Rapport om Ligestillingsredegørelse 2013 University College Nordjylland 1
Indhold Status om ligestilling fra University College Nordjylland 3 Ligestillingsindekset 4 Konklusion for University College Nordjylland 5 Vores gode eksempler for University College Nordjylland 6 P E R S O N A L E O M R Å D E T Hvad kan vi få ud af at arbejde med ligestilling? 7 Vores politikker 8 Vores handlinger 9 Vores resultater 12 Status 16 K E R N E Y D E L S E R Hvad kan vi få ud af at arbejde med ligestilling? 19 Vores politikker 20 Vores handlinger 21 Vores resultater 26 Vores afsluttende vurdering af ligestillings indsatsen i organisationen 28 Vil du vide mere? 29 2
I N T R O Status om ligestilling fra University College Nordjylland Hvordan arbejder vi med at skabe ligestilling på personaleområdet og i vores kerneydelser? Og hvordan klarer vi os i forhold til andre statslige organisationer? Denne redegørelse indeholder en status over vores ligestillingsindsats. Den er baseret på den indberetning, der er indsendt til Ministeriet for Ligestilling og Kirke i efteråret 2013 og sammenligner blandt andet vores resultater med de øvrige statslige organisationers indberetninger. I redegørelsen sættes der fokus på 2 hovedområder: Ligestilling på personaleområdet og ligestilling af ressortområde/kerneydelser. Indenfor hvert af de 2 hovedområder ses der nærmere på vores ligestillingsindsats i relation til 3 emner/temaer: 5 Politikker det vil vi 5 Handlinger det gør vi 5 Resultater det har vi opnået FAKTA Redegørelsen følger op på den forpligtelse hver myndighed har til at ligestillingsvurdere og medtænke køn på sit område både i forhold til personalepolitik og i forhold til kerneopgaverne. 3
Ligestillingsindekset Der er udarbejdet et ligestillingsindeks for stat, kommuner og regioner på baggrund af ligestillingsredegørelserne. Ligestillingsindekset giver en vurdering af arbejdet med ligestilling i det offentlige. Der er både udarbejdet et indeks for organisationens samlede arbejde med ligestilling og et indeks for organisationens arbejde med ligestilling på henholdsvis personaleområdet og i forhold til kerneydelser. Resultaterne er sammenlignet med det samlede resultat for staten. Organisationen får derved et overblik over sin egen ligestillingsindsats sammenlignet med indsatsen i staten som helhed. Ligestillingsindekset består af nedenstående 5 niveauer med pointgivning fra 0-100: LIGESTILLINGSINDEKS Point Vurdering 81-100 Organisationen arbejder i meget høj grad med ligestilling. 61-80 Organisationen arbejder i høj grad med ligestilling. 41-60 Organisationen arbejder i nogen grad med ligestilling. 21-40 Organisationen arbejder i begrænset omfang med ligestilling. 0-20 Organisationen arbejder i ringe grad eller slet ikke med ligestilling. 4
Konklusion for University College Nordjylland Samlet resultat Ligestillingsindekset er på 15. Det betyder, at vi i ringe grad eller slet ikke arbejder med ligestilling. 44 15 University College Nordjylland Staten Resultat på personaleområdet Ligestillingsindekset er på 22. Det betyder, at vi i begrænset omfang arbejder med ligestilling. 50 22 University College Nordjylland Staten Resultat for kerneydelser Ligestillingsindekset er på 7. Det betyder, at vi i ringe grad eller slet ikke arbejder med ligestilling. 37 7 University College Nordjylland Staten 5
Vores gode eksempler P E R S O N A L E O M R Å D E T K E R N E Y D E L S E R FAKTA De offentlige myndigheders bedste eksempler kan findes på www.ligestillingidanmark.dk 6
P E R S O N A L E O M R Å D E T Hvad kan vi få ud af at arbejde med ligestilling? Generelt har vi i organisationen en forventning om, at der kan komme følgende effekter ud af at indtænke kønsaspektet på personaleområdet: 5 Ingen effekter FAKTA har forventet, at der kan komme følgende effekter ud af arbejdet med at indtænke kønsaspektet på personaleområdet: 48% Flere talenter i spil 39% Bedre arbejdsmiljø 36% Et bredere rekrutteringsgrundlag 34% Mere kvalitet i opgaveløsningen 32% Bedre spejling af det omgivende samfund 22% Mere ligestilling 14% Øget innovation 11% Bedre branding af organisationen 11% Ingen effekter 10% Større effektivitet/produktivitet 2% Andet 7
P E R S O N A L E O M R Å D E T Vores politikker Vores indberetning viser: 5 5 5 At vi ikke har en politik for arbejdet med ligestilling af mænd og kvinder på personaleområdet. At vi ikke har målsætninger på området. At vi ikke har måltal på området. INSPIRATION Ligestilling kan bidrage til, at alles ressourcer bringes i spil. Mangfoldighed kan give en bedre arbejdskultur, alsidige diskussioner og løsningsforslag. FAKTA Blandt de indberettende statslige organisationer har: 80% har en politik på området 77% har målsætninger på området 34% har måltal på området 8% har hverken en politik, målsætninger eller måltal på området 8
P E R S O N A L E O M R Å D E T Vores handlinger Indberetningen viser følgende om vores initiativer for at fremme ligestilling af mænd og kvinder på personaleområdet: At vi i nogen grad overvejer fordelingen af mænd og kvinder i vores personalegrupper, når vi rekrutterer. 7% 7% 15% 25% 46% I ringe grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad 9
P E R S O N A L E O M R Å D E T At vi i ringe grad overvejer kønsfordelingen ved rekruttering til lederstillinger. 11% 11% 22% 14% 42% I ringe grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad At vi i ringe grad bruger kønsopdelte data i forhold til løn, tillæg og orlovsordninger. 16% 9% 27% 32% 16% I ringe grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad 10
P E R S O N A L E O M R Å D E T At vi i ringe grad tager højde for ligestilling af mænd og kvinder, når vi bevilger kursus- og uddannelsestilbud. 5% 8% 34% 31% 21% I ringe grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad At vi i ringe grad inddrager kønsaspektet, når vi udarbejder interne evalueringer og medarbejderundersøgelser. 15% 28% 20% 22% 16% I ringe grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad 11
P E R S O N A L E O M R Å D E T Vores resultater Indberetningen viser følgende om vores initiativer til at fremme ligestilling af mænd og kvinder på personaleområdet: At vi sjældent drøfter vores politikker, konkrete mål, handlinger og initiativer for ligestillingsarbejdet i formelle fora. 9% 9% 15% 17% 50% Sjældent Af og til Ofte Altid At vi af og til indsamler information og kønsopdelte statistikker på personaleområdet - om eksempelvis personalegrupper, ledelsessammensætning, tildeling af tillæg, orlov, uddannelse mm. 12% 15% 15% 15% 43% Sjældent Af og til Ofte Altid 12
P E R S O N A L E O M R Å D E T At vi sjældent formidler information om ligestilling på personaleområdet på møder, i nyhedsbreve, på intranet eller lignede. Det kan fx omhandle fordelingen af mænd og kvinders barselsorlov, oplevelse af sammenhængen mellem fritids- og arbejdsliv, oplevelsen af karrieremuligheder mm. 7% 4% 20% 30% 39% Sjældent Af og til Ofte Altid 13
P E R S O N A L E O M R Å D E T Vores vurdering af de samlede resultater er: At vi i ringe grad har oplevet synlige resultater af vores indsats for kønsligestilling på personaleområdet. 3% 12% 23% 15% 47% I ringe grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad 14
P E R S O N A L E O M R Å D E T Ligestillingsindekset på personaleområdet: For den samlede ligestillingsindsats af politikker, handlinger og resultater på personaleområdet scorer vi i alt 22 på ligestillingsindekset. Det betyder, at vi i begrænset omfang arbejder med ligestilling. 50 22 University College Nordjylland Staten 15
P E R S O N A L E O M R Å D E T Status KØNSFORDELING PÅ LEDERE Stilling M K Total M % K % Stat M % Stat K % Øvrige (Udenfor lønramme) 272,0 480,0 752,0 36,2 63,8 0,0 0,0 Niveau 3 - Ledere og specialister (lønramme 35-36) 16,0 16,0 32,0 50,0 50,0 73,3 26,7 Niveau 2 - Chefer (lønramme 37-38) 2,0 1,0 3,0 66,7 33,3 53,7 46,3 I alt 290,0 497,0 787,0 36,8 63,2 60,6 39,4 Note: Data er trukket 24/6 2013 fra Finansministeriets Forhandlingsdatabase. Ledere er opgjort som personer ansat under lønramme 35-42, opgjort efter Forhandlingsdatabasens Lønramme -inddeling. 16
P E R S O N A L E O M R Å D E T KØNSFORDELING PÅ PERSONALE Stilling M K Total M % K % 0022 Civiløkonomer 2,0 4,0 6,0 33,3 66,7 0036 Bygningskonstruktør 10,0 5,0 15,0 66,7 33,3 0038 Bibliotekarer 2,0 23,0 25,0 8,0 92,0 0039 Erhvervss.kandidater 0,0 1,0 1,0 0,0 100,0 0043 Arkitekter 1,0 1,0 2,0 50,0 50,0 0044 Ingeniører 28,0 13,0 41,0 68,3 31,7 0046 Jurister/økonomer 35,0 37,0 72,0 48,6 51,4 0049 Magistre 60,0 81,0 141,0 42,6 57,4 0050 Teknikere m.fl. 1,0 0,0 1,0 100,0 0,0 0054 Maskinmestre 4,0 0,0 4,0 100,0 0,0 0065 Læreruddannede 1,0 3,0 4,0 25,0 75,0 0084 Farmaceuter 1,0 1,0 2,0 50,0 50,0 0086 Agronomer 1,0 0,0 1,0 100,0 0,0 0089 Magistre Erhvervssk. 5,0 6,0 11,0 45,5 54,5 (tabellen forsættes på næste side) 17
P E R S O N A L E O M R Å D E T KØNSFORDELING PÅ PERSONALE (fortsat) Stilling M K Total M % K % 0093 Særligt aflønnede 1,0 5,0 6,0 16,7 83,3 0117 Konsulenter 1,0 1,0 2,0 50,0 50,0 0127 Tjenestemænd 1,0 0,0 1,0 100,0 0,0 0139 Gartnere og gartneriarbejdere 1,0 0,0 1,0 100,0 0,0 0153 Lærere- tjmd. 1,0 9,0 10,0 10,0 90,0 0173 Lærere- overensk. 14,0 81,0 95,0 14,7 85,3 0179 Håndværkere 3,0 0,0 3,0 100,0 0,0 0201 Tjenestemænd 0,0 2,0 2,0 0,0 100,0 0206 Tjenestemandslign. 8,0 9,0 17,0 47,1 52,9 0211 Tjenestemandslign. 31,0 18,0 49,0 63,3 36,7 0221 Køkkenmedhjælpere 0,0 4,0 4,0 0,0 100,0 0239 IT-medarbejdere 18,0 2,0 20,0 90,0 10,0 0240 Kontorfunktionærer 7,0 120,0 127,0 5,5 94,5 0248 Specialarbejdere m.fl. 26,0 4,0 30,0 86,7 13,3 0258 Kokke/kogersker 0,0 3,0 3,0 0,0 100,0 0286 Ledere og Lærere 18,0 20,0 38,0 47,4 52,6 0287 Ledere og Lærere 7,0 7,0 14,0 50,0 50,0 0640 Ledere ved en række udd.inst. 0,0 7,0 7,0 0,0 100,0 0747 Rengøringsassistenter 0,0 29,0 29,0 0,0 100,0 9046 Jurister/økonomer chef 1,0 1,0 2,0 50,0 50,0 9287 Ledere og Lærere chef 1,0 0,0 1,0 100,0 0,0 I alt 290,0 497,0 787,0 36,8 63,2 Note: Tallene i tabellen er baseret på organisationens egen opgørelse, da det ikke har været muligt at trække tal vedrørende organisationens kønsfordeling på personale fra Finansministeriets Forhandlingsdatabase. 18
K E R N E Y D E L S E R Hvad kan vi få ud af at arbejde med ligestilling? Generelt har vi i organisationen en forventning om, at der kan komme følgende effekter ud af at indtænke kønsaspektet i kerneopgaverne: 5 Ingen effekter FAKTA I staten forventer hoveparten, at der kan komme følgende effekter ud af arbejdet med at indtænke kønsaspektet i kerneopgaverne: 30% Øget reel ligestilling og lige muligheder for borgerne 29% Højere oplevet kvalitet i kerneydelserne 26% Mere målrettede og borgernære kerneydelser 26% Et bedre oplyst beslutningsgrundlag 23% Større brugertilfredshed 22% Ingen effekter 10% Andet 7% Øget innovation 6% Øget effektivitet/produktivitet 19
K E R N E Y D E L S E R Vores politikker Vores indberetning viser: 5 5 At vi ikke har en politik for kønsligestilling af vores ressortområde/kerneydelser. At vi ikke har målsætninger for kønsligestilling. INSPIRATION Ligestillingsvurdering kan bidrage til effektivitet og kvalitet i offentlige myndigheders arbejde og målrette servicetilbuddene til alle borgere uanset køn. FAKTA 24 % af de statslige organisationer har en politik på området, mens 35 % har en politik på udvalgte områder. 31 % af de statslige organisationer har målsætninger på området, mens 42 % har målsætninger på udvalgte områder. 19 % af de statslige organisationer har hverken en politik eller målsætninger på området. 20
K E R N E Y D E L S E R Vores handlinger Indberetningen viser følgende om vores aktiviteter/initiativer for at indtænke kønsligestilling i vores kerneydelser: Vi medtager af og til overvejelser om målgruppens køn i vores vurdering af kommunikationsmaterialer. 11% 19% 27% 13% 30% Sjældent Af og til Ofte Altid Vi medtager aldrig overvejelser om målgruppens køn, når der fordeles midler til aktiviteter på vores ressortområde. 9% 3% 18% 54% 16% Sjældent Af og til Ofte Altid 21
K E R N E Y D E L S E R Vi medtager aldrig overvejelser om målgruppens køn i forbindelse med andre faglige initiativer. 15% 6% 32% 30% 18% Sjældent Af og til Ofte Altid 22
K E R N E Y D E L S E R Ingen indberetning på arbejde med ligestillingsvurdering. 23
K E R N E Y D E L S E R Indberetningen viser følgende om vores interne rutiner og metoder for at indtænke kønsligestilling i vores kerneydelser: Vi indtænker ikke kønsperspektivet i vores kerneydelser, når der udarbejdes evalueringer, brugerundersøgelser og lignende. 5% 16% 25% 14% 40% I ringe grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Vi bruger i ringe grad kønsopdelte data på relevante områder. 10% 23% 20% 13% 34% I ringe grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad 24
K E R N E Y D E L S E R Vi giver ikke medarbejdere og ledere indsigt og viden til at ligestillingsvurdere kerneydelser. 6% 3% 25% 43% 23% I ringe grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad 25
K E R N E Y D E L S E R Vores resultater I vores indberetning er vi blevet bedt om at foretage en samlet vurdering af organisationens indsats for at indtænke kønsaspektet i kerneopgaverne. Spørgsmålet er ikke besvaret 1% 13% 30% 36% 20% I ringe grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad 26
K E R N E Y D E L S E R Ligestillingsindeks kerneydelser For den samlede ligestillingsindsats af politikker, handlinger og resultater på kerneydelser scorer vi i alt 7 på ligestillingsindekset. 37 Det betyder, at vi i ringe grad eller slet ikke arbejder med ligestilling. 7 University College Nordjylland Staten 27
Vores afsluttende vurdering af ligestillingsindsatsen i organisationen Organisationen har ingen afsluttende fritekst. 28
Vil du vide mere? Ligestillingsredegørelser Efter ligestillingsloven skal alle kommuner, regioner og statslige institutioner med mere end 50 ansatte indberette en ligestillingsredegørelse til ligestillingsministeren i ulige år. I ligestillingsredegørelserne skal der blandt andet redegøres for: Ligestillingsindsatsen på personaleområdet, ligestillingsindsatsen på kerneydelser og serviceområder for borgerne og den kønsmæssige fordeling i beslutningsorganer. Desuden skal hver ressortminister på baggrund af de indberettede ligestillingsredegørelser udarbejde en ligestillingsrapport, som skal sendes til ligestillingsministeren. Formålet med ligestillingsredegørelserne og ligestillingsrapporterne er, at de offentlige myndigheder skal informere borgere, interesseorganisationer, lokale/nationale politikere og ligestillingsministeren om, hvordan myndighederne lever op til deres forpligtigelser i ligestillingsloven. Formålet er også at sikre videndeling om, hvordan man arbejder med ligestilling. På www.ligestillingidanmark.dk kan du se de nyeste resultater af indsatsen på lige stillingsområdet i kommuner, regioner, ministerier og statslige organisationer. På hjemmesiden kan myndighederne også finde inspiration blandt de gode ligestillingseksempler, som andre myndigheder har indberettet om. 29