har etableret en compliancefunktion, der skal medvirke til at sikre, at Sparekassen til enhver tid lever op til såvel eksterne mål som interne krav på værdipapirhandelsområdet. Anvendelsesområde Oplysningsforpligtelserne omfatter udelukkende Dronninglund Sparekasse, da Sparekassen ikke har nogen dattervirksomheder. 5
Solvenskrav og den tilstrækkelige kapital Sparekassens bestyrelse har halvårligt drøftelser omkring fastsættelsen af solvensbehovet. Drøftelserne tager udgangspunkt i en indstilling fra Sparekassens direktion og kreditchef. Indstillingen indeholder forslag til størrelsen på solvensbehovet, herunder forslag til valg af stressvariable, stressniveauer, eventuelle risikoområder samt vækstforventninger. På baggrund af drøftelsen træffer bestyrelsen en afgørelse om opgørelsen af Sparekassens solvensbehov, som skal være tilstrækkeligt til at dække Sparekassens risici, jf. Fil 124, stk. 1 og 4. Herudover drøfter bestyrelsen en gang om året indgående opgørelsesmetoden for Sparekassens solvensbehov, herunder hvilke risikoområder og stressniveauer der bør tages i betragtning ved beregningen af solvensbehovet. Dronninglund Sparekasse opgør solvensbehovet efter 8+ modellen og der afsættes kapital inden for fire risikoområder (kreditrisici, markedsrisici, operationelle risici og øvrige risici). Ved opgørelse af Sparekassens solvensbehov tages der udgangspunkt i en model udarbejdet af Lokale Pengeinstitutter samt i Finanstilsynets Vejledning om tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov for pengeinstitutter. Det er Sparekassens vurdering, at man ved at tage udgangspunkt i disse vejledninger får opgjort et solvensbehov, der er passende til at dække Sparekassens risici. Sparekassen har valgt at anvende Lokale Pengeinstitutters model til skematisk opstilling af solvensbehovet. Modellen tager udgangspunkt i Sparekassens risikovægtede aktiver. Minimumskravet udgør 8 % af de risikovægtede aktiver. Hertil kommer tillæg for risici, som ikke afspejles fuldt ud i søjle I-kravet jf. nedenstående: 1 Søjle I-kravet (8 pct. af de risikovægtede poster) Søjle I-kravet udgør 8 % af de risikovægtede aktiver og er et minimumskrav til pengeinstitutters solvens. Alle almindelige risici ved at drive pengeinstitut, antages at være dækket heraf. 2 Indtjening (kapital til risikodækning som følge af svag indtjening) Forudsætningen for at være rustet til at modstå tab på udlån og garantier er en fornuftig indtjening. Derfor skal der tages tillæg i solvensbehovsopgørelsen, hvis basisindtjeningen forventes at udgøre under 1 % af de samlede udlån og garantier før nedskrivninger. 3 Udlånsvækst (kapital til dækning af organisk vækst i forretningsvolumen) En høj udlånsvækst kan være forbundet med en højere risiko. Hvis det forventes, at den samlede udlånsvækst overstiger 1 %, medfører det tillæg til solvensbehovet. Det skal samtidig vurderes, om pengeinstituttet har særlig høj udlånsvækst indenfor enkelte brancher og/eller geografiske områder og om dette medfører behov for yderligere kapital og dermed tillæg til solvensbehovet. 4 Kreditrisici Den væsentligste risiko ved at drive pengeinstitut er kreditrisikoen. Udover den almindelige kreditrisiko, som der er taget højde for i søjle I-kravet, skal der beregnes tillæg til solvens- 6
behovet ud fra følgende fire forhold: a) Kreditrisici på store kunder med finansielle problemer Store kunder er defineret som engagementer der udgør over 2 % af basiskapitalen. Finansielle problemer er defineret som bonitetskategori 1 (kunder med objektiv indikation for værdiforringelse) og 2c (kunder med væsentlige svaghedstegn, men uden objektiv indikation for værdiforringelse). b) Øvrige kreditrisici Hvis der er særlige risici i de engagementer der udgør mindre end 2 % af basiskapitalen, skal der ligeledes tages tillæg til solvensbehovet. c) Koncentrationsrisiko på individuelle engagementer Finanstilsynet vurderer, at der er en øget kreditrisiko, hvis et pengeinstitut har få store engagementer, der udgør en stor del af det samlede udlån. Derfor kræver det tillæg til solvensbehovet. Beregningens primære formål er at undersøge, hvor meget de 2 største engagementer udgør i forhold til den samlede engagementsmasse. d) Koncentrationsrisiko på brancher Finanstilsynet har erfaret at en høj koncentration på få brancher medfører en øget kreditrisiko, hvorfor det kræver tillæg til solvensbehovsberegningen. I Finanstilsynets vejledning anvendes Herfindahl Hirschmanns indeks (HHI) til beregning af koncentrationsrisiko. Det medfører tillæg, hvis en erhvervsmæssig branche udgør mere end 2 % af samtlige erhvervsengagementer. 5 Markedsrisici Ved vurdering af om markedsrisici giver anledning; til tillæg til solvensbehovet, tages der ikke udgangspunkt i de aktuelle beholdninger, men de beføjelser bestyrelsen har givet til direktionen. Dette begrundes med, at der skal være kapital til at imødegå situationer, hvor Sparekassen påtager sig de maksimale risici. a) Renterisici Den generelle renterisiko er et udtryk for pengeinstituttets tab ved en rentestigning på 1 procentpoint. Ifølge Finanstilsynets vejledning, skal der tages tillæg, hvis den samlede bevilgede renterisiko overstiger 5 %. b) Aktierisici Aktierisiko udtrykkes ved aktiebeholdningsprocenten, der er et udtryk for, hvor meget summen af aktier i handelsbeholdningen udgør af kernekapitalen. Sektoraktier indgår ikke i beregning af aktierisiko. Overstiger den bevilgede aktiebeholdningsprocent 5 %, skal der tages tillæg til solvensbehovet. c) Valutarisici Valutarisikoen beregnes ved hjælp af valutakursindikator 1 som beregnes sådan: Den største af summen af lange positioner i valuta og summen af korte positioner i valuta Kernekapital efter fradrag 7
6 Likviditetsrisici (kapital til dækning af dyrere likviditet) Et tillæg til solvensbehovet kan blive aktuelt, hvis Sparekassen får brug for yderligere funding f.eks. på grund af indlånsunderskud. Tillægget skal svare til de ekstra omkostninger, man forventer at få i perioder, hvor det kan være svært at skaffe likviditet. 7 Operationelle risici (kapital til dækning af operationelle risici udover søjle I) Ved operationel risiko forstås risikoen for økonomiske tab som følge af uhensigtsmæssige eller mangelfulde interne procedurer, menneskelige eller systemmæssige fejl eller som følge af eksterne begivenheder. 8 Eventuelle tillæg som følge af lovbestemte krav I henhold til Finanstilsynets vejledning, kan Sparekassen af Finanstilsynet blive pålagt at tage et tillæg til solvensbehovet. Fastsættelsen af disse områders indflydelse på solvensbehovsprocenten er enten beregnet direkte via supplerende beregninger eller ved, at ledelsen skønsmæssigt har vurderet kapitalbehovet på disse risikoområder. De risikofaktorer, der er medtaget i modellen, er efter Dronninglund Sparekasses opfattelse dækkende for alle de risikoområder, lovgivningen kræver, at Sparekassens ledelse skal tage højde for ved fastsættelse af solvensbehovet. Derudover skal bestyrelse og direktion vurdere, hvorvidt basiskapitalen er tilstrækkelig til at understøtte kommende aktiviteter. Denne vurdering er i Dronninglund Sparekasse en del af den generelle fastlæggelse af solvensbehovet. Ledelsen vurderer derfor hvert år, hvordan vækstforventningerne påvirker opgørelsen af solvensbehovet. Dronninglund Sparekasses solvensbehov opdelt på risikoområder opgjort efter Lokale Pengeinstitutters model: Risikoområde Tilstrækkelig basiskapital Solvensbehovet 1. kr. Søjle 1 krav (8 %) 184.87 8, % Kreditrisici 86.261 3,7 % Markedsrisici % Operationelle risici % Øvrige risici % Tillæg som følge af lovbestemte krav % I alt 271.131 11,7 % Pct. 8
Dronninglund Sparekasses overdækning/ kapitalforhold: Beløb i 1. kr. Basiskapital efter fradrag 42.367 Tilstrækkelig basiskapital 271.131 Solvensprocent 18,2 % Solvensbehov 11,7 % Solvensbehov og solvensoverdækning Sparekassen har opgjort solvensoverdækningen til 6,5 procentpoint ud fra et solvensbehov på 11,7 % og en faktisk solvensprocent på 18,2 %. Solvensoverdækningen anses for at være meget tilfredsstillende. Solvensoverdækningen vil kunne sikre Sparekassens fortsatte drift og medvirke til Sparekassens fortsatte udvikling. Søjle I-kravet Søjle I-kravet på 8 % udgør langt den største del af Sparekassens solvensbehov, hvilket er meget naturligt, da det ifølge Finanstilsynets vejledning, bør afdække alle de almindelige risici i et pengeinstitut. Kreditrisici Kreditrisikoen er sparekassens største risikoområde, Sparekassen har derfor også stor fokus på netop dette område. Den afsatte kapital inden for kreditrisikoområdet kan henføres til kunder med finansielle problemer samt til store ejendomsengagementer. Markedsrisici Dronninglund Sparekasse påtager sig ikke markedsrisici, der ikke er dækket af søjle-i kravet. Sparekassen har en meget forsigtig investeringspolitik og har ingen beholdning af derivater og andre finansielle produkter. Likviditetsrisici Da Sparekassen har en yderst fornuftig likviditet og en politik om at bevare indlånsoverskud, tages der ikke tillæg for likviditetsrisici. Operationelle risici Der tages ikke tillæg for operationelle risici, da Sparekassen har et meget detaljeret kontrolmiljø og da det vurderes, at organisationen er tilpasset Sparekassens forretningsområde. Lovbestemte krav Sparekassen har ultimo 213 ikke noget tillæg under lovbestemte krav. 9
Basiskapital pr. 31.12.213 Sparekassens basiskapital pr. 31.12.213 kan opgøres således: Opgørelse af basiskapital 1. Kernekapital 1. kr. Garantikapital 183.195 Reserver 334 Overført overskud eller underskud 164.95 Årets løbende overskud eller underskud 3.476 2. Primære fradrag i kernekapital Udskudte aktiverede skatteaktiver -3.224 3. Kernekapital efter primære fradrag 4. Hybrid kernekapital Hybrid kernekapital 75. 5. Hybrid kernekapital inkl. hybrid kernekapital efter primære fradrag 423.735 6. Andre fradrag -6.316 7. Kernekapital inkl. hybrid kernekapital efter fradrag 417.37 8. Supplerende kapital Ansvarlig lånekapital Reduktion med 25 % pr. år de sidste 3 år inden forfald jf. 25 stk. 2 i bekendtgørelse om opgørelse af basiskapital Opskrivningshenlæggelser 9.313 9. Medregnet supplerende kapital 1. Basiskapital før fradrag 426.683 11. Fradrag i basiskapital -6.316 12. Basiskapital efter fradrag 42.367 Solvensprocenten er ultimo 213 beregnet til 18,2 %. Risikovægtede eksponeringer og poster Sparekassen anvender standardmetoden for kreditrisiko til beregning af de risikovægtede poster jf. 9 i bekendtgørelsen solvenskrav til kreditrisici. Vægtede poster med kreditrisiko opgjort efter eksponeringskategori: 1. kr. Risikovægtede eksponering Kapitalkrav (8 % af eksponeringen) Vægtede poster med kreditrisiko i alt 1.981.349 158.58 Centralregeringer og centralbanker Institutter 65.696 5.256 Erhvervsvirksomheder mv. 8.68 64.49 Detailkunder 993.137 79.45 Eksponeringer sikret ved pant i fast ejendom 6.951 4.876 1
Eksponeringer hvorpå der er restancer eller overtræk 7.23 562 Kortfristede institut- og erhvervseksponeringer m.v. Andre poster, herunder aktiver uden modparter 53.934 4.315 Solvenskrav til markedsrisici Risikovægtede poster med markedsrisiko: 1. kr. Risikovægtede poster Kapitalkravet (8 % af eksponeringen) Vægtede poster med markedsrisiko 79.226 6.338 Gældsinstrumenter 67.574 5.46 Aktier 1.594 127 Valutakursrisiko 1.58 85 Solvenskrav til operationel risiko Dronninglund Sparekasse anvender basisindikatormetoden til at opgøre solvenskravet til den operationelle risiko. 1. kr. Risikovægtede poster Kapitalkravet (8 % af eksponeringen) Vægtede poster med operationel risiko i alt 258.45 2.672 Modpartsrisiko afledte finansielle instrumenter Dronninglund Sparekasse har indgået swapaftaler med kunder, der er 1 % afdækket via anden finansiel samarbejdspartner. På swapaftaler er der således ingen kursrisiko, men udelukkende kreditrisiko. Bruttodagsværdien af swapaftalerne er indregnet i balanceposterne andre aktiver hhv. andre passiver med t.kr. 1.35. Kreditrisiko Sparekassen har vurderet udlån for misligholdelse i henhold til reglerne i regnskabsbekendtgørelsens 51-54. For udlån og tilgodehavender, der ikke er individuelt nedskrevet, foretages en gruppevis vurdering af, om der for gruppen er indtruffet objektiv indikation for værdiforringelse. Den gruppevise vurdering foretages på grupper af udlån og tilgodehavender, der har ensartede karakteristika med hensyn til kreditrisiko. Der opereres med 3 grupper fordelt på én gruppe af offentlige myndigheder, én gruppe af privatkunder og én gruppe af erhvervskunder. Erhvervskunderne er ikke underopdelt i brancher, da Sparekassen ikke har den nødvendige kritiske masse for at underopdele erhverv. Den gruppevise vurdering foretages ved en segmenteringsmodel, som er udviklet af foreningen Lokale Pengeinstitutter, der forestår den løbende vedligeholdelse og udvikling. Segmenteringsmodellen fastlægger sammenhængen i de enkelte grupper mellem konstaterede tab og et antal signifikante 11
forklarende makroøkonomiske variable via en lineær regressionsanalyse. Blandt de forklarende makroøkonomiske variable indgår arbejdsløshed, boligpriser, rente, antal konkurser/tvangsauktioner mfl. Den makroøkonomiske segmenteringsmodel er som udgangspunkt beregnet på baggrund af tabsdata for hele pengeinstitutsektoren. Sparekassen har derfor vurderet om modelestimaterne skal tilpasses kreditrisikoen for Sparekassens egen udlånsportefølje. Denne vurdering har medført en tilpasning af modelestimaterne til egne forhold, hvorefter det er de tilpassede estimater, som danner baggrund for beregningen af den gruppevise nedskrivning. For hver gruppe af udlån og tilgodehavender fremkommer et estimat, som udtrykker den procentuelle værdiforringelse, som knytter sig til en given gruppe af udlån og tilgodehavender på balancedagen. Ved at sammenligne med det enkelte udlåns oprindelige tabsrisiko og udlånets tabsrisiko primo den aktuelle regnskabsperiode fremkommer det enkelte udlåns bidrag til den gruppevise nedskrivning. Nedskrivningen beregnes som forskellen mellem den regnskabsmæssige værdi og den tilbagediskonterede værdi af de forventede fremtidige betalinger. Samlet værdi af eksponering efter nedskrivning Den samlede værdi af krediteksponering efter nedskrivning i Sparekassen er 1.981 mio. kr. Vægtede poster med kreditrisiko Risikovægtede poster med kreditrisiko 213 Kapital- 1. kr. Gennem- 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. krav snit 4. kvt. Vægtede poster med kreditrisiko i alt 2.15.97 2.24.856 2.59.831 1.981.349 2.2.486 158.58 Institutter 79.387 85.774 79.143 65.696 77.5 5.256 Erhvervsvirksomheder mv. 81.25 793.277 756.638 8.68 787.887 64.49 Detailkunder 1.18.435 1.29.39 1.8.182 993.137 1.12.286 79.45 Eksponeringer sikret ved pant i fast ejendom 59.885 59.327 6.623 6.951 6.197 4.876 Eksponeringer hvorpå der er restancer eller overtræk Kortfristede institut- og erhvervseksponeringer mv. Eksponeringer i andre poster inkl. aktiver uden modparter 2.52 1.361 1.28 7.23 27.616 562 55.123 55.727 55.217 53.934 55. 4.315 Eksponeringer opdelt på geografi og fordelt på væsentlige eksponeringskategorier er ikke belyst, da 99 % eller mere af eksponeringerne er i Danmark. 12
Den relative løbetidsfordeling af udlånseksponeringer, fordelt på løbetider og eksponeringskategori. 1. kr. Anfordring -3 3 mdr. mdr. til 1 år 1-5 år Over 5 år I alt Centralregeringer eller centralbanker 125.949 6.436 132.385 Regionale eller lokale myndigheder Institutter 57.925 25 226 79.197 137.598 Erhvervsvirksomheder mv. 13.347 137.649 193.542 299.884 19.895 835.317 Detailkunder 2.791 1.19 311.998 522.986 61.33 1.566.295 Eksponeringer sikret ved pant i fast ejendom 37 852 8.452 36.56 129.2 174.399 Eksponeringer hvorpå der er restancer eller overtræk 6 896 2.737 274 781 4.694 Kortfristede institut- og erhvervseksponeringer mv. Eksponeringer i andre poster, herunder aktiver uden modparter 16.757 53.913 7.67 I alt 234.812 293.75 523.165 859.426 1.1.25 2.921.358 13
Andre poster herunder aktiver uden modpart Fast ejendom 292.429 16.348 47.74 445.851 Erhverv i alt 132.385 137.598 83.31 929.45 116.226 55 7.2 2.189.35 Private 32.284 636.891 58.174 4.189 47 732.8 I alt 132.385 Den relative fordeling af udlånseksponeringer, opdelt på brancher og eksponeringskategori. 1. kr. Centrale regeringer eller centralt banker Regionale eller lokale myndigheder Institutter Erhvervs virksomheder mv. Detailkunder Eksponeringer sikret ved pant i fast ejendom Eksponeringer hvorpå det er restancer eller overtræk Offentlige myndigheder 132.385 Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri 119.682 145.294 9.598 274.574 Industri og råstofindvinding 19.254 68.963 3.533 91.75 Energiforsyning 5.79 4.422 1.131 Bygge og anlæg 29.59 133.138 8.556 171.23 Handel 145.67 23.757 19.785 369.149 14 Transport, hoteller og restauranter 128.178 131.299 13.676 273.153 Information og kommunikation 1.461 1.461 Finansiering og forsikring 137.598 29.464 18.79 768 7.2 256.18 Øvrige erhverv 38.99 16.357 8.815 55 154.585 I alt 132.385 137.598 835.315 1.566.296 174.4 4.694 7.67 2.921.358
Værdiforringede fordringer og nedskrivninger fordelt på brancher: Misligholdte Værdiforrin- Nedskrivnin- fordringer iflg. gede udlån og ger/hensættels kapitaldæk- garantier er ultimo året ningsbekendt- gørelsens bilag 3 punkt 21 (overtræk/restance 1. kr. > 1. kr.) Udgiftsførte beløb vedr. værdireguleringer og nedskrivninger i løbet af perioden *) Offentlige myndigheder Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri 6.961 18.5 5.5 Industri og råstofindvinding 2.766 1.446-3.28 Energiforsyning Bygge og anlæg 41.757 6.782 3.73 Handel 145.754 19.856 1.94 Transport, hoteller og restauranter 127.251 23.276 9.844 Information og kommunikation 1.474 1.74 1 Finansiering og forsikring 22.981 6.894 738 Fast ejendom 278.735 62.635 14.89 Øvrige erhverv 55 25.23 7.65 5.891 I alt erhverv 55 724.72 157.113 48.65 Private 4.189 7.471 21.571 4.39 I alt 4.694 795.173 178.684 52.995 Reguleringer på gruppevise nedskrivninger 4.435 Renter vedrørende den nedskrevne del af udlån -8.648 Indgået på tidligere afskrevne fordringer -1.373 Nedskrivninger på udlån og andre tilgodehavender 47.49 *) Udgiftsførte beløb beregnes som: nedskrivninger/ hensættelser ultimo året (indeværende år) fratrukket nedskrivninger/hensættelser ultimo året (året før) tillagt endeligt tabt (afskrevet) i året. Geografisk fordeling af misligholdte fordringer og værdiforringede fordringer Over 99 % af sparekassens udlån og garantier vedrører kunder i Danmark og der er derfor ikke lavet en geografisk fordeling. 15
Bevægelser på værdiforringede fordringer som følge af værdireguleringer og nedskrivninger 1. kr. Akkumulerede nedskrivninger/hensættelser primo på udlån og garantidebitorer 137.412 Bevægelser i året Individuelle nedskrivninger/hensættelser Gruppevise nedskrivninger/hensættelser Udlån Garantidebitorer Udlån Garantidebitorer 1.854 3.669 1. Nedskrivninger/hensættelser i årets løb 65.159 12 5.518 2. Tilbageførsel af nedskrivninger/hensættelser foretaget i tidligere regnskabsår, hvor der ikke længere er objektiv indikation på værdiforringelse eller værdiforringelsen er reduceret -21.162-1.854-1.83 3. Andre bevægelser 8.648 4. Værdiregulering af overtagne aktiver 5. Endelig tabt (afskrevet) tidligere individuelt nedskrevet/hensat -11.493 Akkumulerede nedskrivninger/hensættelser ultimo på udlån og garantidebitorer 178.564 12 8.14 Summen af udlån og garantidebitorer, hvorpå der er foretaget individuelle nedskrivninger/hensættelser (opgjort før nedskrivninger/hensættelser) 795.173 1.564.885 Sparekassen har ingen nedskrivninger / hensættelser på tilgodehavender hos kreditinstitutter og andre poster med kreditrisiko. Kreditvurderingsbureauer Der anvendes ikke en direkte ratingmetode på baggrund af rating hos et godkendt ratingbureau. Oplysning om opgørelse af kreditrisiko under IRB-metoden IRB-metoden anvendes ikke i Dronninglund Sparekasse. Markedsrisiko Opgørelse af solvensrisici på markedsrisikoområdet 1. kr. (vægtet beløb) Kapitalkrav (8 % af eksponeringen) Poster med positionsrisiko: Gældsinstrumenter 67.575 5.46 Aktier mv. (inkl. kollektive investeringsordninger) 1.594 128 Poster med: Valutaposition 1.58 85 De enkelte beløb vægtes med de procentvise vægte, som er angivet i skemaerne 16
Poster med modpartsrisiko og leveringsrisiko Sparekassen har ingen poster med modparts- eller leveringsrisiko. Oplysninger om interne modeller (VaR-modeller) Dronninglund Sparekasse anvender ikke interne modeller (VaR-modeller) til opgørelse af risiko på positioner i handelsbeholdningen. Operationel risiko Sparekassen anvender basisindikatormetoden til beregning af den operationelle risiko. Det betyder, at kapitalkravet til de operationelle risici opgøres til 15 % af de seneste 3 års gennemsnitlige basisindtægter. Basisindtægterne er nettorenteindtægter og ikke renterelaterede nettoindtægter. Operationel risiko er risikoen for tab som følge af uhensigtsmæssige eller mangelfulde interne procedurer, menneskelige fejl, systemmæssige fejl eller eksterne begivenheder. It er udliciteret primært til SDC i Ballerup. Sparekassens bestyrelse og eksterne revision modtager årligt en revisionsrapport fra SDC s systemrevision. Eksponeringer i aktier mv., der ikke indgår i handelsbeholdningen Dronninglund Sparekasse har i samarbejde med andre pengeinstitutter erhvervet aktier i en række sektorselskaber. Disse sektorselskaber har til formål at understøtte pengeinstitutternes forretning indenfor realkredit, betalingsformidling, IT, investeringsforeninger m.v. Dronninglund Sparekasse påtænker ikke at sælge disse aktier, idet en deltagelse i disse sektorselskaber anses for nødvendig for at drive et lokalt pengeinstitut. Aktierne betragtes derfor som værende udenfor handelsbeholdningen. I flere af sektorselskaberne omfordeles aktierne således, at pengeinstitutternes ejerandele hele tiden afspejler det enkelte pengeinstituts forretningsomfang med sektorselskabet. Omfordelingen sker typisk med udgangspunkt i sektorselskabets indre værdi. Dronninglund Sparekasse regulerer på den baggrund den bogførte værdi af disse aktier kvartalsvist, halvårligt eller helårligt - afhængigt af hyppigheden af nye informationer fra det enkelte sektorselskab. Den løbende regulering bogføres i henhold til reglerne over resultatopgørelsen. I andre sektorselskaber omfordeles aktierne ikke, men værdiansættes derimod typisk med udgangspunkt i den senest kendte handel, alternativt beregnes værdien med udgangspunkt i en anerkendt værdiansættelsesmetode. Reguleringer i den bogførte værdi af aktierne i disse selskaber tages ligeledes over resultatopgørelsen. 17
Sparekassens fordeling af aktier m.v., der ikke indgår i handelsbeholdning. Realiserede gevinster og Ikke-realiserede gevinster tab som følge af salg eller Kursværdi 31.12.213 og tab i 213 1. kr. likvidation i 213 Edb-centraler 7.894 841 Investeringsforeninger 2.217-15 Realkreditselskaber 53.393 2.795 44 Pensionsselskaber 781 55 Øvrige 34-157 I alt 64.625 3.519 44 Renterisiko Sparekassen opgør og rapporterer hvert kvartalsultimo renterisikoen på sparekassens beholdninger både i og udenfor handelsbeholdningen til Sparekassens bestyrelse. Renterisikoen opgøres som det tab/den gevinst Sparekassen vil få i forbindelse med en rentestigning på 1 procentpoint. Renterisikoen opdeles i både en kort og en lang position. Sparekassens eksponering for renterisiko i positioner uden for handelsbeholdningen består af fast forrentede gældsposter, udlån og indlån. Sparekassens samlede renterisiko udgør 827 t.kr. svarende til,2 % af kernekapitalen efter fradrag. Heraf kan 3.695 t.kr. henføres til obligationer i handelsbeholdningen og -2.868 t.kr. til positioner udenfor handelsbeholdningen jf. nedenstående specifikation. Renterisiko i positioner udenfor handelsbeholdningen 1. kr. Markedsværdi Renterisiko Fastforrentet udlån 188.293 4.532 Fastforrentet indlån 549.571-7.398 Fastforrentet gældsposter 76.356-2 Renterisiko udenfor handelsbeholdningen i alt 814.22-2.868 Securitiseringer Der anvendes ikke securtiseringer i Dronninglund Sparekasse. Kreditrisiko i IRB-institutter IRB-metoden anvendes ikke i Dronninglund Sparekasse. 18
Kreditrisikoreducerende metoder Dronninglund Sparekasse anvender hverken balanceført netting eller netting under stregen. Sparekassen anvender kun i yderst begrænset omfang kreditrisikoreducerende teknikker, jf. bilag 7 i kapitaldækningsbekendtgørelsen. Avancerede målemetoder til opgørelse af operationel risiko Der anvendes ikke avancerede målemetoder til opgørelse af den operationelle risiko i Dronninglund Sparekasse. 19