Studieordning for kandidattilvalg i Auditiv Kultur, 2008-ordningen



Relaterede dokumenter
Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i auditiv kultur, 2008-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Kreative processer/innovation, 2009-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Kommunikation og formidling, 2008-ordningen

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk ordningen. Rettet 2015

Studieordning for kandidattilvalg i Innovation, Entrepreneurship og Kommunikation for humanister ordningen

Danskfagligt projektorienteret

Studieordning for kandidattilvalg i Oversættelsesstudier, 2008-ordningen

Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse,

Tilvalg på kandidatniveau udbudt som sommerkurser på INSS,

Studieordning for bachelortilvalget i Scandinavian Identities et tværhumanistisk tilvalg ved Dansk og Historie, 2008-ordningen

Dansekultur og procesledelse

Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i kommunikation og formidling, 2008-ordningen

Moderne Europastudier,

Studieordning for kandidattilvalg i Kulturarv og museumsformidling, 2008-ordningen

Skabelon for. Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for det enkeltstående tilvalgsstudium på BA-niveau

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Music/Arts Management The 2007 Curriculum. Justeret 2008 og 2016

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Performative Processer, 2008-ordningen

Studieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen. Justeret 2015

Arabisk til samfundsfaglige studier,

Centralasien- og Afghanistanstudier,

Studieordning for kandidattilvalg i Kuratering og Kulturarv, 2008-ordningen

Studieordning for bachelortilvalget i Interkulturelle erhvervskompetencer og Kommunikation, 2010-ordningen

Arabisk til samfundsfaglige studier,

Studieordning for bachelortilvalget i Interkulturelle erhvervskompetencer og Kommunikation, 2010-ordningen

Studieordning for Propædeutik i Latin, 2012-ordningen

UDKAST! Studieordning for kandidattilvalg i I&E projektorienterede forløb 2014-ordningen

Studieordning for Propædeutik i Latin, 2012-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Tyrkisk, 2013-ordningen

Studieordning for bachelortilvalget i. Renæssancekundskab, 2013-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Minoritetsstudier, 2008-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Roots of Europe ordningen. Revideret 2015 Justeret 2017 Justeret 2018

Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk ordningen. Revideret 2016 Justeret 2018

Studieordning for sidefaget på kandidatniveau i Billedkunst ordningen

Arabisk til samfundsfaglige studier,

Arabisk til samfundsfaglige studier,

Studieordning for kandidattilvalg i Auditiv Kultur, 2008-ordningen

Fagstudieordning Kandidattilvalget i urban kultur 2019

Fagstudieordning Bachelortilvalg i sprogpsykologi 2019

Studieordning for kandidattilvalg i Design og Arkitektur, 2008-ordningen

Studieordning for tværfag i tilknytning til kandidatuddannelserne under studienævnet for Engelsk, Germansk og Romansk, 2008-ordningen

Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019

Fagstudieordning Bachelortilvalg i europæisk etnologi 2019

Studieordning for kandidatsidefaget i Religionsvidenskab, 2008-ordningen

Studieordning for sidefaget på kandidatniveau i Billedkunst ordningen

Fagstudieordning Bachelortilvalget i køn, seksualitet og forskellighed 2019

Studieordning for kandidatdelen af sidefaget i billedkunst ordningen

Studieordning for kandidatsidefaget i Kina- eller Japanstudier, 2008-ordningen

Det Humanistiske Fakultets Uddannelser: Studieordning for Det ¼-årige tilvalgsstudium i Praktisk og Teoretisk Museumskendskab 2005-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Informationskultur og formidling, 2009-ordningen

Fagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019

Fagstudieordning Bachelortilvalg i renæssancestudier 2019

Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk ordningen. Justeret 2016

Fagstudieordning Kandidattilvalg i pædagogik 2019

Faculty of Humanities Curriculum for the Elective Studies in Art History. The 2007 Curriculum. Justeret 2009

Fagstudieordning Kandidattilvalget i forhistorisk arkæologi 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019

Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk ordningen

Fagstudieordning Kandidattilvalget i køn, seksualitet og forskellighed 2019

Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i historie 2019

Studieordning for det gymnasierettede bachelortilvalg i. Tysk, 2012-ordningen. Revideret 2013 Rettet 2014

Studieordning for tilvalget, herunder det gymnasierettede tilvalg, på bachelorniveau i. Historie, 2013-ordningen. Rettet 2013, 2014 og 2015

Fagstudieordning Bachelortilvalg i kommunikation og it 2019

Fælles studieordning for uddannelser ved Det Humanistiske Fakultet 2019

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Film and Media Studies The 2007 Curriculum. Justeret 2008 Adjusted Rettet 2015 Emended 2015

Fagstudieordning Kandidattilvalget i religionsvidenskab 2019

Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i billedkunst

Fagstudieordning Kandidattilvalg i historie 2019

Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Engelsk 2014-ordningen

28. 28Skabelon for. Faculty of Humanities Curriculum for the Elective Studies in Innovation and Entrepreneurship The 2009 Curriculum

Fagstudieordning Bachelortilvalg i retorik 2019

Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i arabisk 2019

Studieordning for efteruddannelse på bachelorniveau i Latin, 2015-ordningen

Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i russisk 2019

Studieordning for sidefaget på kandidatniveau i Italiensk, 2012-ordningen

Godkendt 18. juni 2007 Justeret 13. maj 2008 og 2012 Rettet 2011

Fagstudieordning Kandidattilvalg i japanstudier og kinastudier

Studieordning for kandidatdelen af sidefaget i Kina- eller Japanstudier, 2019-ordningen

Studieordning for det gymnasierettede tilvalg på bachelorniveau. Religionsvidenskab, 2015-ordningen. Justeret 2016

Studieordning for det gymnasierettede kandidattilvalg i Fransk, 2008-ordningen

Fagstudieordning Efter- og tillægsuddannelser i latin 2019

Moderne Indien og Sydasienstudier,

Fagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019

Studieordning for kandidatsidefag i Filosofi, 2008-ordningen

Studieordning for det gymnasierettede tilvalg på bachelorniveau i. Billedkunst ordningen

Fagstudieordning Kandidattilvalg i europæisk etnologi 2019

digital kommunikation og æstetik,

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. religionsvidenskab, 2016-ordningen

Fagstudieordning Kandidattilvalget på Institut for Informationsstudier

Fagstudieordning for bachelortilvalg i sprogpsykologi 2018-ordningen

Studieordning for sidefaget på kandidatniveau i religionsvidenskab, 2016-ordningen

Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i kinastudier

Tværhumanistisk tillvalgsstudium i Museologi på BA-niveau, 2007-ordningen.

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE B) I T Y S K. September 1998

Fagstudieordning Bachelortilvalget i grønlandske og arktiske studier 2019

Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i spansk sprog og kultur 2019

Transkript:

Skabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Auditiv Kultur, 2008-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Auditory Culture The 2008 Curriculum Revideret 2010 Det Humanistiske Fakultet Institut for Kunst- og Kulturvidenskab Københavns Universitet Faculty of Humanities Department of the Arts and Cultural Studies University of Copenhagen

Kapitel 1 Hjemmel Studieordningen for kandidattilvalg i Auditiv Kultur, 2008-ordningen er fastsat med hjemmel i 67 i bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen), 33 i bekendtgørelse nr. 867 af 19. august 2004 om eksamen ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) og 37 i bekendtgørelse nr. 52 af 28. januar 2009 om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (adgangsbekendtgørelsen). Kapitel 2 Formål og struktur 1. Normering Kandidattilvalget i Auditiv Kultur er normeret til 30 ECTS-point og indgår i en samlet kandidatuddannelse på i alt 120 ECTS-point. Stk. 2. ECTS-point (European Credit Transfer System-point) angiver den arbejdstid, som gennemførelsen af et uddannelsesforløb er normeret til. 60 ECTS-point svarer til 1 års heltidsstudier svarende til 1650 arbejdsstimer. 2. Formål Formålet med tilvalg på kandidatuddannelserne er at udbygge den studerendes faglige viden og færdigheder samt øge de teoretiske og metodiske kompetencer i forhold til bacheloruddannelsen. Den studerende skal opnå en større selvstændighed og faglig fordybelse gennem de videregående elementer i fagområdets discipliner og metoder, herunder træning i videnskabeligt arbejde og metode. Såvel Auditiv Kultur 1 som Auditiv Kultur 2 udspringer af allerede etablerede samarbejder med henholdsvis DR og Kunstmuseet ARKEN. Det er tanken, at disse samarbejder vil fortsætte og udvikles. Andre samarbejdspartnere kan inddrages. Kapitel 3 Adgangskrav og indskrivning 3. Adgangskrav For at blive indskrevet på kandidattilvalget i Auditiv Kultur, skal den studerende være indskrevet på en kandidatuddannelse. Adgangskrav til det centrale fags kandidatuddannelse fremgår af den respektive studieordning. 2

4. Indskrivning Studerende, der indskrives på kandidattilvalget i Auditiv Kultur pr. 1. september 2008 eller senere, skal studere efter denne ordning. Stk. 2. En studerendes indskrivning på en uddannelse betyder, at vedkommende er omfattet af de rettigheder og pligter, der er fastsat for uddannelsen. Det er den studerendes indskrivning, der giver ret til at gå til prøver på tilvalget. Den studerende er selv ansvarlig for at være indskrevet korrekt. Kapitel 4 Studietekniske forhold 5. Læsning af tekster på fremmedsprog Kandidattilvalg i Auditiv Kultur fordrer læsning af faglige tekster, inklusive teoretiske tekster på engelsk, tysk og fransk. 6. Normalsidebegrebet En normalside i forbindelse med tekstopgivelser og aflevering af hjemmeopgaver/speciale svarer til 2400 typeenheder inkl. mellemrum, med mindre andet er fastsat. Ved beregning af omfang af hjemmeopgaver indgår noter, men ikke forside, illustrationer, litteraturliste og bilag. Stk. 2. Ved opgivelse af audiovisuelt materiale og visuelt materiale, herunder egenproduceret materiale, omregnes 1 minuts spilletid til 2 normalsider. Dog må materialet maksimalt udgøre 15 % af den samlede tekstopgivelse. Stk. 3. Normalsideberegning på andet grundlag sker efter følgende retningslinier. 1 normalside prosa: 2400 typeenheder (inkl. bogstaver, tegn og mellemrum) 1 normalside drama: 1500 typeenheder (inkl. bogstaver, tegn og mellemrum) 1 normalside poesi: 12 verselinier. Stk. 4. Ved beregning af andet materiale af ikke-tekstlig karakter, f.eks. bygningsværker eller billeder, fastsætter eksaminator og den studerende i fællesskab opgivelsernes omfang. 7. Stave- og formuleringsevne Ved bedømmelsen af skriftlige hjemmeopgaver og speciale skrevet såvel på dansk som på et fremmedsprog skal den studerendes stave- og formuleringsevne (som dokumenteret i den forelagte præstation) indgå i helhedsbedømmelsen af den på gældende præstation, idet det faglige indhold dog skal vægtes tungest. Hvis der er et særligt fokus på stave- og formuleringsevne, vil det også fremgå af det enkelte fagelement i 10. 8. Kompetenceprofil for tilvalget Kapitel 5 Kompetenceprofil Uddannelsen sigter mod at give den studerende kompetencer til at arbejde selvstændigt og projektorienteret med auditive udtryksformer. På baggrund af en solid indsigt i den auditive æstetiks moderne historie og teori samt praktiske erfaringer med auditive udtryksformer er kandidaten i stand til at vurdere muligheder, begrænsninger og perspektiver i konkrete formidlingssituationer, hvori lyd indgår. I kraft af erhvervede færdigheder indenfor centrale lydfortællingstekniker som mikrofonhåndtering, interview, indtaling, redigering m.v. er kandidaten i stand til selv at 3

gennemføre lydformidlingsprodukter i nært samarbejde med andre studerende, i dialog med konkrete aftagere og under hensyntagen til målgruppe- og institutionsanalyse. En sådan kompetenceprofil har bred relevans på de fleste formidlingsinstitutioner, hvor lyd i dag spiller en væsentlig rolle (i form af radio, podcasts, audio-ture m.m.), men forbereder også kandidaten til at arbejde projektorienteret med andre nye medier og informationsteknologier. Profilen vil endvidere have mere specifik relevans i de sammenhænge, hvori lyd tillige kan være en del af genstandsfeltet, eksempelvis i form af lydkunst, lyddesign eller lydmiljø-overvejelser. Den færdiguddannede kandidat med kandidattilvalg i Auditiv Kultur kan: beskrive og analysere auditive fænomener i en kulturhistorisk og æstetisk sammenhæng på baggrund af en institutions- og målgruppeanalyse at designe, tilrettelægge og fremstille auditive formidlingsprojekter til en ekstern aftager arbejde metodisk og målrettet med audioteknologier (optagerenhed, mikrofon og redigeringsværktøj), med interview- og indtalingsteknik og med distribution af lydproduktioner at samarbejde med såvel fagfæller som eksterne aftagere omkring udviklingen af et konkret formidlingsprojekt. Kapitel 6 Uddannelsens struktur 9. Kandidattilvalg i Auditiv Kultur Kandidattilvalg er tilrettelagt således, at det placeres på første og andet semester af kandidatuddannelsen. Stk. 2. På kandidatuddannelsens første semester indgår et modul på. Stk. 3. På kandidatuddannelsens andet semester indgår et modul på. Stk. 4. Kandidattilvalgets anbefalede studieforløb, der sikrer en forløbsmæssig sammenhæng, fremgår af følgende oversigt: 1. semester KA-uddannelse 2. semester KA-uddannelse 3. semester KA-uddannelse Auditiv Kultur 1 Modul 1 Auditiv Kultur 2 Modul 2 KA-uddannelse 4. semester KA-uddannelse Speciale 30 ECTS-point Modul Titel ECTSpoinmelse Semester Prøveform Bedøm- Censur Fagtype Auditiv Kultur 1 15 Første - - - - Modul 1 Auditory Culture 1 47940321 Auditiv Kultur 1 15 Første Fri skriftlig hjemmeopgave 7-trinsskalaen Ekstern Tilvalg med materiale Free written take-home assignment with material Modul 2 Auditiv Kultur 2 Auditory Culture 2 15 Andet - - - - 4

47940322 Auditiv Kultur 2 15 Andet Fri skriftlig hjemmeopgave med materiale Free written take-home assignment with material 7-trinsskalaen Intern Tilvalg 10. Uddannelsens moduler Modul 1: Auditiv Kultur 1 Auditory Culture 1 Kompetencemål for modulet Efter gennemførelse af modulet Auditiv Kultur 1 skal den studerende være i stand til: at redegøre for centrale elementer i den mediehistoriske, medieæstetiske og medieteknologiske dimension af den auditive kulturs udvikling gennem det 20. og 21. århundrede at tilrettelægge, udføre og offentliggøre et auditivt formidlingsprojekt, f.eks. et radioprogram, en podcast-udsendelse eller en anden form for lydfortælling til en konkret aftager på basis af en institutionsanalyse at være fortrolig med interviewteknik og arbejde metodisk og målrettet med audioteknologier at samarbejde med såvel fagfæller som eksterne aftagere omkring udviklingen af et konkret formidlingsprojekt. Auditiv Kultur 1 (Tilvalg) - 47940321 Auditory Culture 1 Faglige mål Undervisnings- og arbejdsformer Pensum Eksaminanden kan arbejde metodisk og analytisk med teoretiske og historiske kernetekster og kunstværker indenfor det auditive felt tilrettelægge og udvikle et formidlingsprojekt til en konkret aftager på basis af en institutionsanalyse redegøre for metodiske valg under det konkrete arbejde med design, tilrettelæggelse fremstilling, interview- og redigeringsteknik. Holdundervisning med indtil 20 studerende. Undervisningen veksler mellem kulturteoretiske og kulturhistoriske forelæsninger og projektorienterede forløb i grupper. På hvert modul samarbejdes med en ekstern partner, henholdsvis en medievirksomhed (f.eks. DR) og et museum (f.eks. ARKEN). Disse fungerer som aftagere for formidlingsprodukterne. Der kunne her være tale om lydmontager eller audio guides. Produktionen af formidlingsprojekterne foregår i samarbejde med ITMEDIA på KU. Eksaminanden opgiver 1000 sider fra såvel modulets tekstkompendium som fra supplerende og selvvalgt litteratur med relevans for problematikker behandlet i fagmodulet. Pensum godkendes af eksaminationsberettiget underviser ved underskrift. 5

Prøvebestemmelser Prøveform: Fri skriftlig hjemmeopgave med materiale. Den skriftlige hjemmeopgave er en rapport over en lydproduktion; materialet er lydproduktionen med tilhørende procesdokumenter, der omfatter synopsis og manuskript. Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen. Alle komponenter indgår i bedømmelsen, der foretages som helhedsvurdering. Eksamenssprog: Dansk eller engelsk. Censur: Ekstern. Omfang: Lydproduktion: 5-7 minutter, rapport: 8-12 normalsider, procesdokumenter: i alt 10 normalsider. Hjælpemidler: Alle. Gruppeprøve: Prøven kan aflægges som gruppeprøve med individuel bedømmelse, hvor materialet (lydproduktion og procesdokumenter) kan udarbejdes i grupper, men den skriftlige hjemmeopgave skal udarbejdes individuelt. Modul 2: Auditiv Kultur 2 Auditory Culture 2 Kompetencemål for modulet Efter gennemførelse af modulet Auditiv Kultur 2 skal den studerende være i stand til: at beskrive og analysere centrale aspekter af den æstetiske og kunsthistoriske dimension af den auditive kulturs udvikling gennem det 20. og 21. århundrede at tilrettelægge, udføre og offentliggøre et auditivt formidlingsprojekt, f.eks. en audio walk, en audio guide eller en anden form for lydformidling til en konkret aftager på basis af en målgruppeanalyse at være fortrolig med indtalingsteknik og arbejde metodisk og målrettet med audioteknologier at samarbejde med såvel fagfæller som eksterne aftagere omkring udviklingen af et konkret formidlingsprojekt Auditiv Kultur 2 (Tilvalg) - 47940322 Auditory Culture 2 Faglige mål Eksaminanden kan arbejde metodisk og analytisk med teoretiske og historiske kernetekster og kunstværker indenfor det auditive felt tilrettelægge og udvikle et formidlingsprojekt til en konkret aftager på basis af en målgruppeanalyse redegøre for metodiske valg under det konkrete arbejde med design, tilrettelæggelse fremstilling, indtalings- og redigeringsteknik. 6

Undervisnings- og arbejdsformer Pensum Prøvebestemmelser Holdundervisning med indtil 20 studerende. Undervisningen veksler mellem kulturteoretiske og kulturhistoriske forelæsninger og projektorienterede forløb i grupper. På hvert modul samarbejdes med en ekstern partner, henholdsvis en medievirksomhed (f.eks. DR) og et museum (f.eks. ARKEN). Disse fungerer som aftagere for formidlingsprodukterne. Der kunne her være tale om lydmontager eller audio guides. Produktionen af formidlingsprojekterne foregår i samarbejde med ITMEDIA på KU. Eksaminanden opgiver 1000 sider fra såvel modulets tekstkompendium som fra supplerende og selvvalgt litteratur med relevans for problematikker behandlet i fagmodulet og eget formidlingsprojekt. Pensum godkendes af eksaminationsberettiget underviser ved underskrift. Prøveform: Fri skriftlig hjemmeopgave med materiale. Den skriftlige hjemmeopgave er en rapport over en lydproduktion; materialet er lydproduktionen med tilhørende procesdokumenter, der omfatter synopsis og manuskript. Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen. Alle komponenter indgår i bedømmelsen, der foretages som helhedsvurdering. Eksamenssprog: Dansk eller engelsk. Censur: Intern. Omfang: Lydproduktion: 5-7 minutter, rapport: 8-12 normalsider, procesdokumenter i alt 10 normalsider. Hjælpemidler: Alle. Gruppeprøve: Prøven kan aflægges som gruppeprøve med individuel bedømmelse, hvor materialet (lydproduktion og procesdokumenter) kan udarbejdes i grupper, men den skriftlige hjemmeopgave skal udarbejdes individuelt. Kapitel 7 Merit 11. Studienævnet kan efter ansøgning godkende, at beståede fagelementer fra en anden uddannelse på samme niveau træder i stedet for fagelementer i kandidattilvalget i Auditiv Kultur. Stk. 2. Fagelementer, der ønskes aflagt ved andre uddannelser på samme niveau, skal forhåndsgodkendes af Studienævnet, inden den studerende tilmelder sig fagelementet. Kapitel 8 Prøver og bedømmelseskriterier 12. Reglerne i bekendtgørelse om eksamen ved universitetsuddannelser finder anvendelse ved prøverne på kandidatuddannelsen. 13. Regler om prøver, herunder om tilmelding og afmelding, fremgår af fakultetets hjemmeside www.hum.ku.dk 7

14. Prøverne skal aflægges på samme sprog, som undervisningen er foregået på, medmindre andet er fastsat af Studienævnet eller fremgår af de specifikke prøvebestemmelser for det enkelte fagelement. 15. Der afholdes syge- og omprøve i overensstemmelse med eksamensbekendtgørelsens regler. Stk. 2. Studienævnet fastsætter nærmere regler for syge- og omprøver og kan beslutte, at sygeomprøven afholdes med en anden eksamensform end den ordinære prøve. 16. Ved bedømmelsen gives karakterer efter 7-trins-skalaen eller Bestået/Ikke bestået. Fuldstændig opfyldelse af de faglige mål for de enkelte fagelementer giver karakteren 12 (tolv). Stk. 2. En prøve er bestået, når bedømmelsen 02 (to) er opnået, eller når bedømmelsen Bestået er opnået. Stk. 3. Alle prøver inden for rammen af 120 ECTS-point skal bestås, for at kandidatgraden kan opnås. 17. Studienævnet kan fastsætte nærmere regler om særlige prøvevilkår til studerende, der kan dokumentere behov herfor, f.eks. på grund af fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. Kapitel 9 Studieaktivitet og afslutning af uddannelsen 18. Studerende, som er mere end et halvt år forsinkede i uddannelsen, tilbydes vejledning. Stk. 2. Indskrivningen kan bringes til ophør for studerende, der ikke har bestået prøver i et omfang af 30 ECTS-point i en sammenhængende periode på 2 år, jf. adgangsbekendtgørelsens 37. Stk. 3. Krav til studieaktivitet følger af universitetets regler herom. 19. Den studerende skal senest have afsluttet kandidatuddannelsen, herunder kandidattilvalget, 3 år efter studiestart. Stk. 2. Hvis en studerende ikke opfylder betingelsen i stk. 1, bringes den studerendes indskrivning til ophør. Stk. 3. Studienævnet fastsætter nærmere regler for afslutning af uddannelsen. Kapitel 10 Dispensation og andre regler 20. Studieordningen og regler samt mål og rammer udstedt med hjemmel i denne offentliggøres på fakultetets hjemmeside www.hum.ku.dk. 21. Studienævnet kan dispensere fra de regler i studieordningen, som er fastsat af Studienævnet, når der foreligger usædvanlige forhold. 22. Studerende, der frit sammensætter kandidatuddannelsen, er selv ansvarlige for, at 2/3 af uddannelsen (80 ECTS-point) er bedømt med karakter og mindst 1/3 (40 ECTS-point) er bedømt med ekstern censur. 8

Kapitel 11 Ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser 23. Denne studieordning træder i kraft den 1. september 2008 og gælder for studerende, der er indskrevet på kandidattilvalg i Auditiv Kultur den 1. september 2008 eller senere, jf. 4, stk. 1. Godkendt af Studienævnet for Kunst- og Kulturvidenskab, København d. 18. august 2008. Godkendt af Dekanen for det Humanistiske Fakultet d. 29. august 2008. Revideret og godkendt af Studienævnet for Kunst- og Kulturvidenskab, København d. 26. oktober 2009. Revideret og godkendt af Dekanen for det Humanistiske Fakultet d. 21. januar 2010. Kirsten Refsing Dekan /Annette Moe Studiechef 9