BEST PRACTICE I FARESTALDEN

Transkript

1 Work Smarter, Not Harder BEST PRACTICE I FARESTALDEN Reproduktionsseminar 213 Tirsdag den 19. marts 213 Ved dyrlæge Flemming Thorup, VSP, LF Smarter: Kan kræve en ekstra indsats Not harder: Men så skal man spare noget bagefter De mange pattegrise skal fravænnes ved en høj vægt. Arbejdsrutinerne i farestalden bliver gennemgået med fokus på kun at bruge resurser på rutiner som har effekt. Arbejdsrutiner Soen passer grisene. Sundere søer, mindre MMA: Indsætning Reduceret foder før faring Faringsovervågning. Færre behandlinger og flytninger. Sundere pattegrise efter fødsel: Faringsovervågning Råmælk Kuldudjævning. Indsætning af søer i tide Søerne skal indsættes mindst tre dage før forventet faring. Søerne skal være løsgående indtil en uge før forventet faring. Plads i farestalden, færre flytninger. Styring, mindre smitte, flere stier: Fravæn alle grise ved samme alder. 1

2 Lav foderstyrke før faring forebygger MMA Reduceret foderstyrke før faring kan anbefales Behandlede søer Lav foderstyrke Høj Foderstyrke Thorup, % 47 % Thorup, % 34 % Fagdyrlægerne, % 62 % % Behandlede søer Lav foderstyrke Høj Foderstyrke Thorup, % 47 % Thorup, % 34 % Fagdyrlægerne, % 62 % % Dødfødte grise Thorup, 1996,8,8 Thorup, 1998,8 1, Fagdyrlægerne, 212 2, 1,6 Forsøg 2 og 3. Bedre ædelyst ved lav foderstyrke Forsøg 2 og 3. Bedre ædelyst ved lav foderstyrke Reduceret foderstyrke før faring kan anbefales % Behandlede søer Lav foderstyrke Høj Foderstyrke Thorup, % 47 % Thorup, % 34 % Fagdyrlægerne, % 62 % % Dødfødte grise Thorup, 1996,8,8 Thorup, 1998,8 1, Fagdyrlægerne, 212 2, 1,6 Undgå unødvendige behandlinger A-vitamin B12-vitamin (Medd 82) D-vitamin (Medd. 99) Jern (Medd. 227, 82, 9) Foderkridt (tendens til effekt på dødfødte grise) Sukker (ikke testet) Hvidløgspulver (Medd. 38) Foderstyrker Lav foderstyrke Høj Foderstyrke Thorup, , FESo 3, FESo Thorup, 1998 Kun halm 1, FESo Fagdyrlægerne, FESo 3, FESo Forsøg 2 og 3. Bedre ædelyst ved lav foderstyrke 2

3 Faringsovervågning Det virker: Færre dødfødte grise Færre svagfødte grise Flere sunde søer. Afprøvning af faringsovervågning gav god effekt. Undersøgelse viser, at struktur er vigtigere end timer. Regelmæssig gennemgang: Hvem gør det? Hvornår sker det? Kriterier for indgreb: To timer mellem de første fire grise Én time mellem resten. Hygiejne-hygiejne-hygiejne; Opbevar handskerne rent og tørt Handsken må IKKE røre andet end soen. Tag hånd om de nyfødte grise Red grise født i fosterhinderne. Lad være med at aftørre grisene. Flyt nyfødte grise til yveret: Små grise Grise på afveje. Læg kolde grise op i varmen. Red en gris, der er i klemme. Råmælk Grisene får antistoffer nok: Ikke helt rigtigt, men de få der mangler antistoffer dør alligevel af noget andet. Grisene får måske ikke energi nok: Gode løsninger modtages. Pattegrisedødelighed Hvis det er varmt nok, kan grisene overleve i 24 timer uden mælk: Staldtemperatur 14 Træk. vægt/gram Grisenes alder i timer Dødelighed ,7-1, 1,1-1, 1,6-2, 2,1-2,6 Fødselsvægt 11 grise 13 grise 1 grise 3

4 Mindsteamme En 2. kuldsso, der lige har faret: Og hvor grisene har fået råmælk. Mindsteammen modtager 12 små grise: En mindsteamme pr. 8 faringer. Læg en ny lille gris til, hvis en gris dør indenfor de første to døgn. Vær opmærksom på MMA hos mindsteammen. 4 Kuldstørrelse Læg 14 grise til hver so, hvis den har 14 patter eller mere. 1 grise ved 1 patter lykkes sjældent. Jo flere grise ved soen, jo hurtigere skal du reagere. 3 3 Dødelighed grise 13 grise 1 grise 1,7-1, 1,1-1, 1,6-2, 2,1-2,6 Fødselsvægt Ammegrise Nyfarede søer med for mange grise To-trins ammeso To-trins ammeso efter 7 dages diegivning Grisene fravænnes og flyttes til en sektioneret smågrisestald 7 dage gamle Mellemso Mellemgrise So med mindst 21 dages diegivning Ammesøer til overtallige grise Skal være to-trins ammesøer. Mellemsoen fravænnes for at give plads: Mindst 21 dages diegivning En god so med mange gode grise Kan være en udsætterso Dier 2-3 uger ekstra Pas på diebrunst Får to grise ekstra i næste kuld. Flyttes efter 4-7 dage: Velfungerende so 1. eller 2. kuld Dier i 4-7 dage ekstra Ingen problemer med diebrunst Ingen ekstra grise i næste kuld. 4

5 Det daglige tilsyn Sygdomme - se om de kan forebygges: Diarré Navlebetændelse Ledbetændelse, klovbyld. Klemmemetoden Tag 12 røde klemmer i lommen om morgenen. Svage grise mærkes og der sættes en rød klemme på sokortet. Når lommen er tom, laver du en opsamlingsso. En sund LILLE gris skal IKKE flyttes! Du må gerne selv bestemme farven på klemmen Efternølere: De flyttes til en opsamlingsso De fleste efternølere findes inden dag 7 De fleste efternølere overlever efter flytning Pas på at du ikke flytter grisen flere gange. Glem ekstra foder til pattegrisene Hvis pattegrisen fravænnes før 21 dage: Fodring af pattegrise giver mere diarré efter fravænning. Hvis pattegrisen fravænnes efter 28 dage: Fodring af pattegrise giver mindre diarré efter fravænning Beskytter soens yver mod sultne grise. Hvad med pattegrise, der fravænnes ved 24 dage? Pattegrisefodring tager tid: Men du får set grisene, mens de æder. Foderoptagelse (g/dag) Foderoptagelse pr. gris Tysk undersøgelse fra Grisenes alder ved fravænning Forsøg med fravænning ved 4 eller uger. Fire besætninger. Samme ugehold. Pct. af grise uger uger

6 Fravæn alle grisene 1-2 pct. af grisene får en ekstra uge i farestalden. Vi lavede en optimeret sti i smågrisestalden: Styr på klima Hyppig fodring Hyppigt tilsyn. Samme produktionsresultater som grise, der blev i farestalden. Pct. af grise uger uger Fravæn alle grisene 1-2 pct. af grisene får en ekstra uge i din stald. Lav en optimeret sti i smågrisestalden: Styr på klima 2 Hyppig fodring 1 Hyppigt tilsyn. 1 Samme produktionsresultater. Færre farestier i brug. Færre diedage. Ingen søer, der skal flyttes tilbage sammen med kuldet. Færre søer med diebrunst. Intet behov for supplerende foder til pattegrisene. Bedre sundhed: Ingen tilbageføring af smitte Alle grise i farestalden har stadig maternelle antistoffer Stop influenza og PRRS. Pct. af grise uger uger Høj fravænningsvægt Høj fravænningsvægt Faktor Én ekstra gris i kuldet Dier en 1. kuldsso Én gris vejer 1 gram mere ved fødsel En ekstra diedag Én lille gris tilsat mere En stor gris tilsat mere Soen kommer op at stå gange daglig Soen får ekstra foder i Grisene får ekstra foder i Effekt pr. gris ved fravænning 1 gram 2 gram +2 gram +2 gram 3 gram (resten i kuldet mister 1 gram) 9 gram (resten i kuldet mister 1 gram) +2-4 gram +1-2 gram Faktor Effekt pr. gris ved fravænning Én ekstra gris i kuldet 1 gram +4 kg Dier en 1. kuldsso 2 gram 2,4 kg Én gris vejer 1 gram mere ved fødsel Effekt på kuldvægten for 12 grise ved 24 dage +2 gram +,2 kg (vejer alle grise 1 gram mere, så +2,4 kg) En ekstra diedag +2 gram +2,4 kg Én lille gris tilsat mere En stor gris tilsat mere Soen kommer op at stå gange daglig Soen får ekstra foder i Grisene får ekstra foder i 3 gram (resten i kuldet mister 1 gram) 9 gram (resten i kuldet mister 1 gram) + kg 1,6 kg Ekstra gris tabt tilvækst +8 kg 2,2 kg +2-4 gram +2-4 kg (medd. 847) +1-2 gram +1,2-2,4 kg 6

7 Konklusion Har du spørgsmål? Work smarter Ud med ekstra behandlinger Struktur på faringsovervågningen Brug mindste-ammer Not harder Tid til det vigtige Sundere grise Sundere søer De svageste grise får en chance De er lette at overskue 14 gris hos resten af søerne Høj produktivitet Søerne kan klare det Lav to-trins ammesøer Fravæn efter alder De fungerer Ingen søer, der skal flyttes Bedre sundhed Plads i farestalden Styr på faringsovervågningen. Mindre MMA efter hygiejnisk fødselshjælp. Ammesøer. Rettidig håndtering af efternølere og syge grise. Til smågrisestalden med alle grisene. 7