Giv mere luft og varme og få et lavere antibiotikaforbrug. Dyrlæge Helle Haugaard Jessen, HYOVET Seniorprojektleder Erik Damsted, Stalde og Miljø
|
|
- Jørgen Nissen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Giv mere luft og varme og få et lavere antibiotikaforbrug Dyrlæge Helle Haugaard Jessen, HYOVET Seniorprojektleder Erik Damsted, Stalde og Miljø
2 Intro: Helle Haugaard Jessen, Dyrlæge, HyoVet Erik Damsted, seniorprojektleder, VSP Disposition Helle introducerer casebesætning Erik gennemgår ventilation Temperatur Varmebehov Helle gennemgår sygdomsforløbet Diagnose Antibiotikaforbrug Litteraturen omkring fugt og temperatur Erik opsummerer hvor meget varme skal der til?
3 Case
4 Case
5 Farestald 6 sektioner a 36 stier Stimål 2,67 x 1,68 m Gulvvarme i huler samt brug af 100 W varmelampe Diffust luftindtag med 370 m 3 /t pr. so
6 Observationer Effektive randafdækninger
7 Obs.! Vask og effektiv udtørring før indsættelse Gulvvarme: fremløb 42 C Varmelampe 100 W, slukkes 4 dage efter faring +/
8 Puha, det er varmt
9 Fravænningsstald 5 sektioner a 12 stier Stimål 5,8 x 2,58 m Gulvvarme under overdækninger Diffust luftindtag med 55 m 3 /t pr. stiplads ved 0,4 m 2 /stiplads
10 Effekt af nedadbukket forkant Med forkant Uden forkant 30 C 10 C 30 C 10 C Svend Morsing, DJF JBT/FCB
11 Regulerbar overdækning samt klimabræt cm åbningshøjde = cirka 6 C Nedadbukket forkant og klimabræt Overdækning 0,08-0,10 m 2 /gris
12 Varmeforsyning Gulvvarme 4 slanger Temperaturdifferens < 5 C på frem- og returløb
13 Men, men og men Der er behov for mere varme, hvis der skal sikres: 1. Optimal staldtemperatur i hele vækstforløbet. 2. Minimumsventilation samt god luftkvalitet og undertryk i staldrummet.
14 CO 2 -koncentrationen + varme varme
15 Relativ fugt, pct. + varme varme
16 Varmeberegning Varighedskurver 10,5 10 9,5 9 8,5 8 7,5 Varmeforbrug [kw] 7 6,5 6 5,5 5 4,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0, Behov for varme i cirka halvdelen af årets timer Timer
17 Løsning
18 Varmeforbrug Under overdækninger cirka 5 Watt/stiplads (fremløb/retur 45 C/40 C) Rumvarme cirka 15 Watt/stiplads (fremløb/retur 70 C/60 C) Behovet for varme ligger primært inden for de første par uger efter fravænning
19 Vaccinationsplan i casebesætning BLÅ SPF + Myc
20 Sygdomstegn i besætningen Nys, let hoste ved ny fravænnede smågrise Lunge forandringer ved obduktion Dårlig opstart med lav tilvækst Desværre ingen vejehold Grisene har svært ved at nå salgsvægt på 25 kg 3 % døde smågrise Cirka 1 % døde på grund af dårlig start
21 Laboratoriesvar december 2013
22 Laboratoriesvar april 2014 Fravænningsvægt! Grisene fravænnes ved 21 dage, vægt 6 kg Grisene vokser ikke de første uger! 3,0 % døde smågrise
23 Følsomhedstest december 2013 Behandling af hjertesæk- og lungehindebetændelse: Streptococcus suis: Præparat vælges ud fra følsomhedstest Penicillinbehandling 5 dage efter fravænning
24 Følsomhedstest april 2014 Behandling af mellemørebetændelse: Pasteurella Multocida: Behandling vælges ud fra følsomhedstest Tilmicosin-behandling 5 dage efter fravænning
25 Luftvejspakke december 2013 og april 2014 Negativ luftvejspakke PCV-2 Mycoplasma Influenza
26 Hvad er årsagen? En høj SPF-sundhed er ikke altid nok Udfordringen kommer fra almindelig forekommende næsehulebakterier (=kommensaler) Pasteurella Multocida (ikke toxin producerende) Streptocuccus Suis Haemophilus parasuis Miljøpåvirkningerne gør bakterierne sygdomsfremkaldende Stress ved fravænning Lav temperatur Høj luftfugtighed
27 Diarrébehandling Behandling af tarminfektioner E.coli/fravænningsdiarré uge 1 Lawsonia-diarré cirka uge 3-4 Betonspalter og fugtige stier = højt smittepres
28 Mycoplasma Hyopneumoniae infektions dynamik Segalés et al Blå streg = nedbør (l/m 2 ) Rød stiplet streg = temperatur ( C) 28
29 Mycoplasma Hyopneumoniae Januar juli 2003 infektions dynamik Segalés et al marts oktober 2003 Streg = ELISA antistof Søjle = PCR antigen September marts 2003/2004 Streg = ELISA antistof Søjle = PCR antigen Grise der fravænnes i løbet af efteråret og indsættes i slagtesvinestalde i løbet af vinteren har større risiko for at blive smittet med Mycoplasma Hyopneumoniae Januar juli
30 Klargøring af luftfiltre i USA september 2014 I USA opsættes luftfiltre fra oktober marts!! Lav temperatur Mindre solskin (UV lys) Mere nedbør
31 Luftfiltre reducerer smitte med PRRS og Mycoplasma Luften indeholder flere mikroorganismer om morgenen på grund af høj luftfugtighed og lav temperatur (Dee et al. 2010) Ikke almindeligt i Danmark måske i fremtiden?
32 De fleste grise er raske smittebærer Høj temperatur reducerer forekomsten af bakterier! Actinobacullis Pleuropneumoniae (Assavacheep et al. 2012) Ved 4 C log10^8 bakterier efter 24 timer Ved 37 C 0 bakterier efter 24 timer Mycoplasma Hyopneumoniae (Segalés et al. 2011) Kan overleve i 31 dage ved 2-7 C Pasteurella Multocida (Thomson et al 1992) 36 dage i næsehulen ved 4 C 16 dage næsehulen ved 37 C Streptococcus suis (Dee et. Al 1993) Høj luftfugtighed giver flere bakterier Temperaturen stiger og falder kraftigt Overbelægning Aldersspredning er større end > 2 uger i samme stald Haemophilus parasuis (Morozumi et al. 1982) Meget stabil ved 5 C Reduceres 10^8 ved 37 C i to timer
33 Antibiotikaforbrug pattegrise og søer (vetstat) Ingen sygdomsudfordringer ved pattegrise og søer
34 Antibiotikaforbrug smågrise (HyoVet) Se faldet i september måned. Nu er der varme på stalden og Hundehulsplader ved de allermindste grise Smågrise: 2 nødvendige behandlinger mod luftvejsinfektioner 1-2 nødvendige behandlinger mod tarminfektioner Økonomi: 3 kr. til behandling + 1 % døde (= 3 kr. ) Olie til opvarmning 5 kr.
35 Forbrug, kwh
36 Godt klima fra starten Konsekvensen af utilstrækkelig tørring er: Kolde gulve, vægge, inventar mm. Nedsat luftskifte, idet en stor del af varmeproduktionen går til vandfordampning Ringe effekt af rengøring over for smitte Gulvet sveder efter indsættelse af grise
37 Klargøring af stald Ventilation ved udetemperatur over 20 C Varmetilsætning ved udetemperatur under 10 C 1,5 3,0 kwh/m 2 gulvflade Høj temperatur ved udtørring Stalden er udtørret når inventar, gulv m.m. har staldtemperaturen
38 Anbefaling Temperatur, fugt og minimumsventilation Dag Temperatur, C Temperatur u. overdækning, C Fugt, % Minimumsventilation, m 3 /t/gris
39 Take Home Message! Vi skal gøre det bedre i morgen end vi gør i dag 39
Klima og ventilation i smågriseog slagtesvinestalde. Erik Damsted Seniorprojektleder Videncenter for Svineproduktion, LF
Klima og ventilation i smågriseog slagtesvinestalde Erik Damsted Seniorprojektleder Videncenter for Svineproduktion, LF Disposition Baggrund Dimensionering ventilation Dimensionering varme Hvad skal jeg
Læs mereFOKUS PÅ KLIMA OG VENTILATION
FOKUS PÅ KLIMA OG VENTILATION Specialkonsulent Erik Damsted SEGES, Videncenter for Svineproduktion Pejsegården, Bræstrup 11. marts 2016 DISPOSITION Hvorfor ventilere God klimastyring Rengøring og udtørring
Læs mereSÆT FOKUS PÅ DIT VENTILATIONSANLÆG OG ENERGIFORBRUG
SÆT FOKUS PÅ DIT VENTILATIONSANLÆG OG ENERGIFORBRUG Erik Damsted & Michael J. Hansen Miljøteknologi, SEGES Videncenter for Svineproduktion Svinekongres 20. oktober 2015 SÆT FOKUS PÅ: Dimensionering af
Læs mereReducer energiforbruget. Seniorprojektleder Erik Damsted, Stalde & Miljø
Reducer energiforbruget Seniorprojektleder Erik Damsted, Stalde & Miljø Disposition Regnskabstal energiforbrug Benchmarking Her er der penge at hente Indsatsområder - Beregninger Salg af energibesparelser
Læs mereVÆRDIEN AF DIAGNOSTIK. Svend Haugegaard Laboratorium for Svinesygdomme
VÆRDIEN AF DIAGNOSTIK Svend Haugegaard Laboratorium for Svinesygdomme 3... 29. november 2018 2016 Grise og organer (obduktion) 4.265 USK, udvidet sundhedskontrol (maver, lunger og reproduktionsorganer)
Læs mereFravænning lørdag. Konsekvenser for pattegrisene?
Fravænning lørdag Konsekvenser for pattegrisene? Præsentation Keld Sommer Landboforeningen Gefion Svinerådgiver Nicolai Weber LVK Svinedyrlægerne Øst Svinedyrlæge Menuen 1.Indledning 2.Spørgeskemaundersøgelse
Læs mereSTYRING AF VENTILATION OG VARME I STIER TIL LØSGÅENDE DIEGIVENDE SØER
STYRING AF VENTILATION OG VARME I STIER TIL LØSGÅENDE DIEGIVENDE SØER ERFARING NR. 1314 I stier med løsgående diegivende søer blev det samlede varmeforbrug til opvarmning/køling opgjort til 271 kwh pr.
Læs mereKlimastyring i smågrise- og slagtesvinestalde. Kongresindlæg nr. 63 Poul Pedersen og Thomas Ladegaard Jensen
Klimastyring i smågrise- og slagtesvinestalde Kongresindlæg nr. 63 Poul Pedersen og Thomas Ladegaard Jensen Disposition Hvad sker der i stien Ventilationseffektivitet og gulvudsugning Varmebehov -varmestyring
Læs mereLuftvejskomplekset hos slagtesvin. Svinefagdyrlæge Annette Bech, LVK
Luftvejskomplekset hos slagtesvin Svinefagdyrlæge Annette Bech, LVK Introduktion Lungesygdom er en dyr lidelse hos slagtesvin. Klinisk sygdom, høj dødelighed Dårlig foderudnyttelse, nedsat tilvækst Årsager
Læs mereHost, lort og hale på rette sted
Host, lort og hale på rette sted Joachim Glerup Andersen LMO Søften Præsentation Rådgiver omkring klima og ventilation i slagtesvin, smågrise og sostalde. Er på/fra staldgangen. Turbo på slagtesvin, vækstmanagement
Læs mereSpædgrisediarré. Årsag & håndtering. v/ Seniorprojektleder Thomas Ladegaard Jensen og Dyrlæge Hanne Kongsted
Spædgrisediarré Årsag & håndtering v/ Seniorprojektleder Thomas Ladegaard Jensen og Dyrlæge Hanne Kongsted Spædgrisediarré Diarré er et symptom Symptom på hvad? Sult Afkøling Infektion Sult og kulde påvirker
Læs mereData fra smågrisestalde olieforbrug til varme omregnet til kwh
Energiprojektet Støttet af energisparepuljen Gennemført efteruddannelse Gennemført energitjek på 31 ejendomme udvalgt ved simpel screening fortrinsvis sobesætninger da de også har stort varmeforbrug. Heraf:
Læs mereBENCHMARKING AF VARMEFORBRUG
BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG NOTAT NR. 1131 Notatet indeholder vejledende tal for det typiske energiforbrug til varme i nye velisolerede svinestalde. Tallene kan bruges til benchmarking af varmeforbrug
Læs merePCV2 i slagtesvinebesætninger
PCV2 i slagtesvinebesætninger Jakob Bagger Svinefagdyrlæge LVK svinedyrlægerne Øst Disposition Indledning PCV2 symptomer v. slagtesvin Hvordan stilles diagnosen Vacciner og vaccinationstrategier Vaccineeffekt
Læs mereBEST PRACTICE I FARESTALDEN
Work Smarter, Not Harder BEST PRACTICE I FARESTALDEN Reproduktionsseminar 213 Tirsdag den 19. marts 213 Ved dyrlæge Flemming Thorup, VSP, LF Smarter: Kan kræve en ekstra indsats Not harder: Men så skal
Læs mereSlagtesvinekursus 21. Februar 2013
Sundhedsstyring i slagtesvineproduktion Slagtesvinekursus 21. Februar 2013 Dyrlæge Anders Elvstrøm Fagdyrlæge i svinesygdomme ae@svinepraksis.dk Introduktion Stor forskel i dækningsbidrag imellem producenter
Læs mereUISOLEREDE TOKLIMASTALDE TIL SMÅGRISE
UISOLEREDE TOKLIMASTALDE TIL SMÅGRISE MEDDELELSE NR. 422 INSTITUTION: FORFATTER: LANDSUDVALGET FOR SVIN, DEN RULLENDE AFPRØVNING POUL PEDERSEN UDGIVET: 18. MARTS 1999 Fagområde: Stalde smågrise, To-klimastier
Læs mereOptimalt staldklima til dine slagtesvin
Optimalt staldklima til dine slagtesvin Thomas Ladegaard Jensen, SKOV A/S Anders Leegaard Riis, SEGES Svineproduktion Disposition Klimakrav i slagtesvinestalden Ventilationsprincipper fordele og opmærksomhedspunkter
Læs mereProduktion uden antibiotika. Stine Mikkelsen & Nicolai Weber
Produktion uden antibiotika Stine Mikkelsen & Nicolai Weber Spiseseddel Præsentation af projekt og besætning Ændringer af behandlinger Hvad skete der? Hvad gjorde vi? Medicinforbrug Produktionsresultater
Læs mereUDTØRRING AF SLAGTESVINESTALDE UNDER VINTERFORHOLD
UDTØRRING AF SLAGTESVINESTALDE UNDER VINTERFORHOLD ERFARING NR. 1607 Ved udtørring af slagtesvinestalde med 1/3 drænet gulv og 2/3 spaltegulv under vinterforhold (
Læs mereLuftvejslidelser begynder i farestalden. Svinekongressen 2010 Dyrlæge Gitte Drejer, Danvet
Luftvejslidelser begynder i farestalden Svinekongressen 2010 Dyrlæge Gitte Drejer, Danvet Disposition Motivation Luftvejslidelser årsager og forekomst Diagnostik Løsningsmodel Polterekruttering Vaccinationer
Læs mereSådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP
Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP Disposition Flemming Thorup Soen kan passe 14 grise Det er efter råmælken, at grisen dør Grise dør
Læs mereBedre overlevelse blandt pattegrisene
Bedre overlevelse blandt pattegrisene Rikke Ingeman Svarrer, agronom, seniorprojektleder, VSP, L&F Flemming Thorup, dyrlæge, ph.d., chefforsker, VSP, L&F Kristian Juul Mikkelsen, agronom, svinerådgiver,
Læs mereVærd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen 9 2740 Skovlunde Telefon: 44 54 69 00 Telefax: 44 53 19 55 www.intervet.
Værd at vide om Breathe better. Grow better. Mykoplasma (Almindelig lungesyge) Introduktion Mykoplasmalungesyge, også kaldet almindelig lungesyge, er en lungebetændelse der optræder hos slagtesvin. Infektionen
Læs mereÅrsrapport vedrørende laboratorieundersøgelser af materiale fra svin på DTU Veterinærinstituttet og Laboratorium for svinesygdomme i Kjellerup
Årsrapport 203 vedrørende laboratorie af materiale fra svin på DTU Veterinærinstituttet og Laboratorium for svinesygdomme i Kjellerup Juni 204 Indhold. Indledning... 3 2. Data og materiale... 3 3. Undersøgelser
Læs mereHvorfor vaccinerer vi?
Hvorfor vaccinerer vi? Forsikring Diagnostik Krav fra leverandør/eksport Opbevaring Tjek at de er kølige ved levering Hurtig på køl efter levering ved 2-8 grader Min/max termometer Tåler ikke frost - Ikke
Læs mereSUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN
Herning 26. oktober 2016 Dyrlæge Anders Elvstrøm, Danvet Chefforsker Hanne Maribo, SEGES Videncenter for Svineproduktion SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN Sunde grise i hele vækstperioden SMITTEBESKYTTELSE
Læs mereSvinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM
Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM Vacciner virker mod 1-2 sygdomme Antibiotika virker mod flere sygdomme Godt management virker mod alle sygdomme Hvor mange grise ligger ved egen so? 1000 søer
Læs mereSådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP
Disposition Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP Flemming Thorup Soen kan passe 14 grise Det er efter råmælken, at grisen dør Grise dør
Læs mereSvineproducent Torsten Troelsen, Herning
Svineproducent Torsten Troelsen, Herning Uddannet landmand, merkonomfag Købte gården i fri handel 1. juni 2002 275 søer + slagtesvin, 96 ha og 1 ansat 2.800 m2 under tag Leveregler 1. Det er fint at vide,
Læs mereSund produktionspraksis- Hotspots fra dyrlægen. Kasper Jeppesen Danvet K/S
Sund produktionspraksis- Hotspots fra dyrlægen Kasper Jeppesen Danvet K/S Køreplan: 3 hurtige: Fokus på reduktion i medicinforbrug Nye regler for alle. Optimering af produktionsapparatet eksemplificeret
Læs mereÅrsmøde Svinevet & Alsia Dyrehospital
Årsmøde Svinevet & Alsia Dyrehospital Date 24. februar 2014 Sundhedsøkonomi - Hjertesækbetændelse Gitte Blach Nielsen Dyrlæge, PhD-stud. Foreløbige resultater MSD Luftvejspakker 2012 November 2011 Februar
Læs mereOpdrættet Uden Antibiotika. Stine Mikkelsen
Opdrættet Uden Antibiotika Stine Mikkelsen Spiseseddel Præsentation af besætning Ændringer af behandlinger Hvad skete der? Hvad gjorde vi? Medicinforbrug Produktionsresultater Afrunding Krav til OUA-produktion
Læs mereINTELLIGENT OVERDÆKNING I
2011 INTELLIGENT OVERDÆKNING I TO-KLIMASTALDE UDVIKLING OG DEMONSTRATION AT ENERGIBESPARENDE TEKNOLOGI TIL LANDBRUGET Af Mathias Andersen Projektet blev gennemført med støtte fra EUDP SAMMENDRAG To-klimastalde
Læs mereBliv klogere på influenza.. Lars Erik Larsen - DTU VETERINÆRINSTITUTTET Niels Hjørnholm - LVK
Bliv klogere på influenza.. Lars Erik Larsen - DTU VETERINÆRINSTITUTTET Niels Hjørnholm - LVK Hvad er influenza for en størrelse? 2 Veterinærinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet Hvordan opstår nye
Læs mereEndelig rapport vedr. intelligente varmelamper i farestalden. Test af materiel fra VengSystem A/S.
Endelig rapport vedr. intelligente varmelamper i farestalden. Test af materiel fra VengSystem A/S. Indhold Opstillede mål:... 4 Testbetingelser:... 4 Afprøvningssted... 4 Minimumstemperatur for ventilation
Læs mereBedre overlevelse blandt pattegrisene
Bedre overlevelse blandt pattegrisene Rikke Ingeman Svarrer, agronom, seniorprojektleder, VSP, L&F Flemming Thorup, dyrlæge, ph.d., chefforsker, VSP, L&F Kristian Juul Mikkelsen, agronom, svinerådgiver,
Læs mereVIDEN I ARBEJDE Tirsdag den 9. december 2014 kl. 9.00-15.30 på Menstrup Kro
VIDEN I ARBEJDE Tirsdag den 9. december 2014 kl. 9.00-15.30 på Menstrup Kro Svinerådgivning Dagsorden Viden i arbejde Nærmiljø og klima i alle staldafsnit, Erik Damsted VSP Nedsæt pattegrisedødeligheden,
Læs mereMINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt
26-02-2015 MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt Svinerådgiver Jakob Nielsen, Gefion Driftsleder Lars Frederiksmose, I/S Nordahl I/S NORDAHL ALLAN OG CHRISTIAN NORDAHL 650 søer 7 kg 400 søer 30
Læs merePCV2, er der økonomi i rutinemæssig vaccination? Dyrlæge Charlotte Sonne Kristensen, VSP Dyrlæge Kasper Jeppesen, Danvet
PCV2, er der økonomi i rutinemæssig vaccination? Dyrlæge Charlotte Sonne Kristensen, VSP Dyrlæge Kasper Jeppesen, Danvet Vaccinerer vi for lidt i DK? Side PCV2 Hvad er PCV2? Hvordan finder vi det? Betyder
Læs mereImmunitetsstyring og smittebeskyttelse. Sundhedsstyring 2013
Immunitetsstyring og smittebeskyttelse Sundhedsstyring 2013 Immunitetsstyring og smittebeskyttelse IMMUNITETSSTYRING Immunitetsstyring Hvad forstår I ved immunitetsstyring? Organer i immunsystemet Lymfeknuder
Læs mereBrug energien rigtigt
Brug energien rigtigt Ved Energirådgiver Kurt Mortensen, EnergiMidt Seniorkonsulent Erik Damsted, VSP FremadHvordan Hvor og hvor meget energi bruges? Hvor er der mulighed for energibesparelser? Ventilation
Læs mereFREMTIDENS SLAGTESVINESTALD Seniorprojektleder Henriette Steinmetz og
FREMTIDENS SLAGTESVINESTALD WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Seniorprojektleder Henriette Steinmetz og projektchef Torben Jensen 11. november 2009 1 DISPOSITION Struktur Systemer Fodring
Læs mereBehandling og forebyggelse af farefeber. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet
Behandling og forebyggelse af farefeber Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet Farefeber - hvorfor er det interessant? Smertefuldt for soen Nedsætter mælkeydelsen Påvirker
Læs mereSEKTIONERING OG HOLDDRIFT HELT FREM TIL MÅLSTREGEN
SEKTIONERING OG HOLDDRIFT HELT FREM TIL MÅLSTREGEN Rikke Skrubel, dyrlæge ved Sundhedskontrollen René Hansen, driftsleder og medejer af Trøllundgaard Opformering Svinekongres 2017 DAGENS AGENDA Hvem er
Læs mereSUNDHEDSOVERVÅGNING AF KLIMAGRISE OG SLAGTESVIN
SUNDHEDSOVERVÅGNING AF KLIMAGRISE OG SLAGTESVIN NOTAT NR. 1811 Løbende overvågning af smitstoffer kan være et nyttigt supplement og værktøj til den veterinære rådgivning i svinebesætninger. Det viser en
Læs mereFå styr på influenza. Lars Erik Larsen Pia Ryt-Hansen. Veterinærinstituttet Danmarks Tekniske Universitet (DTU)
Få styr på influenza Lars Erik Larsen Pia Ryt-Hansen Veterinærinstituttet Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Indhold Hvad er influenza Overvågning af influenza i Danmark Hvordan kommer influenza ind i
Læs mereUndgå Gult Kort. Kongres for Svineproducenter 2011 Gerben Hoornenborg, Dyrlæge, Vet-Team Ole Lund, konsulent LMO
Undgå Gult Kort Kongres for Svineproducenter 2011 Gerben Hoornenborg, Dyrlæge, Vet-Team Ole Lund, konsulent LMO Formål med manualen: Samle viden og erfaringer Enkelt og anvendeligt Fokus på diarré hos
Læs mereBesætningsoplysninger
CHR-nr: Besætningsoplysninger Bemærk: Hvis der i besætningen er forskelligt indrettet farestalde eller forskelle i forhold, som relaterer sig til spørgeskemaet så skal du besvare spørgsmålene i forhold
Læs mereFRAVÆNNING UDEN ZINK ERFARINGER FRA STALDGANGEN
FRAVÆNNING UDEN ZINK ERFARINGER FRA STALDGANGEN Dyrlæge Nicolai Rosager Weber, HusdyrInnovation Zink workshop, Dalum November 2018 HVORFOR ERFARINGSINDSAMLING? Vi tror ikke på, at et produkt kan afløse
Læs mereSygestier Sådan gør jeg hvordan gør du?
Sygestier Sådan gør jeg hvordan gør du? Kongres for svineproducenter Herning Kongrescenter 25.- 26. oktober 2011 Svineproducent Rasmus Poulsen & seniorprojektleder Henriette Steinmetz, VSP Disposition
Læs mereTurbo på slagtesvin. Kongres for Svineproducenter 2009
Turbo på slagtesvin WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Kongres for Svineproducenter 2009 Erik Damsted, VSP Lisbeth Jørgensen, VSP Hans Jørgen Bakkegaard, svineproducent Joachim Gleerup Andersen,
Læs mereFRAVÆNNING AF EFTERNØLERE
Støttet af: FRAVÆNNING AF EFTERNØLERE MEDDELELSE NR. 1019 Efternølere, som blev fravænnet direkte til en optimeret smågrisesti, klarede sig lige så godt som efternølere, der fik en ekstra uge i farestalden
Læs mereMÆLKEKOPPER ER IKKE EN DØGNFLUE. Lars Winther og Marie Louise M. Pedersen SVINEKONGRES 2017
MÆLKEKOPPER ER IKKE EN DØGNFLUE Lars Winther og Marie Louise M. Pedersen SVINEKONGRES 2017 INGEN DØGNFLUE Levendefødte er stigende >17 Andelen af ammesøer er stigende Konsekvens: Mange flyt af grise mellem
Læs mereER DET UMAGEN VÆRD AT VACCINERE MOD INFLUENZA OG PCV2? Professor Lars E Larsen DTU VET Afdelingsleder Charlotte Sonne Kristensen SEGES Svineproduktion
ER DET UMAGEN VÆRD AT VACCINERE MOD INFLUENZA OG PCV2? Professor Lars E Larsen DTU VET Afdelingsleder Charlotte Sonne Kristensen SEGES Svineproduktion LvK årsmøde Horsens 2018 Indhold Svineinfluenza virus
Læs mereUdviklingsaktiviteter i VSP
Udviklingsaktiviteter i VSP -Friland og Økologi v. Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP Velfærdsseminar Svineproducenternes målsætninger: 1. Indsamling af produktionsdata 70 pct. i 2013 85 pct.
Læs mereHVAD HAR VI ERFARET I PATTEGRISELIV
HVAD HAR VI ERFARET I PATTEGRISELIV Dorthe Poulsgård Frandsen, SEGES VSP Juni 2016 REGIONALE MØDER MAJ 2016 Status Obduktioner Klassiske fejl og deres konsekvenser Flytning af viden PATTEGRISELIV (30 BESÆTNINGER)
Læs mereFarestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen
Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen Dw 25307 1 Disposition Kassesti med so i boks Løsdrift 1 2 1 6 2 0 Side
Læs mereSUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN
Herning 26. oktober 2016 Dyrlæge Anders Elvstrøm, Danvet Chefforsker Hanne Maribo, SEGES Videncenter for Svineproduktion SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN Sunde grise i hele vækstperioden SMITTEBESKYTTELSE
Læs mereSEGES P/S seges.dk EKSPORTPROBLEM TEAM SUNDHED 1. NOVEMBER 2016 PRRS I DANMARK MIG? SKAL VI UDRYDDE PRRS? LANGSIGTET PRRS- PLAN FÅ STYR PÅ PRRS
TEAM SUNDHED 1. NOVEMBER 2016 Charlotte Sonne Kristensen,Ph.d. Dipl. ECPHM Axelborg Erika Busch Master i dyrevelfærd Winie Larsen Sekretær FÅ STYR PÅ PRRS Lotte Skade 16. November 2016 Kjellerup Claus
Læs mereMARKKU JOHANSEN, MORTEN BRØGGER, PETER JUUL KRISTENSEN, PETER AHRENS, POUL BÆKBO OG TIM K. JENSEN
MEDDELELSE NR. 868 Fravænnede grise kan smittes med Lawsonia fra andre grise og fra bakterier som har overlevet rengøring og desinfektion af smågrisestaldene. Normalt er smittepresset i farestalden meget
Læs mereKassestier. 1) suppl. mælk, 2) varme i huler, 3) varme v. faring. Lisbeth Brogaard Petersen Stalde og Miljø
Kassestier 1) suppl. mælk, 2) varme i huler, 3) varme v. faring Lisbeth Brogaard Petersen Stalde og Miljø 1) Supplerende mælk i farestier Suppl. mælk (1 af 5) Test af lamper Varme v. faring Konklusioner
Læs mereSAMMENLIGNING AF TO VACCINER MOD ALMINDELIG LUNGESYGE
SAMMENLIGNING AF TO VACCINER MOD ALMINDELIG LUNGESYGE MEDDELELSE NR 962. Grise vaccineret med ThoroVAX Vet havde signifikant færre lungeforandringer relateret til almindelig lungesyge sammenlignet med
Læs mereAnders Mikkelsen. Dyrlæge 1997 Medejer Danvet 2002
Anders Mikkelsen Dyrlæge 1997 Medejer Danvet 2002 Motivation - økonomi Typisk vaccinationsstrategi i en besætning Søer Coli/tarmbrand Rødsyge/PPV 17 kr. x 2,35 kuld/år = 40 kr 15 kr. x 2,35 kuld/år = 35
Læs mereBETYDNING AF VARMETILSÆTNING FOR SLAGTESVINS FODERFORBRUG OG PRODUKTIONSVÆRDI
Støttet af: BETYDNING AF VARMETILSÆTNING FOR SLAGTESVINS FODERFORBRUG OG PRODUKTIONSVÆRDI MEDDELELSE NR. 1167 Udtørring og brug af rumvarme efter indsættelse reducerede luftfugtigheden og forbedrede dermed
Læs merePRODUKTIVE SMÅGRISE Hanne Maribo Chefforsker, Team Fodereffektivitet
PRODUKTIVE SMÅGRISE Hanne Maribo Chefforsker, Team Fodereffektivitet Kongres for Svineproducenter, Herning 20-21/10 2015 KONSEKVENS OG SYSTEMATIK! Hav overblik over dit grise-flow Arbejdsglæde Orden og
Læs mereHvad får du ud af at vaccinere?
Hvad får du ud af at vaccinere? - mod PCV2, Mykoplasma og Lawsonia Af Dyrlæge Michael Agerley, Svinevet Foder 1,7 kr./fe Døde 1% = 6,25 kr. Hvornår tjener man penge på det? PCV2 Vaccination Circoflex ca.
Læs mereReduktion i antibiotikaforbrug-
Reduktion i antibiotikaforbrug- HVORDAN NÅR VI MÅLET? Christian Bonnerup Møller, dyrlæge, Hyovet Nicolai Weber, dyrlæge, SEGES Svineproduktion Svinekongres 2018 Indhold Status & målsætninger for antibiotikaforbruget
Læs mereSUNDHEDSSTYRING. Smittebeskyttelse 2018
SUNDHEDSSTYRING Smittebeskyttelse 2018 SPF DANMARK 1. Almindelig lungesyge (+ Myc) 2. Ondartet lungesyge (+ Ap 1-12) 3. Smitsom nysesyge (+ Nys) 4. Svinedysenteri (+ Dys) 5. PRRS (1 & 2) 6. Lus 7. Skab
Læs mereKlima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 124 Offentligt (01) ENERGIFORBRUG INTELLIGENT OVERDÆKNING 2-ÅRS RAPPORT
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 213-14 KEB Alm.del Bilag 124 Offentligt (1) ENERGIFORBRUG INTELLIGENT OVERDÆKNING 2-ÅRS RAPPORT 2/9 ENERGIFORBRUG INTELLIGENT OVERDÆKNING Formål: Sammenligning og dokumentation
Læs mereEFFEKT AF ALT-IND ALT-UD-DRIFT PÅ EJENDOMSNIVEAU
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development EFFEKT AF ALT-IND ALT-UD-DRIFT PÅ EJENDOMSNIVEAU MEDDELELSE NR. 979 Slagtesvineproduktion med alt-ind alt-ud-drift på ejendomsniveau gav en
Læs merePATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO
PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Flemming Thorup, Anlæg & Miljø Svinekongres i Herning 25. oktober 2017 LAV PATTEGRISEDØDELIG KRÆVER AT DER ER STYR PÅ. 1. Indkøring
Læs mereUpdate på brok. Dyrlæge, Anne Schultz, Vet-Team Afdelingsleder og specialdyrlæge, Charlotte Sonne Kristensen SEGES Sundhed og Velfærd, svin
Update på brok Dyrlæge, Anne Schultz, Vet-Team Afdelingsleder og specialdyrlæge, Charlotte Sonne Kristensen SEGES Sundhed og Velfærd, svin Brok = navlebule/navlehævelse Hvad skal vi nå? Betydning af brok
Læs mereSaneringsøkonomi TEMA
Saneringsøkonomi AF MICHAEL GROES CHRISTIANSEN OG FINN UDESEN, DANSK SVINEPRODUKTION En besætning kan saneres for sygdomme ved at foretage en total sanering eller en medicinsk delsanering. Delsanering
Læs mereHøj sundhed er en forudsætning sådan gør vi. Boje og Eriksen Landbrug I/S v. Lasse Eriksen
Høj sundhed er en forudsætning sådan gør vi Boje og Eriksen Landbrug I/S v. Lasse Eriksen Disposition 1 Generelt information for Boje og Eriksen 2 Information om driften 3 Sundhed 4 På den anden side ændringerne
Læs mere3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE
3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods
Læs mereHøj Mælkeproduktion. Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW124012.1
Høj Mælkeproduktion Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW124012.1 Vi plejer at sige Dette ved vi Grise fødes uden antistoffer Det er korrekt Alle grise udsættes for smitte Antistoffer skal sikres til alle grise
Læs mereHVORDAN INDSAMLER VI ERFARINGER MED FRAVÆNNING UDEN MEDICINSK ZINK?
HVORDAN INDSAMLER VI ERFARINGER MED FRAVÆNNING UDEN MEDICINSK ZINK? Dyrlæge Nicolai Rosager Weber, HusdyrInnovation Fagligt Nyt, Fredericia September 2018 HVORFOR ERFARINGSINDSAMLING? Vi tror ikke på,
Læs mereAMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER?
AMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER? Marie Louise M. Pedersen 21.September 2016 Fagligt Nyt MULIGHEDER Flere levende grise Flere frav. grise per so Færre ammesøer Længere diegivningstid Højere fravænningsvægt Færre
Læs mereReduktion af dødelighed
12.00-12.30 Frokost buffet 12.30-13.00 Hvad ville vi undersøge og hvordan gik det. 13.00-13.30 Risikofaktorer for dødfødte Reduktion af dødelighed Status for besætningsejere og øvrige deltagere LMO Horsens
Læs mereKONGRES 2015 Udnyt potentialet i din slagtesvineproduktion
KONGRES 2015 Udnyt potentialet i din slagtesvineproduktion Chefkonsulent Jan Brochstedt Olsen, Centrovice jbo@centrovice.dk AGENDA Hvad er potentialet Udviklingen i produktivitet Avl Sundhed Produktionsform
Læs mereFærre døde og behandlede grise
Færre døde og behandlede grise Årsmøde & Kongress 24 oktober 2012 Dyrlæge Anders Elvstrøm Fagdyrlæge i svinesygdomme ae@svinepraksis.dk Introduktion Stor forskel i dækningsbidrag imellem producenter af
Læs mereFå smågrisene og slagtesvinene godt ud over rampen. v. Bjarne Knudsen,
Få smågrisene og slagtesvinene godt ud over rampen v. Bjarne Knudsen, bjk@sraad.dk LVK-fyraftensmøder, 2017 Smågrise FODEROPTAGELSEN ER FOR LAV! Ligger ofte på 0,6 0,75 FE/dag foderopt. foderforbr. daglig
Læs mereNår noteringen ikke vil komme til os, Må vi komme til noteringen
Når noteringen ikke vil komme til os, Må vi komme til noteringen - Målsætning efterår 2016 - Målsætning efterår 2018 - Hvordan gør vi tingene idag - Hvilke værktøjer bruger vi Hos I/S Feldthusen V. Bjarne
Læs mereDyrlægeaften, KHL. 9 dyrlæger et kontor Ole Rømersvej 7 6100 Haderslev www.svinevet.dk. Dyrlægeaften, KHL, 10.10.2012. Dyrlægeaften, KHL, 10.10.
Dyrlægeaften, KHL 9 dyrlæger et kontor Ole Rømersvej 7 6100 Haderslev www.svinevet.dk 1 Hvad er planen? Generelt om vaccinationer i soholdet hvad er nødvendigt? Dybdegående omkring PCV-2 vaccination skal/skal
Læs mereInvester i / vacciner grisen den betaler dig tilbage. Svinefagdyrlæge Jesper Bisgaard Sanden
Invester i / vacciner grisen den betaler dig tilbage Svinefagdyrlæge Jesper Bisgaard Sanden Dagens program Motivation Diagnosen Cost / benefit Handling eller ej med nogle cases som eksempler! Dagens program
Læs mereINTENSIV FOKUS PÅ SMÅGRISE OG SLAGTESVIN GIVER RESULTATER
INTENSIV FOKUS PÅ SMÅGRISE OG SLAGTESVIN GIVER RESULTATER v. Bjarne Knudsen, bjk@sraad.dk Fodermøder, Billund og Aulum MINUS 30 FE FRA IDÉ TIL PRAKTIK Enkle handlingsplaner Målsætninger Planer for opfølgning
Læs mereDe forsvundne penge. i smågrise- og slagtesvineproduktionen. Af Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning. 3. marts 2015, LVK kundemøde Øster Vrå
De forsvundne penge i smågrise- og slagtesvineproduktionen Af Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning 3. marts 2015, LVK kundemøde Øster Vrå 7 steder hvor pengene tabes #1. Dårlig opstart (udtørring) #2.
Læs mereHvad kan vi gøre ved det?
Hvad dør grisene af? Hvad kan vi gøre ved det? 1 Dødelighed i farestalden Gennemsnit Bedste 25% Bedste 10% 13,3% 12,5% 12,3% Hvis man i 1000 søer går fra 17-12% døde = 0,8 fravænnet gris mere pr. kuld
Læs mereGyllekøling BAT-konference
Gyllekøling BAT-konference Koldkærgård den 15. december 2008 Poul Pedersen Gyllekøling Disposition Hvorfor virker køling af gylle? Diffusions- eller fordampningsstyret ammoniakemission? Teoretiske sammenhænge
Læs mereTjek på Soholdet Sådan nåede jeg målet i løbe- og farestald
Tjek på Soholdet Sådan nåede jeg målet i løbe- og farestald Svineproducent Leif Vestergaard, Vestergaard og Larsen I/S Og Agronom Sønke Møller, Om bedriften Vestergaard & Larsen I/S opstartet september
Læs merePATTEGRISELIV. - Hvordan redder jeg grise. v/ Mette Hjort, mentor og Jeppe Haubjerg, svineproducent
PATTEGRISELIV - Hvordan redder jeg grise v/ Mette Hjort, mentor og Jeppe Haubjerg, svineproducent MODELLER I PATTEGRISELIV Model 1 Management Besætningsdyrlæge, farestaldsekspert Model 2 Ledelse Farestaldsekspert,
Læs mereFRAVÆNNEDE PR. FRAVÆNNING HVORDAN SIKRES ET HØJT OUTPUT UD AF FARESTIEN. Keld Sommer Svine og byggerådgiver, VKST
FRAVÆNNEDE PR. FRAVÆNNING HVORDAN SIKRES ET HØJT OUTPUT UD AF FARESTIEN Keld Sommer Svine og byggerådgiver, VKST Agenda Strategiske overvejelser Hvor er det økonomiske potentiale Hvilke nøgletal kan der
Læs mereNye mål for økologisk svineproduktion. v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP
Nye mål for økologisk svineproduktion v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP Velfærdsseminar Svineproducenternes målsætninger: 1. Indsamling af produktionsdata
Læs mereFarestier til løse søer
TEMA Fremad - hvordan? Farestier til løse søer Svineproducent Søren Larsen, Aagaard Chefforsker Vivi Aarestrup Moustsen, Ph.D., M.Sc., VAM@LF.DK, Stalde & Miljø 1 Farestier til løsgående søer Hvad kan
Læs mereSvinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg
Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg Immunforsvar Træk Kulde Sygdom Vask med sæbe Immunforsvar Træk Kulde Sygdom Desinfektion Immunforsvar Træk Kulde Sygdom Vaccination Immunforsvar Træk Kulde Sygdom Vaccination
Læs mereMålet er højere overlevelse. Rikke Ingeman Svarrer, projektleder, VSP, L&F Elisabeth Okholm Nielsen, projektchef, VSP, L&F
Målet er højere overlevelse Rikke Ingeman Svarrer, projektleder, VSP, L&F Elisabeth Okholm Nielsen, projektchef, VSP, L&F Fravænnede pr. årsso 35 30 25 Overlevende til slagtning 80% 75% 70% Dødeligheden
Læs mereMedicinsk sanering i frilandsbesætninger. Ved Thomas Hansen Fagdyrlæge vedr. svin Vet Team Special praksis for svin og mink.
Medicinsk sanering i frilandsbesætninger Ved Thomas Hansen Fagdyrlæge vedr. svin Vet Team Special praksis for svin og mink. Hvorfor sanering Dyrevelfærd. Mindre diarre. Lungesyge. Bedre drift resultater
Læs mereMINUS 30 FE PR. PRODUCERET GRIS
MINUS 30 FE PR. PRODUCERET GRIS Lisbeth Shooter Projektleder Minus30 Afdelingsleder Patriotisk Selskab Danvet Årsmøde Brædstrup 13. Marts 2015 At reducere det samlede foderforbrug fra undfangelse af grisen
Læs mereSådan sparede jeg 0,5 mill. på foderet!
Sådan sparede jeg 0,5 mill. på foderet! Jan Houe, Ginnerupgård, Hurup Tlf. 21743355. E-mail: houe@privat.dk Mogens Bækgaard Tlf. 40884890. E-mail: mgb@midtsvin.dk Hovedejendommen Besætning og markbrug
Læs mere