KONGELIG DANSK AEROKLUB ÅRSBERETNING



Relaterede dokumenter
KONGELIG DANSK AEROKLUB ÅRSBERETNING

KONGELIG DANSK AEROKLUB ÅRSBERETNING

KONGELIG DANSK AEROKLUB ÅRSBERETNING

KONGELIG DANSK AEROKLUB

Helge Hald, formand (HH) Søren Pedersen (SP) Per Wistisen (PW) Paul Harrison (PH) Ole Kobberup (OKO) Regnar Petersen (RP) Palle J.

KONGELIG DANSK AEROKLUB. Danmarks Luftsports Forbund BERETNING 2o14 2o15

KONGELIG DANSK AEROKLUB

KONGELIG DANSK AEROKLUB

BESTYRELSESMØDE_2013_08_03_ROSKILDE_REFERATV5 Side 1 af 7

Foreningen af mejeriledere og funktionærer Sydjylland.

KONGELIG DANSK AEROKLUB

Helge Hald, formand (HH) Søren Pedersen (SP) Per Wistisen (PW) Paul Harrison (PH) Regnar Petersen (RP) Ole Kobberup (OKO) Palle J.

Perspektiver for KDA s fremtid

Dansk Faldskærms Union

1. Valg af dirigent. - Bestyrelsen foreslog Morten B. Dalsgaard Morten Dalsgaard blev enstemmigt valgt som dirigent.

REFERAT fra BESTYRELSESMØDE i Kongelig Dansk Aeroklub

Danmarks Luftsports-Forbund BERETNING

REFERAT AF BESTYRELSESMØDE I DANSK GYROKOPTER UNION, DGU

Referat - Minutes of Meeting

KONGELIG DANSK AEROKLUB ÅRSBERETNING

Dåstrup Vandværk A.m.b.A.

KONGELIG DANSK AEROKLUB

PROGRAM DAGSORDEN OG BILAG til DTL - Danske Vognmænds Generalforsamling 2015

Referat fra General forsamling modelsejlklubben Formanden bød velkommen og spurgte Hr lasse Rand om han ville være mødets

Kongelig g Dansk Aeroklub eo Miljøudvalg. Dalum Landbrugsskole 22. januar 2011

Danske Sortkrudtsskytter

Politihjemmeværnets Støtteforening Øst for Storebælt

Forslag til ændring af vedtægter for Komiks.dk

VEDTÆGTER for landsforeningen

Slægtsforskerforeningen for Vordingborg og Omegn

ÅRSBERETNING REPRÆSENTANTSKABSMØDE

Referat af Generalforsamling i Terma MC Sport aka "MC Slippers" Dato: 1. juni 2010 Sted: JGNs garage og have i Hinnerup.

Referat af Ordinær generalforsamling Blokhus Golf Klub Onsdag den 19. november 2013 kl Nordstjernen, Blokhus

Lørdag den 11. Marts, i Tersløse Sognegård, Holbergsvej 85, Tersløse. Dianalund Kl. 12:30-16:00 Dagsorden i følger lovene Mød op og...!

Referat af Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskabs Generalforsamling den 29. marts 2011

Referat af bestyrelsesmøderne den 12. februar Referent: Erik Kudahl Ret.1. Mødet blev afholdt hos Steen Ogstrup. Til stede: Dagsorden:

Transkript:

KONGELIG DANSK AEROKLUB ÅRSBERETNING 2003

PROTEKTOR Hans Kongelige Højhed Prinsen PRÆSIDIUM Præsident Civilingeniør Claus Kettel indtil den 4. juni. Fhv. departementchef J. Halck Civilingeniør Søren Jakobsen Generalmajor B.V. Larsen Direktør V.K.H. Eggers BESTYRELSE Aksel C. Nielsen (formand) Vagn Jensen (næstformand) Jan Schmeltz Pedersen Palle J. Christensen Finn Larsen SUPPLEANTER Lars Sverre Rasmussen Niels Chr. Levin Hansen 2

INDHOLD Side 4 GENERELT 4 KDA s ORGANISATION 5 INTERNATIONALE FORHOLD FAI - International Airsport Federation World Air Games ANA Besøg fra Kina og Korea 7 TEKNIK- OG LUFTRUMSUDVALGET Europe Air Sports Luftrum 8 SLV GEBYRUDVALG 9 MILJØUDVALGET 10 UDDANNELSESUDVALGET 10 PR-UDVALGET 11 FLYV 11 SAMARBEJDE MED MYNDIGHEDER m.fl. Statens Luftfartsvæsen Flyvevåbnets bibliotek Danmarks Flyvemuseum (Teknisk Museum) Friluftsrådet Rådet for Større Flyvesikkerhed 12 MEDLEMSSITUATIONEN 12 ØKONOMI 13 ADMINISTRATION 13 ØVRIGE AKTIVITETER SAS pokalen for klubledere KDA s Sportspokal 14 Bilag 1 Medlemstal 15 Bilag 2 FAI repræsentation 16 Bilag 3 Udvalg 3

GENERELT KDA har med sorg modtaget meddelelsen om, at civilingeniør Claus Kettel døde den 4. juni 2003. Mindeord findes i FLYV for august 2003. Flyvningens mest markante begivenhed i det forløbne år er uden tvivl flyvningens 100-års jubilæum. Baggrunden for denne begivenhed er jo helt utrolig. Tænk på hvad den også har givet af oplevelser for det samfund, der i dag betegnes som fritidssamfundet. Uden Wilbur og Orwille ingen KDA! Uden berømte fly ingen 100-års jubilæumsstævne. Det var den situation KDA måtte forholde sig til, da både Spitfire og Mustang-fly måtte melde fra i sidste øjeblik til KDAs arrangement 100 år i Luften på Aalborg Lufthavn. Arrangementet var tilrettelagt i samarbejde Aalborg Lufthavn, Aalborg kommune, Hjemmeværnet og Lionsklubberne i området. En konstruktion der økonomisk og logistisk var attraktiv for KDA, idet det økonomiske grundlag var sikret gennem garanti fra Aalborg kommune. En konstruktion der forhåbentlig kan bringes i anvendelse ved en anden lejlighed. I KDAs regi er der i 100 året arbejdet videre med et par initiativer, der forhåbentlig på et eller andet tidspunkt kan defineres som markante i forhold til de traditionelle aktiviteter. Medlem af Dansk Svæveflyver Union Willy Hanghøj-Petersen har taget initiativ til oprettelse af et Luftspejderkorps. Initiativet har resulteret i sammensætning af en arbejdsgruppe, bestående af repræsentanter fra interesserede unioner og KDA. Gennem en række møder er der nu formuleret et koncept, der indeholder ideer til, hvordan unge forhåbentlig kan blive tiltrukket af fritidsflyvning og luftsport. I samarbejde med Aalborg Sportshøjskole fortsættes arbejdet med at få etableret KDA Airsport Academy. En projektgruppe med deltagere fra Aalborg Svæveflyveklub Aviator, Nordjysk Faldskærmsklub, Svæveflyveklubben Aalborg Aerosport har i efteråret udarbejdet et koncept, der forventes at kunne bringes til udførelse i dette forår. Projektet er begunstiget af at være økonomisk støttet af fondsmidler fra Herman Johannes og Adda Hammers Fond. KDAs bestyrelse har i efteråret diskuteret strategiplan for KDA. Formålet var at vurdere på dels den aktuelle situation for fritidsflyvning og luftsport, dels vurdere på, hvilken rolle KDA skal spille i egenskab af paraplyorganisation. Resultatet heraf indgår i bestyrelsens videre arbejde, herunder fortsat at have fokus på, at det er KDAs mål at skabe gode vilkår for vore medlemmer, at vort arbejde opfattes af medlemmerne som relevant, effektivt og pengene værd. Der driver fortsat tunge restriktive skyer henover vore fælles interesser i at kunne bevæge os i luftrummet. Selvom vi har et forbilledligt samarbejde med Statens Luftfartsvæsen, der er åben for en dialog inden beslutninger træffes, så kan dette forhold ikke drive skyerne væk, idet de desværre dannes i det store europæiske bureaukrati. En af de prioriterede udfordringer for KDA i de kommende år er derfor fortsat at støtte op omkring initiativer, der tager sigte imod at sikre vore fælles interesser. KDA s ORGANISATION. På årets repræsentantskabsmøde var der genvalg til bestyrelsen, der herefter konstituerede sig med Vagn Jensen som næstformand. De enkelte bestyrelsesmedlemmer har i årets løb varetaget følgende funktioner: Aksel C. Nielsen, formand og FAI delegeret - Vagn Jensen, formand for uddannelsesudvalget Jan Schmeltz Pedersen, formand for Teknikog luftrumsudvalg og KDA`s repræsentant i Europe Air Sport Finn Larsen, kontaktperson til Danmarks Idræts Forbunds 4

miljøorganisation Palle Christensen formand for PR-udvalget og redaktionsudvalget vedrørende FLYV. Udvalgene blev nedsat som vist i bilag 3. Årets formandsmøde afholdtes også i 2003 på Den Jyske Idrætsskole i Vejle, hvor alene Dansk Kunstflyvnings Union var fraværende. Der er udsendt særskilt referat fra mødet den 25. oktober 2003. Mødet fokuserede på følgende hovedemner: Internationale forhold: Der refereredes fra deltagelse i ANA-mødet der afholdtes i Sverige og fra FAIs General Conference, der afholdtes i Polen. KDA`s fremtid: Under dette emne blev der redegjort for status på EAS og EASAs situation, herunder de manglende ressourcer, der besværliggør arbejdet for EAS, hvilket KDA meget beklager. Udviklingen i medlemssituationen er ikke gunstig. Dette kan bl.a. få betydning for unioner, der er optaget i Danmarks Idræts Forbund, hvor der er igangsat et strukturudvalgsarbejde, der bl.a. fokuserer på økonomi baseret på regionsaktiviteter og antallet af medlemmer. Et afslag fra Danmarks Idræts Forbund vedrørende en optagelsesmulighed for øvrige selvstændige unioner må desværre betragtes som endeligt. En mulig løsning for nogle unioner kunne være en fusion med en eksisterende Union, der allerede er optaget. KDA fortsætter arbejdet med at planlægge en luftsportslinie i samarbejde med Aalborg Sportshøjskole, hvilket forhåbentlig kan medvirke til at gøre luftsporten mere synlig og dermed påvirke medlemstilgangen. Det blev foreslået, at KDA med fordel kunne anvende en SWOT-analyse i lighed med den, der er anvendt af FAI. (SWOT står for Strengths, Weaknesses, Opportunities, Threats ). Et forslag der ligger i forlængelse af bestyrelsens strategimøde, der blev afholdt forud for formandsmødet. Økonomi: Emnet indeholdt 2 punkter: Budgetoplæg for 2004 og gebyrsagen. Budgettet for 2004 bygger på uændret kontingent, idet der til driften af KDA tilføres finansiering fra ejendommens drift. Prisen for FLYV stiger med kroner 40,- på grund af bortfald af bladportostøtten. Budgettet for butikken inkl. FLYV viser et overskud på ca. 50.000. Heri er medregnet bortfald af portostøtten til FLYV. Baggrunden for gebyrsagen og de mulige konsekvenser af en takstregulering blev gennemgået. KDA har løbende deltaget i møder med SLV og har været medinitiativtager til henvendelse til Trafikministeren med anmodning om at få det foreslåede takstgrundlag ændret. Gennemføres oplægget som oprindeligt foreslået af SLV vil det få katastrofale følger for hele General Aviation-området, incl luftsporten. Kommende KDA- aktiviteter: For det kommende års aktiviteter opstillede bestyrelsen følgende emner/aktiviteter: Stabilisere gebyrsatser Kontakte Miljøministeren vedrørende støjvejledningen EAS og EASA, herunder forsikringsproblematik Samarbejde med SLV vedrørende Luftrumsudnyttelse Deltage i SUB ANA miljøarbejde Etablere ny hjemmeside INTERNATIONALE FORHOLD FAI International Airsport Federation Årets General Conference, der blev afholdt i Krakow 10-11 oktober, adskilte sig fra tidligere General Conferencers ved en til tider kritisabel mødeledelse, hvilket bl.a. blev påpeget fra dansk side. Agendaen indeholdt både strukturelle og interessante visionære emner. Da referat fra konferencen kan ses på FAIs hjemmeside, omtales alene de mest interessante set fra et KDA synspunkt. Conferencens vigtigste punkt på agendaen var uden tvivl godkendelse af FAI Mission and Goals, herunder Strategic Plan 2003-2007. 5

Planen indeholder 10 Goals: 1.A New Image, 2.Leadership and Advocacy, 3 Development of Air Sports, 4 Attractive International Competitions, 5 Developments of World Records, 6 Recognized Products and Services, 7 Education and Training, 8 Public Relations, 9 Funding, 10 Legacy. Det er positivt at FAI Executive Board har set nødvendighed af at modernisere organisationen, og derved geare den til de forventninger medlemmerne stiller til en international organisation. En del af debatten kom til at handle om, i hvilket omfang FAIlogoet ørnen skulle moderniseres. Der var adskillige forslag at vælge imellem. Et andet punkt nogen synes måske det vigtigste var beslutningen om at overgå til en ny beregning af medlemskontingentet til FAI. Den tidligere model har været kritiseret i mange år, idet den er meget ugennemsigtig. For KDAs vedkommende vil det foreliggende forslag betyde en stigning på ca Chf 2000. Til gengæld får vi 5 stemmer mod tidligere 4. KDA stemte imod den nye kontingentstruktur, idet vi kunne dokumentere, at der var medlemmer hvis kontingent ville blive reduceret til trods for at antallet af stemmer ville øges. Der er endnu ikke fundet en klar definition af det der var udgangspunktet for beregningen: En Airsport Person. Den nye beregningsmodel blev godkendt og vil blive implementeret i 2005. World Anti-Doping Code. Selvom FAI har haft en doping politik i mange år, var der overvældende flertal for at tiltræde The World Anti-Doping Code i lighed med andre internationale sportsforbund. Der er forbundet nogle administrative ulemper ved at tiltræde regelsættet, men det opvejes fuldt ud ved at kunne tælles blandt de øvrige ansvarlige organisationer. World Air Games Næste WAG skulle planmæssigt finde sted i 2005. Deværre kan ingen af ansøgerlandene (Polen og Malyasia) opfylde kravene til det nye WAG-koncept, der i højere grad bl.a. skal gøres mere publikums og TV-venligt. En evaluering af forløbet af forhandlingerne viser, at FAI fremover må involvere professionel ekspertise, idet man ikke længere kan basere sig på frivillig arbejdskraft. Holdningen følger i øvrigt den udvikling, der kan ses i andre internationale forbund. ANA Association of Nordic Aeroclubs. ANA mødet fandt sted den 6. september i Norge på Starmoen flyveplads. Det fremgik på mødet at Kongelig Svensk Aeroklub (KSAK) erstattes af Flygsportsforbundet (FSF) i FAI sammenhæng. KSAK fortsætter som en ren motorflyverorganisation men vil for FSF være samarbejdspartner i forbindelse med myndighedskontakter i Sverige. Miljøproblemerne vokser i alle nordiske lande, og en SUB ANA miljøgruppe søges startet hurtigst muligt. Flyvesikkerhedsprojekterne i Norge (PAL), Sverige (H50P) og Danmark (Flysikpilotprojektet) fortsætter virksomheden. Alle lande oplever øgede omkostninger fra myndighederne. Som modtræk ønsker aeroklubberne delegerede beføjelser og nationale certifikater også for motorfly. Et møde med de skandinaviske myndigheder fandt sted i Stockholm den 12. 13. november, hvor også KDA var repræsenteret. På dette møde fik den norske myndighedsrepræsentant til opgave at være myndighedernes tovholder m.h.t. nationale certifikater. Besøg fra Kina og Korea KDA fik i juli måned besøg fra Kina og Korea: Mingyo ZHAO (præsident Kinesiske luftsportsforbund), Wang LEI (generalsekretær Kinesiske luftsportsforbund), Jonghoon LEE (koordinator FAI-Asia fra Syd Korea) samt Bengt-Eric FONSELL (præsident, Svenska Flygsportsforbund) besøgte KDA på en rundrejse i Norden. Det asiatiske besøg 6

skyldes ønske om tættere sportsligt samarbejde med de Nordiske lande. Generalsekretæren briefede delegationen om den generelle situation i Danmark og om KDA s rolle i forbindelse med luftsport. TEKNIK- og LUFTRUMSUDVALGET Europe Air Sports (EAS). European Aviation Safety Agency (EASA), eller på dansk det europæiske luftfartssikkerhedsagentur Det har vist sig at være et meget stort arbejde i 2003 for KDA dels at læse og forstå de udsendte forordninger, dels oftest med meget lille tidsfrist at fremsende høringssvar. Vi har haft et godt samarbejde med SLV om disse områder, men indtil nu er det hverken lykkedes for os selv, for EAS eller for SLV at tilsikre, at luftfart med fly under 2000 kg MTOW får særlige bestemmelser specielt formet til at dække fritidsflyvningens behov. Historisk set er der sket følgende: Den grundlæggende forordning om etableringen af EASA er forordning 1592/2002 af 15. juli 2002. Denne forordning blev gennemført af Europa-Parlamentet med ringe mulighed for interessenter, herunder repræsentanter fra fritidsflyvningen, at fremkomme med bemærkninger, idet den dukkede op som trold af en æske i marts 2002 med et indhold allerede fastlagt. Ved et møde i juni 2002 mellem EAS og trafikkommissærens DG(TREN) embedsmænd, blev det foreslået EAS at udarbejde et høringssvar med detaljerede regler vedr. de vigtigste krav for fritidsflyvningen, på engelsk sports and light aviation, de såkaldte Minimum Essential Requirements på områderne Flight Crew Licensing, Air Operations og Qualified Entity (f.eks.=dsvu). Der var bestemt ikke enighed i EAS om den rette fremgangsmåde. Et forslag fra bestyrelsen blev grundigt drøftet på et EAS møde den 9. november 2002, hvor der trods uenigheden alligevel blev tilslutning til, at bestyrelsen sammen med de mest skeptiske medlemslande udarbejdede et revideret høringssvar. Dette høringssvar kan i sin endelige udformning ses på DSvU hjemmeside som dokument S2052. Uenigheden bestod i, om vi skulle eller ikke skulle kæmpe imod, at den ikke-kommercielle flyvning skulle ind under EASA, d.v.s. om vores hovedkamp skulle bestå i at få Europa- Parlamentet med på at ændre forordning 1592 bilag II, således, at denne flyvning skulle være undtaget indlemmelse under EASA, eller om vi skulle acceptere at komme under EASA og derefter kæmpe for mest mulig national selvbestemmelse. Det er klart, at der kommer personlige opfattelser med i en sådan argumentation. Den fløj, der ville acceptere regulering under EASA anså det for håbløst og tidsspilde at slås for yderligere undtagelser, da fritidsflyvningen jo trods alt er en volumenmæssig stor del af det Europæiske luftrumsbillede, og desuden kunne der være mange fordele ved et fælles Europæisk Luftfartsvæsen (f.eks. når et fly er godkendt skal det ikke have national godkendelse først forinden udstedelse af luftdygtighedsbevis). Derimod anså den anden fløj at det var en kamp, der var værd at kæmpe. Formanden for KDA s Teknik- og Luftrumsudvalg, der har stemmeretten for KDA i EAS, stemte for dokument S2052. Han anså, at det ville blive en umulig og frustrerende kamp at forsøge at undgå EASA regulering. Afstemningsresultatet blev 48 stemmer for, 15 imod og 7 ikke gyldige (KDA har 4 stemmer). Efter forordning 1592, der etablerer EASA pr. 28. september 2003, skulle nu hurtigst muligt detalje bestemmelserne udarbejdes. Disse udarbejdes af såkaldte SSCC, Safety Standard Consultative Committee, tidligere benævnt 7

Core Groups, bestående af embedsmænd fra nogle af EU landene. EAS har ikke fået sædeplads i maintenance SSCC, men har EAS bestyrelsesmedlemmet Rudy Shuegraf med i Operations and Licensing SSCC. Der er til dato kommet forordning 1701, 1702 og 2042, og SLV har på hjemmesiden redegjort for, hvilke bestemmelser der er trådt i kraft for hvilke grupper. EAS og KDA har afgivet høringssvar på linje med i hvert fald de svenske og norske organisationer. Bestemmelserne om vedligeholdelse af luftfartøjer, der ikke bruges kommercielt, (forordning nr. 2042) kan af nationale myndigheder udsættes til 2008, hvilket SLV har meddelt os, at man agter at gøre, således at vi sammen med SLV og EAS selv forhåbentligt kan nå at få indført 2000 kg grænsen med mulighed for ekstensiv overførsel af rettigheder/pligter til organisationer som f.eks. DSvU. Men med forordning 1702 har EASA gennemført bestemmelser på luftdygtighedsområdet, som har ramt fritidsflyvningen, specielt svæveflyvningen. Den officielle fortolkning af forordningerne er desværre blevet til, at alle ændringer på et luftfartøj, også de mindre ændringer, der efter definitionen ikke har nogen mærkbar effekt på vægt, balance etc. alligevel skal godkendes. Der er dog optimisme efter at EAS den 28. november havde afholdt møde med den administrerende direktør for EASA, Mr. Goudou, hvor han på mange måder udtrykte stor forståelse for fritidsflyvningens specielle forhold og ønsker samt vilje til i fremtiden at inddrage fritidsflyvningen mere i udformningen af nye bestemmelser. LUFTRUM Single Sky bliver indført i Europa efter køreplanen. Indtil videre har det ikke haft den store effekt for fritidsflyvningen, idet det fra Europæisk side har været førsteprioritet at sikre en mere økonomisk gennemførelse af den erhvervsmæssige luftfart, d.v.s. i større højde. Vi følger dog hele tiden med, således at vi kommer på banen, når der skal til at røres ved de lavere højder. Det er EAS opfattelse, at det frieste luftrum skal strække sig til FL 135, medens SLV så vidt vides går ind for FL 95. I dansk luftrum har det ikke den store betydning, medens det betyder mere for alpelandene. Vi fortsætter rækken af brugermøder med SLV selv, men også på et mere arbejdsmæssigt plan med flyveledelsen i Roskilde, Billund og Karup. Vi oplever stor imødekommenhed og forståelse. Vi fik ikke i 2003 hul på problemerne vedrørende anvendelsen af luftrummet over Værløse, men det ser ud til, at vi som ønsket får startet på møderækken desangående allerede først på året 2004. Der er mange ønsker og krav, og i den sidste ende bliver det nok en politisk afgørelse, idet der er store lokalpolitiske interesser på spil. SLV GEBYRUDVALG Rigsrevisionens undersøgelser og det deraf følgende krav om tidsregistrering af alle aktiviteter i SLV blev startet i marts måned 2002. På grund af indkøringsvanskeligheder ønskede Trafikministeriet dog et års valide tidsregistreringer før beslutning om en ny beregningsmodel kunne tages. Den nye model forelå i august måned 2003 og viste sig at være den værst tænkelige. KDA kontaktede derfor Trafikministeren således: Vi vil allerede nu henlede opmærksomheden på, at vedtages gebyrfastsættelsen på det foreliggende grundlag vil det få uoverskuelige konsekvenser for såvel den lettere erhvervsflyvning som for den fritids- og sportsmæssige flyvning. Herudover vil 8

relaterede virksomheder som f.eks. værksteders og flyveskolers eksistens være truet i en grad, som utvivlsomt betyder lukning af de pågældende virksomheder. Det er os meget magtpåliggende som paraplyorganisation for fritidsflyvningen og luftsporten i Danmark, at få mulighed for at bidrage til en løsning af den opgave, der følger af Rigsrevisionens konklusion på Statens Luftvæsens gebyrpolitik. I september indkaldte KDA til et møde med AOPA, DULFU, DSvU, DBu, DMU, samt KZ&V. Det lykkedes at opnå en fælles holdning og takket være SLV s direktør lykkedes det i december måned i gebyrudvalget at komme igennem med en fornuftig løsning. Resultatet blev et lovforslag, som gør et antal gebyrer lovbestemte. Det drejer sig f.eks. om gebyrer for luftdygtighed og tilsyn med Naviar og det er disse gebyrer, som overfører omkring 20 mio. kroner til den lette luftfart. Gebyrene låses på deres nuværende kronebeløb. Ved at låse kronebeløbet vil subventioneringen fra tung til lettere luftfart aftage med årene. Når lovændringen er vedtaget bliver gebyrudvalget indkaldt igen for at arbejde med 2005 satserne. Der forventes en forenkling og rationalisering af det nuværende system. Gebyrreglementet for 2004 baseres på reglementet for 2003 med en forøgelse af gebyrerne på 3%. Den forventede udvikling af gebyrerne frem til år 2007 bliver +3% om året. Konklusion: KDA kan være meget tilfreds med denne løsning idet vi bliver "fredet" i hele 2004 samt med stor sandsynlighed beholder en væsentlig del af vort "tilskud" fra tung luftfart. MILJØUDVALGET KDAs miljøpolitik blev revideret i årets løb og lyder nu således: 1. Det er Kongelig Dansk Aeroklub s ønske, at alle der ønsker at flyve, kan få mulighed herfor, men således at der samtidig lægges vægt på det hensyn, vi alle har i forhold til naturen og miljøet. 2. Ansvaret for indflydelse på miljøet starter hos den enkelte, men rækker videre til klubledelse, organisationer og til arrangører af luftsportsbegivenheder. Det er Kongelig Dansk Aeroklub s mål at fremme forståelsen og opmærksomheden hos disse grupper samt hos offentligheden og miljømyndighederne for det ansvar, vi har for miljøet. 3. Da Kongelig Dansk Aeroklub s medlemmer har en medfødt interesse i at vedligeholde og beskytte miljøet, vedkender Kongelig Dansk Aeroklub sig sit ansvar og vil tilskynde medlemmerne til at anvende passende effektive og økonomiske metoder til at reducere aktiviteternes indvirkning på miljøet. 4. Kongelig Dansk Aeroklub skal opfordre sine medlemmer til at udarbejde et regelsæt for hvert aktivitetsområde (dækkende for eksempel hensynsfuld flyvning, tekniske foranstaltninger og operationelle procedurer) og sikre, at disse også bliver overholdt af de enkelte medlemmer. 5. Kongelig Dansk Aeroklub vil af flyvesikkerhedsmæssige årsager sikre, at de nødvendige miljømæssige forholdsregler, som bliver pålagt flyvningen, bliver godkendt af luftfartsmyndighederne. 6. Intet i denne politik må på nogen måde forringe flyvesikkerheden. KDA har gennem længere tid været utilfreds med forvaltningen af miljøstyrelsens vejledning vedrørende støj fra flyvepladser. Selve det politiske sigte med vejledningen er egentlig god nok, men beregningsmetoderne er unødigt komplicerede og medfører utilsigtede begrænsninger. I november lykkedes det at få et møde i stand med 9

miljøministeren og 5 af hans embedsmænd. KDA dokumenterede at vi overbelastes med en faktor 2 til 3. Ministeren lovede Miljøstyrelsen ville svare skriftligt på vor dokumentation, samt at KDA ville blive inddraget i en nært forestående revision af vejledningen. UDDANNELSESUDVALGET Færdiggørelse af Flyvehåndbogen, som består af 11 hefter er nu afsluttet. Flyvehåndbogen dækker pensum til erhvervelse af PPL(A), men anvendes også af svæveflyvere, ballonflyvere og medlemmer af DHPU. Alle hefter er udkommet i 2. udgave med justeringer af forskellig art. Forfatterne aflønnes med royalty som beregnes efter heftets størrelse og antal solgte eksemplarer. Redaktionsudvalget har været samlet for at justere indholdet af Flyvehåndbogen, og det er målsætningen at udvalget mødes mindst én gang om året fremover. I samarbejde med DSvU, DBu og DMU arbejder KDA for at få godkendt nationale certifikater med lempeligere helbredskrav. Man forsøger som udgangspunkt at anvende helbredskravene til erhvervskørekort, men selvom ledelsen i Statens Luftfartsvæsen officielt går ind for denne holdning, så møder vi ikke megen forståelse herfor hos embedsmændene i SLV. PR-UDVALGET Ringkøbing Amt afholdt i 2003 en bred kulturfestival kaldet Vinden. Da amtet lovede midler til markedsføring, og temaet naturligt forbindes med KDA s formål og unioner, gik PR-udvalget med på projekt Vindens drift over Arnborg. Dansk Svæveflyver Union havde allerede et første oplæg klar sammen med Arnborg Borgerforening i forbindelse med indvielsen af den nye hangar i august. Hvis KDA s øvrige unioner skulle præsentere deres materiel i luften, måtte planlægningsgrundlaget blive, at det var en reel "flyveopvisning", med alt hvad dertil hører af SLV-godkendelse, redningsberedskab mm. Det kræver mange ressourcer bl.a. af personel. Unionerne fandt de lokale klubber, der kunne påtage sig opgaven. Efter en del hovedbrud kunne man også placere et af Dansk Motorflyver Unions årlige højdepunkter, Air BP Rallyet, før og efter lørdagens opvisning. De enkelte sportsgrene demonstreredes lørdag to gange og søndag tre gange, hver med tyve til tredive minutter til rådighed. Et afslappet program, der med "hård" styring hele tiden gav publikum noget nyt at se på. På pladsen var der også opstillet stande fra unioner og klubber. Arnborg var perfekt til opgaven pga. den gode infrastruktur og det store areal til rådighed. Andre unioner og klubber lagde mange kræfter i stævnet, bl.a. udlodning af tandemspring og flyveture. Beredskabscenter Kolding leverede det krævede redningsberedskab til foræringspris, hvorimod Falck var urokkelig med prisen på ambulancen. Der var efterfølgende mange ting at evaluere. I KDA-familien har vi mange forskellige måder at organisere og dyrke vores hobby- og sportsgrene på. Mange nye bekendtskaber, og mange kompromiser blev indgået under processen. Der er dog fælles formål og vilje, mens vi fandt at man skal være meget forsigtig med valg af samarbejdspartnere udenfor kredsen. I Danmark kan vejret nu også være for godt til flyveopvisning! Så tilskuerne forblev få i varmen og det stille vejr. Vindens drift over Arnborg viste at flyvning i næsten alle dens afskygninger er en vigtig del af kulturen i amtet. Det blev et professionelt og sikkert afviklet arrangement med roser fra SLV s kontrollant. PR-udvalget fik mange erfaringer af dette arrangement - både gode og dårlige. Et godt netværk er opbygget, som forhåbentligt kan 10

bruges fremover. FLYV Jubilæer indenfor det skrivende medie, der kan deles med 25 er ikke hverdagskost. Derfor er et 75-års jubilæum enestående i dag, og ikke mindre bemærkelsesværdigt eftersom udgiveren er en frivillig organisation. Årsagen til den årelange succes kan utvivlsomt tilskrives flere forhold, hvoraf det lille antal redaktører og medarbejdere har spillet en stor rolle. Dette har været med til at sikre en seriøs og vedkommende redaktionel linie, hvilket dagens FLYV også er et bevis på. Stabiliteten har placeret FLYV som Nordens ældste flyvetidsskrift. Siden det første nummer udkom med 8 sider den 9. juni 1928 har bladet været et vigtigt værktøj for KDA s bestyrelse. Gennem dette har det været muligt at opretholde en stabil og seriøs kommunikationsmulighed til medlemmer og myndigheder, samt ikke mindst: Bidraget til at skærpe interessen for flyvning. Muligheden for dialog er i dag vigtigere end nogensinde, derfor vil FLYV også fremover være et vigtigt bindeled mellem læserne og KDA. Konkurrencen fra de elektroniske medier har de senere år stillet FLYV s redaktion og tekniske producent overfor store udfordringer. Det var derfor med stor glæde, at vi til jubilæumsreceptionen modtog et elektronisk slaraffenland som gave fra vores mangeårige trykkeri Slagelsetryk. Interessen for FLYV har vist, at det har kunnet lade sig gøre at matche dette nye årtusindes udfordringer. Vi forudser, at FLYV ved 100-års jubilæet fortsat vil være Nordens ældste flyvetidsskrift. SAMARBEJDE MED MYNDIGHEDER m.fl. Statens Luftfartsvæsen KDA oplever at samarbejdet med SLV er godt. I årets løb har der været en række formelle møder, men også uformelle kontakter, som har muliggjort et smidigt samarbejde til glæde for vore unioner. Luftfartsdirektør Kurt Lykstoft Larsen tiltrådte som ny direktør den 1. januar. På Kontaktrådsmødet i maj gav han tilsagn om, at SLV ikke fremover ville rejse sager baseret på indberetninger til HCL. Dermed ligestilles disse indberetninger med de obligatoriske indberetninger i.h.t. BL 8-10. Politiet vil dog fortsat kunne rejse tiltale. Flyvevåbnets bibliotek Aftalen med Flyvevåbnets Bibliotek (FLB) blev som bekendt underskrevet i 2001. Aftalen betyder, at vore sjældne bøger deponeres i fast udlån hos FLB, hvilket sikrer bøgernes fysiske beskyttelse og samtidig gør samlingen tilgængelig for en større offentlighed. Alle bøger er med udgangen af marts måned 2003 deponeret hos FLB. Bøgerne er registreret hos KDA. De forbliver KDA s ejendom, og kan til enhver tid forlanges tilbageleveret. Danmarks Flyvemuseum Det blev i årets løb klart, at Danmarks Flyvemuseum ikke længere eksisterer som selvstændig juridisk enhed, men at man allerede i 1998 havde overdraget samlingen og samtlige aktiver og gældsposter uden betingelser til Danmarks Tekniske Museum (DTM), som den fortsættende juridiske enhed. Med samlingen af DTM s øvrige effekter på Fabriksvej er der sket en stigende forurening af flysamlingen, således at den nu er ved at blive kvalt. Forvaltningen af flysamlingen har givet anledning til udstrakt kritik blandt andet i form af læserbreve i Flyv. Det er bekymrende at følge denne udvikling og KDA s muligheder for indgreb synes begrænsede idet vi kun har to medlemmer ud af bestyrelsens 16 medlemmer. 11

KDA har dog fulgt arbejdet i Flyvemuseets Venner med interesse og håber, man også ad den vej kan påvirke ledelsen i DTM til at tage skyldigt hensyn til dansk flyvnings historie. Friluftsrådet Ved Friluftsrådets generalforsamling ønskede Henrik N. Knudtzon ikke at genopstille til bestyrelsen. Det lykkedes under generalforsamlingen ved en personlig kontakt til Miljøministeren, at få tilsagn om et møde om Miljøstyrelsens administration af støjvejledningen. Mødet fandt sted i november og resultatet er refereret under Miljøudvalget Ny formand for Friluftsrådet blev Lars Mortensen. Rådet for Større Flyvesikkerhed (RFSF) RFSF er en organisation, som har til formål at fremme sikkerheden i forbindelse med flyvning. Formålet søges opnået ved en aktiv virksomhed rettet mod alle grene af flyveaktiviteten inden for dansk territorium gennem en repræsentativ sammensætning af rådets medlemmer. Rådet bestod i 2003 af 20 medlemmer plus 3 observatører. KDA deltog med følgende medlemmer: DBu/KDA Jørn Vinther DFU Finn Larsen DMU Hjalmar Nielsen DSvU Lars Sverre Rasmussen DKFU Poul Erik Berg Nielsen Flyvesikkerhedsprisen 2003 blev den 17. november overrakt til Statens Luftfartsvæsen v/ direktør Kurt Lykstoft Larsen ved en reception i Rådets lokaler i KDA huset i Roskilde lufthavn, som en anerkendelse af SLV s arbejde med Flysikpilotprojektet. Projektet rettes især mod motorflyvere, og der er nu kommet gang i de udadvendte aktiviteter. Således er der i 2003 afholdt to foredrag med meteorologi som tema, og yderligere tre er planlagt i 2004. Dertil kommer 10 planspil vedrørende radiokommunikation, som vil finde sted over hele landet. Rådets sekretariat befinder sig i KDA-huset, og Jørn Vinther har varetaget funktionen som Rådets generalsekretær. MEDLEMSSITUATIONEN Der er i årets løb blevet tegnet kontrakt med et nyt organisationsmedlem Dansk Nul G Klub. (DNGK). Indmeldelsen gælder fra 1. januar 2004. DNGK har til formål at fremme viden om tyngdekraft og udøvelse af nul-g sport. DDU skiftede den 1. marts navn til Dansk Hanggliding og Paragliding Union. (DHPU). KDAs totale medlemstal har været stabilt i 2003, men som det fremgår af bilag 1 er der tale om både til- og afgang af medlemmer. For DMU s og de direkte medlemmers vedkommende konstateres der desværre et konstant vigende medlemstal. DHPU må også igen konstatere, at de er under de magiske 1000 medlemmer, hvilket på sigt kan betyde reduceret tilskud fra Danmarks Idræts Forbund. En positiv udvikling opleves hos DFU med en medlemsfremgang på 46. Vi håber på det bliver muligt at præsentere DNGK på KDA s repræsentantskabsmøde 2004. ØKONOMI Generelt Registreret revisor Bent Madsen har været KDA s revisor i året 2003. Med en momsafgørelse i 2002 fra Told og Skat faldt den delvise momsfritagelse af FLYV bort. I året 2003 besluttede Folketinget at portostøtten til fagblade skulle bortfalde. Kun momsfritagne blade herunder aviserne kunne fortsat modtage portostøtte. For FLYV betyder dette en ekstraomkostning til 12

forsendelse på kroner 60,- om året for hvert blad. En særlig bladpulje til støtte af blade om kunst, kultur, miljø, religiøse emner eller undervisning og idræt blev dog vedtaget. KDA har ansøgt Biblioteksstyrelsen om tilskud fra puljen. I budgettet for 2004 har vi indregnet en øget forsendelsesomkostning på 40 kroner om året for hvert blad. KDA Selvom regnskabets bundlinie er positiv, er resultatet ikke tilfredsstillende. Dette skyldes at udleje af lokaler netto indbringer ca. 60.000 kr. KDA's primære indtægter kontingenterne - er således ikke tilstrækkelige til at finansiere KDA's drift. Det positive resultat er alene fremkommet ved en ihærdig indsats for at sikre KDA en optimal udlejning. KDA Service ApS Årets driftsresultat udviser et overskud på kr. 71.233 efter skat, hvilket hovedsagelig skyldes, at lønudgifterne løbende er blevet justeret ned i takt med den aktuelle omsætning. Selskabets egenkapital er forøget til 349.371 kroner. Resultatet anses efter omstændighederne for tilfredsstillende. ADMINISTRATION KDA-huset Lejemål til IT-firmaet Tele T måtte ophøre i december 2002 på grund af betalingsstandsning. Dette lejemål blev i februar 2003 overtaget af Scan Con Airways A/S. Scan Con overførte i forbindelse med en betalingsstandsning lejekontrakten til Scan Con Travel ApS som siden har benyttet lokalerne. Flyvehjemmeværnet har i hele 2003 lejet vore øvrige lokaler i den vestlige del af huset. Arbejdstilsynet var i marts måned på virksomhedsbesøg og konkluderede, at KDA er en niveau 1 virksomhed. Det betyder, at arbejdstilsynet vurderer at virksomheden har god styring på arbejdsmiljøet og i alt væsentligt lever op til kravene i arbejdsmiljøloven. KDA ejer KDA Service ApS, som består af BUTIKKEN og FLYV. Direktør for anpartsselskabet er Jørn Vinther. Butikschefen Charlotte Hammer Andersen kom i august tilbage fra barselsorlov. Thomas Sylvest fratrådte dermed som vikar. Jan Fraenkel har i hele året fungeret som salgsassistent i butikken. Såvel butikschef som assistent er ansat på deltid. FLYV s redaktion varetages som hidtil af Knud Larsen med hjælp af Hans Kofoed. KDA s forhold varetages af Jørn Vinther og Lise Jensen. Lise Jensen er ansvarlig for bogholderiet og ansat på deltid ligesom generalsekretæren. KDA s hjemmeside administreres af Jørn Vinther. Den anvendes i udstrakt grad til dokumentation. Ved FLYV s jubilæum modtog KDA en hjemmesideløsning med butiksmodul som gave. Arbejdet med at etablere en internetbutik er startet og forventes afsluttet i løbet af sommeren 2004. SAS-pokalen for klubledere for 2003. SAS-pokalen for klubledere tildeles Kirsten og Hans Møller Hansen, Haderslev Flyveklub efter indstilling fra Haderslev Flyveklub. KDA s Sportspokal for 2003. KDA s sportspokal tildeles Team Funk Flyz (Niels Predstrup og Martin Kristensen) for verdensmesterskabet i Freestyle for herrer ved VM i Gap, Frankrig i 2003. 13

Bilag 1 til KDA s Årsberetning 2003. Medlemmer. 10000 9000 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 Direkte medlemmer 556 572 549 547 481 428 389 375* Dansk Ballonunion 82 83 83 83 91 87 83 85 Dansk Hang- og Paragliding Union 1059 1203 968 970 1086 1086 902 865 Dansk Faldskærms Union 3415 2837 2434 2434 2640 2116 2541 2587 Dansk Kunstflyver Union 31 27 28 27 23 26 40 24 Dansk Motorflyver Union 1164 1136 1140 1103 1100 1120 1095 1073 Dansk Svæveflyver Union 1970 1970 1912 1964 1885 1846 1847 1875 Dansk UL-flyver Union 475 461 Fritflyvnings-Union 55 60 60 60 60 59 54 56 Linestyrings-Union 60 70 60 60 60 45 52 51 RC Sport Danmark 47 49 57 61 48 120 150 150 Dansk Nul G Klub I ALT 8914 8463 7291 7309 7474 6933 7153 7141 *) Heraf 36 passive direkte medlemmer uden stemmeret. 14

Bilag 2 til KDA s Årsberetning 2003. FAI repræsentation FAI Vice-President: Aksel C Nielsen FAI AIR SPORT COMMISSION FAI BALLOONING COMMISSION (CIA) FAI GENERAL AVIATION COMMISSION (GAC) FAI GLIDING COMMISSION (IGC) FAI PARACHUTING COMMISSION (IPC) FAI AEROMODELLING COMMISSION (CIAM) FAI AEROBATICS COMMISSION (CIVA) FAI HANG GLIDING COMMISSION (CIVL) FAI MEDICO- PHYSIOLOGICAL COMMISSION (CIMP) FAI ENVIRONMENTAL COMMISSION (CIE) DELEGATE NAME & ADDRESS (including e-mail if appropriate) Henning Sørensen Kronhjortevej 4 8270 Højbjerg hs.ballon@sport.dk Vagn Jensen Skalmstrupvej 18, Tvede 8900 Randers ndata@post3.tele.dk Mogens Hansen Quartier Font Bouigasse F-83440 France Mohkis@hotmail.com Mads Larsen Mosevej 3 4070 Kirke Hyllinge mads@l-and-b.dk Hans Jørgen Kristensen Bramdrup Bygade 71 6100 Haderslev hans.j@kristensen.mail.dk Poul E. B. Nielsen Ellesletten 12, DK-2950 Vedbæk pen@gnnetcom.dk Scott Torkelsen Peder Munks vej 28 9300 Sæby info@kiropraktik.dk Hans Chr. Hoeck Jernbanegade 21 2.th 9000 Ålborg hans@hoeck.as Ricard Matzen Smålodsvej 43 4100 Ringsted rm@tnm.dk ALTERNATE NAME & ADDRESS (including e-mail if appropriate) Jørn Vinther Lindetoften 47 2630 Taastrup jorn.vinther@mobilixnet.dk Kresten Dalum Ørbækvej 111, Postbox 75 7330 Brande kdalum@post3.tele.dk. Per Winther Toften 4 6670 Holsted perwinther@get2net.dk Pernille Herold Maagevej 10 3550 Slangerup Pernilleherold@yahoo.com Luis Petersen Østergaards Alle 28 2500 Valby lup@image.dk Lennart Wahl Brordrupvej 44A, DK-4671 Gadstrup lennart@wahl.dk Niels Jørgen Askirk Enøvænget 4 4060 Kirke Såby niels.joergen.askirk@rockwool.com Per V Bruel Gl. Holtevej 97 2840 Holte pvb@bruela.dk 15

Bilag 3 til KDA s Årsberetning 2003. Udvalg m.v. TEKNIK- og LUFTRUMSUDVALGET: (sekretær Jørn Vinther) Jan Schmeltz Pedersen, FORMAND, (Europe Air Sports) Jan Buch-Madsen (Luftrum) Mogens Hansen Søren Taarnhøj Niels Jørgen Askirk Louis Rovs Hansen Mogens Bringø Søren Sarup MILJØUDVALGET: (sekretær Jørn Vinther) Ricard Matzen, FORMAND Bent Holgersen Peter Andersen UDDANNELSESUDVALGET:(sekretær Jørn Vinther) Vagn Jensen, FORMAND Helge Hald Finn Brinch Bent Westphal PR-UDVALGET: (sekretær: Knud Larsen) Palle J Christensen, FORMAND Pernille Herold L Rovs Hansen Lone Askirk Arne Panduro Erik Bennekou REDAKTIONSUDVALG FLYV Palle Christensen, FORMAND Hans Jørgensen, DMU Tonny Henriksen, DSvU Frtiz Krag, Direkte medlemmer Knud Larsen, Redaktør 16

LÆGESAGKYNDIG Nicolai Engel Jensen Hans Chr. Hoeck JURIDISK SAGKYNDIGE Kai Frederiksen Jørgen H Krogh KDA s repæsentanter i SLV s gebyrudvalg Ricard Matzen Jørn Vinther KDA s repræsentant i Kontaktrådet for Statens Luftfartsvæsen Jørn Vinther KDA s repræsentant i Rådet for Større Flyvesikkerhed Jørn Vinther KDA s repræsentanter i Repræsentantskabet for Danmarks Flyvemuseum Bent Holgersen Søren Jakobsen Hans Kofoed 17

KDA s Amtsrepræsentant Organisation Nordjyllands Amt: Louis Rovs Hansen Viborg Amt: Bjarne Jensen Ringkøbing Amt: Peer Bak Århus Amt: Jens Ole Willumsen Vejle Amt: Lars R Petersen Ribe Amt: Bent Holgersen (Miljøamtsrepræsentantkoordinator) Sønderjyllands Amt: Peter Andersen Fyns Amt: Jørgen Ærenlund Olsen Vestsjællands Amt: Richardt Matzen Storstrøms Amt: Donald E Thestrup Bornholms Amt: Kai Munch Roskilde Amt: Dan Vendelbo Frederiksborg Amt: Søren Pedersen Københavns Amt: Henrik N Knudtzon København/Frederiksberg: Åben Redaktionsudvalg for Flyvehåndbogen Finn Brinch Hans Baggendorff Ole Stig Johannesen Mogens Hannibalsen Frank Hansen Karl Erik Widell Poul Vedersø Mads Heising Helge Hald Jørn Vinther, (Sekretær, Koordinator for udvalget). 18