Brugerbladet for socialpsykiatrien Ikast-Brande Kommune B Ø G E N

Relaterede dokumenter
ÅRGANG 3 nr. 9. Brugerbladet for socialpsykiatrien Ikast-Brande Kommune B Ø G E N

Brugerbladet for socialpsykiatrien Ikast-Brande Kommune B Ø G E N

Brugerbladet for socialpsykiatrien Ikast-Brande kommune B Ø G E N

FRISTEDET. Dumpen 5A, st Viborg. Tlf

ÅRGANG 4. nr.3. Brugerbladet for socialpsykiatrien Ikast-Brande Kommune B Ø G E N

Værestedet. For personer i Ikast-Brande Kommune, som er fyldt 18 år og er psykisk sårbare.

Værestedet Laicos Aktivitetsprogram

Laicos Værested og Café

Brugerbladet for socialpsykiatrien Ikast-Brande Kommune B Ø G E N

ÅRGANG 4. nr.2. Brugerbladet for socialpsykiatrien Ikast-Brande Kommune B Ø G E N

B Ø G E N. Brugerbladet for socialpsykiatrien Ikast-Brande Kommune BØGEN

September Sydtoften Grindsted Tlf.:

Interviews og observationer fra MOT-sammen Da du startede i MOT-sammen, havde du så aftalt at tage af sted sammen med andre?

Værestedet Den Blå Cafe Socialpsykiatrisk Center Nord Norgesgade nr Ikast

Brugerbladet for socialpsykiatrien Ikast-Brande kommune B Ø G E N

Rosenvænget festival. Tøsetur i sommerhus

ÅRGANG 3. nr.1. Brugerbladet for socialpsykiatrien Ikast-Brande kommune B Ø G E N

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Brugerbladet for socialpsykiatrien Ikast-Brande Kommune B Ø G E N. September 2013

Brugerbladet for socialpsykiatrien Ikast-Brande kommune B Ø G E N

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

ÅRGANG 3. nr. 12. Brugerbladet for socialpsykiatrien Ikast-Brande Kommune B Ø G E N

KOMMENDE ARRANGEMENTER

Brugerbladet for socialpsykiatrien Ikast-Brande Kommune B Ø G E N

Ugebrev 45 Indskolingen 2014

Brugerbladet for socialpsykiatrien Ikast-Brande Kommune B Ø G E N

Vi er nu færdige med spørgeskemaundersøgelsen og Ungdomsklubbens personale har behandlet materialet, som nu kan læses på vores hjemmeside.

Sund og glad UGE 29 17/7-22/7 2016

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

ÅRGANG 3. nr.4. Brugerbladet for socialpsykiatrien Ikast-Brande kommune B Ø G E N

NYHEDSBLAD FRIVILLIGHEDSFORMIDLINGEN August-September 2009

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Selvevaluering

Til søskende. Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom. Hvorfor hedder det Prader-Willi Syndrom?

For alle pensionister efterlønnere - nationaliteter

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Sund og glad. Uge 29 13/7-19/7 2014

Februar Sydtoften Grindsted Tlf.:

December 2017/Januar 2018

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014.

Guide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen

Juni Sydtoften Grindsted Tlf.:

Vi hjælper! Tilbud til dig med kræft og dine pårørende. Gratis rådgivning, træning og foredrag Mulighed for at mødes med andre

Hjerneskadeforeningen Århus/Østjylland

Aktiviteter med beboerne

Hilsen fra redaktionen

Billedet fortæller historier

Referat fra brugerrådsmøde d

Aktiviteter 1. halvår 2016 Gundorfslund aktivitetscenter

Velkommen til Dagcenteret på Damgården

Der er nogle gode ting at vende tilbage til!

ÅRGANG 4 nr.1. Brugerbladet for socialpsykiatrien Ikast-Brande Kommune B Ø G E N

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

Scleroseforeningens Lokalafdeling Aarhus/Skanderborg

Maj Sydtoften Grindsted Tlf.:

Nyhedsbrev. uge

Din tilfredshed med institutionen

Helenenyt. Nr. 10 (oktober - årgang 24) Plejehjemmet Helenesminde Lersø Parkallé København Ø Tlf

Værestedet. Café På Vejen. PROGRAM April, Maj, Juni, Juli 2014 GRØNNEGADE SILKEBORG

Juli/August Sydtoften Grindsted Tlf.:

Sund og glad UGE 29 12/7-18/7 2015

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1

TIL FRIVILLIGE PÅ HOSPICE SJÆLLAND NYHEDSBREV MAJ 2015

Spørgsmål. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver?

Vallekilde-Hørve Friskole.

AKTIVITETSPROGRAM VÆRESTEDET DEN BLÅ CAFE

Glæder mig rigtig meget til at møde jer, lære jer at kende og hjælpe jer mod jeres mål. Vi ses ;-)

Bilag nr. 9: Interview med Zara

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Symptomregistreringsskema (ugeskema)

Konfirmand i Mølholm kirke

Syddjurs Friskoles Ugebrev 45

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård

OSTEN P ALKE F Oktober 2015 Figur 1

Køge BMX Klub DM i Feldborg 27./28. september OM DM LØBET I FELDBORG (officiel invitation findes her)

Brugerbladet for socialpsykiatrien Ikast-Brande Kommune B Ø G E N

Aktivitetsprogram Værestedet den blå cafe. Feb.-Apr Spørgsmål til aktivitetsplanen rettes. Leo Vad:

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole

bbb Børnebiksen, december Ørbækvej 34, Svendborg, kontor Biksen , Banjen , udegruppe

Nyhedsbrev. uge

Brugerbladet for socialpsykiatrien Ikast-Brande Kommune B Ø G E N

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvad koster kjolen? 399 kr. 299 kr. 199 kr. 1. Hvad er telefonnummeret til låseservice om aftenen?

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1

TA MED TIL 1800-TALLET

Brugerbladet for socialpsykiatrien Ikast-Brande Kommune B Ø G E N

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Aktiviteter Januar til Juni 2015

Nr. 1 - december Åbent hus d. 4. september. Det nye støttecenter tager form. Alle ansatte på støttecentret

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

Kære forældre! Hej SFO. Hej Minu ser. Fredag den 29. juni 2012

Alle taler om det, men hvor finder du overskuddet, når hverdagen ofte selv står i vejen?

Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune

Dus Mellervang Børnerådsmøde i Pyramiden

Vi havde også en dejlig arbejdsdag i lørdag og rigtigt mange arbejdsopgaver blev løst. Der er igen arbejdsdag på lørdag i næste uge.

NYT FRA PLADS TIL FORSKEL

Kursusmappe. HippHopp. Uge 28. Emne: Familie og arbejde HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 28 Emne: Familie og arbejde side 1

Sebastian og Skytsånden

Transkript:

Brugerbladet for socialpsykiatrien Ikast-Brande Kommune B Ø G E N September 2014

2 Leder Forventninger Vi har alle sammen forventninger til hinanden. Og politikerne har forventninger til socialpsykiatrien, og sådan fortsætter forventningerne nedad i systemet. Som brugere af socialpsykiatrien har vi forventninger til systemet, personalet og ikke mindst til hinanden. Hvis forventningerne ikke kommer frem i lyset, og vi får snakket med hinanden om dem, går vi nemt fejl af hinanden. Derfor er det en god ide at snakke om forventningerne en gang imellem. Sådan kan du læse Bøgen Ønsker du at læse bladet Bøgen er du velkommen til at hente et eksemplar i Norgesgade 15 i Ikast eller på Ørbæklund i Brande. Du har også mulighed for at modtage den elektronisk i PDF-format via mail. Send din mail-adresse til Leo Vad : levad@ikast-brande.dk eller Marianne Wiberg : mawib@ikast-brande.dk og du vil efterfølgende modtage bladet pr. mail. Vi på redaktionerne i Socialpsykiatrien i Ikast-Brande kommune vil gerne opfordre alle med tilknytning til socialpsykiatrien til at komme med indlæg til Små som store indlæg. Det kan være artikler, historier, ja alt er velkomment 2

3 Indholdsfortegnelse Side 4 Side 7 Side 14 Side 22 Side 23 Side 24 Portrættet af Lene Bollerup Hvad rør sig i Nord Hvad rør sig i Syd Løvblade Information Når systemet holder lukket Redaktionen Erling Kvåle Jensen, Lise Kramer, Hanne Dalgaard, Leo Vad, John Hugo Kyndesen, Marianne Wiberg og Kasper F. Forsidebilledet: Lavet af Sidsel Worm Kristensen Bøgen udkommer hver måned dog ikke i august. Næste blad udkommer til oktober 2014 Indlæg modtages gerne deadline 25 september Er du interesseret i at modtage bladet, så kontakt redaktionen. Henvendelse til: Leo tlf. 20905896 e-mail : levad@ikast-brande.dk Marianne tlf. 99603708 e-mail mawib@ikast-brande.dk Udgiver: Socialpsykiatrien i Ikast-Brande Kommune kan også læses på følgende hjemmesider: www.socialpsykiatrisyd.ikast-brande.dk www.socialpsykiatrinord.ikast-brande.dk www.garland.ikast-brande.dk 3

4 Portrættet LENE BOLLERUP en pige der tager ansvar Hvad drømte du om at blive, da du var en lille pige? Om at blive fysioterapeut, for det var min moster. Hvad er du så blevet til i dag? Jeg er ansat som teamleder i aktivitetscenteret, køkken/cafe` og værestedet, og er uddannet ergoterapeut. Kan du fortælle om, hvordan en typisk hverdag ser ud? Jeg tjekker min mail, om der er noget jeg skal tage stilling til eller løse. Og så går jeg i gang med nogle aktiviteter. Det kan være motion, kost. Jeg kan også bruges som afløser i de andre aktiviteter, der foregår på stedet. Men min hovedopgave består i at planlægge og strukturere både til hverdag men også kommende aktiviteter og arrangementer. Sådan noget som Mini - Ol, Sommerfest og Sindets dag. Kan du fortælle om noget, der er lykkedes i dit arbejde? Mini Ol, synes jeg, vi fik stablet godt på benene. Ser du på dit ur i arbejdstiden? Nej, men min hverdag er sådan planlagt at opgaverne kommer løbende. Og jeg skal sørge for at overholde aftalerne. Jeg længes ikke efter fyraften, hvis det er det, du tror! 4

5 Betragter du dig selv som perfektionist? Ja! Og der er mange, der griner af mig, fordi jeg bruger mange skemaer. Men jeg tror, struktur er godt. Det er med til at gøre hverdagen mere overskuelig. Desuden ligger det nok i min personlighed. Men også i min arbejdsfunktion. Har du grønne fingre? Lene kikker på sine fingre smiler og siger: ja, det synes jeg selv, jeg har. Og jeg kan også godt lide havearbejdet. Det irriterer mig frygteligt, når jeg ser noget ukrudt. Og jeg kan lide at fjerne det. Jeg stresser af med havearbejde. Er der dyr du er bange for? Edderkopper, mus og rotter alt kryb! Kan du lide at have ansvar? Jeg kan godt lide at have og tage ansvar. Så kan man påvirke nogen ting. Jeg kan godt lide at have indflydelse. Og vil man have indflydelse, må man også tage ansvar. Træffer du upopulære beslutninger? Ja, det gør jeg vel ind imellem. Hænger du foran T.V. skærmen, eller er du aktiv i aftentimerne? Jeg er nok mest aktiv om aftenen med havearbejde, træning og rengøring. Men ofte har jeg fulgt med i de serier, der har været søndag aften kl. 20.00 Broen f.eks. Hvad er sundhed for dig? At dyrke motion og overvejende at spise sundt. Og at gøre nogen ting man godt kan li` at lave. 5

6 Hvad er din bedste sportspræstation indtil nu? Fjordsvømning ikke ski!!!!! Har du ambitioner om at løbe en maraton? Nej!! - Men jeg havde faktisk ambitioner om at gennemføre en ½ ionman, før jeg brækkede benet. Hvilken musik lytter du til? Radioen blandet alt! Kan du li at danse? Nej! Hvad er dit forhold til religion? Jeg er medlem af folkekirken, men kommer der kun til bryllup, barnedåb og begravelse. Jeg tror ikke på det, der står i bibelen. Hvad er dit forhold til vejret? Jeg kan bedst li` solskin. Men ellers må jeg klæde mig på efter det. Humørmæssigt har jeg mest energi om sommeren. Jeg er opvokset ved Vesterhavet, så jeg er vant til blæst og det kan være forfriskende. Er der noget, du ønsker at opnå inden dit arbejdsliv slutter? Jeg ønsker at udvikle mine lederfærdigheder. Mine kompetencer i det hele taget. Hvor ser du dig selv om 10 år? Nu har jeg været her i 13 år, så hvorfor ikke ta` 10 år mere! Er der noget du vil sige til sidst? Jeg er glad for mit arbejde. Får de udfordringer, jeg har brug for. Jeg synes, det er en spændende arbejdsplads! 6 Ekj.

7 Hvad rør sig i Nord Forventninger Hvad forventer vi af værestedet Den blå cafe Hvad forventer politikerne, hvad forventer vores leder Gitte Troelsen af værestedet og personalet. Det er på mange måder smart, at vi ved, hvad vi forventer af hinanden, så vi ikke går fejl af hinanden. Derfor havde Gitte mandag d. 25. august arrangeret en temaeftermiddag med overskriften Forventninger Det første, der blev præsenteret var politikernes forventninger til stedet og hermed forventninger til Gitte som leder. Politikerne forventer overordnet, at værestedet skal være brugerstyret og medarbejderne arbejder ud fra en recovery-orienteret tilgang. Brugerne blev bedt om at skrive en forventning til værestedet/medarbejderne: Leo og Trine, hvad forventningerne gik ud på, kan I se i værestedet. Gitte forventer blandt andet at medarbejderne primært skal fungere som processtyrere, igangsættere og evaluatorer. Gitte gjorde også opmærksom på, at hun altid gerne vil høre brugernes mening, men hun har nogle gange vetoret, fordi det er hende, der står med det endelige ansvar. Heidi Dynesen lagde bagefter op til en diskussion om vores forventninger til hinanden. Her blev det understreget, at brugerstyret værested nok ikke var det rigtige udtryk for vores deltagelse i den demokratiske proces. Der er i højere grad tale om aktivt medansvar. Vi snakkede også om, at vi skal tænke os om, hvis vi gerne vil sige noget negativt om et eller andet. Hvis man gerne vil have medindflydelse på fx indretningen af nr. 15, skal man melde sig til opgaven og ikke bare kritisere resultatet. 7

8 Hvad rør sig i Nord Bjørn Nørgaard Bjørn Nørgaard er født i 1947 i København. Han er en dansk billedhugger, grafiker og performancekunstner. Han var elev på Eks-skolen (Den eksperimenterende skole). I 1985 1994 var han professor ved Det Kongelige Danske Kunstakademi. Fra 1996 2002 var han medlem af Akademi rådet. Han er medlem af Kulturkanonens udvalg for billedkunst. I 1980 modtog han Eckersberg Medaillen; i 1994 blev han ridder af Dannebrog; i 1995 modtog han Prins Eugen Medaljen; i 1996 modtog han Thorvaldsens Medalje; i 1999 modtog han medaljen Ingenio et arti, og han har ligeledes modtaget Fortjenstmedaljen. Bjørn Nørgaard har skabt flere af de kunstværker, der står rundt om i Ikast. Riv dette tempel ned Riv dette tempel ned af Bjørn Nørgaard blev opstillet ved Ikast Kirke i november 2012. Selve skulpturen er 5 m høj og har en diameter på 4,3 m. Den består af 3 udvendige bronzeskaller og 3 indvendige polerede stålskaller. De udvendige skaller er dekoreret med motiver fra Det Gamle Testamente. Ydersiden af skallerne er patinerede, og på indersiden er skallerne beklædt med bladguld. De indvendige mindre skaller har motiver fra Det Nye Testamente samt historiske og nutidige motiver. 8

9 Hvad rør sig i Nord Toppen er af glas, og når man ser op på den indefra, kan man se Davidsstjernen. Skulpturen står på en stjerneformet granitsokkel. Skriftet: RIV DETTE TEMPEL NED kan købes på Ikast Kirkekontor, hos kirkens ansatte og på Hotel Medi. Skriftet er på 32 sider og koster 75 kr. 9

10 Hvad rør sig i Nord Fra fællesmødet i august NB: Vi er blevet enige om at holde fællesmøde hver 14. dag, så der bliver bedre tid til at gennemgå punkterne ordentligt. Punkterne økonomi og udflugter er kun på dagsordenen til det sidste møde hver måned. Økonomi: Gitte og Katja har udarbejdet en resultatoversigt af cafeens indtægter og udgifter (se opslaget på opslagstavlen i cafeen. Gitte vil fremover gennemgå økonomien, når hun deltager i fællesmøderne. Indtægterne er på ca. 69.000 og udgifterne på ca. 80.000. Underskuddet er dækket af brugeropsparingen. Underskuddet skyldes primært ombetrækning af stole, køkkenudstyr, tavler m.m. der er indkøbt det seneste års tid. Der står knap 48.000 på brugerkontoen, og i flere år har det været en aftale, at der altid skal stå 20.000, på brugerkassen. Dette holder Gitte styr på. Overskud optjenes på måltider, drikkevarer, søndagskaffe, aktiviteter m.m. Weekendåben: Brugerne på mødet synes, det er dejligt med søndagsåbnet, og at det går godt. Gitte har hørt, at det går godt, men at der også er kommet udmeldinger om, at der er en dårlig stemning. Dette kan brugerne ikke nikke genkendelse til. Det kunne også være rart, hvis der er åbnet om lørdagen, og brugerne tænker over, hvem der kunne tænke sig at åbne en gang i mellem evt., 5-6 personer. Dette tages op næste fællesmøde. Ét værested: Det lyder, som der bliver talt om dem og os, i forhold til nr. 15 og nr. 17. Dette er der enighed om, men at grunden skyldes, at vi hver især holder os for os selv. Gitte understreger, at der kun er ét værested og én søndagskaffe, og at begge dele er for både folk i nr. 15 og nr. 17. 10

11 Hvad rør sig i Nord Nøgle til terrassen: Det bliver nu muligt at bruge terrassedøren i weekenden. Døren bliver omkodet, og det er kortholderen i weekenden, der har ansvar for at låse døren. Nøglen lægges i værestedet, så risikoen for den skulle blive væk mindskes. Pris: 1000 kr. for omkodning, 125 kr. pr nøgle. Der bestilles to nøgler. Forsvinder nøglerne, skal døren omkodes igen. Nada: der er mandefald på Nada-holdet. Der bliver lavet reklame for Nada-holdet, og hvis ikke der er større opbakning, skal der måske overvejes, om aktiviteten skal forsætte i næste periode. Ris/ros kasse: Der bliver opstillet en ris- og roskasse i cafeen. Der er aftalt, at man skriver sit navn på sit ris/ros indlæg, så Leo eller Trine har mulighed for at snakke med personen, hvis det er noget negativt, og man har fortrudt det, man har skrevet. Trine og Leo læser ros/ros kassen igennem, inden det bliver taget op på fællesmøde. Rie laver kassen. Betalinger: Ikke alle har kontanter på sig, så derfor kunne det være en ide, at personalet får mobilepay på deres mobil, så betaling til aktiviteter, mad, kaffe m.m. betales over mobilepay eller via netbank. Gitte undersøger muligheder og retningslinjerne for dette, men en rigtig god ide. Gavekasse: Hanne D overtager modtagelse af penge til gavekasse, mens Helle stadig køber gaver ind. Trine orienterer Hanne og Helle. Førstehjælpskursus: På opfordringer fra brugerne, er der nu iværksat, at der tilbydes et førstehjælpskursus med start fra 2. okt. Tre torsdage af 2 timer. Der laves et opslag om tilmelding. 11

12 Hvad rør sig i Nord 12 Hej alle sammen Selvom jeg allerede har mødt en del af jer, synes jeg alligevel at det kræ ver en officiel præsentation af mig selv. Jeg hedder Morten og er pædagogstuderende fra Via University i Ikast. Jeg er her på Socialpsykiatrisk Center Nord i min tredje og sidste praktik, som forløber sig over seks måneder. Hvilket betyder jeg skal være hos jer indtil 1.februar. 2015. Efter endt praktikforløb har jeg eksamener og skulle så gerne være færdiguddannet pædagog til sommeren 2015. Privat er jeg gift og bor i Ikast med min kone og tre børn på henholdsvis 3, 6 og 7 år. Min fritid bruger jeg på familie, venner, sport, jagt, natur og hundetræning. Jeg har længe håbet på at få netop denne praktikplads, derfor glæder jeg mig rigtig meget til at lære jer at kende, og er sikker på vi får mange gode timer sammen. Mvh. Morten Hyldgaard Udflugter i september Plan for udflugterne i september er endnu ikke på plads. Mandag d. 3.sept er der ikke udflugt, da vi arbejder med at restaurere vores petanquebane. De øvrige 3 onsdage i september arbejdes der på henholdsvis en svampetur, turné i genbrugsbutikkerne i Silkeborg og en tur på krolfbanen i Ikast. Hold øje med facebook, hjemmesiden (socialpsykiatrinord.ikastbrande.dk) eller på opslag i værestedet, hvor tilmelding også foregår.

13 Hvad rør sig i Nord Cafe Laicos Madplan september Værested og café Værestedets program 1. september Der er ikke mad, der bliver lavet petanque-bane 4. september Laksesteak med stuvet spinat og kartofler 5. september Grill med tilbehør; vi bestemmer menuen på dagen 8. september Fiskeret med ris og grønt 11. september Minestronesuppe med hvidløgsflutes 12. september Grill med tilbehør; vi bestemmer menuen på dagen 15. september Fiskefilet i urtesovs med ris og salat 18. september Frikadeller med stuvet hvidkål og kartofler 19. september Grill med tilbehør; vi bestemmer menuen på dagen 22. september Stegt flæsk med persillesovs 25. september Pasta bolognese med gulerod/hvidkål/rødbedesalat 26. september Grill med tilbehør; vi bestemmer menuen på dagen 29. september Kylling i ovn med kartofler, rodfrugter og paprikasovs Fra en dejlig tur til Hjerl Hede 13

14 Hvad rør sig i Syd VÆRESTEDET i Cafe Laicos Mandag: 08.30-9.00 Morgenmøde som en dejlig start på ugen med information, morgensang og morgenkaffe. 10.00-11.00 Hjælp til pc, facebook, mobiltelefoner og rådgivning/ hjælp til at ordne privatpapirer. 13.00-14.00 Værestedsmøde (Kun i ulige uger) Planlægning af kommende aktiviteter. 16.00-17.00 Indkøb. 19.00-21.00 Der er mulighed for at arrangere biografture til Klovborg Bio, hvis der er en film flere ønsker at se. Henvendelse kan ske til væresteds medarbejder. Tirsdag: 09.30-10.30 Gåtur. Biblioteket lige uger fra 10.00-10.45. 11.00-12-00 Samtale ved bordet. 13.00-15.00 14 Mulighed for spil. 16.00-17.00 Bowling, hvis der er tilmelding nok. Onsdag: 09.00-10.00 13.00-14.00 15.45 Mulighed for samtale ved bordet gruppe / individuelt. Tilbud om kreativ motion Kørsel til musik (ulige uger) 16.00-17.00 Musikalsk samvær på Brande Å Center, med underviser ( ulige uger) Har du en ide, så hører Steen og Vera gerne om den. Det kunne f.eks. være at tage i biografen, tage ud og prøve en idrætsgren,eller tage på virksomhedsbesøg osv.

15 Hvad rør sig i Syd Torsdag: 09.00-10.00 Hjælp til at læse breve osv. 11.00-12.00 ca. 16.00- ca. 18.00 ca. 19.00 Fredag: 11.00-12.00 13.00-14.30 19.00-21.00 Lørdag og søndag: Motion / handle ind. Planlægning af fællesmadlavning. Fællesmadlavning og hygge. En gang i måneden vil der efter fællesmadlavning være planlagt en aktivitet eller et underholdende foredrag. Samtale ved bordet. Mulighed for samtale ved bordet, gruppe eller individuelt. Vi kigger i de lokale ugeblade, hvor der ofte er gratis arrangementer, evt. planlægge weekenden. Hygge i cafeen. Se opslag på tavlen ved cafeen eller på hjemmesiden. Arrangementer i september 2014 Nyt nyt. Musiksamvær med en underviser, onsdage i ulige uger. Musiklokale er på Brande Å Center. Torsdag d 25.9 Kl.19 : Dansk folkehjælp holder foredrag: rejseoplevelser i den persiske golf. 15

16 Hvad rør sig i Syd Redaktionen har medtaget dette brev fra Tinne Jensens datter FARVEL TIL ØRBÆKLUND. Min mor Tinne døde søndag den 22/6 efter et kort sygdomsforløb. Både fredag og lørdag havde hun kræfter til at gå i cafeen og indtage hendes vante plads inden for døren. Men søndag sov hun stille ind. Hele 18 år blev det til, at mor boede på Ørbæklund. Jeg vil gerne sige tak til ALLE jer ansatte, beboere og brugere- som var en del af hendes hverdag gennem årene. En særlig tak for den sidste tid, hvor hun havde specielle behov og hvor I iværksatte det der var brug for. Og tak for den store omsorg I udviste de sidste dage. Også en stor tak for den smukke afsked vi tog med mor i forhallen. Hvor I mødte talstærkt op. Det var meget rørende. Tak til jer der deltog i begravelsen, tak for blomsterne, det fine fuglebad og blomsterløgene til gravstedet. Og endelig tak for de fine nekrologer her i Bøgen. Alt det til sammen har gjort et stort indtryk på mig og min familie og betydet meget for os. Birgitte Tanggaard 16

17 Hvad rør sig i Syd Aktivitetscentret i Socialpsykiatrisk Center Syd Så var der havevandring i Kurts have onsdag d. 20 august 2014, hvor den meget smukke have blev besigtiget og Kurt fortalte om sit arbejde med at holde den. Der har også været andre gode ture i løbet af sommeren, og der er blevet trænet flittigt i motionsrummet. Nu er ferietiden overstået og der kører igen fuldt program. Læs det på vores hjemmeside www.socialpsykiatrisyd.ikast-brande.dk Har du ideer eller forslag til andre aktiviteter til Vinter programmet, der starter i uge 43, så kontakt Lene Bollerup 99-603706 Kommende udflugter Onsdag d.3. september kl. 9.00 til 12.00 Tur ud i det blå Onsdag d.17. september kl. 9.00-16.00 Tur til Harrild Hede med madpakke. 17

18 Hvad rør sig i Syd På en overskyet og blæsende mandag med pletvis regn og begyndende opklaring, kl. 11.25 i foråret blev Bjørn interviewet til Bøgen af Kasper. Her er resultatet: Hvorfor kom du til at hedde Bjørn? Jamen men min mor var vild med sport, og så var der ham der hed Bjørn Borg fra tennis det var der ikke så mange der hed dengang - så det valgte hun. Hvad fik dig til at vælge job indenfor dette område? Jeg elsker at arbejde med mennesker, og jeg har arbejdet lidt med samtaleterapi, og jeg kan lide den måde at komme i kontakt med mennesker på, jeg synes det er udfordrende for både mig og for brugerne, idet det kan sætte nogle tanker i gang, der måske kan være med til at få en videre. Kan det give noget andet at arbejde her end de tidligere steder du har arbejdet? Ja det tror jeg det kan det er første gang jeg oplever så meget brugerinddragelse, det er noget nyt, det kan være positivt og udfordrende at det vægtes så meget der kommer mange bolde i luften på den måde, plus der ikke er så meget styring i det, man ser hvad vej det går og følger den retning. Hvor mener du, at du især kan være med til at gøre en forskel? Jamen, jeg kan godt lide at være i relationer, og mener jeg har en god måde at skabe kontakt til brugerne på, og der tror jeg, at jeg kan være med til at sætte mit fingeraftryk. Jeg er meget tolerant og rummelig, og kan være et sted man kan læsse meget af. Hvad synes du om Socialpsykiatrisk Center Syd indtil videre? Synes det er spændende arbejdsplads med meget brugerinddragelse, og mange kollegaer, med meget erfaring, som jeg kan lære meget af. Der er rigeligt at se til med det. 18

19 Hvad rør sig i Syd Hvad kan du godt lide at lave i din fritid? Jeg elsker at være i en hal, jeg er meget foreningsmand, det er meget håndbold, hvor jeg er både er træner, dommer og bestyrelsesmedlem. Så der er rigeligt at se til med det. Kan din fritid bruges i dit arbejde? Jamen det kan det fordi det er den samme måde man omgås mennesker på, og der er også meget med at opføre sig ordentligt, og tillade alle at være her. Vi når langt hvis vi kan behandle hinanden på samme måde. Nogle sidste ord? Jeg synes jeg er blevet taget godt imod, der er en åbenhed og en følelse af at være velkommen fra starten af, og det er rart. Og jeg ser frem til mit 25 års jubilæum, i 2039. Kasper F. 19

20 Hvad rør sig i Syd På tur i sommerlandet. Min bedste ven og jeg kører mange ture rundt i sommerlandet. Vi har nået og skal nå at opleve en masse. Min bedste ven er ved at dø af kræft, derfor er det vigtigt for os begge, at vi får så mange gode oplevelser som muligt så længe hans kræfter slår til. I juni var vi på ferie i Kandestederne ved Skagen. Her havde han lejet et sommerhus i en uge. Jeg var der dog ikke hele ugen kun nogle dage. Men vi var på Skagens Museum, fik kørt den traditionelle tur med Sandormen helt ud til Grenen, hvor Kattegat og Skagerrak mødes. Den tilsandede kirke samt Råbjerg Mile fik også et besøg. Nordsø Oceanariet var en dyb skuffelse, det mest spændende var da en dykker fodrede fiskene i det store akvarie. Det smukkeste var dog solnedgangene, vi var nede på stranden hver aften, klar med kameraerne, og fik taget de mest utrolige fotos. Lyset ér anderledes deroppe, det blev faktisk slet ikke helt mørkt om natten. Givskud Zoo er naturligvis besøgt adskillige gange, igen i år var vi de første gæster inde da sæsonen åbnede. Sandskulpturerne i Søndervig er absolut en udflugt der må foretages. Kunstnerne kan lave det mest fantastiske ud af det importerede sand. 20

21 Hvad rør sig i Syd Igen i år var vi heldige, og fik billetter til en tur med Hjejlen, da der i Silkeborg var Riverboat Jazzfestival. Med et levende jazzorkester ombord på Hjejlen og et par gode siddepladser helt ude på forkappen, stævnede vi ud på Silkeborgsøerne. Vi kom sågar i TV om end ved et tilfælde, man skal vide hvad der skal ses efter i dét klip. Det var atter en herlig fornemmelse, at se de andre turbåde ligge i flotille efter Hjejlen. På en tur til Børsmose strand, hvor vi havde taget en økogrill med, nåede Bims og jeg lige at få dyppet tæerne i vandet før himlens sluser åbnede sig. Økogrillen blev ikke brugt dén dag. I det sene forår var vi i Universe på Als, en sjov og lærerig dag. I Sønderho på Fanø ligger de smukkeste gamle huse, men da var vi så trætte vi ikke fik snuppet så meget som ét eneste foto. Indtil videre er der planlagt ture til Tall Ship Race i Esbjerg den første weekend i august. Endnu en tur til Flensborg, hvor hele 3 museer er værd at se, plus der naturligvis skal købes ind nu vi er dernede. Dybbøl har i anledning af jubilæet fra 1864 levendegjort slaget, hvilket naturligvis også skal ses. En tur til Bovbjerg Fyr er på tegnebrættet, men det vigtigste er at min bedste ven får oplevet så meget som muligt, før det er for sent. For mit vedkommende tærer det på kræfterne, og trætter ufatteligt meget. Mere om dét i den næste artikel. Fotos og tekst Lise K. 21

22 Med toget Løvblade Sidder og kigger ud af vinduet imens landskabet suser forbi tankerne for frit løb mens man sidder og kigger ud... dem der sidder i midten er dem vi fleste er det er dem som accepter hvordan deres liv er er glad for hvad de har i livet glade for det som de kan opnå og behøver ikke at ændre noget i livet til sidst er der dem der sidder imellem de 3 grupper det er dem der er ved at skifte gruppe de fleste af dem vil frem i livet men der er også dem der falder tilbage til grupperne som er under dem at køre med tog er det samme som livet nogle sidder forrest i toget der er dem der kommer først først til stationen, først frem i livet det er dem der kommer længst så er der dem der sidder bagerst dem som er de svag i samfundet som har brug for hjælp af de andre der ikke selv kan håndtere de problemer som de møder i livet Så tænk over hvor du sætter dig næste gang du skal med toget nu er jeg nået til min endestation Forfatter: Maibrit Hansen 01-05-2014 Fra Bladet SIND 22

23 Information Værestedet Laicos Ørbæklund 1, 7330 Brande Tlf.: 99-603703 PsykInfo Midt - Region Midtjyllands psykiatriske Informationscenter - tilbyder: patientinformation, undervisning af patienter og pårørende, temaaaftner om psykisk sygdom Åbningstider for Cafè Laicos i Brande. Alle dage fra kl. 8.00-22.00 Du kan købe alle dine måltider og drikkevarer til meget rimelige priser. Vi har fællesspisning hver torsdag aften og der sker også mange andre spændende ting i løbet af ugen. Husk du kan modtage NADA: i Socialpsykiatrisk Center Syd Ørbæklund 1 i Brande Alle dage undtagen Søndag kl. 13.00 I værestedet Den Blå Cafe Hver mandag kl. 14.30 Hver torsdag kl. 14.30 Tlf. 78 47 04 50 Alle hverdage 10.00-13.00 Onsdage 12.00-15.00 psykinfo@rm.dk Åbningstider i værestedet Den Blå Café Dagligt Kl. 8.00-22.00 Værestedet vil være personalebemandet Mandag Kl. 8.00-16.00 Tirsdag Kl. 8.00-16.00 Onsdag Kl. 8.00-16.00 Torsdag Kl. 8.00-16.00 Fredag Kl. 8.00-14.00 Telefon: Tina. 20181639 Leo: 20905896 Hovednr. 99604545 SE HER Region Midtjylland har en døgnåben psykiatriske rådgivningstelefon 78 470 470 23

24 Når systemet holder lukket - er der stadig hjælp at hente i Socialpsykiatrien i Ikast-Brande Kommune Et tilbud til dig som har psykiske problemer, bor i eget hjem i Ikast-Brande kommune - og som kan have brug for følgende: Telefonrådgivning i tidsrummet 16.00-08.00 alle ugens dage samt mulighed for 1 overnatning pr. måned. eller Telefonrådgivning, personlig støttesamtale i tidsrummet 16.00-8.00 alle ugens dage samt mulighed for overnatning. De støttende samtaler foregår på Ørbæklund i Brande og Socialpsykiatrisk Center Nord i Ikast Hvem kan benytte tilbuddet: Det kan du, såfremt du er visiteret af Ikast-Brande Kommune. Hvad består hjælpen / støtten af: Telefonisk rådgivning, støttesamtale samt overnatnings mulighed. Du kan få hjælp, hvis du finder livet for svært, er ensom eller hvis angsten gør det svært for dig at falde til ro. Du kan få rådgivning og / eller støtte af erfarne psykiatrimedarbejdere fra Socialpsykiatrien Nord og Syd i Ikast-Brande Kommune. Du kan få anvist en akutseng. Der foregår ingen psykiatrisk behandling i forbindelse med tilbuddet om rådgivning - støttesamtale - overnatning. Medarbejderne kan alene give rådgivning og omsorg, så du kan tackle angsten eller problemerne. Praktiske oplysninger: Henvend dig til Psykiatri- og Handicapafdelingen, Myndighedsområdet i Ikast Brande Kommune og forhør om du kan benytte dette tilbud. 99604000 Et Social psykiatrisk tilbud fra Ikast-Brande Kommune 24