Basel Søjle III Dronninglund Sparekasse

Transkript

1 Basel Søjle III Dronninglund Sparekasse Sparekassen har siden 1. januar 2008 anvendt standardmetoden for kredit- og markedsrisiko samt basisindikatormetoden for operationel risiko i kapitaldækningsbekendtgørelsen. Målsætninger og risikopolitikker Sparekassen er eksponeret over for forskellige typer af risici. Formålet med sparekassens politikker for risikostyring er at minimere de tab, der kan opstå som følge af bl.a. uforudsigelig udvikling på de finansielle markeder. Sparekassen udvikler løbende sine værktøjer til identifikation og styring af de risici, som til dagligt påvirker virksomheden. Bestyrelsen fastlægger de overordnede rammer og principper for risiko- og kapitalstyring og modtager løbende rapportering om udvikling i risici og udnyttelse af de tildelte risikorammer. Den daglige styring af risici foretages af direktionen og økonomi- og it-afdelingen. Kreditrisiko De væsentlige risici i sparekassen er kreditrisikoen. Sparekassens bestyrelse har fastlagt politikker og instrukser med henblik på at sikre, at transaktioner med kunder og kreditinstitutter ligger indenfor de vedtagne rammer og forventet sikkerhed. Der er endvidere fastlagt politikker, der begrænser eksponeringen i forhold til de enkelte kreditinstitutter som sparekassen har forretninger med. Sparekassen tilstræber ved långivning at sikre en passende spredning på kunder og brancher, således at enkeltengagementer ikke udgør nogen risiko for sparekassens eksistens. Sparekassen tilstræber altid at opnå tilstrækkelig med sikkerheder til at afdække det enkelte engagements risiko. Ligesom der tilstræbes en passende spredning i typerne af sikkerheder. I forbindelse med sikkerheder er det væsentlig for sparekassen at opnå tilstrækkelig med sikkerheder uanset sikkerhedens type og uanset om de giver mulighed for modregning i forbindelse med opgørelse af kreditrisikoen i solvensopgørelsen. Sparekassen følger løbende alle engagementer på individuel basis. Udviser engagementet objektiv indikation for tab, bliver der foretaget den nødvendige nedskrivning på engagementet. Sparekassen har inddelt engagementerne i 15 grupper. Hovedgrupperne landbrug, erhverv ex. landbrug og private. Grupperne er underopdelt i 5 grupper baseret på engagementets bonitet. Klassificeringen sker på basis af kundens egenkapital og indtjening. Sparekassen har historisk set haft en sund kreditpolitik, og sparekassen vil også i fremtiden fokusere på en effektiv styring af sparekassens udlånsportefølje. Der foretages daglig opfølgning på overtræk, restancer og øvrige misligholdte fordringer. En gang hver måned rapporteres samtlige overtræk, restancer og øvrige misligholdte fordringer til sparekassens direktion. Direktionen følger ugentligt alle overtræk, restancer og øvrige misligholdte fordrin- 1

2 ger over 100 t.kr. På hvert bestyrelsesmøde rapporteres om alle overtræk, restancer og øvrige misligholdte fordringer over 100 t.kr. Markedsrisiko Sparekassens grundlæggende politik vedrørende markedsrisikoen er, at sparekassen aldrig vil påtage sig markedsrisici, der får indflydelse på sparekassens handlefrihed m.v. Sparekassen fastsætter konkrete rammer for hver risikotype indenfor markedsrisikoen, og det indgår således ved risikovurderingen, at der skal være et fornuftigt og velafbalanceret forhold mellem risici og afkast. Sparekassens markedsrisici relaterer sig primært til værdipapirbeholdningen. Der tages kun i begrænset omfang risikopositioner i afledte finansielle instrumenter. Sparekassen har delvist outsourcet investeringer i obligationer og afledte finansielle instrumenter til eksterne samarbejdspartnere, som alle har et mandat afpasset til sparekassens besluttede risikoramme. Sparekassens markedsrisiko styres via fastsatte retningslinier for en lang række risici. Bestyrelsen modtager rapportering om udvikling i markedsrisici hvert kvartal. Renterisiko Sparekassens økonomi- og it-afdelingen følger løbende udviklingen og rapporterer til sparekassens direktion, hvis risiciene overskrider til fastsatte rammes renterisiko fremkommer i forbindelse med fastforrentede indlån, udlån og obligationer. Sparekassens bestyrelse har fastsat rammer for renterisikoens størrelse i forhold til sparekassens basiskapital. Sparekassens renterisiko udgjorde ved udgangen af t.kr. mod t.kr. ultimo Aktierisiko Sparekassens aktiebeholdning er opdelt i omsætningsaktier og anlægsaktier. Omsætningsaktierne er primært investeringsforeningsbeviser i aktieafdelinger og aktier i andre finansielle virksomheder. Sparekassens bestyrelse har fastsat rammer for hvor stor en andel af basiskapitalen, der må investeres i en enkelt aktie for at sikre en stor spredning af risikoen, ligesom der er fastsat rammer for den totale mængde af aktier og investeringsforeningsbeviser. Anlægsaktierne er primært aktier i sektorselskaber. Ultimo 2009 udgjorde sparekassens aktiebeholdning (ex. anlægsaktier) i alt 5,7 mio. kr. mod 4,7 mio. kr. i Samtlige aktier er noteret på autoriserede markedspladser. 2

3 Valutarisiko Sparekassens valutarisiko begrænser sig til beholdningen af kontant rejsevaluta, indestående i valuta i et andet pengeinstitut og nogle få aktier og obligationer i udenlandsk valuta samt futures. Sparekassens bestyrelse har fastsat rammer for hvor stor en andel af basiskapitalen der må investeres i fremmed valuta. Likviditetsrisiko Sparekassen opgør løbende likviditetsbehovet, og vurderer herunder likviditetens løbetid. Opgørelserne følger Finanstilsynets regler herfor. I henhold til 152 i Lov om finansiel virksomhed skal pengeinstitutter til enhver tid have en forsvarlig likviditet til rådighed svarende til 10 % af sparekassens samlede gælds- og garantiforpligtelser fraregnet efterstillet kapitalindskud og 15 % af de samlede gældforpligtelser som det påhviler sparekassen at udbetale på anfordring eller med kortere opsigelsesvarsel end en måned. Sparekassens likvide beredskab bliver styret ved at opretholde tilstrækkelig likvider, ultralikvide værdipapirer og tilstrækkelige kreditfaciliteter. Det likvide beredskab fastlægges ud fra en målsætning om at sikre et tilstrækkeligt og stabilt likvidt beredskab. Sparekassen tilstræber at have en overdækning i forhold til kravene i lov om finansiel virksomhed på 40 %. Sparekassen tilstræber at have balance mellem udlån og indlån. Sparekassens likviditet er sikret via trækningsrettigheder, herunder comittede lines i andre pengeinstitutter. Der er således en stor overdækning i.h.t likviditetsreglerne i Lov om finansiel virksomhed Operationel risiko Operationel risiko og beredskab vedr. IT er vurderet og beskrevet i sparekassens sikkerhedsinstruks på IT-området. Da sparekassen betjener sig af ekstern edb-leverandør SDC er politikken afstemt efter dennes sikkerhedssystemer. Ansvaret for afvikling og validering af sparekassens eksterne systemer ligger hos SDC. SDC s systemrevision rapporterer til sparekassens bestyrelse og eksterne revision. Sparekassen ønsker et stærkt kontrolmiljø og har således udarbejdet standarder for kontrol på de væsentligste områder. Sparekassen er qua sin størrelse afhængig af visse nøglemedarbejdere. For at mindske afhængigheden er der udarbejdet skriftlige forretningsgange. Herudover søger sparekassen i videst mulig omfang at uddanne medarbejdere på områder, hvor det vurderes, at sparekassen har den største afhængighed. 3

4 Basiskapital pr Sparekassens basiskapital pr kan opgøres således: Opgørelse af basiskapital 1. Kernekapital 1000 kr Aktiekapital/garantikapital/andelskapital Reserver Overført overskud eller underskud Årets løbende overskud Primære fradrag i kernekapital 2.1. Udskudte aktiverede skatteaktiver Kernekapital efter primære fradrag Hybrid kernekapital 4.1. Hybrid kernekapital Hybrid kernekapital incl. hybrid kernekapital efter primære fradrag Supplerende kapital 8.1. Ansvarlig lånekapital Opskrivningshenlæggelser Medregnet supplerende kapital Basiskapital efter fradrag Sparekassens beholdning af finansielle kapitalandele pr overstiger ikke 10 % af basiskapitalen og giver således ikke anledning til fradrag i basiskapitalen, jf. fil 139 stk. Eksponeringer med kreditrisiko opgjort efter eksponeringskategori kr. Risikovægtede eksponering Kapitalkrav ( 8% af eksponeringen) Centralregeringer og centralbanker 0 0 Institutter Erhvervsvirksomheder mv Detailkunder Eksponeringer sikret ved pant i fast ejendom Eksponeringer hvorpå der er restancer eller overtræk Kortfristede institut- og erhvervseksponeringer m.v Andre poster, herunder aktiver uden modparter Solvenskrav og den tilstrækkelige kapital Sparekassens bestyrelse har halvårligt drøftelser omkring fastsættelsen af solvensbehovet. Drøftelserne tager udgangspunkt i en indstilling fra sparekassens direktion. Indstillingen indeholder forslag til størrelsen på solvensbehovet, herunder forslag til valg af stressvariable, stressniveauer, eventuelle risikoområder samt vækstforventninger. På baggrund af drøftelsen træffer bestyrelsen en afgørelse om opgørelsen af sparekassens solvensbehov, som skal være tilstrækkeligt til at dække sparekassens risici, jf. Fil 124, stk. 1 og 4. Herudover drøfter bestyrelsen en gang om året indgående opgørelsesmetoden for sparekassens solvensbehov, herunder hvilke risikoområder og stressniveauer der bør tages i betragtning ved beregningen af solvensbehovet. 4

5 Vedrørende punkt 4, litra a og punkt 5, litra b i bilag 20 til kapitaldækningsbekendtgørelsen Sparekassens ledelse har valgt, at der ved opgørelsen af sparekassens solvensbehov tages udgangspunkt i en skabelon udarbejdet af Lokale Pengeinstitutter samt i Finanstilsynets Vejledning om tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov for pengeinstitutter. Det er sparekassens vurdering, at sparekassen ved at tage udgangspunkt i denne model og vejledningen fra Finanstilsynet får opgjort et solvensbehov, der er passende til at dække sparekassens risici. I den metode, Dronninglund Sparekasse anvender til at opgøre solvensbehovet, afsættes der kapital inden for fire risikoområder (kreditrisiko, markedsrisiko, operationelle risici og øvrige forhold ). Den første del af modellen indeholder en række stresstest. I disse stresstest stresses de enkelte regnskabsposter/budgetposter via en række variable. Dronninglund Sparekasses stresstestet i relation til fastsættelsen af solvensbehovet Kapital til dækning af kreditrisici Kapital til dækning af markedsrisici Kapital til dækning af øvrige forhold Nedskrivninger på udlån mv.: 4,27 pct. af de samlede udlån og garantier Aktiekursfald. : 30 pct., dog kun med 15 procent på aktier i sektorselskaber. Rentestigning: 1,35 pct. på handelsbeholdningen og 1,0 pct. udenfor handelsbeholdningen Valutarisiko: For euro : valutaindikator 1* 2,25 pct. Andre valutaer valutaindikator: 1 * 12 pct. Risiko på Finansielle instrumenter: 8 pct. af den positive markedsværdi Generelt fald i netto renteindtægterne: 12 pct. Generelt fald i netto gebyr indtægterne: 17 pct. Egne ejendomme: 12 pct. Ud fra sparekassens konkrete situation samt krav i bekendtgørelsen om kapitaldækning og Vejledning om tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov for pengeinstitutter fastsættes det hvilke risici, Dronninglund Sparekasse bør kunne modstå, og dermed hvilke variable og stressniveauer der skal testes på. Som udgangspunkt er stresstests et forsøg på at udsætte Dronninglund Sparekasses regnskabstal for en række negative begivenheder for derved at se hvorledes sparekassen reagerer i det givne scenarium. Ved opgørelsen af sparekassens solvensbehov er der taget udgangspunkt i et lavkonjunkturscenarium, hvilket bl.a. afspejler sig i de valgte stressniveauer, jf. tabellen ovenfor. Resultatet af de gennemførte stresstest indgår i solvensbehovsmodellen ved, at Dronninglund Sparekasse som minimum skal holde en kapital, der kan dække det underskud, der ville opstå, såfremt det pågældende scenarium indtræffer. Stresstestets samlede effekt på solvensbehovet beregnes ved at sætte regnskabsresultatet efter stresstest i forhold til de vægtede poster. Herved fås et mål for hvor meget kapital, der skal til for, at sparekassen kan overleve det opstillede scenarium. Udover de risikoområder, der medtages via stresstests, er der en lang række risikoområder, som Dronninglund Sparekasse har fundet relevante at medtage i vurderingen af solvensbehovet. 5

6 Andre risikoområder, der er vurderet i relation til fastsættelsen af solvensbehovet Yderligere kapital til dækning af kreditrisici Herunder: Kunder med finansielle problemer Store engagementer Erhvervsmæssig koncentration Geografisk koncentration Koncentration af sikkerheder Yderligere kapital til dækning af markedsrisici Kapital til dækning af operationelle risici Kapital til dækning af øvrige forhold Herunder: Strategiske risici Omdømmerisici Risici i relation til sparekassens størrelse Ejendomsrisici Koncernrisici Kapitalfremskaffelse Likviditetsrisici Afviklingsrisici Andre forhold Fastsættelsen af disse områders indflydelse på solvensbehovsprocenten er enten beregnet direkte via supplerende beregninger eller ved, at ledelsen skønsmæssigt har vurderet kapitalbehovet på disse risikoområder. De risikofaktorer, der er medtaget i modellen, er efter Dronninglund Sparekasses opfattelse dækkende for alle de risikoområder, lovgivningen kræver, at sparekassens ledelse skal tage højde for ved fastsættelse af solvensbehovet samt de risici, som ledelsen finder, at Dronninglund Sparekasse har påtaget sig. Derudover skal bestyrelse og direktion vurdere, hvorvidt basiskapitalen er tilstrækkelig til at understøtte kommende aktiviteter. Denne vurdering er i Dronninglund Sparekasse en del af den generelle fastlæggelse af solvensbehovet. Ledelsen vurderer derfor hvert år, hvordan vækstforventningerne påvirker opgørelsen af solvensbehovet. 6

7 Dronninglund Sparekasses solvensbehov opdelt på risikoområder Risikoområde Tilstrækkelig basiskapital Solvensbehovet T.Kr. Pct. Kreditrisici ,31 pct. Markedsrisici ,52 pct. Operationelle risici 0 0,00 pct. Øvrige forhold ,31 pct. Internt opgjort solvensbehov ,52 pct. Tillæg som følger lovbestemte krav ,48 pct. I alt ,00 pct. Dronninglund Sparekasses overdækning/ kapitalforhold t.kr. Basiskapital efter fradrag Tilstrækkelig basiskapital Solvensprocent 19.8 % Solvensbehov 8,0 % Solvensoverdækning 11,8 pct. point. Her indsættes pengeinstituttets egne kommentarer omkring det opgjorte solvensbehov. Det skal bemærkes, at der er krav om, at pengeinstituttet kommenterer de enkelte risikoområder. Pengeinstituttet kunne f.eks. skrive følgende: Solvensbehov og solvensoverdækning Sparekassen har opgjort solvensoverdækningen til 11,8 pct. point ud fra et solvensbehov på 8,0 pct. og en faktisk solvensprocent på 19,8 %. Solvensoverdækningen anses for at være meget tilfredsstillende. Solvensoverdækningen vil kunne sikre sparekassens fortsatte drift og medvirke til sparekassens fortsatte udvikling. Kreditrisici Kreditrisikoen er sparekassens største risikoområde, hvorfor den største del af solvensbehovet kan henføres hertil. Sparekassen har derfor også stor fokus på netop dette risikoområde. Den væsentligste del af den afsatte kapital inden for kreditrisikoområdet kan henføres til de foretagne stresstestet samt kunder med finansielle problemer. Størrelsen af sidste nævnte er afhængig af konjunktursituationen. Markedsrisici Den afsatte kapital til markedsrisiko kan primært henføres til renterisikoen på sparekassens fastforrentede obligationsbeholdning, aktierisiko og valutarisiko. Markedsrisikoen opgøres primært via stresstest. 7

8 Operationelle risici Under denne kategori er der afsat kapital til dækning af risiko for tab på grund af uhensigtsmæssige eller mangelfulde interne procedurer, menneskelige og systemmæssige fejl eller som følge af eksterne begivenheder, inklusive retslige risici. Øvrige forhold Øvrige forhold indgår i solvensbehovet som et fradrag. Dette skyldes, at selv under det hårdeste stresstest vil sparekassen få en væsentlig indtjening fra sin forretningsdrift. Denne konsolidering indgår i solvensbehovsmodellen som et fradrag. Derudover er der under kategorien Øvrige forhold afsat kapital til [omtale af eventuelle andre tillæg] Der henvises endvidere til beskrivelsen af den anvendte solvensbehovsmodel (under punkt 5, litra b) for en mere detaljeret beskrivelse af hvilke risici, der henføres til de forskellige kategorier. 8

9 Solvenskrav til markedsrisici risiko vægtede poster med markedsrisiko Risikovægtede poster med markedsrisiko i kr kr. Risikovægtede poster Kapitalkravet (8 % af eksponeringen) Vægtede poster med markedsrisiko Gældsinstrumenter Aktier Kollektive investeringsordninger Valutakursrisiko Modpartsrisiko Dronninglund Sparekasse anvender markedsværdimetoden for modpartsrisiko til at opgøre eksponeringernes størrelse for afledte finansielle instrumenter, der er omfattet af definitionen i kapitaldækningsbekendtgørelsens bilag 17, samt for kreditderivater inden for handelsbeholdningen. Fastsættelsen af eksponeringens værdi ved markedsværdimetoden for modpartsrisiko følger af nedenstående metode: 1) Kontrakter opgøres til markedsværdi for at opnå den aktuelle genanskaffelsesomkostning for alle kontrakter med en positiv værdi 2) For at nå frem til et tal for den potentielle fremtidige krediteksponering multipliceres kontrakternes nominelle hovedstole eller de underliggende værdier med procentsatser fastsat af Finanstilsynet. Swaps baseret på to variable renter i samme valuta er undtaget herfor, idet kun den aktuelle genanskaffelsesomkostning skal beregnes. 3) Summen af de aktuelle genanskaffelsesomkostninger og de potentielle fremtidige krediteksponeringer udgør eksponeringsværdien. I forbindelse med sparekassens fastsættelse af den tilstrækkelige basiskapital holdes kapital svarende til 8 % af den positive markedsværdi af derivater. I sparekassens bevillingsproces og i den almindelige engagementsovervågning tages der højde for den beregnede eksponeringsværdi således at det sikres at denne ikke overstiger den bevilgede kreditgrænse på modparten. Værdien af sparekassens samlede modpartsrisiko opgjort efter markedsværdimetoden for modpartsrisiko, jf. kaptitaldækningsbekendtgørelsens bilag 16, punkt 8-12, er opgjort til 0 kr. pr Kreditrisiko Sparekassen har vurderet udlån for misligholdelse i henhold til reglerne i regnskabsbekendtgørelsens For udlån og tilgodehavender, der ikke er individuelt nedskrevet, foretages en gruppevis vurdering af, om der for gruppen er indtruffet objektiv indikation for værdiforringelse. Den gruppevise vurdering foretages på grupper af udlån og tilgodehavender, der har ensartede karakteristika med hensyn til kreditrisiko. Der opereres med 3 grupper fordelt på én gruppe af offentlige myndigheder, én gruppe af privatkunder og en gruppe af erhvervskunder. Erhvervskunderne er 9

10 ikke underopdelt i brancher, da sparekassen ikke har den nødvendige kritiske masse for at underopdele erhverv. Den gruppevise vurdering foretages ved en segmenteringsmodel, som er udviklet af foreningen Lokale Pengeinstitutter, der forestår den løbende vedligeholdelse og udvikling. Segmenteringsmodellen fastlægger sammenhængen i de enkelte grupper mellem konstaterede tab og et antal signifikante forklarende makroøkonomiske variable via en lineær regressionsanalyse. Blandt de forklarende makroøkonomiske variable indgår arbejdsløshed, boligpriser, rente, antal konkurser/tvangsauktioner mfl. Den makroøkonomiske segmenteringsmodel er i udgangspunkt beregnet på baggrund af tabsdata for hele pengeinstitutsektoren. Sparekassen har derfor vurderet om modelestimaterne skal tilpasses kreditrisikoen for sparekassens egen udlånsportefølje. Denne vurdering har medført en tilpasning af modelestimaterne til egne forhold, hvorefter det er de tilpassede estimater, som danner baggrund for beregningen af den gruppevise nedskrivning. For hver gruppe af udlån og tilgodehavender fremkommet et estimat, som udtrykker den procentuelle værdiforringelse, som knytter sig til en given gruppe af udlån og tilgodehavender på balancedagen. Ved at sammenligne med det enkelte udlåns oprindelige tabsrisiko og udlånets tabsrisiko primo den aktuelle regnskabsperiode fremkommer det enkelte udlåns bidrag til den gruppevise nedskrivning. Nedskrivningen beregnes som forskellen mellem den regnskabsmæssige værdi og den tilbagediskonterede værdi af de forventede fremtidige betalinger. Samlet værdi af eksponering efter nedskrivning Den samlede værdi af krediteksponering efter nedskrivning i sparekassen er t.kr. 10

11 Værdiforringede fordringer og nedskrivninger fordelt på brancher: kr. Værdiforringede Fordringer Nedskrivninger/ hensættelser ultimo året Udgiftsførte beløb vedr. værdireguleringer og nedskrivninger i løbet af perioden Offentlige myndigheder Landbrug, jagt skovbrug Fiskeri Fremstillingsvirk., råstofudv., el-, gas-, vand- og varmeværker Bygge- og anlægsvirksomhed Handel, restaurations- og hotelvirksomhed Transport, post og telefon Kredit- og finansieringsvirk. samt forsikri.-virk Ejendomsadm., og handel, forretningsservice Øvrige erhverv I alt erhverv Private Misligholdte fordringer pr er opgjort til t.kr. med en samlet individuel nedskrivning på t.kr. 11

12 Geografisk fordeling af misligholdte fordringer og værdiforringede fordringer Over 99 % af sparekassens udlån og garanter vedrører kunder i Danmark og der er derfor ikke lavet en geografisk fordeling. Bevægelser på værdiforringede fordringer som følge af værdireguleringer og nedskrivninger Beløb i kr. Akkumulerede nedskrivninger/hensættelser primo på udlån og garantidebitorer Bevægelser i året Individuelle nedskrivninger/hensættelser Gruppevise nedskrivninger/hensættelser Udlån Garantidebitorer Udlån Garantidebitorer Nedskrivninger/hensættelser i årets løb Tilbageførsel af nedskrivninger/hensættelser foretaget i tidligere regnskabsår, hvor der ikke længere er objektiv indikation på værdiforringelse eller værdiforringelsen er reduceret Andre bevægelser Endelig tabt (afskrevet) tidligere individuelt nedskrevet/hensat Akkumulerede nedskrivninger/hensættelser ultimo på udlån og garantidebitorer Summen af udlån og garantidebitorer, hvorpå der er foretaget individuelle nedskrivninger/hensættelser (opgjort før nedskrivninger/hensættelser) Sparekassen har ingen nedskrivninger / hensættelser på tilgodehavender hos kreditinstitutter og andre poster med kreditrisiko. Opgørelse af solvensrisici på markedsrisikoområdet I kapitaldækningsbekendtgørelsen stilles der krav om, at virksomheden oplyser om solvenskravene for en række risici, som opgøres under markedsrisikoområdet. Herunder ses en opgørelse af solvenskravene for de pågældende risici. Opgørelse af solvensrisici på markedsrisikoområdet kr. (vægtet beløb) Poster med positionsrisiko: Gældsinstrumenter Aktier mv. (inkl. kollektive investeringsordninger) Poster med Valutaposition De enkelte beløb vægtes med de procentvise vægte, som er angivet i skemaerne Poster med modpartsrisiko og leveringsrisiko Sparekassen har ingen poster med modparts- eller leveringsrisiko. Eksponeringer i aktier mv., der ikke indgår i handelsbeholdningen Dronninglund Sparekasse har i samarbejde med andre pengeinstitutter erhvervet aktier i en række sektorselskaber. Disse sektorselskaber har til formål at understøtte pengeinstitutternes forretning indenfor realkredit, betalingsformidling, IT, investeringsforeninger m.v. Dronninglund Sparkasse påtænker ikke at sælge disse aktier, idet en deltagelse i disse sektorselskaber anses for nødvendig 12

13 for at drive et lokalt pengeinstitut. Aktierne betragtes derfor som værende udenfor handelsbeholdningen. I flere af sektorselskaberne omfordeles aktierne således, at pengeinstitutternes ejerandele hele tiden afspejler det enkelte pengeinstituts forretningsomfang med sektorselskabet. Omfordelingen sker typisk med udgangspunkt i sektorselskabets indre værdi. Dronninglund Sparekasse regulerer på den baggrund den bogførte værdi af disse aktier kvartalsvist, halvårligt eller helårligt - afhængigt af hyppigheden af nye informationer fra det enkelte sektorselskab. Den løbende regulering bogføres i henhold til reglerne over resultatopgørelsen. I andre sektorselskaber omfordeles aktierne ikke, men værdiansættes derimod typisk med udgangspunkt i den senest kendte handel, alternativt beregnes værdien med udgangspunkt i indre værdi. Reguleringer i den bogførte værdi af aktierne i disse selskaber tages ligeledes over resultatopgørelsen. Opgørelse Sparekassens fordeling af aktier m.v., der ikke indgår i handelsbeholdning. Beløb i kr. Kursværdi Ikke-realiseret gevinster og tab i 2009 Realiserede gevinster og tab som følge af salg eller likvidation i 2009 Edb-centraler Investeringsforeninger Realkreditselskaber Pensionsselskaber Øvrige I alt Eksponeringer for renterisiko i positioner uden for handelsbeholdningen Sparekassen opgør hvert kvartalsultimo renterisikoen på sparekassens beholdninger både i og udenfor handelsbeholdningen. Renterisikoen opgøres som det tab/den gevinst sparekassen vil få i forbindelse med en rentestigning på 1 %. Renterisikoen opdeles i både en kort og en lang position. For sparekassens positioner udenfor handelsbeholdningen består renterisikoen på den lange position primært af sparekassens beholdning af kontanter og fast forrentet udlån, mens renterisikoen på den korte position primært består af fastforrentet indlån. Nettorenterisikoen udenfor handelsbeholdningen ultimo 2009 er opgjort til t.kr., som vil være sparekassens gevinst ved en rentestigning på 1 %. 13