KURSUS I SUNDHEDSSTYRING

Relaterede dokumenter
Immunitetsstyring og smittebeskyttelse. Sundhedsstyring 2013

SUNDHEDSSTYRING. Smittebeskyttelse 2018

Smittebeskyttelse er flere ting:

Medicinsk sanering i frilandsbesætninger. Ved Thomas Hansen Fagdyrlæge vedr. svin Vet Team Special praksis for svin og mink.

Saneringsøkonomi TEMA

Sanering og saneringsøkonomi. Dyrlæge Tage Rødbro, LVK og Konsulent Preben Høj, LandboNord SvineRådgivning

Produktion uden antibiotika. Stine Mikkelsen & Nicolai Weber

Slagtesvinekursus 21. Februar 2013

Opdrættet Uden Antibiotika. Stine Mikkelsen

Tilsyn i staldene. - forholdsregler ift. smitterisiko. Svinefagdyrlæge Jane Rasmussen SEGES, Sundhedskontrollen

Fremtidens Avl. DanBred

Anders Mikkelsen. Dyrlæge 1997 Medejer Danvet 2002

Færre døde og behandlede grise

Årsrapport vedrørende laboratorieundersøgelser af materiale fra svin på DTU Veterinærinstituttet og Laboratorium for svinesygdomme i Kjellerup

PCV2, er der økonomi i rutinemæssig vaccination? Dyrlæge Charlotte Sonne Kristensen, VSP Dyrlæge Kasper Jeppesen, Danvet

Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

Kan det betale sig at vaccinere? Lars Grøntved Svinefagdyrlæge

Typisk udviklingsforløb ved svinepest høj virulens

Omkostninger til vaccination. Kan der spares på de dyre dråber?

PCV2 i slagtesvinebesætninger

Smittebeskyttelseplan for STOREGÅRD

Anvendelse af vacciner. Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi

SEGES P/S seges.dk TEAM SUNDHED 1. NOVEMBER 2016 MIG? HVAD SKAL VI NÅ? HVORFOR SKAL VI VACCINERE HVORDAN VIRKER VACCINATION

VÆRDIEN AF DIAGNOSTIK. Svend Haugegaard Laboratorium for Svinesygdomme

SPF-Sundhedsregler for SPF-besætninger

KOLDING ONSDAG DEN 4. MARTS 2015

KvægKongres 2015, Herning Dyrlæge Lars Pedersen Kvæg SMITTEBESKYTTELSE - BEDRIFTENS LIVSFORSIKRING

Værd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen Skovlunde Telefon: Telefax:

Optimer dit vaccinationsprogram - så det betaler sig

Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM

SEGES P/S seges.dk EKSPORTPROBLEM TEAM SUNDHED 1. NOVEMBER 2016 PRRS I DANMARK MIG? SKAL VI UDRYDDE PRRS? LANGSIGTET PRRS- PLAN FÅ STYR PÅ PRRS

Høj sundhed er en forudsætning sådan gør vi. Boje og Eriksen Landbrug I/S v. Lasse Eriksen

Kan det betale sig at vaccinere? Lars Grøntved Svinefagdyrlæge

PRRS rammer bredt i besætningen. Sygdomsforløbet varierer meget fra besætning til besætning. CHARLOTTE SONNE KRISTENSEN OG BJØRN LORENZEN

Luftvejslidelser begynder i farestalden. Svinekongressen 2010 Dyrlæge Gitte Drejer, Danvet

Hold sundheden oppe og sygdommen ude. Rikke Skrubel og Kirsten Pihl SPF, Sundhed og Diagnostik, rådgivningsdyrlæger

Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning. 14 december Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme

Reduktion i antibiotikaforbrug-

Sanering af en sobesætning. Kan det betale sig? Thomas Hansen, vet-team & Allan Nørgaard, svineproducent

SPF-Sundhedsregler for SPF-besætninger

PRRS findes som to typer PRRS1 og PRRS2. En besætning kan godt have begge typer.

Årsmøde Svinevet & Alsia Dyrehospital

KOMMER PED OG AFRIKANSK SVINEPEST TIL DANMARK? Anne-Grete Hassing-Hvolgaard, distriktsdyrlæge Videncenter for Svineproduktion

Status på smittebeskyttelse

Vaccination af mink. Unge pelsdyravlere. Januar 2018 Dyrlæge Børge Mundbjerg, Biovet.

Spirokætose og Svinedysenteri Betydningen af infektion. Svinefagdyrlæge Kirsten Jensen, Novartis

Immunologi- det store overblik. Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S

SPF-Sundhedsregler. for SPF-besætninger. gældende fra 9. januar 2019

FÅ STYR PÅ PRRS. Afdelingsleder Charlotte Sonne Kristensen 2... SEGES P/S seges.dk

HVAD GØR VI NU!? Immunitetsstyring i store sohold

Sund produktionspraksis- Hotspots fra dyrlægen. Kasper Jeppesen Danvet K/S

svin i Danmark

Rettelsesblad til DANISH Produktstandard

SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN

Bliv klogere på influenza.. Lars Erik Larsen - DTU VETERINÆRINSTITUTTET Niels Hjørnholm - LVK

Dyrlægeaften, KHL. 9 dyrlæger et kontor Ole Rømersvej Haderslev Dyrlægeaften, KHL, Dyrlægeaften, KHL,

Få styr på influenza. Lars Erik Larsen Pia Ryt-Hansen. Veterinærinstituttet Danmarks Tekniske Universitet (DTU)

BEST PRACTICE I FARESTALDEN

Giv mere luft og varme og få et lavere antibiotikaforbrug. Dyrlæge Helle Haugaard Jessen, HYOVET Seniorprojektleder Erik Damsted, Stalde og Miljø

Smittebeskyttelse i fåre- og gedebesætninger. Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL

Håndtering af PED- udbrud Erfaringer fra USA. Dyrlæge Per Damkjær Bak DANVET K/S

Topresultater i soholdet. Driftsleder Martin Holch Andersen Risgårdens Svineproduktion

Fagdyrlægeuddannelse vedr. svineproduktion og svinesygdomme FDS 2006

SPF-Sundhedsstyringen - Status juni 2015

DIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME

Luftvejskomplekset hos slagtesvin. Svinefagdyrlæge Annette Bech, LVK

PRRS - kan vi sanere os ud af problemet lokalt/regionalt?

Omløbere aborter - Chlamydia? Helle D Kjærsgaard Dyrlæge LVK

Høj Mælkeproduktion. Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW

MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland

Vejledning om smittebeskyttelse ved besætningsbesøg i fjerkræbesætninger

Veterinære forhold. Biogas muligheder og begrænsninger. Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL, Kvæg

KvægKonferencen 2015, Billund Lars Pedersen Dyrlæge, SEGES SMITTEBESKYTTELSE - BEDRIFTENS LIVSFORSIKRING

ER DET UMAGEN VÆRD AT VACCINERE MOD INFLUENZA OG PCV2? Professor Lars E Larsen DTU VET Afdelingsleder Charlotte Sonne Kristensen SEGES Svineproduktion

Det veterinære beredskab og smitsomme husdyrssygdomme

Praktikhæfte. Svinebesætning. - ét skridt foran!

Fravænning lørdag. Konsekvenser for pattegrisene?

Kursusforløb for dyrlæger. som arbejder med svineproduktion og svinesygdomme. SUNDE GRISE - GIVER SUND ØKONOMI

LUFTVEJSLIDELSER HOS GRISE I VÆKST. Charlotte Sonne Kristensen 2... SEGES P/S seges.dk

SOP - Smittebeskyttelse

Immunologi- det store overblik

Spædgrisediarre når medicinen ikke virker

Hvad får du ud af at vaccinere?

PRODUKTIVE SMÅGRISE Hanne Maribo Chefforsker, Team Fodereffektivitet

Transkript:

KURSUS I SUNDHEDSSTYRING Videncenter for Svineproduktion Immunitetsstyring og smittebeskyttelse 2016

IMMUNITETSSTYRING OG SMITTEBESKYTTELSE

IMMUNITETSSTYRING

IMMUNITETSSTYRING Hvad forstår I ved immunitetsstyring?

ORGANER I IMMUNSYSTEMET Lymfeknuder Kilde: Landbrugsforlaget; Sundhed og Sygdom hos svin

MEDFØDT OG ERHVERVET IMMUNITET Medfødt (uspecifik) Hud Slimhinde Immunforsvarets celler Immunitet Aktiv Naturlig (infektion) Kunstig (vaccination) Erhvervet (specifik) Passiv Naturlig (råmælk) Kunstig (serumbehandling)

ANTISTOFNIVEAU VED SERUMBEHANDLING OG VACCINATION Antistoffer Vaccination 1. vaccination 2. vaccination Uger

Antistoffer GRISENES IMMUNITET Fravænning Alder

RÅMÆLKSOPTAGELSE Antistoffer Timer efter faring

IMMUNFORSVARETS REAKTION PÅ UDEFRA KOMMENDE MIKROORGANISMER Knoglemarv Stamcelle Brislen T-lymfocyt Makrofag Neutrofile celle Specifik B-lymfocyt Antigener Aktiveret T-lymfocyt Aktiveret B-lymfocyt T-dræber Din indre læge T-huske T-hjælper T-hæmmer Antistoffer B-plasma B-huske

SMITTEBESKYTTELSE

SMITTEBESKYTTELSE Ekstern smittebeskyttelse Forebyggelse af smitte udefra For at opretholde eksisterende sundhedsstatus Intern smittebeskyttelse - Forebyggelse af at smitte spredes mellem dyrene i besætningen

STATUS

SPF SYSTEMET 1. Almindelig lungesyge (+ Myc) 2. Ondartet lungesyge (+ Ap 1-12) 3. Smitsom nysesyge (+ Nys) 4. Svinedysenteri (+ Dys) 5. PRRS (+ DK eller Vac.) 6. Lus 7. Skab Rød SPF = Oftest Avl og opformering Blå SPF = Oftest Produktionsbesætninger

SUPPLERENDE SUNDHEDSOPLYSNINGER Salmonella indeks Ødemdeklaration til uge XX-XX Blå - Blå Ejertransport Friland Yersenia 09 MRSA 398

EKSTERN SMITTEBESKYTTELSE

EKSTERN SMITTEBESKYTTELSE Mus og rotter Lastbiler med foder /dyr Karantænestald Afhentning af døde dyr

KARANTÆNE Som udgangspunkt 12 timers karantænetid - med mindre andet angives En uddybning af reglerne kan ses på www.spfsus.dk

DANSKE SMITTEBESKYTTELSESREGLER

ANMELDEPLIGTIGE SYGDOMME De vigtigste liste 1 sygdomme: Smitsom kastning (brucellose) Svinepest (afrikansk) Svinepest (klassisk) Miltbrand Mund- og klovesyge Smitsomt blæreudslæt hos svin De vigtigste liste 2 sygdomme Falsk hundegalskab (Aujeszkys sygdom) Cysticerkose hos svin TGE (Transmissibel gastroenteritis) Salmonellose Trikinose

SVINEPEST TRUSLEN FRA ØST

Film om svinepest - klik

LASTBILER - DEN STØRSTE RISIKO Importerede svin/år: 10 Eksporterede svin/år: 9.908.293 - Vask af biler ved grænsen (dobbelt) - 48 timers karantæne fra højrisikolande Apps: Transport Godkendte transportører Godkendte samlesteder Godkendte vaskehaller og desinfektion Transport af levende dyr

EKSTERN SMITTEBESKYTTELSE I SPF SYSTEMET Staldtøj og staldfodtøj til staldpersonale, dyrlæge og konsulent samt andre besøgende. ANBEFALING: Støvledesinfektion. Staldstøvler inden indgang i staldområdet. Opløsningen udskiftes dagligt. Eneste indgang til staldområdet. Døren skal være aflåst. Anbring en ringeklokke ved døren. Status skal være angivet på døren. Stald Afløb Udetøj og udefodtøj skal tages af i det urene område. Besøgslisten underskrives. Urent område Rent område Trærist, som man kun må træde på med strømper/bare tæer (aldrig støvler). Hænderne skal vaskes grundigt og desinficeres. Aftørres i papirhåndklæder.

FORRUM Rent rum med: Papirhåndklæde Desinfektionsmiddel Sæbe Klar adskillelse mellem indgangsparti og staldafsnit

FORRUM Staldtøj skal kunne vaskes i forrummet Privat tøj skal hænge adskilt fra staldtøj

FIND 5 FEJL

KARANTÆNESTALD I SPF-SYSTEMET Hindre smitte ved indkøb af avlsdyr Minimum 6 ugers karantæne Krav til karantænestald: Ingen direkte adgang til øvrige besætning Separat ventilation, foder og gødningssystem Mulighed for håndvask, støvle- og tøjskift Størst mulig afstand til stald Ventilationsåbninger længst muligt væk fra stalden Karantænerums-skilt på døren 12 timers karantæne efter besøg i karantænestald Smittebeskyttelse efter samme regler, som øvrige besætnings

INTERN SMITTEBESKYTTELSE

INTERN SMITTEBESKYTTELSE - MULTISITE

INTERN SMITTEBESKYTTELSE - MULTISITE Mulighed for at være fri for.. Sygdom i sohold God Varierende Ringe PRRS + Almindelig lungesyge + Salmonella + Ondartet lungesyge + Influenza + Nysesyge + Mycoplasma ledbetændelse + Fravænningsdiarré + Lawsonia +

SEKTIONERING KRÆVER ALT-IND/ALT-UD Hindre smitte mellem aldersgrupper Grundig rengøring og desinfektion mellem hold Grise må ikke føres tilbage Hver sektion svarer til et farehold Redskaber til hver sektion - hvis muligt støvleskift mellem hver sektion

Pct. af grise SEKTIONERING = FRAVÆN ALLE GRISE! Grise kan ende med at være 93 dage gamle inden de forlader farestalden! 4 uger gamle grise har stadig maternelle antistoffer. Det har 93 dage gamle grise ikke! 20 15 10 5 0 Husk! Indregn plads i smågrisestalden, når alle grise skal flyttes 20 30 40 50 60 70 Diegivningsdage 4 uger 5 uger

INTERN SMITTEBESKYTTELSE - SEKTIONERING

RENGJORT OG KALKET FARESTI

SMÅ HOLD VED FRAVÆNNING

STORE HOLD = MERE SMITTE

IMMUNITETSSTYRING Vejen rundt i besætningen Tilse de mindste grise først Bevæg dig fra sektioner med sektioner med de yngste grise til sektionerne med de ældre. Da yngre grise er mere sårbare end ældre Eksempel Karantænestald Grisene udsættes for smitte med PRRS, så de immuniseres Besætningsområde Grisene indsættes i løbeafdelingen og bliver ikke syge fordi de er immune Produktion af grise uden PRRS

MINIMUMSVACCINATION AF NYE AVLSDYR PPV og rødsyge - Ved 6 måneder - gentages efter 3 uger samt i forbindelse med første faring Tarmbrand type C og E. coli - Midt i drægtighed og 3 uger før faring Desuden anbefales 2 gange Glässer og PCV2 til polte ved 6 måneder

ANDRE VACCINATIONER AF AVLSDYR Ved problemer i besætningen er der blandt andet mulighed for at vaccinere mod: - PRRS - Leptospirose - Tarmbrand type A - Influenza - Glässer - Streptokokker - PCV2 - Mycoplasma lungesyge - Lawsonia - Nysesyge - Gaspuster syndrom

LAV VACCINATIONSRATE I DK - CIRCOVIRUS

Vaccination 2013 Stivkrampe Tetanus Nysesyge Leptospirose Influenza Coli/clostridier PRRS Glässer Lawsonia Ondartet lungesyge Rødsyge/parvo Circovirus Mycoplasma 0 5000000 10000000 15000000 Antal grise vaccineret (fuld dosis)

SMITTESPREDNING

SMITTESPREDNING - LUFTBÅREN SMITTE Vindhastighed Let brise = 4 m pr. sekund Brise = 8 m pr. sekund Transporttid ved afstand mellem besætninger på 500 m 2 min. og 5 sekunder 1 min. og 3 sekunder

DANSK VEJR ER PRRS VEJR! Høj risiko Lav risiko PRRS spredes især gennem luften ved: Gråvejr Høj luftfugtighed (77-82 % luftfugtighed) Kølige temperaturer (-3 til +5⁰ C)

SMITTESPREDNING Undgå smittespredning med luft??? Afstandskrav Mund og klovsyge > 300 km PRRS 10-20 km Aujeszky 8 km Svineinfluenza 6 km Mycoplasma lungesyge 3 km Ondartet lungesyge 1 km Nysesyge 0,8 km En vurdering af smitterisikoen kan fås fra en GIS-rapport. GIS-rapporten angiver risikoen for smitte med almindelig og ondartet lungesyge.

GIS KORT

SANERING

SANERING Total sanering Del sanering Delsanering - medicinsk Ondartet lungesyge Mycoplasmalungesyge PRRS Mycoplasmalungesyge PRRS Nysesyge Dysenteri Dysenteri Skabmider og lus Skabmider Skabmider Læs mere på Sanering af besætningen

TOTAL SANERING Besætningsområdet tømmes for grise Vask og desinfektion Tom periode på 3 uger Nye usmittede dyr sættes ind Sanering - ofte for ALLE SPF SPF-sygdomme: grise Ondartet lungesyge Mycoplasma lungesyge Nysesyge Skab/lus Dysenteri PRRS

DEL SANERING Alle dyr under 10 måneder udsættes 5 ugers faringsstop => 2 uger kun med dyr over 10 måneder Behandling af alle dyr med antibiotika Tomme stalde rengøres og desinficeres

DELSANERING - MEDICINSK Uden faringsstop behandling af alle dyr Sanering for f.eks. skabmider og dysenteri Skabmide under mikroskop Alle dyr behandles med passende præparat - man gør ikke andet end at behandle

SUCCES MED SANERING Sygdom Mycoplasmalungesyge (Mycoplasma hyopneumoniae) Dysenteri (Brachyspira hyodysenteriae) Skab (Sarcoptes scabiei) Danske erfaringer med sanering uden udsætning af alle besætningens dyr Anslået succesrate ++ 90-95 % +++ 80-90 % +++ Over 90 % PRRS ++ 80-90 % Ondartet lungesyge (Actinobacillus pleuropneumoniae) Nysesyge (Toxigene Pasteurella multocida) Regional tarmbetændelse (Lawsonia intracellularis) +: Lille eller ingen erfaring ++: Nogen erfaring +++: Lang erfaring ++ + Relativ lav (under 50 %)? (formentlig lav) + Under 10 %

EN SANERING SKAL SKRÆDDERSYS