Pesticidforbruget i EU kan halveres uden væsentlige omkostninger

Transkript

1 Vidste du, at EU har verdens mest intensive pesticidanvendelse? Pesticidforbruget i EU kan halveres uden væsentlige omkostninger Men det kræver en ændring af EU s pesticidpolitik - og at Danmark udnytter sine muligheder for påvirkning Denne folder sætter fokus på EU s pesticidpolitik - og på Danmarks muligheder for at påvirke den DET ØKOLOGISKE RÅD

2 EU s pesticidpolitik - behov for ændringer EU s pesticidpolitik blev fastlagt i forbindelse med gennemførelsen af det indre marked i slutningen af 1980 erne. Hovedformålet var at sikre den frie handel i EU med såvel pesticider som fødevarer. Det centrale i EU s pesticidpolitik er: Totalharmonisering af godkendelsen af pesticider (aktivstoffer) og af fastsættelsen af grænseværdier for pesticidrester i fødevarer. Pesticidproducenternes ret til at markedsføre de godkendte pesticider, uanset om det er i modstrid med den enkelte medlemsstats miljøpolitik. Behov for ændringer: Landbruget skal have incitamenter til at reducere forbruget af pesticider og til at minimere indholdet af pesticidrester i fødevarer. Medlemsstaterne skal have muligheder for at forbyde anvendelse af bestemte pesticider for at beskytte bl.a. biodiversiteten i agerlandet og grundvandet mod pesticidrester.

3 Markedsføring af pesticider - behov for ændringer Direktivet om markedsføring af pesticider blev vedtaget i 1991 og har til formål at sikre den frie handel. Danmark stemte imod direktivet, fordi det ikke indeholdt substitutionsprincippet, som var indført i den danske lovgivning, men som nu måtte ophæves igen. Direktivet indholder 4 hovedelementer: EU udarbejder en positivliste over godkendte aktivstoffer Medlemsstaterne godkender plantebeskyttelsesmidler, der indeholder disse aktivstoffer EU fastsætter en ny og høj standard for risikovurdering af pesticider En overgangsperiode til og nu forlænget til indtil positivlisten er færdig. Behov for ændringer: Direktivet bør indeholde substitutionsprincippet, så markedsføring af et pesticid kan forbydes med henvisning til, at der ndes andre pesticider eller dyrkningsmetoder, der er mere miljøvenlige og lige så effektive til at undgå skader på afgrøderne. Direktivet bør fremme en reduktion af pesticidforbruget bl.a. ved at få principperne for integreret bekæmpelse gennemført i landbrugspraksis.

4 Pesticidrester i fødevarer - behov for ændringer EU har fastlagt grænseværdier for det maksimale indhold af pesticidrester for en række pesticider i en række afgrøder. Medlemsstaterne må ikke forbyde eller hindre salg af fødevarer, der overholder grænseværdierne. Derfor har en række supermarkedskæder fastsat deres egne regler for pesticidanvendelsen hos deres producenter for at give forbrugerne et højere beskyttelsesniveau end EU s regler giver. Da EU s grænseværdier fastlægges ud fra anvendelsen i den medlemsstat, hvor indholdet af pesticidrester bliver højest, motiverer det ikke landmænd og gartnere til at minimere indholdet af pesticidrester i fødevarer. Behov for ændringer: Medlemsstaterne bør kunne nedsætte grænseværdierne for pesticidrester i indenlandsk producerede fødevarer for at opnå en mere vidtgående beskyttelse af forbrugerne, hvor det er muligt. Grænseværdierne bør gradvist sænkes for at tvinge landbruget og pesticidproducenterne til at fokusere på dyrkningsmetoder og pesticider, der minimerer indholdet af pesticidrester i fødevarerne.

5 EU s forslag til strategi for bæredygtig anvendelse af pesticider Kommissionen fremlagde i 2002 et forslag til strategi for en bæredygtig anvendelse af pesticider. Kommissionen foreslog bl.a.: At alle medlemsstater inden for 2 år udarbejder nationale planer til nedbringelse af farer, risici og afhængigheden af kemiske bekæmpelsesmidler. At der etableres en forbedret kontrol med anvendelse og distribution af pesticider. At substitutionsprincippet indføres i direktivet om markedsføring af pesticider. At der skabes tilskyndelser til begrænset pesticidanvendelse eller pesticidfri dyrkning. At der udvikles et gennemskueligt system til overvågning af udviklingen på pesticidområdet, herunder udvikling af passende indikatorer. Strategien er endnu ikke vedtaget. Uenigheden består først og fremmest i, om der skal fastsættes fælles EU-regler for nedsættelse af pesticidforbruget, eller om det skal være frivilligt for medlemsstaterne.

6 Miljøorganisationernes forslag Pesticide Action Network Europe (PAN- Europe) har udarbejdet et forslag til et direktiv om pesticidreduktion. Formålet med direktivforslaget er at fremme gennemførelsen af effektive og bindende virkemidler i EU, der kan sikre et højt beskyttelsesniveau for miljø og sundhed samt reducere afhængigheden af pesticider. Forslaget indebærer bl.a.: Bindende mål for reduktion af pesticidforbruget i medlemsstaterne med 25% inden for 5 år og 50% inden for 10 år Nationale handlingsplaner, der skal beskrive, hvordan hver medlemsstat vil opnå reduktionen i pesticidanvendelsen. Udarbejdelse af nationale undersøgelser ligesom Bichel-udvalgets rapport i Danmark for at vurdere gennemførligheden og konsekvenserne af forskellige scenarier for reduktion og udfasning af pesticidanvendelsen. Indførelse af virkemidler, der kan reducere afhængigheden af pesticider herunder obligatorisk anvendelse af integreret bekæmpelse i det konventionelle landbrug Fremme af økologisk jordbrug, så det i løbet af 5 år omfatter 15% af landbrugsarealet og i løbet af 10 år 30% af landbrugsarealet.

7 Danmarks ind ydelse på EU s pesticidpolitik - og perspektiverne herved Danmark kan påvirke EU s pesticidpolitik på 2 principielt forskellige måder: Ved at arbejde for en grøn pesticidpolitik inden for EU-systemet. Ved at føre en grøn pesticidpolitik i Danmark, der kan udfordre de øvrige medlemsstater og fungere som forbillede både for dem og resten af verden. Danmark har opnået væsentlig ind ydelse på EU s pesticidpolitik ved at arbejde på begge felter siden 1980 erne. Der er så højt til loftet i den eksisterende EU-lovgivning, at Danmark ikke har udnyttet sine muligheder fuldt ud. Danmark kan inden for den gældende EU-lovgivning gå væsentligt længere, end vi har gjort med hensyn til reduktion af pesticidforbruget, nedsættelse af pesticidrester i danske fødevarer og forbud over for pesticider, der er særlig miljø- og sundhedsskadelige. Der er ingen eksempler på, at Danmark har fået en sag på halsen af EU for at føre en for grøn pesticidpolitik. Danmark vil samlet set kunne opnå størst ind- ydelse på pesticidanvendelsen i EU ved både at forstærke indsatsen for at få forbedret EU s pesticidpolitik og ved at udnytte mulighederne for at være foregangsland inden for EU-lovgivningens rammer.

8 Fokus på EU s pesticidpolitik - og Danmarks muligheder for at påvirke den Det Økologiske Råd ønsker med denne folder og debathæftet Fokus på EU s pesticidpolitik - og Danmarks muligheder for at påvirke den at skabe debat om, hvordan EU s pesticidpolitik kan ændres, så forbruget af pesticider og risikoen ved deres anvendelse kan reduceres kraftigt. Og hvordan vi kan sikre, at EU-samarbejdet ikke forhindrer, at der fortsat kan være foregangslande på pesticidområdet, der kan indhøste viden og erfaringer, som senere kan blive til gavn for alle medlemsstater og den øvrige verden. Forfatter: Cand. scient. Hans Nielsen ISBN: Folder og hæfte kan fås ved henvendelse til Det Økologiske Råd - se nedenfor. Folder og hæfte kan desuden læses på vores hjemmeside: hvor også link til den kommende hjemmeside om pesticider og pesticidpolitik, kan ndes. Udgivelsen af folder og hæfte samt hjemmeside er støttet af Nævnet vedr. EU-oplysning Det Økologiske Råd Blegdamsvej 4B 2200 København N Tlf: Fax: [email protected] Internet: Det Økologiske Råd er en forening som arbejder for en bæredygtig udvikling med social retfærdighed og menneskelig trivsel. Vi gennemfører oplysningsarbejde, dokumentation og debat og udgiver tidsskriftet Global Økologi. Du kan støtte arbejdet ved at blive medlem. Samtidig modtager du bladet Global Økologi.