Fødevaresikkerhed. Fra jord til bord: sikre og sunde fødevarer til alle INDBLIK I EU POLITIK

INDBLIK I EU POLITIK Fødevaresikkerhed Fra jord til bord: sikre og sunde fødevarer til alle Sikring af et højt niveau af beskyttelse af menneskers sundhed og forbrugernes interesser

INDHOLD Hvorfor vi har brug for en europæisk fødevaresikkerhedspolitik.. 3 Hvordan EU griber sagen an... 5 INDBLIK I EU POLITIK Denne publikation indgår i en serie, der forklarer, hvad EU laver på forskellige politikområder, hvorfor EU er med, og hvad resultaterne er. Hvordan den europæiske fødevarepolitik er skruet sammen. 6 Udsigter....15 Læs mere...16 Her finder du alle publikationerne: http://europa.eu/pol/index_da.htm http://europa.eu/!fb36qn Sådan fungerer EU Europa i 12 lektioner Europa 2020: Europas vækststrategi EU s grundlæggere Bankvæsen og finans Bekæmpelse af svig Beskatning Beskæftigelse og sociale anliggender Budget Den digitale dagsorden Den Økonomiske og Monetære Union og euroen Energi Erhvervspolitik Folkesundhed Forbrugere Forskning og innovation Fødevaresikkerhed Grænser og sikkerhed Handel Humanitær bistand og civilbeskyttelse Indre marked Internationalt samarbejde og udvikling Klima Konkurrence Kultur og audiovisuelle medier Landbrug Maritime anliggender og fiskeri Migration og asyl Miljø Regionalpolitik Retlige anliggender, grundlæggende rettigheder og ligestilling Told Transport Uddannelse, erhvervsuddannelse, ungdom og sport Udenrigs- og sikkerhedspolitik Udvidelse Indblik i EU politik: Fødevaresikkerhed Europa Kommissionen Generaldirektoratet for Kommunikation Oplysning til borgerne 1049 Bruxelles BELGIEN Manuskript ajourført i november 2014 Forsidefoto og foto på side 2: istockphoto.com/oliver Hoffmann 16 s. 21 29,7 cm ISBN 978-92-79-42436-6 doi:10.2775/77445 Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2014 Den Europæiske Union, 2014 Eftertryk tilladt. Anvendelse eller gengivelse af individuelle fotos er betinget af, at der indhentes forudgående tilladelse direkte hos indehaverne af ophavsretten.

F Ø D E V A R E S I K K E R H E D 3 Hvorfor vi har brug for en europæisk fødevaresikkerhedspolitik Beskyttelse af mennesker, dyr og planter på alle trin i fødevareproduktionen er en central prioritet inden for offentlig sundhed og økonomi. EU s fødevaresikkerhedspolitik har til formål at sikre, at EU s borgere får sikre og nærende fødevarer, der produceres af sunde planter og dyr, og at Europas føde vareindustri som er Europas største produk tions- og beskæftigelsesområde har de bedst mulige betingelser. EU s politik sikrer sundheden i hele»landbrugsfødevarekæden«alle dele af fødevareproduktionen fra landbrug til forbrug ved at forhindre forurening af fødevarer og fremme fødevarehygiejne, fødevareoplysning, plantesundhed og dyresundhed og -velfærd. Politikken har tre mål: at sikre, at fødevarer og foderstoffer er sikre og nærende at sikre et højt niveau for dyresundhed, velfærd og plantebeskyttelse at sikre hensigtsmæssige og gennemsigtige informationer om fødevarers oprindelse, indhold/ mærkning og anvendelse. Sikringen af sunde fødevarer er et grænseoverskridende spørgsmål, fordi mange af de fødevarer, vi indtager, krydser landegrænser. EU er et indre marked, hvor varer kan sælges frit alle steder. Det gælder også fødevarer. Den større konkurrence giver forbrugerne et langt større udvalg og lavere priser sammenlignet med en situation, hvor fødevarer kun må sælges inden for et lands egne grænser. Men det betyder også, at de vigtigste regler for kvalitet og sikkerhed skal fastlægges på EU plan. Der ville ikke være nogen frihandel, hvis hvert enkelt produkt skulle kontrolleres efter forskellige regler i hvert land. Forskellige regler ville også betyde, at producenter i visse lande ville få urimelige konkurrencefordele. Landbrugspolitikken falder desuden som helhed ind under EU s kompetence, hvilket giver EU mulighed for at påvirke vores fødevarers kvalitet og sikkerhed ved hjælp af de regler og den økonomiske støtte, der er vedtaget på landbrugsområdet. EU reglerne giver europæerne nogle af de højeste standarder for fødevaresikkerhed i verden. Obligatoriske kontroller finder sted i hele landbrugsfødevarekæden for at sikre, at planter og dyr er sunde, og at fødevarer og foderstoffer er sikre, af høj kvalitet og tilstrækkeligt mærket, og at de overholder strenge EU standarder. På det moderne globale marked står opretholdelsen af disse standarder over for mange udfordringer, bl.a.: At forhindre, at dyre- og plantesygdomme kommer ind og spredes i EU. istockphoto/morganl EU-regler sørger for sikre fødevarer.

4 I N D B L I K I E U P O L I T I K At forhindre, at sygdomme spreder sig fra dyr til mennesker. Der er i øjeblikket over 200 sygdomme, som kan overføres fra dyr til mennesker gennem fødevarer, f.eks. salmonella. At sikre, at der er fælles regler i hele EU for at beskytte forbrugerne og forhindre unfair konkurrence. At beskytte dyrenes velfærd. At sikre, at forbrugerne får klare og utvetydige informationer om fødevarers indhold og oprindelse. At bidrage til den globale fødevaresikkerhed og give befolkningerne adgang til sikre kvalitetsfødevarer: I 2030 vil der ifølge prognoserne være behov for at brødføde 8 mia. mennesker og samtidig en øget efterspørgsel efter kost med højt kødindhold. Verdens fødevareproduktion skal øges med mindst 40 % for at opfylde dette behov, og 80 % heraf bliver nødt til at komme fra mere intensiv dyrkning af jorden. Fem hurtige facts om EU s fødevarepolitik Fødevareindustrien er den næststørste økonomiske sektor i EU med over 48 mio. beskæftigede og en værdi af ca. 750 mia. euro om året for den europæiske økonomi. Fødevarer må ikke bære sundhedsanprisninger, medmindre disse anprisninger er videnskabeligt bevist og godkendt af EU Kommissionen. EU s politik for udryddelse af dyresygdomme har været med til at reducere antallet af tilfælde af kogalskab (BSE) fra 2 124 til 18 de seneste ti år. EU s indførelse af salmonellabekæmpelsesprogrammer for fjerkræbesætninger har betydet, at antallet af tilfælde af S. enteritidis hos mennesker er faldet med 60 % mellem 2007 og 2011. EU er verdensførende inden for frøproduktion: 60 % af verdenseksporten af frø og planteformeringsmateriale stammer fra EU.

F Ø D E V A R E S I K K E R H E D 5 Hvordan EU griber sagen an De grundlæggende principper for EU s fødevaresikkerhedspolitik er fastsat i EU s generelle fødevarelovgivning, som blev vedtaget i 2002. Dens overordnede formål er at fremme frihandel med fødevarer mellem alle EU landene ved at sikre samme høje niveau af forbrugerbeskyttelse i alle medlemslande. EU s fødevarelovgivning omfatter en lang række spørgsmål vedrørende fødevarer generelt og især fødevaresikkerhed, herunder oplysninger om fødevarer og dyrevelfærd. Den omfatter alle dele af fødevarekæden fra produktion af foder og fødevarer til forarbejdning, opbevaring, transport, import/eksport og detailsalg. Denne integrerede strategi betyder, at alle fødevarer og alt foder, der produceres i EU, kan spores fra»jord til bord«, og at forbrugerne er velinformerede om indholdet af deres fødevarer. EU s fødevarelovgivning fastlægger også principperne for risikoanalyse. De fastsætter, hvordan og af hvem videnskabelige og tekniske vurderinger skal foretages, så mennesker, dyr og miljø beskyttes bedst muligt. Denne fælles strategi sikrer, at der bliver anvendt minimumsstandarder i hele EU. Derved kan EU landene forhindre og kontrollere sygdomme og håndtere sikkerhedsrisici i forbindelse med foder og fødevarer på en omkostningseffektiv måde. Grundprincipper EU s fødevarelovgivning bygger på følgende fælles principper, som alle EU landene har pligt til at håndhæve: Beskyttelse af folkesundhed, plantesundhed og dyrs sundhed og velfærd. Risikoanalyse og uafhængig videnskabelig rådgivning. Forsigtighed. Mulighed for at spore alle produkters oprindelse. Gennemsigtighed og klare, utvetydige oplysninger om fødevarer og foder. Klart defineret ansvar for alle aktører i fødevarekæden. Sikre fødevarer på markedet er det primære ansvar for alle aktører i fødevarekæden. Strenge og regelmæssige kontroller. Uddannelse og vejledning.

6 I N D B L I K I E U P O L I T I K Hvordan den europæiske fødevarepolitik er skruet sammen Forbrugerne skal kunne have tillid til, at de kan købe sikre fødevarer i Europa. De første EU regler for fødevarehygiejne blev indført i 1964. Siden da har de udviklet sig til et proaktivt, sammenhængende og omfattende redskab, der bruges til at beskytte menneskers, dyrs og planters sundhed og miljøet. Reglerne er også med til at sikre, at handel med foder og fødevarer kan finde sted uden problemer. bl.a. for, om de indeholder rester fra dyremedicin, pesticider og forurenende stoffer som dioxin. EU s inspektører aflægger også besøg på gårde og virksomheder, der arbejder med fødevareproduktion. De nationale myndigheder gennemfører kontrol ved EU s grænser for at sikre, at fødevarer og dyr med oprindelse uden for EU overholder de europæiske standarder. Forsigtighed og videnskabelig rådgivning EU s fødevarepolitik bygger på solid forskning og grundig risikoanalyse. EU institutionernes politik bygger på arbejde i videnskabelige udvalg og uafhængig videnskabelig rådgivning fra organer som f.eks. Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA). EFSA blev oprettet i 2002 og har hjemsted i Parma, Italien. Den gennemfører risikovurderinger, inden bestemte fødevarer tillades med henblik på salg i EU. EFSA giver desuden videnskabelig rådgivning til EU Kommissionen og EU lande for at hjælpe dem med at træffe effektive beslutninger, der beskytter forbrugerne. Organet spiller også en central rolle i forbindelse med at sikre hurtig EU respons på fødevaresikkerhedskriser. Kontrol På grundlag af EU reglerne gennemføres der omhyggelig kontrol af, at alle produkter på vej ind i fødevarekæden overholder de relevante standarder. Produkterne testes Tilsætningsstoffer og aromastoffer Fødevaretilsætningsstoffer og -smagsstoffer er kemiske stoffer, der bevidst tilsættes fødevarer for at forbedre smag, tekstur og udseende eller forlænge holdbarheden. Disse produkter reguleres for at sikre, at de ikke udgør nogen risiko for menneskers sundhed. Inden fødevaretilsætningsstoffer som f.eks. konserveringsmidler, farve- og sødestoffer tillades i EU, er de genstand for videnskabelig kontrol for at sikre, at de ikke er til fare for menneskers sundhed. Kontrollen udføres på grundlag af en individuel vurdering. Når stofferne tillades, er det ofte med en begrænsning til specifikke mængder i visse fødevarer. EU reglerne betyder også, at alle fødevaretilsætningsstoffer skal være angivet i mærkningen på produktets emballage. Smagsstoffer må kun bruges i fødevarer, hvis det er videnskabeligt bevist, at de ikke udgør en risiko for forbrugernes sundhed. Over 2 100 smagsstoffer er godkendt i EU, og yderligere 400 bliver for øjeblikket analyseret af EFSA. istockphoto/pushlama EU s regler for beskyttelse af mennesker, dyr og miljø bygger på videnskabelige vurderinger. Sikre grænser for materialer i kontakt med fødevarer Med begrebet»materialer i kontakt med fødevarer«menes materialer som f.eks. emballage, fødevareforarbejdningsmaskiner, bestik og service. EU reglerne fastlægger de grundlæggende krav for at sikre, at disse materialer er sikre. Alle stoffer, der anvendes til fremstilling af plastemballage til fødevarer, skal igennem en sikkerhedsvurdering foretaget af EFSA, inden de kan tillades i EU. Ifølge den nuværende EU lovgivning må materialer i kontakt med fødevarer ikke udløse kemiske reaktioner, som kan ændre fødevarernes udseende, tekstur eller lugt eller ændre deres kemiske sammensætning.

F Ø D E V A R E S I K K E R H E D 7 Begrænsning af fodertilsætningsstoffer og restkoncentrationer af plante- og veterinærprodukter EU reglerne kræver, at fodertilsætningsstoffer, veterinærlægemidler og plantebeskyttelsesmidler skal igennem en fuld videnskabelig evaluering, inden de kan blive godkendt, for at bevise, at de er sikre for mennesker, dyr og miljø. Hvis de ikke er sikre, bliver de forbudt. I visse tilfælde er der fastlagt grænseværdier for, hvor store restkoncentrationer der må være i foderet. Forbedring af fødevarehygiejnen Hvis strenge procedurer for fødevarehygiejne ikke følges, kan bakterier, vira og parasitter udgøre en alvorlig sundshedsrisiko. Blandt de velkendte eksempler er sygdomme som følge af salmonella i fjerkræ, listeria i mejeri-, kød- og fiskevarer og kogalskab hos kvæg. For at beskytte EU s borgere mod disse risici kræver EU reglerne en omfattende og koordineret strategi for fødevarehygiejne i hele fødevarekæden i alle EU lande. Det primære ansvar ligger selvfølgelig hos de virksomheder og personer, der producerer og sælger fødevarer. De har pligt til at følge programmer for egenkontrol. I 2003 indførte EU programmer til bekæmpelse af salmonella for fjerkræbesætninger i alle medlemsstater. Disse programmer sikrer, at der træffes hensigtsmæssige og effektive foranstaltninger til at opdage og bekæmpe salmonella og andre zoonotiske bakterier på alle relevante trin i produktionskæden. Forebyggelsen finder hovedsageligt sted i den primære produktionsfase med henblik på at mindske forekomsten af bakterierne og de risici, de indebærer for folkesundheden. Ud over disse bekæmpelsesprogrammer bliver andre kontrolforanstaltninger også anvendt i fødevarekæden i forbindelse med slagtning, forarbejdning, distribution, istockphoto/simplycreativephotography detailsalg og fødevaretilberedning. Antallet af alvorlige tilfælde af salmonellainfektioner hos mennesker er som følge heraf faldet med 60,5 % i perioden 2007 2011. Antallet af tilfælde, som kunne spores til æg og æggeprodukter, faldt med 42,3 % i samme periode (et fald fra 248 til 143 udbrud). DET REGISTREREDE ANTAL TILFÆLDE OG UDBRUD AF SALMONELLA I EU I 2007-2011 Tilfælde af S. enteritidis pr. 100 000 indbyggere 25 20 15 10 5 0 Tilfælde af S. enteritidis/ 100 000 indb. Udbrud af S. spp. forårsaget af æg og æggeprodukter 2007 2008 2009 2010 2011 Reduktion af fødevareforurening EU reglerne for forurenende stoffer bygger på princippet om, at mængden skal holdes på et så lavt niveau, som det med rimelighed kan opnås gennem gode arbejdsmetoder. For at beskytte folkesundheden er det maksimale niveau for visse forurenende stoffer (f.eks. dioxin, tungmetaller og nitrater) blevet fastlagt på grundlag af videnskabelig rådgivning. Fremme af bedre ernæring I EU er de syv største risikofaktorer, som kan føre til en tidlig død, forbundet med, hvad vi spiser og drikker: højt blodtryk, kolesterol, BMI, utilstrækkelig indtagelse af frugt og grøntsager og alkoholmisbrug. Det er ikke EU, men derimod de enkelte EU lande, der har kompetencen til at iværksætte sundhedsmæssige tiltag, der kan løse disse problemer. Visse initiativer bliver dog koordineret på EU niveau, f.eks. inden for rammerne af EU platformen for ernæring, fysisk aktivitet og sundhed og Gruppen på Højt Plan om Ernæring og Fysisk Aktivitet. Begge samler repræsentanter fra hele Europa med henblik på at finde løsninger på sundhedsproblemer som fedme og diabetes. 500 400 300 200 100 0 Antal udbrud EU reglerne fremmer en sammenhængende og koordineret strategi for fødevarehygiejne.

8 I N D B L I K I E U P O L I T I K Fødevarer til specifikke grupper istockphoto/brosa Med bedre ernæring undgås sundhedsrisici. Støtte til fødevareinnovation»nye«fødevarer er fødevarer eller fødevareingredienser, som ikke tidligere er blevet anvendt til konsum i nogen betydelig grad. EU s juridiske definition er, at de ikke er blevet brugt inden 1997. Blandt dem kan nævnes sucromalt, en blanding af saccharider (sødestoffer), som er rig på maltose, og guargummi, en hvid, mellignende substans, der fremstilles af guarbønner. Begge blev tilladt til markedsføring i EU i 2010. Alle nye fødevarer eller ingredienser, der godkendes til salg i EU, har været igennem en videnskabelig sikkerhedsvurdering. Når myndighederne tillader nye fødevarer, indebærer det specifikke betingelser for deres anvendelse og mærkning. Klar mærkning EU s regler for fødevaremærkning betyder, at forbrugerne modtager omfattende og præcise oplysninger om indholdet og sammensætningen af fødevarer, så de kan træffe velinformerede valg om deres kost. Fødevarer skal have klar mærkning med vigtige oplysninger om allergener og næringsværdi, herunder indholdet af energi, fedt, mættede fedtsyrer, kulhydrater, sukker, protein og salt. Fødevaremærkningen indeholder også oplysninger om producent, sælger, importør, lagringsforhold og, for visse fødevarer, om tilberedning. Det må ikke være muligt at fjerne mærkningen, og den skal være let at se, læse og forstå. Visse fødevarer, der er beregnet til bestemte dele af befolkningen, som f.eks. spædbørn og småbørn, er underlagt mere omfattende regler for at sikre hensigtsmæssig næringssammensætning og forbrugeroplysning. Nøjagtige sundhedsanprisninger EU reglerne om ernærings- og sundhedsanprisninger vedrører sager, hvor producenterne ønsker at præsentere fødevarer som sundhedsfremmende, f.eks. i mærkningen eller i reklamer. Udsagn som»bidrager til normal hjertefunktion«eller»sænker kolesterol«er eksempler på sådanne anprisninger, som kun er tilladt, hvis der er videnskabeligt belæg for anprisningen, og dette er blevet bekræftet af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet. Der er 31 tilladte ernæringsanprisninger, og i maj 2012 valgte EU at tillade 222 sundhedsanprisninger efter at have modtaget mere end 4 600 ansøgninger. Fremme af kvalitetsfødevarer og traditionelle fødevarer Mærkningsreglerne gør det også let for forbrugerne at identificere økologiske fødevarer, kvalitetsprodukter eller fødevarer, der er fremstillet på en særlig måde. Der bruges særlige EU logoer til produkter, der er forbundet med en særlig geografisk oprindelse: beskyttet oprindelsesbetegnelse (BOB) og beskyttet geografisk betegnelse (BGB). Det samme gælder for produkter, der er forarbejdet eller fremstillet ved hjælp af traditionelle råvarer og/eller forarbejdningsmetoder: garanteret traditionel specialitet (GTS). EU s logo for økologisk landbrug kan sættes på alle emballerede økologiske fødevarer, der er produceret i EU, og garanterer, at EU s standarder for økologisk produktion er overholdt. istockphoto/dlewis33 I EU skal fødevarer have klar mærkning med oplysninger om næringsindhold, indhold og produktion.

F Ø D E V A R E S I K K E R H E D 9 Ved udgangen af 2012 var 1 138 produkter registreret som BOB, BGB eller GTS, f.eks. champagne (BOB), parmaskinke (BGB) og Gueuze øl (TGS). ANTAL TILFÆLDE AF SALMONELLA I EU 250 000 200 000 Fremme af dyresundhed og bekæmpelse af dyresygdomme EU s lovgivning om dyresundhed bygger på princippet om, at det er bedre at forebygge end at helbrede. Skulle dyresygdomme bryde ud, findes der beredskabsplaner for at begrænse deres spredning, beskytte udsatte dyr og begrænse kriser, påvirkning af landbrugerne, økonomien og samfundet. 150 000 100 000 50 000 0 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 EU giver hvert år finansiel støtte for at forhindre, kontrollere og overvåge forskellige dyresygdomme. Det gælder bl.a. vaccinationsprogrammer, dyreforsøg, behandling og kompensation for aflivning. Disse programmer har samlet bidraget til at reducere forekomsten af adskillige sygdomme i EU, herunder rabies, kogalskab og salmonellose. EU har desuden iværksat studier af tab af bikolonier og undersøgelser af Schmallenbergvirus, en infektion, som i stigende grad rammer kvæg, får og geder, og som første gang blev opdaget i 2011. Hvis der er mistanke om, at en dyresygdom er brudt ud, skal der anvendes obligatoriske EU kontrolforanstaltninger. Dette indebærer flytningsrestriktioner, vaccination og pligt til aflivning af dyr for at forhindre, at sygdommen spreder sig. EU har også opbygget lagre af vacciner for visse dyresygdomme, som kan have alvorlige konsekvenser. ANTAL TILFÆLDE AF KOGALSKAB I EU 2 500 2 000 1 500 1 000 500 Hindring af sygdomsspredning fra dyr til mennesker Zoonoser er sygdomme som salmonellose og tuberkulose, der kan overføres mellem dyr og mennesker. De udgør et væsentligt folkesundhedsmæssigt problem. EU reglerne sikrer, at dyresygdomme kontrolleres, og at det kun er sunde dyr og deraf fremstillede produkter, der bliver en del af fødevarekæden. EU støtter også forskning i zoonoser. EU s udgifter til sikre fødevarer I de seneste ti år har EU brugt 3,3 mia. euro på sin fødevaresikkerhedspolitik, herunder 2,2 mia. euro på programmer for udryddelse af dyresygdomme. Det planlagte EU budget til fødevaresikkerhedspolitikken for 2014 2020 er 2,2 mia., som fordeles mellem følgende prioriterede områder: udryddelse af dyresygdomme EU s Veterinærberedskabsfond, herunder EU referencelaboratorier, uddannelsesprogrammer og vaccinebanker. 0 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012

10 I N D B L I K I E U P O L I T I K istockphoto/lillisphotography Dyrevelfærd er en vigtig del af»godt landmandskab«. Det betyder, at landbrugerne skal overholde minimumsstandarder for at kunne få støtte under EU s fælles landbrugspolitik. Visse husdyr er omfattet af yderligere velfærdskrav, EU har f.eks. forbudt æglægningsbure uden stimulering, hvor der ikke er plads nok til, at hønsene kan ligge på rede eller sidde på pind. Et effektivt system til at spore levende dyr og fødevarer og foder af animalsk oprindelse Levevilkårene for æglæggende høns er underlagt EU s dyrevelfærdslovgivning. Sikring af en høj dyrevelfærd EU s dyrevelfærdspolitik bygger på det princip i EU traktaten, der anerkender dyr som»følende væsener«dvs. væsener med bevidsthed. Deri står:»når Unionens politikker inden for landbrug, fiskeri, transport, det indre marked, forskning og teknologisk udvikling samt rummet fastlægges og gennemføres, tager Unionen og medlemsstaterne fuldt hensyn til velfærden hos dyr som følende væsener, samtidig med at de respekterer medlemsstaternes love og administrative bestemmelser samt deres skikke, navnlig med hensyn til religiøse ritualer, kulturelle traditioner og regionale skikke.«(artikel 13 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde). EU s standarder for dyrevelfærd er blandt de højeste i verden. De bygger på principper om følgende grundlæggende friheder: frihed for ubehag, sult og tørst, frygt og lidelse, smerte, skade og sygdom og frihed til at udtrykke naturlig adfærd. Siden de første dyrevelfærdsregler blev indført i 1974, har EU s politik udviklet sig med henblik på at løse en lang række problemstillinger. Reglerne omfatter et forbud mod at afprøve kosmetik og kosmetiske ingredienser på dyr og særlige regler for behandling af dyr i forbindelse med slagtning. Der er også strenge regler for dyretransport, f.eks. for rejser over otte timer, som kun må foregå i officielt godkendte køretøjer med temperaturovervågning og drikkesystemer. Hver dag importeres og handles levende dyr og animalske produkter i EU. For at de kan blive transporteret på en sikker måde, skal strenge procedurer overholdes. EU s Traces system er et system til at spore levende dyr og fødevarer og foder af animalsk oprindelse ved deres indførsel, og når de handles i EU. Det forbinder veterinære myndigheder på tværs af og uden for EU og gør det muligt for de veterinære tjenester og virksomheder at reagere hurtigt, når en sundhedsfare opdages. Produkter trækkes tilbage fra supermarkedernes hylder, hvis det er nødvendigt. Som en del af EU s krav om sporbarhed skal kvæg, grise, får og geder mærkes med et livsvarigt identifikationsnummer. Dette hjælper myndighederne og de veterinære tjenester med at spore deres bevægelser i tilfælde af et sygdomsudbrud. Alle levende dyr og store mængder animalske produkter skal ved indførsel i EU desuden være ledsaget af et sundhedscertifikat, som er valideret af en officiel dyrlæge, hvoraf det fremgår, at de opfylder EU s grundlæggende krav til dyresundhed. istockphoto/brianajackson Husdyr i EU skal mærkes, så man kan spore deres oprindelse.

F Ø D E V A R E S I K K E R H E D 11 Enklere rejser med kæledyr EU reglerne er med til at sikre, at kæledyr som katte, hunde og fritter kan rejse sikkert mellem EU lande. EU indførte et kæledyrspas i 2004. Det er et dokument, som indeholder alle de nødvendige oplysninger om et dyrs identitet og helbredsstatus, bl.a. oplysninger om vaccinationer, test og/eller parasitbehandlinger. Det er med til at forhindre, at sygdomme som hundegalskab spreder sig. Systemet omfatter også Andorra, Monaco, Norge og Schweiz. istockphoto/andreasreh Fremme af internationale velfærdsstandarder EU arbejder tæt sammen med verdensomspændende organisationer som f.eks. FN s Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO) og Verdensorganisationen for Dyresundhed (OIE) om at oplyse om og fremme internationalt anerkendte standarder for dyrevelfærd. EU fremmer også dyrevelfærd ved indgåelse af handelsaftaler med andre lande i verden, og dyrevelfærd sættes altid på dagsordenen, når der forhandles nye aftaler. Plantesundheden er afgørende for fødevaresikkerheden i EU. Stop for spredning af planteskadegørere Den vegetabilske produktion i EU har en værdi af 205 mia. euro om året, og derfor er det meget vigtigt at sikre bære- og konkurrencedygtige landbrug, havebrug og skovbrug. Uden beskyttelsen fra EU s plantesundhedsregler ville EU s landbrug, havebrug og skovbrug være udsat for en lang række trusler mod plantesundheden med betydelige økonomiske konsekvenser til følge. Det ville f.eks. være til stor skade for EU s produktion af citrusfrugter (værdi: 4 mia. euro), hvis citruskræft nåede til EU. Sygdommen blev for nylig konstateret i USA, hvor den førte til omkostninger på over 800 mio. euro til kompensation og bekæmpelsesforanstaltninger. EU reglerne giver beskyttelse mod skadegørere gennem strenge importregler og betingelser for bevægelighed inden for EU. Der finder også regelmæssige inspektioner sted i vækstsæsonen og umiddelbart efter høsten. EU reglerne sikrer desuden, at plantebeskyttelsesmidler mod skadegørere ikke udgør en risiko for menneskers sundhed eller miljøet. Beskyttelse af planteformeringsmateriale første led i fødevare- og foderkæden har det en meget stor betydning for diversitet, kvalitet og sundhed i den vegetabilske produktion. I 2012 var 19 580 sorter af landbrugsafgrøder og 18 450 sorter af grøntsagskulturer registreret til markedsføring i EU. Samme år blev EU s marked for handelsfrø vurderet til ca. 6,8 mia. euro det er over 20 % af verdens samlede marked for handelsfrø. 60 % af verdenseksporten af frø stammer fra EU. Derudover er planteformeringssektoren en meget innovativ sektor, som investerer meget i forskning. EU har etableret et system, der giver intellektuel ejendomsret til nye plantesorter, den såkaldte EF sortsbeskyttelse. Den internationale traktat om plantegenetiske ressourcer for fødevarer og jordbrug er den globale ramme for adgang til plantegenetiske ressourcer. EU og alle EU landene har ratificeret den. Et af traktatens centrale elementer er den standardiserede materialeoverførselsaftale (MTA). Den er en skabelon for en kontrakt mellem to private parter, hvor den første part giver den anden retten til at anvende bestemte genetiske ressourcer, og de aftaler at dele overskuddet, hvis materialet bliver anvendt i kommercielle produkter. Traktaten omfatter mere end 1,5 millioner prøver, og der aftales hvert år 444 000 overførsler via MTA. Planteformeringsmateriale (frø og plantemateriale) er grundlaget for landbrug, havebrug og skovbrug. Som det

12 I N D B L I K I E U P O L I T I K En streng ordning til beskyttelse af genmodificerede organismer Genetisk modificerede organismer (GMO er) er organismer, hvis genetiske karakteristika ændres kunstigt for at give dem en ny egenskab. Det kan f.eks. være planter eller afgrøder, der tåler tørke, er tolerante over for ukrudtsmidler eller bestemte insekter eller har en højere næringsværdi. Markedsføringen af GMO er kontrolleres nøje i EU. GMO erne må kun bruges i EU, hvis de er blevet godkendt, og de godkendes kun, når de vurderes som sikre for mennesker, dyr og miljø. Når de er blevet godkendt, skal de overvåges i det omfang, det er nødvendigt for at se, om der opstår uforudsete virkninger. GMO er kan godkendes til fødevarer og foder og/ eller dyrkning. Ansøgningerne behandles på EUniveau i overensstemmelse med den procedure, der er fastlagt i den relevante EU lovgivning. Dette indebærer en vurdering fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) samt de nationale myndigheder i EU medlemsstaterne. Kommissionen kan kun foreslå, at en GMO tillades, hvis EFSA s risikovurdering er positiv. Den afgørelse om godkendelse, som Kommissionen foreslår, skal til afstemning blandt medlemsstaterne i et forskriftsudvalg. Når en GMO godkendes på EU niveau, kan med lemsstaterne imidlertid indføre beskyttelsesklausuler på nationalt niveau, hvis der identificeres en alvorlig risiko for sundhed eller miljø. Alle produkter, der består eller er fremstillet af tilladte GMO er, skal mærkes, undtagen når der er en uundgåelig og utilsigtet forekomst af GMO på under 0,9 %. Mærkningsreglen gælder ikke for produkter fra dyr, som har fået GMO foder. Kommissionen er i gang med en undersøgelse af mærkningsordninger for GMO frie varer for at vurdere potentialet og behovet for harmonisering på dette område. EU s liste over tilladte GMO er findes på vores website: http://ec.europa.eu/food/dyna/gm_register/index_en.cfm Sikring af sikker brug af kemikalier Plantebeskyttelsesmidler, også kaldet pesticider, bruges primært til at beskytte afgrøder mod skadegørere og sygdomme. Brugen af dem er underlagt strenge EU krav for at sikre, at indholdet af kemikalier ikke giver uønskede bivirkninger for mennesker eller miljø. Ingen plantebeskyttelsesmidler kan sælges eller EU fastsætter grænser for den mængde pesticidrester, der er tilladt i fødevarer og foder. bruges i et EU land, før de har været gennem en grundig sikkerhedsvurdering under de foreskrevne anvendelsesbetingelser. De aktivstoffer, der anvendes i plantebeskyttelsesmidler, skal igennem en streng godkendelsesprocedure, som kræver grundig EFSA evaluering af deres påvirkning af menneskers og dyrs sundhed og af miljøet. På grundlag af EFSA s evaluering beslutter EU Kommissionen, hvorvidt et stof kan godkendes til brug i EU. På grund af de meget forskellige landbrugsmæssige behov og klimatiske og miljømæssige betingelser i EU er det i sidste ende medlemsstaternes ansvar at godkende og kontrollere markedsføringen af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder aktivstoffer. I særlige tilfælde kan EU Kommissionen i væsentlig grad begrænse mulighederne for at anvende et aktivstof, hvis der er behov for harmoniserede tiltag vedrørende bestemte risici, der vil kunne underminere det høje beskyttelsesniveau for mennesker, dyr og miljø. I EU reglerne om pesticider er der også fastsat maksimale grænseværdier for mængden af pesticidrester i fødevarer og foderstoffer. Effektive varslingssystemer EU s hurtige varslingssystem for fødevarer og foder (RASFF) blev lanceret i 1979 og gør det muligt at dele informationer om fødevarer og foder hurtigt og effektivt mellem alle de relevante organer på nationalt niveau og EU niveau. Systemet hjælper landenes myndigheder med at reagere på en hurtig og koordineret måde, så de kan afværge fødevaresikkerhedsrisici, f.eks. ved at kalde produkter tilbage, inden forbrugerne lider skade. I 2012 fandt 3 424 indberetninger sted via RASSF. Over halvdelen af dem var indberetninger om, at myndigheder havde stoppet potentielle importer ved den ydre grænse, fordi de ikke overholdt EU s fødevaresikkerhedsstandarder. istockphoto/stoykosabotanov

F Ø D E V A R E S I K K E R H E D 13 RASSF gjorde det bl.a. muligt for EU at reagere hurtigt og beskytte forbrugerne mod E.coli i 2011 og i 2013, da en række EU lande fandt spor af hestekød i produkter, der uretmæssigt var mærket som oksekød. Sporbarhedskontrollen begyndte samme dag, og EU har siden foreslået en ny handlingsplan til bekæmpelse af svig med fødevarer, herunder en evaluering af kontrollen og strengere økonomiske straffe. Europhyt er et tilsvarende EU indberetnings- og varslingssystem for de planteprodukter, der importeres eller handles inden for EU. Det har til opgave at forhindre, at der indføres plantesygdomme og planteskadegørere. Overholdelse af standarder: regelmæssig kontrol i EU De erhvervsdrivende har det primære ansvar for at sikre, at de sender sikre fødevarer ud på markedet. Strenge og regelmæssige officielle kontroller, der udføres af EU landenes myndigheder, sikrer, at EU s høje standarder for fødevarer og foder overholdes og opretholdes. Formålet med de officielle kontroller er at håndhæve reglerne. Kontrollerne foretages regelmæssigt af uafhængige, upartiske og veluddannede myndigheder hos alle operatører i fødevarekæden. De anvender avancerede teknikker og metoder og har et stort netværk af officielle laboratorier til rådighed til de test og analyser, der måtte være nødvendige for at fastslå, om reglerne overholdes. EU s inspektører fra Kommissionens Levnedsmiddelog Veterinærkontor (FVO) kontrollerer nationale myndigheder og overholdelsen af EU reglerne i hele EU. De er også aktive i lande, der på vej til at blive medlemmer af EU, og lande, der eksporterer dyr, planter, fødevarer og foder til EU. Officiel kontrol ved EU s grænser EU s grænsekontrol af import af planter, dyr, fødevarer og foder spiller en central rolle i sikringen af dyre- og plantesundhed og folkesundhed. Den sikrer, at alle importerede varer overholder EU s standarder og er sikre at sælge på EU s marked. Grænsekontrollen er skræddersyet til forskellige produkter og varer og den fare, de eventuelt måtte udgøre for sundheden. For eksempel kan leverancer af dyr og planter kun få adgang til EU gennem de dertil udpegede indgangssteder, og hvis de har klaret bestemte kontroller. Strenge krav til kanalisering og kontrol gælder også for visse typer fødevarer og foder og for animalske produkter (som f.eks. uld, pels, kim, animalske biprodukter). De fleste af disse varer skal ledsages af særlige garantier vedrørende sundhedsstatus (f.eks. veterinær certificering eller certificering i forhold til plantesundhed). I EU gennemføres der regelmæssigt kontrol for at sikre, at fødevarer er sikre. Bedre uddannelse større fødevaresikkerhed EU har en uddannelsesstrategi, som har til formål at øge viden og bevidsthed om EU s lovgivning på områderne fødevarer, plante- og dyresundhed og dyrevelfærd. Den er rettet mod personer, der er ansvarlige for officielle kontroller i fødevarekæden i lande i og uden for EU. Siden opstarten i 2006 har mere end 30 000 officielle kontrollanter fra 180 forskellige lande modtaget uddannelse inden for mere end 30 forskellige emner. istockphoto/marcopasqualini Forskning Siden 2002 er der gjort en stor indsats inden for EUforskning vedrørende fødevaresikkerhed og dyre- og plantesundhed. Forskningen dækker en række emner fra sygdomme, som forbindes med fødevareallergier, til dyrefoders indvirkning på menneskers sundhed og bestemte produktionsmetoders påvirkning af miljøet.

14 I N D B L I K I E U P O L I T I K Verdensomspændende samarbejde EU arbejder sammen med sine vigtigste handelspartnere og internationale organisationer om at fremme EU s fødevaresikkerhedspolitik og sikre, at al import fra lande uden for EU overholder de samme standarder. En af disse organisationer er Verdenssundhedsorganisationen (WHO), som EU arbejder sammen med i et alarmsystem kaldet Det Internationale Netværk af Fødevaresikkerhedsmyndigheder (Infosan). Dette netværk består af nationale kontaktpunkter i over 160 lande, som fra sag til sag modtager oplysninger fra WHO om fødevaresikkerhedsproblemer, som de enkelte lande så sørger for at videresende internt. Global fødevaresikkerhed, udvikling og humanitær bistand EU yder også et væsentligt bidrag til den globale fødevaresikkerhed, især for at sikre, at ernæringsspørgsmål bliver en del af udviklings-, uddannelses- og sundhedspolitikken. Sammen med udviklingslande arbejder EU på at opbygge systemer til styring af fødevaresikkerheden, så den kan forbedres for verdens fattigste og mest sårbare mennesker. Ekspertrådgivning på veterinærområdet, uddannelsesprogrammer og finansiering af sygdomsbekæmpelsesprogrammer er blandt de øvrige eksempler på EU tiltag inden for udvikling og humanitær bistand. Kommissionen står også bag uddannelsesinitiativet»bedre uddannelse større fødevaresikkerhed«, hvoraf en del er rettet mod ikke EU lande. For øjeblikket er der et projekt til en værdi af 8 mio. euro i gang, som har til formål at hjælpe udviklingslande med at opnå en bedre forståelse af sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger, der vil gøre dem bedre i stand til at udnytte fordelene ved regional og international handel. De fødevarer, vi køber fra lande uden for Europa, er også underlagt streng sikkerhedskontrol. Hvad sker der i en fødevaresikkerhedskrise i EU? E.coli sagen Mellem maj og juli 2011 udbrød der sygdom forårsaget af en virulent E.coli stamme, som førte til 55 dødsfald, 850 tilfælde af alvorlig sygdom og yderligere 3 000 mindre alvorlige tilfælde. E.coli er en almindelig bakterie, der findes i fordøjelsessystemet hos mennesker og dyr. EU reagerede på følgende måde: Udbruddet startede i Tyskland, så de tyske myndigheder indberettede omgående udbruddet til EU Kommissionen via det hurtige varslingssystem RASFF. EU dækkende alarmsystemer og reaktionsnetværk blev aktiveret. Forskere udpegede hurtigt den E.coli stamme, som var årsag til udbruddet. Efter at have identificeret kilden til udbruddet bukkehornsfrø til spiring, som var importeret fra Egypten beordrede EU alle bukkehornsfrø importeret fra én eksportør destrueret og indførte et midlertidigt forbud mod import af andre risikable produkter. EU Kommissionen holdt daglige møder med de nationale offentlige sundheds- og fødevaresikkerhedsmyndigheder for at overvåge udbruddet og lagde dagligt opdateringer på sin hjemmeside for at holde borgerne informerede. Kommissionen startede et samarbejde med de nationale myndigheder, Levnedsmiddel- og Veterinærkontoret, Den Europæiske Fødevaresikkerheds autoritet, Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme og EU reference laboratoriet for at udpege områder med behov for yderligere samar bejde og lære af dette store fødevarebårne sygdomsudbrud (http://ec.europa.eu/food/food/rapidalert/ index_en.htm). istockphoto/kulicki

F Ø D E V A R E S I K K E R H E D 15 Udsigter Vores fødevarers sikkerhed vil fortsætte med at være et fokusområde for de europæiske myndigheder. Udover kontrollen af kvaliteten har Kommissionen udarbejdet en række konkrete forslag, der skal styrke, modernisere og forenkle de nuværende regler for dyre- og plantesundhed og for planteformeringsmateriale. Disse forslag, som blev fremsat af EU Kommissionen i maj 2013, omhandler også reglerne for officielle kontroller med henblik på at sikre en effektiv håndhævelse. De har til formål at forbedre forebyggelsen og nedbringe antallet af tilfælde af dyre- og plantesygdomme, forbedre EU s evne til at reagere på sundhedstrusler, indføre ny teknologi og sikre bedre anvendelse af reglerne. Reduktion af fødevarespild EU ønsker at halvere fødevarespildet senest i 2020 som en del af sin ressourceeffektivitetsstrategi. Et af initiativerne på kort sigt går ud på at øge forbrugernes bevidsthed om fødevarespild. Derfor lancerede EU en informationskampagne i 2012 (http://ec.europa.eu/food/food/sustainability/index_ en.htm). Den omfatter tips til at reducere fødevarespild samt afklaring af betydningen af»mindst holdbar til«og»sidste anvendelsesdato«. De forskellige parter på området arbejder sideløbende på at identificere tiltag, der på EU niveau kan bidrage til at minimere fødevarespildet uden at forringe fødevaresikkerheden. Dette skal være et supplement til de mange forskellige initiativer, der gennemføres på nationalt og lokalt niveau. Hvert år spildes der over 100 ton fødevarer i Europa fødevaretab inden for landbruget og udsmidning af fisk indgår ikke i disse estimater. Spildet finder sted på alle niveauer i fødevarekæden: i den primære produktion, ved forarbejdningen, detail- og engrossalg, catering og hos forbrugerne. Det har miljømæssige, økonomiske og sociale virkninger. istockphoto/asiseeit EU s fødevaresikkerhedspolitik vil fortsætte med at udvikle sig og sikre et højt beskyttelsesniveau for menneskers sundhed og forbrugernes interesser.

16 I N D B L I K I E U P O L I T I K NA-01-14-998-DA-C Læs mere XX Europa Kommissionens website for fødevaresikkerhed: http://ec.europa.eu/food/food/index_en.htm XX Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA): http://www.efsa.europa.eu/ XX Har du spørgsmål om EU? Europe Direct kan hjælpe: 00 800 6 7 8 9 10 11 http://europedirect.europa.eu ISBN 978-92-79-42436-6 doi:10.2775/77445