54. Årgang April 2015 Nr. 2



Relaterede dokumenter
SKYTTELAUGETS 71 ÅRS FØDSELSDAG

55. Årgang April 2016 Nr. 2

Skyttelauget ønsker godt nytår, og byder velkommen til et år, med en masse spændende og sjove aktiviteter. Frem til april bydes der blandt andet på

52. Årgang Januar 2013 Nr. 1

57. Årgang APRIL 2018 Nr.2

51. Årgang April 2012 Nr.2. Et par højdepunkter fra Skyttelaugets 70 års fødselsdagsfrokost lørdag den 10. marts på Livgardens Kaserne

GARDERFORENINGENS SKYTTELAUG KAN DEN 25. FEBRUAR 2017 FEJRE SIT 75 ÅRS JUBILÆUM

55. Årgang August 2016 Nr. 3

57. Årgang Januar 2018 Nr.1

På langdistancen har skydningerne været i gang siden starten af august, og der vil være skydninger helt frem til lige inden jul.

Giiiiiiiv agt! På trrre geledder.. ..til Generalforsamling i Skyttelauget onsdag den 28. april.. .. til 300 m aftenstævner hen over hele sommeren..

49. Årgang August 2010 Nr. 3 KORTDISTANCEN ER NU ÅBEN IGEN

SKYTTELAUGET FYLDER 69 ÅR

50. Årgang August 2011 Nr. 3

51. Årgang September 2012 Nr. 3 Skyttelauget tilbyder:

55. Årgang November 2016 Nr.4

Der har været skudt rigtig mange skud på de gamle baner, ligesom vi har mange gode og sjove oplevelser fra Carlsberg Fritidscenter.

Hermed ønskes alle et godt nytår, og på gensyn i Skyttelauget.

54. Årgang September 2015 Nr. 3

53. Årgang Januar 2014 Nr. 1. Landsskydning 15 m. Spisning på 15 m

53. Årgang September 2014 Nr. 3

56. Årgang April 2017 Nr. 2

51. Årgang Januar 2012 Nr.1 GARDERFORENINGENS SKYTTELAUG FEBRUAR ÅRS JUBILÆUM

56. Årgang November 2017 Nr.4

54. Årgang November 2015 Nr. 4

57. Årgang AUGUST 2018 Nr.3

50. Årgang Februar 2011 Nr.1 STORE BANKOAFTEN 16. FEBRUAR KL

57. Årgang NOVEMBER 2018 Nr.4

Nr. 1. Januar kvartal 2008 Medlemsblad for Skyttelauget Kongens Lyngby

Garderforeningens Skyttelaug ønsker alle medlemmer samt familier og venner en rigtig glædelig jul.

Husk at sætte kryds i kalenderen

Hejnsvig Jagtforening 2014/2015

MAJ 2011 ST U E ST U E PIGERNE VANDT GULD I IN ST IT IO N ER N ES HOCKEYTURNERING

Danmarks Jægerforbund Skjoldelev - Lading afdeling

Herlev jagtklubs bestyrelse

Danmarks Jægerforbund Skjoldelev - Lading jagtforening

Husk Sæsonafslutning tirsdag den 31. marts kl Udflugt til Fugleparken søndag den 10. maj

OZ6HR flytter! Se mere side 3, 4/5 og 10. Indhold. Nr. 1. Januar, februar & marts 2005

52. Årgang November 2013 Nr. 4. Nu er det jul igen, og nu er det jul igen.

Danmarks Jægerforbund. Skjoldelev - Lading afdeling. Program 2019

Herreklubben. Referat fra ORDINÆR GENERALFORSAMLING Lørdag den 27. oktober Dagsorden:

Et stort tillykke til Sigtekornet, der netop har rundet 50 året for første udgivelse.

Velkommen. Herreklubben Nivå Golf Klub. Generalforsamling 2013

Skytteforeningen Kimbrerne. Referat af Generalforsamling i Skf. Kimbrerne onsdag den 13. marts 2013.

I henhold til vedtægter, indkaldes du hermed til Generalforsamling. Langfredag 18. april 2014, kl

Hejnsvig Jagtforening 2015/2016

X 10 eren. Vi ønsker alle vore medlemmer en rigtig god sommer. Vi mangler hjælpere om tirsdagen.

Esbjerg Cykle Motion. Bestyrelsens beretning for året 2017

51. Årgang November 2012 Nr. 4

Dette nummer af Københavner-Nyt indeholder blandt andet:

Motto: Under Dannebrog. Marineforeningen s Kongens Lyngby Afdeling stiftet 4. april 1944 MEDLEMSBREV

Rejsebrev 5 EYC1 Marathon

Nr. 3. juli kvartal 2008 Medlemsblad for Skyttelauget Kongens Lyngby

SKL s store stævne Søndag den 15. januar holder SKL det årlige store pistol stævne. Kom og deltag eller hjælp, læs side 5 og 7.

Nr. 1, Januar 2012 Medlemsblad for OZ6HR - EDR Horsens Afdeling

GARDERFORENINGEN FOR FREDERICIA OG OMEGN PROGRAM 1996 / 97

Våbeneftersyn pistol Tirsdag den 7. november 2006 og husk, at der er mødepligt.

KØBENHAVNER-NYT er et medlemsblad for SELSKABET DE DANSKE FORSVARSBRØDRE I KØBENHAVN

Skoleskydning medio august 2013 Dauglykke Skytteforening. Skoleskydning Et tilbud til alle 5. Klasserne.

Februar Årgang Nr. 1

Interviews og observationer fra MOT-sammen Da du startede i MOT-sammen, havde du så aftalt at tage af sted sammen med andre?

Hele familiens nyhedsbrev April 2015 Så er vi startet i TAK.

Generalforsamling i henhold til dagsordenen.

Februar - marts Årgang Nr. 1

Referat af ordinær generalforsamling 24. maj 2009

GARDERFORENINGEN FOR FREDERICIA OG OMEGN PROGRAM 1997 / 98

Wactelhundegruppen DK Årsmøde 2019 (3. marts kl )

15 m Ø STÆVNE Januar 2013 & Februar 2013 & og 10. Februar 2013

SKYTTELAUGET INVITERER TIL JULEAFSLUTNING PÅ KORTDISTANCEN ONSDAG DEN 8. DECEMBER

Gilleleje Marineforening

10. september 2009 TAK!

Referat af generalforsamling i SBV fredag den 14. marts 2014 kl i Brugsens nye lokaler på 1. sal

Kulturarrangementer September, Oktober, November og December 2014

Nyhedsbrev -for Klub Sølyst december 2010

VIGTIGE ADRESSER!!! PMF AARHUS Bank: Regnr Kontonr CVR-nr.: Nr. 4 Juni Formand: Næstformand:

Hejnsvig Jagtforening 2016/2017

Vi starter på en frisk her i februar og ønsker dem held og lykke!

NYHEDSBREVET. Nyhedsbrevet januar 2018

Praktiske informationer

15 m Ø STÆVNE Januar 2014 & Februar 2014

Indhold. Model for en dag vol. 2. Julegaveværksted. Det Blå Marked. Juledekorationer. Madbix med gæstekok. Nissebowling. Lucia.

NØDEBO NIMBUS NYT. 1. kvartal 2014.

KØBENHAVNER-NYT er et medlemsblad for SELSKABET DE DANSKE FORSVARSBRØDRE I KØBENHAVN

NYHEDSBLAD FRIVILLIGHEDSFORMIDLINGEN August-September 2009

SKL holdt flyttedag og 3x34 var ikke nok!

15 m Ø STÆVNE Januar 2015 & Februar 2015

Herreklubben. Jens takkede for valget, og kunne bekræfte, at der var rettidigt og lovligt indkaldt til generalforsamlingen.

52. Årgang September 2013 Nr. 3

Så tager vi fat på en ny vinterskydesæson i Gundsølille SG&IF

ÅBENT TIRSDAG OG TORSDAG ANLÆGSVEJ 7, 4100 RINGSTED. TLF: / MAIL: KLUBSVANEN@GMAIL.COM

Medlemsblad nr

15 m Ø STÆVNE. 18. Januar 2016 til. 7. Februar 2016

PROGRAM FOR FLUGTSKYDNING RIFFEL SKYDNING.

Et par ord fra Formanden! Vi har i år valgt i bestyrelsen at lave et par små ændringer i forhold til tidligere år med hensyn til

Medlemsblad nr

Praktiske oplysninger

Skytteforeningen Kimbrerne. Referat af Generalforsamling i Kimbrerne, onsdag den 12. marts 2014.

Danmarks Jægerforbund Skjoldelev - Lading afdeling

PROGRAM FOR FLUGTSKYDNING RIFFEL SKYDNING.

Referat fra Points generalforsamling 21. april 2016

Transkript:

54. Årgang April 2015 Nr. 2 Sommeren er på vej, og forhåbentligt når den snart vore breddegrader. Vinteren har dog ikke helt sluppet sit tag, og Skyttelauget er således endnu ikke klar til at fokusere på sommer. Landsskydningen på 15 m har stadig et par skydedage tilbage, og der er fortsat nogle, som mangler at skyde denne skydning. Så er der generalforsamlingen den 29. april, hvor det gamle skydeår afsluttes, og hvor der fortælles om Skyttelaugets tilstand. Først herefter kan der kigges frem mod sommeren med dens mange små og store gøremål. Forhåbentligt vil der også blive tid til deltagelse i sommerturneringerne på 50 m og 200 m. Om der bliver turnering på 300 m må tiden vise. Alle Sigtekornets læsere ønsker en god sommer, hvor der forhåbentligt også kan blive tid til en tur på langdistancen.

ÅRETS BANKOSPIL Onsdag den 11. februar stod der Banko på Skyttelaugets program. Gennem snart mange år har det været en fast del af vintersæsonens aktiviteter, at der i februar inviteres til banko, og så længe der er interesse for at deltage heri, er der absolut ingen grund til at ændre herpå. Også i år blev arrangementet afholdt på Frederiksberg Slot, hvilket kun kan siges at være passende rammer for Skyttelauget. Ikke færre end 48 deltagere havde fundet vej til bankohallen, og i takt med at de ankom og fik fundet de rigtige talkombinationer på de rigtige plader, blev salen langsomt fyldt op. Tilstedeværelse af alle numre ved opråberen blev kontrolleret, og spillet kunne begynde. Første nummer blev råbt op, og så endnu et og endnu et, og der gik ikke længe inden der første gang lød et: Ryst posen fra en ikke helt så tilfreds bankospiller. Posen blev rystet, og spillet fortsatte. I takt med at der blev råbt banko for den ene fyldte række efter den anden, og den ene pladen fuld efter den anden, blev aftenens overdådige præmiebord langsomt tømt. Chokoladeæsker i mange størrelser, rødvin, kaffe, øl, Livgardens portvin og mange andre lækre sager, som inden spillet stod præsentabelt stillet op på præmiebordet, begyndte nu at blive fordelt blandt de mange bankospillere. Selvom det ofte ses, at en eller to spillere forsøger at dele alle præmierne imellem sig, så var der alligevel i år en god fordeling ud over alle deltagere. At alle gode ting har en ende, ved vi godt, og sådan gik det også med Skyttelaugets banko. Aftenens sidste nummer blev råbt op, aftenens sidste banko og kontrol af numre fandt sted, og det var herefter tid til at pakke sammen. En hyggelig aften i selskab med glade bankospillere var nu overstået. En tak til alle, der valgte at tilbringe aftenen i selskab med Skyttelauget, og på gensyn til banko i næste sæson. Frederiksberg Slot Skyttelaugets faste sted for banko stod klar til at tage imod onsdag den 11. februar.

Så er præmiebordet klart, og præmierne venter bare på at blive delt ud. Aftenens største opgave er uden tvivl at finde de rigtige kombinationer af numre på de rigtige spilleplader. Mange plader må ses igennem, og næsten lige så mange må kasseres igen, men det lykkedes dog til slut for alle at finde lige præcis de præmiegivende bankoplader. Det ser næsten ud som om, at kassereren siger, at der desværre er udsolgt af bankoplader. Det gjorde han dog ikke, og Ingelise og Torben fik også bankoplader. De sidste forberedelser skal lige gøres

Alle er nu klar numrene er der alle sammen lad spillet begynde. Så er årets bankospil i gang. Der er fuld fokus på spillepladen, og koncentrationen lyser ud af alle deltagere, der alle lytter intenst til opråberens stemme, der et efter et råber de gode tal op. Tavsheden blandt deltagerne er larmende, og den afbrydes kun af jævne tilråb som ryst posen, neeeeej, ååååhhhhh og den sad jeg og manglede lige før. Tak til alle deltagere for en god aften. Nu er det ikke nok, at man selv mener at have banko, - ingen række eller plade er korrekt før aftenens nummerkontrollant har haft fingrene i den, og har kontrolleret at alle vindernumrene også findes på opråberens plade med udtrukne numre.

GENERALFORSAMLING GARDERFORENINGENS SKYTTELAUG Garderforeningens Skyttelaug afholder ordinær Generalforsamling onsdag d. 29. april 2015 kl. 18.30 på Carlsberg Fritidscenter, Ny Carlsberg Vej 68. Dagsorden jf. Skyttelaugets vedtægter. 1. Valg af dirigent. 2. Formandens beretning. 3. Kassererens beretning. 4. Indkomne forslag. 5. Fastsættelse af kontingent. 6. Valg af formand. På valg Jan Stoltenborg. Villig til genvalg. 7. Valg af 2 bestyrelsesmedlem. På valg Ole Abildgaard. Villig til genvalg. På valg John Nielsen. Villig til genvalg. 8. Valg af 2 bestyrelsessuppleanter. På valg Torben Sonne. Villig til genvalg. På valg Otto Jensen. Villig til genvalg. 9. Valg af revisor. På valg Hans-Erik Skov Nielsen. Villig til genvalg. 10. Valg af revisorsuppleant. På valg John Lind Jans. Villig til genvalg 11. Valg af fanebærer. På valg Poul Laustsen. Villig til genvalg. 12. Eventuelt. Tilmelding til den efterfølgende spisning skal ske ikke senere end 26. april, og kan gøres til Formanden på telefon 4444 2473, på mail stoltenborg@mail.dk eller på skydebanen.

MUMIER PÅ SKYDEBANEN Måske en kryptisk eller skræmmende overskrift, men helt så slemt, som det kan lyde, er det dog ikke. Igen i år var Gardermumierne inviteret til en tur på skydebanen, for at forsøge sig med skydning med gevær og deltagelse i gardernes landsskydning. Invitationen var blevet personligt overbragt af formanden ved Mumiernes månedlige møde i februar, og herefter var invitationen lagt ind på Mumiernes hjemmeside på internettet. Mumieskydningen blev afholdt onsdag den 18. marts, hvor alle interesserede mødtes på skydebanen i DGI-byen kl. 10.00. At skydningen blev afholdt her og ikke på Skyttelaugets normale skydebaner skyldes, at DGI-byen ligger noget mere centralt placeret i København end Carlsberg Fritidscenter, og så at arrangementet blev afholdt om formiddagen og lige hen over frokost. Der var altså samling i DGI-byen kl. 10.00 og ikke færre end 13 Gardermumier havde fundet vej hertil. I forhold til sidste år er det mere end en fordobling af deltagerantallet, så det kan blive spændende at se, om der måske også vil være en fordobling til næste år. Dagen startede med en kort instruktion om geværernes funktion og skydebanens brug, og så var det ellers bare ind på standpladserne og prøve. Fra Skyttelauget deltog 4 hjælpere, og der blev god brug for deres støtte. Ikke alle Mumier havde i frisk erindring, hvordan det nu var med korrekt sigte og åndedræt, eller med korrekt skydestilling og brug af rem, - ja for nogle af dem var det første gang siden soldatertiden, at de havde et gevær i hånden. Der gik dog ikke lang tid, inden fornemmelsen for et gevær igen var der, og selv om ikke alle opnåede lige præcis de mange point, som de gerne ville, så blev der skudt mange pæne resultater. Arrangementet blev afsluttet med smørrebrød og øl, samt kaffe og en småkage. Dette blev tilsat lidt soldaterhistorier og en god del humør. At skydning indeholder konkurrence blev understreget af, at der også var præmieuddeling, men da resultater jo kan tolkes på mange måder, og da alle havde gjort deres bedste, så var der derfor også præmie til alle. Alle kunne således gå hjem med en pakke chokoladefrøer med cremefyld. Alt i alt en hyggelig dag. Tak til Mumierne, og på gensyn i 2016.

LANDSSKYDNING 15 M I skrivende stund kendes det endelige resultat af gardernes landsskydning 15 m endnu ikke. Dette skyldes helt enkelt, at der stadig er et par uger tilbage af den meddelte periode for afholdelse af skydningen. Det er således lidt for tidligt, at kunne fortælle om såvel antal af deltagende gamle gardere fra Garderforeningen i København, om opnåede individuelle resultater og om, hvordan foreningen har klaret sig i holdturneringen. Alt dette vil vi vide meget mere om i slutningen af maj måned, hvor resultatlisten foreligger. Et hurtigt tilbageblik på skydningen indtil nu fortæller, at det i år har været lidt sværere at trække Skyttelaugets egne skytter ind på standpladsen for at skyde landsskydning. Således mangler fortsat omkring 10 af Skyttelaugets normale deltagere at skyde landsskydning. Endnu er der et par skydeaftner tilbage, så håbet er stadig, at vi ser dem alle på banerne. Til gengæld er Gardermumierne i år mødt talstærkt frem. Som det står at læse andet sted her i Sigtekornet, mødte ikke færre end 13 mumier op til mumieskydning. En virkelig flot deltagelse. Der er stadig et par onsdage tilbage at skyde landsskydning i, så mon ikke der kommer et par deltagere mere. GARDERNES LANDSSKYDNING GARDERFORENINGEN I KØBENHAVN NAVN: INDKALDT MÅNED & ÅR: FØDSELSDATO: Når resultatlisten foreligger, vil der naturligvis blive orienteret herom, og mon ikke at København igen vil komme til at stå som en af de flittigst deltagende foreninger. Nærmere herom i næste nummer af Sigtekornet.

TREKANTSKYDNING 15 M En af vinterens faste skydninger er den årlige Trekantskydning mellem de tre foreninger; Nordre Birks Garderforening, Søndre Birks Garderforening og Garderforeningen i København. Skydningen var i denne sæson planlagt til afholdelse med Sdr. Birk som vært, og datoen var fastlagt og meddelt de to andre foreninger allerede tilbage i september måned. Skydningen måtte dog med meget kort varsel aflyses, idet værtsforeningen pludseligt blev ramt af ganske meget sygdom. Herudover måtte et par af arrangørerne ligeledes gennemgå diverse operationer, så det korte af det lange blev, at man ikke var i stand til at afholde arrangementet. Det er selvfølgelig ærgerligt, men sygdom er jo hver mand herre. Vi kommer dog ikke til at undvære Trekantskydningen i 2015, idet den nu blot skubbes til den kommende vintersæson. Her vil der så formentligt blive 2 x Trekantskydning, hvor vi skyder 2015 skydningen inden jul, og så går tilbage til normal skydning i 2016. Ø-STÆVNE 2015 Som nævnt i sidste nummer af Sigtekornet deltog Skyttelauget også i år i Ø-stævnet på 15 m. Skydningen skulle være afholdt i DGI-byen, men vi fik lov til at skyde den på egen hjemmebane, hvilket sparede os for en hel del besvær med at transportere geværer frem og tilbage. I alt deltog Skyttelauget med 10 skytter på 15 m kaliber 22, og 1 skytte på 15 m luftgevær. Resultatmæssigt er det en skydning, hvor vi er oppe mod meget dygtige skytter, men det lykkedes dog John Nielsen at skyde sig til en tredieplads i åben klasse 2 på luftgevær. Tillykke.

FØDSELSDAGSSKYDNING 25. februar kunne Garderforeningens Skyttelaug afholde sin 73 års fødselsdag. At det er en ældre forening, kan den ikke løbe fra, men trods de 73 år, så er det stadig en frisk forening med højt aktivitetsniveau. Det er ikke så tit, at fødselsdag og skydedag falder sammen på samme dag, men i år gjorde de det. Det skulle naturligvis fejres, så der var på forskellig vis gjort opmærksom på sammenfaldet af dage. Fødselsdagen startede som en almindelig træningsaften på skydebanen. Der blev indløst skydeskiver og udleveret ammunition, og alle blev skrevet ind i resultatbogen. Herefter var det ind på standpladserne, hvor man igen måtte sande, at den sorte plet er alt for lille, når først skiven er kørt ud på 15 m. Herefter ind og aflevere skiverne til bedømmelse, og hvor man måske kunne forvente en vis form for mildhed i anledning af fødselsdagen i bedømmelsen, så blev der stadig dømt hårdt og retfærdigt, hvor selv den mindste berøring af stregerne bliver talt ud. Nu var så den alvorlige del af aftenen overstået, og det var tid til den egentlige fejring af fødselaren. Dette foregik i lokalet oven på skydebanen, hvor der, mens de sidste skud blev afgivet var blevet dækket op med duge på bordene, kopper og tallerkener og naturligvis med flag på bordet. Nu blev der så budt til bords, og de 15 fremmødte fandt en plads. Kaffe og the blev budt rundt, og lagkagerne blev stillet frem. Nu kan det jo være en udfordring for gamle gardere at begrænse sig, når der skal skæres lagkage, så lagkagekniven blev overladt til en kyndig bruger heraf, som så sørgede for, at alle lagkager blev skåret ud i præcis lige store stykker. Naturligvis skulle dagen også markeres med et glas eller to af Den Kongelige Livgardes Portvin, - og på den måde blev det en rigtig fødselsdag med kaffe og the, med lagkage og med portvin. Et stort tillykke til Garderforeningens Skyttelaug med ønsket om endnu mange gode år for medlemmerne.

Uha uha hvor ser I alvorlige ud, har I glemt, at vi skal fejre Skyttelaugets fødselsdag? Først indskrivning til aftenens skydning. Fødselsdagens nok vigtigste opgave er betroet til Hans, der med sikker hånd og millimeter nøjagtighed hælder Livgardens Portvin op i glassene. En sådan opgave kan kun betros særligt udvalgte. Livgardens Portvin og lagkage hører naturligt sammen ved fejring af Skyttelauget, og i år var ingen undtagelse. Hele 3 lagkager stod på bordet og ventede på at blive skåret ud.

Velvidende at gamle gardere hører tæt sammen med mad og kage, så gælder det om at finde en helt neutral person til at skære kagen ud, således at alle stykker er præcist lige store. Selv den mindste forskel i størrelserne kan medføre de værste konsekvenser. Der ventes tålmodigt mens lagkagen skæres ud. Endelig er ventetiden forbi, og lagkagen er serveret. Nu kan der fejres. Endnu en gang et stor tillykke med de 73 år til Skyttelauget. God vind i det kommende år, og vi glæder os til at være med til at fejre fødselsdag i 2016.

15 M VINTERTURNERING En måske ikke helt så kendt aktivitet i den snart overståede 15 m sæson har været Skyttelaugets deltagelse i vores landsdelsforenings 15 m vinterturnering. Skydningen kunne skydes på hjemmebane, så vi kunne dermed anvende vore normale træningsdage om onsdagen. Forud for turneringen skulle de deltagende foreninger tilmelde, hvorvidt de ønskede at deltage kun med individuelle skytter eller også ønskede at deltage med hold. Et hold skulle i så fald bestå af fire skytter. Fra Skyttelaugets side blev der tilmeldt tre hold. Herefter blev vinterturneringen gennemført over tre omgange, hvor der for hver omgang kunne indsendes to resultater pr. skytte. Det kunne godt ind imellem være en udfordring at få 2 x 12 resultater at sende ind, men heldigvis var der ikke krav om, at det skulle være de samme 12 skytter hver gang, hvorfor det var muligt at skifte ud fra omgang til omgang. Efter første og anden omgang så det meget lovende ud for Skyttelauget, men desværre holdt det ikke til efter tredie omgang. Placering af Skyttelaugets hold efter de tre omgange var således: Hold 1 Nr 2 Hold 2 Nr 8 Hold 3 Nr 15 Der deltog i alt 24 hold i turneringen, så på den baggrund klarede Skyttelauget sig ganske godt. Individuelt blev der indsendt mange gode resultater til hver omgang, og i den samlede resultatliste har det givet mange flotte placeringer. Næsten alle Skyttelaugets deltagere placerer sig i den bedste trediedel af egen klasse, og flere skytter formår også at placere sig blandt de tre bedste i klassen. Samme billede af individuelle resultater og placeringer findes også blandt de fra Skyttelauget, som deltog på luftgevær. Samlet set har det været en god oplevelse at deltage i vinterturneringen. Det blev til mange flotte resultater, men vigtigst er dog, at resultaterne er skudt som en del af vore hyggelige træningsonsdage.

REGIONSSKYDNING Søndag den 15. marts var der inviteret til Regionsskydning på 15 m i Køge. Vores region består af i alt 22 garderforeninger fordelt over hele Sjælland, Falster og Lolland samt Møn og Bornholm. Der er således ganske mange gamle gardere, som kan deltage i denne skydning. Imidlertid er deltagelsen ikke så stor, og heller ikke så stor, som det kunne både ønskes og forventes, og det er desværre det billede, som vi ser hvert år. For Skyttelauget er deltagelse i regionsskydningen en del af programmet for kortdistancen, så selvfølgelig var københavnerne også at finde blandt deltagerne i Køge. Skyttelauget deltog med 9 skytter, og ud af en samlet deltagelse på 22 gamle gardere, hvorved vi godt kunne være vores deltagelse bekendt. Arrangementet startede kl. 0900 i Køge Garderforenings dejlige lokaler, hvor der blev serveret friskbagt morgenbrød og kaffe. En god måde at begynde dagen på. Da den værste kaffetrang var stillet blev vi budt velkommen af regionens skydeleder, som kort fortalte om skydningen, og så var der åbnet ind til standpladserne. Herfra gik det slag i slag. Hver enkelt skytte gjorde sig klar i eget tempo, og gik ind på standpladserne, når der var en ledig bane. Hvor vi sidste år skød på nogle lidt vanskelige baner, hvor specielt skytten havde meget svært ved at stå ved skydebordet, så er der intet at udsætte på standpladserne i Køge. Et ikke tilfredsstillende skyderesultat kan således ikke undskyldes med, at det var standpladsens skyld. Da sidste skud var skudt, var tiden så langt fremskredet, at det var tid til frokost, og her slog Skyttelauget for alvor til. Efterhånden har denne frokost udviklet sig til noget helt specielt, med dug på bordet, 5-armet lysestage og en masse gode sager til frokostbordet. I år blev frokosten så også rundet af med hjemmelavet æblekage med flødeskum. Dagen sluttede med præmieuddeling, hvor der var præmie til flere af Skyttelaugets deltagere. En god dag hvor skydning, kammeratligt samvær med gamle gardere for andre foreninger og god mad blev kombineret på en måde, som alle satte pris på.

KOMMENDE ARRANGEMENTER GENERALFORSAMLING Husk Skyttelaugets generalforsamling onsdag den 29. april 2015 kl. 1830 i Carlsberg Fritidscenter, Ny Carlsberg Vej 68. Tilmelding til den efterfølgende spisning skal ske til formanden ikke senere end 26. april. 50 M SOMMERTURNERING Skyttelauget har netop modtaget invitation til denne sommers 50 m sommerturnering. Turneringen finder sted over tre skydedage, og alle skydninger afholdes på banerne på Københavns Skyttecenter. Har du lyst til at være med er du meget velkommen. Der skydes på følgende datoer: torsdag 21. maj, torsdag 25. juni og torsdag 20. august. Alle dage åbnes skydebanen kl. 1700. 200 M SOMMERTURNERING Ud over sommerturnering på 50 m skydes der også sommerturnering på 200 m. Også den afholdes på banerne på Københavns Skyttecenter over tre omgange. Der skydes på følgende dage: tirsdag 19. maj, tirsdag 16. juni og tirsdag 18. august. Alle dage kl. 1700. VINGSTED De Danske Garderforeningers stævne i Vingsted finder i år sted lørdag den 19. september. Skyttelauget planlægger naturligvis også i år på at deltage, hvilket vil ske efter den efterhånden kendte plan, med afrejse til Jylland om fredagen, indkvartering i hytter på campingplads, skydning hele lørdagen, og hjemrejse søndag. Dette krydres med en masse hygge og sjov, god mad og et enkelt glas rødvin. Sæt kryds i kalenderen.

GARDERFORENINGENS SKYTTELAUG FORMAND KASSERER Jan Stoltenborg Ole C. Rasmussen Jægergangen 11 Rødkildevej 60 2880 Bagsværd 2400 København NV Tlf.: 44 44 24 73 Tlf.: 53 27 92 74 E-mail: stoltenborg@mail.dk Giro-konto: Reg. Nr.1551 Konto Nr. 0007132409 NÆSTFORMAND Ole Abildgaard Æblets Kvarter 7 B Viskumvej 20 2620 Albertslund 2770 Kastrup SKYDEUDVALG John Nielsen Tlf.: 22 49 48 46 Tlf.: 32 52 22 68 E-mail: o.abildgaard@adslhome.dk E-mail: viskum20@gmail.com SKYDEUDVALG SIGTEKORNET Leif Zachariassen Jan Stoltenborg Frederiksborgvej 174 Jægergangen 11 2400 København NV 2880 Bagsværd Tlf.: 35 81 67 75 Tlf.: 44 44 24 73 E-Mail: stoltenborg@mail.dk GARDERFORENINGEN I KØBENHAVN FORMAND KASSERER Jørn Knudsen Niels M. Knudsen Strandboulevarden 175, st. th. Fælleddiget 37 2100 København Ø 2300 København S Tlf.: 44 70 21 55 Tlf.: 42 54 09 06 E-Mail: formand@garderforeningen.dk E-mail: kasserer@garderforeningen.dk SKYDEBANER KORTDISTANCE Carlsberg-Tuborg Fritidscenter Ny Carlsberg Vej 68 LANGDISTANCE Københavns Skyttecenter Selinevej 5, Kalvebod Tlf.: 32 52 53 44 (vagten)

APRIL Onsdag 01 Træning, handicapskydning og spisning 15 m kl. 1830 Onsdag 08 Træning og påskeskydning 15 m kl. 1830 Søndag 12 Langdistance på Kalvebod kl. 0800 Onsdag 15 Træning 15 m kl. 1830 Onsdag 22 Mesterskab 15 m kl. 1830 Søndag 26 Langdistance på Kalvebod kl. 0800 Onsdag 29 Generalforsamling kl. 1830 MAJ Søndag 10 Langdistance på Kalvebod kl. 0800 Søndag 17 Langdistance på Kalvebod kl. 0800 Tirsdag 19 200 m Sommerturnering kl. 1700 Torsdag 21 50 m Sommerturnering kl. 1700 JUNI Søndag 07 Langdistance på Kalvebod kl. 0800 Tirsdag 16 200 m Sommerturnering kl. 1700 Søndag 21 Langdistance på Kalvebod kl. 0800 Torsdag 25 50 m Sommerturnering kl. 1700 JULI Sommerferie AUGUST Søndag 02 Langdistance på Kalvebod kl. 0800 Søndag 16 Langdistance på Kalvebod kl. 0800 Tirsdag 18 200 m Sommerturnering kl. 1700 Torsdag 20 50 m Sommerturnering kl. 1700 Søndag 30 Langdistance på Kalvebod kl. 0800 SEPTEMBER Onsdag 02 Træning, handicapskydning og spisning 15 m kl. 1830