Elværkernes rolle i brintvisionen



Relaterede dokumenter
Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet. 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef

Gassens mulige rolle i fremtidens energisystem

Elsam har formuleret et bud på en vision for den samlede danske energisektor. Visionen har arbejdstitlen "Fra benzin til VEnzin".

Fremtidens Energiforsyning

Alternative drivmidler

Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

Den danske biomassesatsning til dato

Resultater, forudsætninger og analyseramme for ADberegningsværktøjet

Fremtidens energi. Og batteriers mulige rolle i omstillingen. Rasmus Munch Sørensen Energianalyse

Biobrændstoffers miljøpåvirkning

Vindkraftens Markedsværdi

Kan vi flyve på vind? Energinet.dk 1

Muligheder og udfordringer ved overskydende elproduktion. Seniorkonsulent Steen Vestervang, Energinet.dk

Balancering af energisystemer, gassystemet i fremtiden: grønt, fleksibelt, effektivt

Fremtidens energisystem

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

Baggrundsnotat: "Hvad er grøn gas"

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Alternative drivmidler og fremtidens energisystem

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv

Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark

Fremtidens alternative brændstoffer

Grøn Roadmap Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug

Carsten Rudmose HMN Naturgas I/S

En ny energiaftale og transportsektoren. Kontorchef Henrik Andersen

Fremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

Elsektorens rolle i samarbejde med varmesektor -- fra fossile brændsler til vedvarende energi - tænk globalt, handl lokalt Jesper Koch, Dansk Energi

Energivision hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Fremtidens distribuerede energisystem med fokus på micro-chp Vejle, 9. September Danfoss A/S Per Balslev, Danfoss Fuel Cell Business

FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen

FutureGas. - Gassens rolle i fremtidens energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Afdeling for Systemanalyse

Power-to-gas i dansk energiforsyning

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning

Fremtidig vækst og arbejdspladser hvad kan industrien levere. København 7. juni 2011

Behov for el og varme? res-fc market

Baggrundsnotat: "Grøn gas er fremtidens gas"

Fremtidens energi er Smart Energy

Solceller og det danske energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg

Halmens dag. Omstilling til mere VE v. Jan Strømvig, Fjernvarme Fyn.

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007

Transkript:

Elværkernes rolle i brintvisionen Niels Henriksen og Charles Nielsen, Elsam Brintdag den 29. september 2004

Indhold: Baggrund Elsams bud på en brintvision Beskrivelse af visionen Økonomi Afslutning (udviklingsbehov og konklusion)

3 grunde til anvendelse af brint Side 3

Side 4

Side 5

Side 6

Brint og tidsperspektivet Skal løsninger være klar om 5 år, 10 år, 20 år eller 50 år. Hvornår stiger olieprisen så meget, at det påvirker vores mobilitet? Hvor lang tid har vi til at nedbringe CO2 emissionen? Hvornår skal vi have en beskæftigelseseffekt? Side 7

Side 8

Kravspecifikationer til brintløsningen Skal kunne udbygges hurtigt (oliepris stigninger/øgning af terror) Undgå fejlinvesteringer (ved lave oliepriser) - Skal kunne konkurrere med benzin/diesel Skal kunne give billig CO2 reduktion Dansk beskæftigelse: - Kort perspektiv: hviler på eksisterende kompetencer (VE kompetence, bioteknologi, avancerede kraftværker og processer) - Langsigtet perspektiv: hviler på stærke forskningsområder (brændselsceller, brintlagring,.) Side 9

En mulig brintløsning for transportsektoren 2004 2050 Benzin andel VE andel Syntetiske flydende brændsler med VEindhold Tryksat brint eller regenerativ brintbærer Side 10

Valg af flydende brændsel VE-brint er dyrt tabet skal minimeres Methanol: CO + 2H 2 CH 3 OH (den optimale) Fischer-Tropsch: nco + 2nH 2 (-CH 2 -)n + nh 2 O (50% brint tab) DME: 2CO + 4H 2 CH 3 OCH 3 + H 2 O (25% brinttab) Side 11

Effektivitet i alkohol-optimeret motor 100 100 80 60 42 42 42 42 % 40 38 80 60 32 32% 34 32 40 20 40 38 34 36 40 20 30 28 26 24 22 20 30 28 26 24 22 0 500 1000 1500 2000 2500 3000 3500 4000 4500 Engine Speed (RPM) Methanol 0 500 1000 1500 2000 2500 3000 3500 4000 4500 Engine Speed (RPM) Gasoline 33% higher efficiency with methanol High peak power capability Broad region of high efficiency Side 12

Fra benzin til VEnzin Elsams brintvision

Integreret energiproduktion varme varme el el fuel fuel Det danske energisystem Ny dansk energivision? Side 14

Energieffektiviteten i den danske energisektor 80% Bruttoenergiforbrug ift. endeligt energiforbrug, korrigeret 75% 70% 65% Virkningsgrad, termisk el- og varmproduktion 60% 55% 50% 1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 Side 15

Anvendelse af brændsler til energiforbrug i Danmark Brændselsfordeling el og varme Brændselsfordeling transport 100% VE 100% 80% 80% 60% Kul 60% Benzin/diesel 40% 40% 20% 0% Side 16 1974 1977 1980 1983 1986 1989 1992 1995 1998 Gas Olie 2001 20% 0% 1972 1977 LPG 1980 1983 1986 1989 1992 1995 1998 2001

Central/decentral strategi Begge linier køres samtidigt Kul Vind/H2 Biomasse Affald Gas Central El Varme VEnzin Gas Vind/el Biogas Vind/H2 Decentral El Varme H2/gas (Hytan) Side 17

VEnzin-visionen Biomasse Vindkraft Olie Side 18

Biomassedelen af VEnzin-visionen Side 19

Vind-delen af VEnzin-visionen Side 20

Omstilling af transportsektoren Trin 1 Iblanding af 3% methanol og 3% ethanol Teknisk muligt, men garantiproblemer (visse bilfabrikker) Trin 2 Krav om min. VE andel i benzin (1% stigende til 5%) Udvid methanol- og ethanolproduktion. Krav til biler: leveres til høj-alkoholblandinger Trin 3 Krav om M85/M100 og E85/E100 (øg VE kravet). Udvid methanol produktion med DME-produktion. Afvent dieselmotor (til DME), og herefter krav om DME biler Trin 4 Krav om DME anvendelse og krav til VE-indhold i DME. Afvent motorudvikling af DMFC (støt dansk DMFC udvikling). Krav om at alle fuel leverandører skal kunne levere "ren" methanol til DMFC. Trin 5 Eventuel overgang til ren brint eller regenerativ brintbærer Steam reforming af methanol Side 21

Kapacitet og forbrug til dækning af benzinforbrug Andel af benzin Biomasse til ethanol Benzin (trin 1) 3% EtOH + 7 % MeOH energibasis 0,5 mio tons korn 100% "VEnzin" 9% EtOH + 91% MeOH energibasis 1,5 mio tons halm mm El 175 MW 1700 MW Side 22

Dansk ekspertise vedrørende VEnzin-vision Methanolsyntese og naturgasreforming: en Haldor Topsøe ekspertise. Elektrolyse: en Norsk Hydro ekspertise - senere SOFC/Risø DMFC: en udviklingsaktivitet hos DTU/IRD. Vindmøller: en VESTAS/BONUS ekspertise. Enzymer: en Novozymes ekspertise Biomasse: Dansk landbrug Komponenter: muligheder for danske underleverandører Systemintegration og energieffektivitet: Elsam Side 23

Tidslinier for VEnzin-produktion 2004 2006 2008 2010 2012 2014 2016 2018 2020 Konventionel korn ethanol Metanol (Naturgas + elektrolyse) IBUS halm ethanol Methanol (Naturgas +elektrolyse + forgasning) Side 24

Det første skridt: Konventionel ethanolanlæg på kraftværk BIOMASSE Korn MEKANISK BEHANDLING KEMISK BEHANDLING Kogning BIOLOGISK BEHANDLING Forsukring TERMISK BEHANDLING Destillation SLUT PRODUKT Ethanol Opslemning Fermentering Inddampning Dyrefoder Tørring Side 25 Energiforsyning fra kraftværk

Det andet skridt: Methanol syntese uden forgasning af biomasse el elektrolyse CO2 fermentering CO2 røggas CH4 naturgas/biogas auto thermal reforming H2 CO CO2 H2 methanol syntese CH3OH CO2 elektrolyse H2O damp H2O CO/H2 forgasset biomasse Side 26

Det tredie skridt: IBUS-anlæg på kraftværk BIOMASSE MEKANISK BEHANDLING KEMISK BEHANDLING BIOLOGISK BEHANDLING TERMISK BEHANDLING SLUT PRODUKT Korn Kogning Helsæd Opslemning Forsukring Destillation Separation Ethanol Halm Forbehandl./hydrolyse Fermentering Inddampning Dyrefoder Biobrændsel Tørring Side 27 Energiforsyning fra kraftværk

Det fjerde skridt: Methanol syntese med forgasning af biomasse el elektrolyse CO2 fermentering CO2 røggas CH4 naturgas/biogas auto thermal reforming H2 CO CO2 H2 methanol syntese CH3OH CO2 elektrolyse H2O damp H2O CO/H2 forgasset biomasse Side 28

VEnzin fleksibilitet Hjælpestoffer Biomasse Affald Kul El Naturgas Varme El Methanol Ethanol Biomasse råvare CO2 Restprodukter Emissioner Side 29

Økonomi

Komparativ fordel ved samplacering Millioner EUR 85 80 75 70 65 60 55 50 45 40 Årlige indtægter og udgifter (2004 priser) Barmarksanlæg Kornbaseret ethanol, Anlægsstørrelse: 100.000 t/år Finansielle udg. D&V Transport Råvand Elektricitet Damp Andre additiver Enzymer Hvede CO2 DDGs Ethanol Millioner EUR 85 80 75 70 65 60 55 50 45 40 Årlige indtægter og udgifter (2004 priser) Samplaceret anlæg Financial costs O&M Transport Råvand Elektricitet Damp Andre additiver Enzymer Hvede CO2 DDGs Ethanol 35 30 25 20 15 10 5 0 Indtægter Udgifter Anlægsinvestering: 640 mio. DKK 35 30 25 20 15 10 5 0 Indtægter Udgifter Anlægsinvestering: 540 mio. DKK Balancepris: 3,14 DKK/l ethanol Estimeret markedspris i EU: 3,35 DKK/l Side 31 Balancepris: 2,54 DKK/l ethanol Estimeret markedspris i EU: 3,35 DKK/l

Lærekurve for ethanol IBUS ethanol Pris pr liter Konventionel ethanol Akkumuleret mængde Side 32

Pristillæg pr l benzin ved 100% methanol Anlæg: 2500 t/dag 100 øre/l benzin 80 60 40 20 0 0 50 100 150 200 250 300 350 MW vind Serie 1 (300 kr/mwh, 7000h) serie 2(150 kr/mwh, 5000h) Side 33

Afslutning

VEnzin, lærekurver og udviklingsbehov havvindmøller elektrolyse (konventionel og brændselsceller) bilmotorer (høj alkohol motorer eller dme-motorer) brændselsceller (DMFC) billig biomasse (landbrug og enzymer) fermentering (højtemperaturfermentering forgasning (storskala bio og affald) CO2 absorption katalyse Side 35

VEnzin visionen Det videre forløb Politisk opbakning Dannelse af industripartnerskab Demonstrationsforsøg Konceptudvikling, systemanalyse Feasibility studie storskala anlæg. Bil-demonstration FYV ethanol ESV methanol Side 36

Konklusion VEnzin kan være første step mod brintsamfundet VEnzin er teknisk realisabel VEnzin er økonomisk realisabel VEnzin er fremtidssikker i forhold til: - brændscelle-udviklingen (DMFC) og bærbare anvendelser - 100% brint- og VE-samfundet. MeOH kan steam reformes til CO2 og brint. (CO2 kan evt. genanvendes) Side 37