Referat/noter fra møde om Forslag til kommuneplan 2009-2021 med foreninger 3. november 2009. Referatet er ikke godkendt af deltagerne, men afspejler Frederikssund Kommunes opfattelse af mødet. Deltagere: Forening Foreningen for Bygnings- og Landskabskultur FETC Kulturrådet i Frederikssund Jægerspris turistforening Slangerup City Forening Handicaprådet Friluftsrådet Nordsjællands Landboforening Danmarks Naturfredningsforening Frederikssund Landsbyråd Vandrådet i Frederikssund Frederikssund Kommunes Jagtforeninger Vellerup Sommerby Frederikssund Klimaforening Frederikssund Kommune Deltagere Hans Maar Andersen, Laust Clemmensen André Wilhelmsen, Peter Bo Andersen, Rikke Danielsen Verner Larsen, Knud Andersen, Per Gottlieb Asger Mansted, Knud Alling Peter Nielsen, Bo Eldrup Grethe Olsen, Astrid Schøbel Bjørn Prassé Herdis L. Dam, Søren Jensen, Kurt N. Pedersen Ole Gorm Norden Andersen, Knud Fischer Hanne Normann Hansen Ole Green, Villy Knudsen Per West Allan Kirkestrup Ida Nielsen, Bjørn Tving stauning Knud B. Christoffersen, Morten Skovgaard, Anker Riis, Pia Holm Nielsen Velkomst ved Knud B. Christoffersen, formand for Plan- og udviklingsudvalget Knud B. Christoffersen bød velkommen til det særlige møde for interesserede foreninger om kommuneplanforslaget. 4 kommuners kommuneplaner samt regionplanen har skullet harmoniseres i dette nye forslag. Kommunalreformen har givet kommunen nye beføjelser, men planlægningen er ikke helt overladt til kommunen. Miljøcenter Roskilde skal i forhold til forslag til kommuneplan godkende, at planen er i overensstemmelse med alle udstedte landsplandirektiver. Der har forud for dette møde været holdt et borgermøde på gymnasiet. Her blev især 3 temaer berørt. Motorvej, fjordforbindelse og vindmøller, dette er emner som har stor betydning for kommunen, men som kommunen kun har lidt indflydelse på. Kommuneplanforslaget viderefører planlægningen for Ny by ved St. Rørbæk. Her har vi erhvervet områder omkring den centrale del i området, hvilket giver grundlag for at vi kan planlægge videre. Planlægningen af ny by vil blive en opgave for det nye byråd, som starter deres periode 1. januar 2010. Oplæg ved Anker Riis og debat Efter navnerunde bød Planchef Anker Riis velkommen og satte rammerne for mødet. Powerpoints fra aftenens oplæg vil blive lagt ud på hjemmesiden. Man er velkommen til at stille spørgsmål undervejs i oplægget. 1
Indledning Høringsperioden udløber 17.november. Eventuelle indsigelser og bemærkninger kan sendes til kommunen pr. mail eller brev. Udgangspunktet Kommunens bystruktur med et regionalt center og 3 kommunecentre (Skibby, Jægerspris og Slangerup) fortsættes. De eksisterende erhvervsområder i Skibby og Jægerspris og Frederikssund er næsten udbygget. Der er ledige erhvervsarealer i Slangerup. Befolkningssammensætningen i kommunen er præget af nærheden til Hovedstadens uddannelsesmuligheder. Andelen af 20-29 årige er mærkbart lavere end landsgennemsnittet, men borgerne vender tilbage. Andelen af 30-49 årige er meget tæt på landsgennemsnittet. Høj andel af befolkningen i Frederikssund har en erhvervskompetencegivende uddannelse. Historisk befolkningsudvikling viser en jævnt stigende befolkningstilvækst. Frederikssund er et af landets vækstområder. Boligvæksten er underlagt landsplandirektivet Fingerplan 2007, som henviser væksten til fingerbyområderne. I det øvrige hovedstadsområde vurderer staten at rummeligheden i Regionplan 2005 er tilstrækkelig, men der kan ske omprioriteringer i tidligere udlæg. Frederikssund Kommune har meget store udviklingsmuligheder i Ny by på et areal på ca. 350 ha påtænkes etableret 6000 boliger og 3-6000 arbejdspladser. Hvis det realiseres bliver Ny By på størrelse med de 3 kommunecentre Skibby, Jægerspris og Slangerup tilsammen. Statslige infrastrukturprojekter er væsentlige for kommunen. Motorvej, fjordforbindelse, S-togsstation i Ny By har alle stor lokal betydning. Der er en VVM undersøgelse på vej fra Vejdirektoratet den ventes primo 2010 Der kører 20.000 biler over broen dagligt. Det er langt over kapaciteten i en to-spors vej. Byrådets plan Der planlægges for en generel boligudbygning på ca. 300 boliger om året (dog mindre 2010-2014) Antal og boligtypen lægges ikke præcist fast i kommuneplanen der efterlades et råderum til nærmere planlægning heraf i forbindelse med lokalplaner. Planlægningen for Ny By er i første omgang videreført i forslaget til kommuneplan. Inden der kan udstykkes i større omfang i Ny By er det nødvendigt med planlægning for infrastruktur, affalds- og spildevandshåndtering, vandforsyning, bolig, erhvervsområder, etc. Det kommende byråd vil skulle foretage den nærmere planlægning måske i et tillæg til kommuneplan 2009-2021? Danmarks Naturfredningsforening finder det bekymrende at nyt land indlemmes i boliger. Hvorfor skal der ligge flere boliger i ny by? Svar: Frederikssund er et område, hvor der er ønske om at flytte til. I den statslige planlægning ønskes det at Hovedstadsområdet kan imødekomme efterspørgslen på boliger ved udbygning indenfor Fingerbyen. Det er Byrådets ønske, at der er mulighed for en styret boligtilvækst i kommunen herunder i Frederikssund By. Frederikssund bys vækstmuligheder ligger i Ny By. Hvis man ikke udnyttede boligudbygningsmulighederne her ville Frederikssund By formentlig få faldende befolkningstal. Befolkningsprognosen viser, at det begrænsede boligbyggeri, som vi forventer de nærmeste 2
år, formentlig ikke vil være tilstrækkeligt til at fastholde befolkningstallet der kan således komme et lille fald i kommunens befolkningstal i de nærmeste år. Udenfor Fingerbyen indeholder planforslaget nyudlæg til boliger nord for Slangerup, to steder i Lyngerup og et sted i Dalby. Disse nyudlæg skal betales med reduktion af boligområder andre steder. Konkret betales der således: Der tages 3 nuværende kommuneplanlagte boligområder ud i Skibby i planperioden og i Dalby undlades det at udlægge en del af et område, som kunne være udlagt. Boligudlæggene i den gældende planlægning for Skibby vurderes at overstige efterspørgslen indenfor planperioden. Ændringen i planlægningen vurderes derfor ikke at få betydning for, hvor mange huse, der vil blive opført. De tilbageværende boligudlæg giver mulighed for en kraftig boligudbygning, som ventes at medføre et stigende børnetal i Skibby, som igen kan medføre at Marbækskolen må udbygges. Danmarks Naturfredningsforening finder at kommunen mangler ambitioner for bæredygtig udvikling. Målet bør være at komme længere end lavenergi i klasse 1. Forslaget til kommuneplanen beskriver ikke meget omkring klimapolitikken. Der efterspørges en mere synlig klimapolitik. Planlægning for energi og varmeforsyning bør skærpes. Der ønskes arealudlæg til vindmøller. Nordsjællands Landboforening efterlyser tiltag i forbindelse med de større klimaforandringer, især landbruget bliver berørt. Svar: Der kan være gode grunde til at gøre mere ved planlægning i relation til klimaspørgsmål i den næste runde af kommuneplanlægningen. Det vil indgå som et af de emner der skal prioriteres imellem i den næste runde af kommuneplanlægning. For dele af klimaplanlægningen er der ikke truffet nødvendige afgørelser om økonomisk byrdefordeling mellem det statslige og det kommunale niveau og det gør at nogle klimarelaterede emner er vanskelige at planlægge for. Forebyggelsen kan der godt arbejdes med - her indeholder planforslaget krav om lavenergibyggeri i klasse 1 i nyudstykninger fra 2012. Hvis man skal stille mere vidtgående krav end energiklasse 1 i kommuneplanen, skal der naturligvis være lovhjemmel til det. Foreningens for Bygnings- og landskabskultur efterlyser kulturinstitutioner i kommuneplanen. Svar: Der er ikke indarbejdet mere om kulturinstitutioner end der har været i de foregående planer. Det skyldes at kommunen p.t. ikke har økonomi til at gennemføre kulturbyggerier. Landsbyrådet opfordrer til, at der tænkes kunst ind fra starten, f.eks. kunst på bygninger. Ny by kunne være et oplagt sted at arbejde med dette. Nordsjællands Landboforening spurgte, hvem der havde bestemt linieføringerne som er vist i retningsliniedelens afsnit 3. infrastruktur og efterlyste at man tænkte på landbrugserhvervet i forbindelse med infrastruktur. Svar: Linieføringerne for statslige infrastrukturanlæg fastlægges af staten i forbindelse med VVM-undersøgelser. Der er gennemført en VVM for Frederikssundsmotorvejen og vejens udformning er nu ved at blive fastlagt gennem en anlægslov. VVM for fjordforbindelsen kommer ud i offentlig høring omkring årsskiftet. I den forbindelse 3
vil der være mulighed for at gøre opmærksom på hensyn til landbrugserhvervet. Linieføringer for andre vejanlæg end de statslige fastlægges af kommunen. Det skal bemærkes, at de viste linieføringer ikke er præcise og endelige. Der skal gennemføres nærmere planlægning inden anlæggene kan gennemføres. Reaktioner på Byrådets tanker om fremtidige kommunale trafikanlæg er meget velkomne i forbindelse med høringen af kommuneplanen. Rammedelen i forslaget til kommuneplan indeholder en zonering for erhvervsområder. Erhverv som belaster naboer med støj eller lugt skal holdes adskilt fra boliger. Zoneringen gør det hurtigt at se, hvor der er mulighed for at placere erhverv støjer eller lugter. Boliger i visse erhvervsområder er pålagt begrænsninger for til gengæld at sikre erhvervsudviklingsmulighederne i disse områder. Detailhandelsanalysen viser at der er gode vækstmuligheder i Frederikssund. I kommunecentrene Slangerup, Skibby og Jægerspris er der gode vækstmuligheder for dagligvarebutikker. I Skibby og Slangerup er der et pænt niveau af udvalgsvarehandel. Det forventes at blive en udfordring at fastholde denne. I Jægerspris er omsætningen i udvalgsvarehandlen meget begrænset. Planforslaget indeholder bymidteafgrænsninger lavet efter de aktuelle regler i planloven. I Jægerspris hvor der hidtil har været 2 bymidter udpeges den sydlige bymidte som fremtidig bymidte og den nordlige bliver lokalcenter. Planforslaget sikrer udviklingsmuligheder både i bymidten og i lokalcenteret. Planforslagets trafikløsninger åbner op for at man kan komme ind til bymidten og stille sin bil. Inde i bymidten skal hensynet til de bløde trafikanter prioriteres højest. I kommende lokalplanlægning i Frederikssund bymidte bliver der mulighed for at fastlægge løsninger som fremmer den bløde trafik. Planforslaget fastlægger et stationsnærhedsområde i Frederikssund By. Det er et statsligt krav, at intensive byfunktioner lægges i nærheden af S-togsstationer, således at der animeres til brug af kollektiv trafik. Det stationsnære kerneområde kan kommunen fastlægge indenfor en cirkel med diameter 600 m rundt om stationen. Intensive byfunktioner kan undtagelsesvist lægges udenfor det stationsnære kerneområde i øvrige stationsnære områder som kommunen kan udpege indenfor 1200 m fra stationen. Placering af intensive byfunktioner i øvrige stationsnære områder kræver imidlertid at der samtidig foretages supplerende trafikale foranstaltninger. Kommunen vil søge om at de bestemmelser i Regionplan 2005, som Miljøministeren har givet status som landsplandirektiv afløses af forslaget til kommuneplan. Dog søger kommunen ikke om at få ophævet bestemmelserne på vandområdet. Her afventes vandplanerne. Nordsjællands Landboforening ønsker en præcisering af, hvilke dele af planforslaget, der stammer fra andre planer. Svar: Det er et forståeligt ønske, men det ville gå hårdt ud over læsevenligheden i planen, hvis det konsekvent skulle angives, hvor diverse elementer i planen kommer fra.i miljøvurderingen er det overordnet beskrevet, hvilke væsentlige ændringer der er foretaget herunder i retningslinierne for det åbne land. Den største ændring af regionplanens beskyttelsesområder i planforslaget stammer fra en helt ny statslig udpegning af geologiske interesseområder. Blandt de kommunalt initierede ændringer kan nævnes, at Vænget ikke mere udpeges som særlig landsby. Det vurderes at være mere hensigtsmæssigt at beskytte Vængets fiskerleje ved at udpege lejet og omgivelserne som kulturhistorisk interesseområde. For Natura 2000 områder er formuleringerne strammet op, så de bedre afspejler den restriktive lovgivning, der gælder i disse områder. Biologiske interesseområder er vist sådan, at man 4
nu kan skelne mellem kerneområder og spredningskorridorer. I de grønne kiler præciserer planforslaget, at det i byzonen kun er de alment tilgængelige områder, der er omfattet af restriktioner. For støjende friluftsanlæg åbner planforslaget bedre muligheder for at placere støjende friluftsanlæg sammen og dermed undgå at yderligere områder støjbelastes. Planforslaget rummer en væsentlig forøgelse af skovrejsningsområder. Der udpeges et nyt område på Hornsherred over et stort uudnyttet vandreservoir. Jagtforeningen finder det vigtigt at fritidsaktiviteterne omkring speedwaybanen i Slangerup kan fortsætte uanset udpegning af området til skovrejsning. Svar: Det er en meget omfattende skov, der er udpeget. Der er en god dialog med staten, som arbejder med at etablere skoven gennem opkøb af landbrugsjord i området. Der ses ingen grund til at være bekymret for at fritidsanlæggene kan fortsætte uanset udpegning som skovrejsningsområde. Ny jordbrugskortlægning er først udsendt fra staten i juli 2009 og kunne derfor ikke nå at komme med i planforslaget. Jordbrugskortlægningen ventes indarbejdet i kommende kommuneplanlægning. Nordsjællands Landboforening ønsker flere visioner for landbrugslandet og naturen i kommuneplanen. Der er meget lidt fokus på landbruget og meget på Frederikssund By i planen. Der ønskes også mere støtte til landskabspleje. Svar: Der er i budget 2010 afsat 0,5 mio. kr. til tiltag i landsbyer. 5