MØRDRUP SOGN APRIL AUGUST 2014 NYT FRA MENIGHEDSRÅDET MINE SORTE KJOLER KONFIRMATIONER 2014/15 SOGNEUDFLUGT

Relaterede dokumenter
Fraværende: Claus Pontoppidan (afbud), Anne Mia Lykner (afbud) Niels Ole Holm (afbud) og Kjeld Madsen (afbud). Som suppleant er indkaldt Søren Harboe.

1.1. Bemærkninger til referat af menighedsrådets møde 29. oktober 2015

Frivillig ved Viby sogn. Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab Kulturelle oplevelser

MØRDRUP SOGN APRIL AUGUST 2013 NYT FRA MENIGHEDSRÅDET TILLYKKE OG VELKOMMEN KONFIRMANDER 2013/2014 PINSE FOR HELE FAMILIEN

Fraværende: Lars Fløe Olsen (afbud) og Krista Erbs (afbud). Som stedfortrædere deltog Søren Harboe og Birte Lysholm.

Nyhedsbrev. august september oktober

SOGNEBLADET. Karrebæk * Fodby Kirker

Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab

KIRKEKONTAKT HOPTRUP SOGN

På sporet af julen og Grundtvig

KIRKENYT PADESØ SOGN. Påske i Padesø Kirke. 15. årgang Foråret 2013 Nr. 2

SOGNEBLADET. Karrebæk * Fodby Kirker

juli august september

Forår 2019 Arrangeret af Bramming Sogns Menighedsråd

Kom og lyt. Kirkeblad for Egernsund sogn

MØRDRUP SOGN SEPTEMBER NOVEMBER 2011 LIDT OM ORDSPROG OG PRÆDIKENER KAREN BLIXEN HØSTGUDSTJENESTE TØSEBRUNCH

XXX APRIL - AUGUST 2015 PASTOR A PÅ SKAFOTTET KONFIRMATIONER 2016 PINSE FOR HELE FAMILIEN PILGRIMSVANDRING SOGNEUDFLUGT

Konfirmand i Mølholm kirke

Kirkenyt. GUDSTJENESTER Marts - juni 2016

Nr.4. april Kl Kl Kl Kl Kl Dato: Dagen navn Hune Kl. Prædikant Rødhus kl.

Kirkeblad for Bårse og Beldringe sogne

BRÆNDERIPOSTEN - MÅNEDSBLAD FOR BRÆNDERIGÅRDENS BEBOERE SAMT AKTIVITET centrets BRUGERE

Konfirmand i Mølholm kirke

FOLKEKIRKENS STRUKTUR OG BUDOLFI / AALBORG DOMSOGN

Juni - Juli - August KIRKE BLADET. Gislev & Ellested Sogne. Årgang 64

KIRKEBLAD Enderslev-Vråby-Himlingøje

Ryde-Handbjerg. Ja, vi skriver kun den 5. maj i dag, 70 året for Danmarks befrielse, men vi har allerede nået to store fester i sognene.

MØRDRUP SOGN APRIL AUGUST 2011 IDET I LÆRER DEM MUSIK I MØRDRUP KIRKE KONFIRMATIONER I 2012

Malling Kirke og Sognegård

Kirkebladet MINIKONFIRMANDER I VEJBY KONFIRMANDHUS

Fredens Sogn ODENSE NR JUNI - JULI - AUGUST. Besøg vores nye hjemmeside Side 2. Mandagscafe Side 3. Babysalmesang i Fredens Kirke Side 4

april maj juni Indhold:

Hjerk-Harre Kirkeblad Juni August 2019

Kom og lyt. Kirkeblad for Egernsund sogn september til november

Påske og Pinse. Morgenandagt hver fredag Påske- og midnatsmesse Konfirmationer i Munkebo Kirke Tanke og tro - en foredragsrække MUNKEBO KIRKE

Ølstykke Sogn. Ølstykke & Udlejre Kirker. Nyt fra. April Maj Juni Juli Aug. Sept.

En sommerfuglekristen

KIRKEKONTAKT HOPTRUP SOGN

Marts i Tagensbo Kirke

Kirkebladet for. Greve sogn Juni juli august 2011

KIRKEBLAD SOGNETUR TIL CHRISTIANIA OG CHRISTIANS KIRKEN TORSDAG D. 4 JUNI VOR FRUE & VINDINGE SOGNES PRIS: KR


KIRKEBLADET ØSTER VELLING - HELSTRUP - GRENSTEN SOGNE

Lysglimt Himmelev gl Præstegård

MØRDRUP SOGN SEPTEMBER NOVEMBER 2012 KÆRLIGHED GØR BLIND? MENIGHEDSRÅDSVALG LÆSEKREDS FROKOSTMØDER SOGNEMØDER

kirkebladet for hvidovre sogn

Nr.5. Maj Kl Kl Kl Kl Dato: Dagen navn Hune Kl. Prædikant Rødhus kl. Prædikant: Søndag den 10.

Torslunde Sogn & Kirke

KIRKENYT PADESØ SOGN. Et vindue i Padesø Kirke. 15. årgang Sommeren 2013 Nr. 3

NØRRE FELDING KIRKEBLAD

Carl Nielsen

Sdr. Nærå. Juni Juli August Valgmenighed

Ammershøj bladet Velkommen til maj 2019 Store Bededag

KIRKEBLAD Enderslev-Vråby-Himlingøje

Konfirmand i Mølholm kirke

MØRDRUP SOGN SEPTEMBER NOVEMBER 2013 LAD OS TALE SAMMEN LÆSEKREDS LITURGISK DANS SOGNEMØDER

Indbydelse til vi spiser sammen

S C T. M O R T E N S S O G N

Kirkens aktiviteter Til de kommende konfirmander At gå til præst

Program for legestuen ved Fredens Kirke

Kom og lyt Kirkeblad for Egernsund sogn juni til august 2006

Kirke og Sogn. På udflugt med Onsdagsforum se side 8-9

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård

Sædder Sogns Kirkeblad

Torsted Sogn. Østerhåb & Torsted kirker juli-august. 33. årgang. nr. 4. Foto: Sogneudflugt 2013 med rundvisning i Vor Frue Kirke i Århus.

KIRKENYT PADESØ SOGN. Påske i Padesø Kirke. 16. årgang Foråret 2014 Nr. 2

Se årets konfirmander Skal kirken ledes af glade amatører? 2011 i tal og tegninger Pinse i det grønne Hotdogs i lange baner

HERLEV - PRÆSTEBRO - LINDEHØJ

ORØ KIRKEBLAD. Nr.5 september/oktober årg. Ham takker alle vi med sang. For alt, hvad han har givet, For hvad han vokse lod i vang,

Velkommen til Dagcenteret på Damgården

Asserballe sogns kirkeblad

Rosenbladet Juni - juli 2015

Kom og få en hyggelig dag. Ta nabo, venner, og familie med til en sjov dag i Forsamlingshuset. Dagens program:

SKT. KNUDS KIRKE. Velkommen i Domkirken

Kirke og Sogn. Musik gudstjeneste Pinsedag. Søndag d. 24. maj 2015 kl HUSK 2. PINSEDAG! Friluftsgudstjenesten i Hørhaven kl. 11.

Kirkenyt. GUDSTJENESTER September - december 2015

Det sker hver uge: Baptistkirken Pandrup-Birkelse

Kirkeblad forår 2008 Hvad vil vi som kirke/kirker her i Fjellerup og Glesborg? - Visioner for Fjellerup og Glesborg kirke

KALENDER FOR LUNDTOFTE SOGN MARTS APRIL MAJ

Asnæs Kirke 80 ÅRGANG NR.4 SEPTEMBER - OKTOBER - NOVEMBER 2014

Frivillig ved Zions Kirke. Din mulighed for at deltage i det frivillige arbejde i din Kirke

Vor Frue Kirke Klosterkirken Kryptkirken. Nr. 2 Marts April Maj Klosterkirken

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård

BØRN. Foto: Niels Busch. Foto: Thomas H. Nielsen. Foto: Thomas H. Nielsen

Kirkenyt. GUDSTJENESTER September-december 2016

Tro og ritualer i Folkekirken

VESTER HASSING KIRKE. til tro, håb og kærlighed

Frivillig ved Zions Kirke. Din mulighed for at deltage i det frivillige arbejde i din Kirke

KIRKEBLADET ØSTER VELLING-HELSTRUP-GRENSTEN SOGNE. Juni, Juli, August 2011

Konfirmation i Herlev

Kirkeblad. Øsby og Aarø Kirker. Juni - November 2009

Advent og jul, 2018 OG DET SKETE I DE DAGE... ORDRUP KIRKE FOLKEKIRKEN

100 ÅRS FØDSELSDAG DEN 28. AUGUST for K9 - FDF FESTGUDSTJENESTE KL er vi alle inviteret til I ANNA KIRKE

MØRDRUP SOGN DECEMBER 2011 MARTS 2012 VAGT I GEVÆR KONFIRMATIONER I 2013 BAZAR LÆSEKREDS SOGNEMØDER

SCT. OLAI SOGN PROGRAM 2013 / 2014 SØNDAGSCAFÉ KIRKEKONCERTER ANDRE ARRANGEMENTER SCT. OLAI SOGNEGÅRD SKAGENSVEJ 210, HØJENE

KvongPosten Marts 2019

KIRKEVANDRING I VENDSYSSEL

Referat af menighedsrådsmøde.

MØRDRUP SOGN APRIL AUGUST 2012 NYT FRA MENIGHEDSRÅDET POTER I PARADIS? AFRIKANSK BøRNEKOR SOGNEUDFLUGT 2012

December Januar Februar Nr årgang Langenæs Kirke & Sogn

Transkript:

MØRDRUP SOGN APRIL AUGUST 2014 NYT FRA MENIGHEDSRÅDET MINE SORTE KJOLER KONFIRMATIONER 2014/15 SOGNEUDFLUGT

NYT FRA MENIGHEDSRÅDET 2 Mørdrup sogn APRIL AUGUST 2014 Menighedsrådet har ved flere lejligheder drøftet rådets mediepolitik. Det har blandt andet ført til, at rådet har nedsat et særligt Medieudvalg. Menighedsrådet udgiver som led i mediearbejdet et sogneblad, der omdeles i sognet i papirversion og tillige ligger på vores hjemmeside www.moerdrupkirke. dk. Endvidere udsendes et elektronisk nyhedsbrev til ca. 85 modtagere (flere opfordres til at tilmelde sig nyhedsbrevet!). Hertil kommer annoncering i forbindelse med aktiviteter i kirken og udgivelse af en lang række foldere og brochurer. Og vi er også på Facebook. Menighedsrådet vil i forbindelse med den kommende behandling af budgettet for 2015 tage stilling til, hvor ofte sognebladet skal udkomme. Som bladets læsere vil vide, udkommer bladet for tiden tre gange om året, dækkende perioderne december-marts, april-august og september-november. Overvejelserne går på, om bladet fremover kun skal udkomme to gange årligt, samtidig med, at det øvrige mediearbejde styrkes. Menighedsrådet drøftede på sit møde i januar spørgsmålet om anvendelse af vin med eller uden alkohol i forbindelse med nadveren. Vin med alkohol var tidligere den eneste tilladte vintype, men de gældende regler åbner mulighed for, at der bruges alkoholfri vin, dvs. vin, hvoraf alkoholen er udtrukket. Det kan ikke pålægges præsterne at anvende alkoholfri vin. Anvendelse af alkoholfri vin indebærer en hensyntagen til nadvergæster, der af den ene eller anden grund ikke drikker alkohol. På den anden side er der i kirken en meget lang tradition for at anvende vin med alkohol. I Mørdrup Kirke har man altid anvendt hedvin, og menighedsrådet besluttede, at man ikke ville foreslå ændringer i denne tradition. Det er naturligvis helt frivilligt, om man som altergæst vil nyde vin med alkohol. Det kirkelige arbejde i vores sogn er karakteriseret ved de mange frivillige. Frivillige er involveret i de mange aktiviteter og indgår tillige i nogle af menighedsrådets udvalg sammen med medlemmer af menighedsrådet. På hjemmesiden findes en oversigt over menighedsrådets udvalgsstruktur og de mange aktiviteter, der administreres af udvalgene. Menighedsrådet har besluttet at udvikle oversigten (det er den med alle farverne), så vi kan få et bedre overblik over, hvem der er engageret i de forskellige aktiviteter, og så kontakten med de frivillige kan blive endnu bedre. Søndag den 4. maj 2014 afholdes det årlige menighedsmøde. Mødet ligger lige efter højmessen, og der vil være lidt at spise. Så der er flere gode grunde til at komme i kirke den dag. På mødet vil menighedsrådet orientere om den planlagte virksomhed, budget og regnskab. Menighedsrådet har besluttet at holde møde hver måned, bortset fra sommerperioden. Der er regnskabsmøde 25. marts, almindeligt møde 24. april og budgetmøde 26. maj 2014. Møderne begynder kl. 19 med spørgetid. Carl Erik Johansen q

+MINE SORTE KJOLER I enhver kvindegarderobe indgår den lille sorte som et af de vigtigste klædningsstykker. Det var modedesigneren Coco Chanel, som i 1920erne designede den tidløse klassiker, der kunne bruges til flere lejligheder. Enkel i sit snit og i en farve, som klæder alle. Med den lille sorte går man aldrig galt i byen. Man kan egentlig godt sige, at det samme gør sig gældende med den sorte præstekjole. Det er en gammel klassiker med 500 år på bagen, og den bruges ved både bryllupper og begravelser og gudstjenester, dertil kommer, at den er behagelig med god plads til, at maven kan vokse, hvad enten man nu spiser for meget kage eller bliver gravid. Kjolemodellen stammer så vidt vides fra den spanske hoftradition, hvorfra den over Hansestæderne kom til Danmark som noget af et modefænomen i 1500-tallet og blev brugt blandt borgerskabet og de lærde i 15- og 1600-tallets Danmark. Kjolens hvide pibekrave, havde oprindelig den praktiske funktion, at den skulle opsamle det dryssende hvide pudder fra de moderigtige parykker, som den europæiske overklasse gik med dengang. Oprindelig var det altså ikke en dragt, som var beregnet til at forrette gudstjenester og kirkelige handlinger i, men præsterne begyndte sikkert at gå i kjolen for at markere, at de tilhørte borgerstanden. Martin Luther mente for sin del, at det var udmærket med en præstekjole, for den kunne i det mindste dække over præstens eget skidne tøj indenunder! Da moden skiftede, og folk i almindelighed klædte sig anderledes, blev præsterne ved med at holde fast i den sorte kjole med pibekrave nu også som gudstjenestedragt. Kjolen var blevet symbol på deres status og autoritet, og Christian den Fjerde sørgede for at den sorte modedille forblev en fast del af dansk kirkeliv, da han 1629 pålagde præsterne at bære kjolen. Lige siden har det været sådan, at præster i Folkekirken har pligt til at bære den sorte kjole i forbindelse med gudstjenester og andre kirkelige handlinger. Præstekjolen syes af professionelle skræddere ganske få steder i Danmark. Det er håndarbejde af høj kvalitet, og kjolen bliver syet efter mål, så den passer hver enkelt præst helt perfekt. Det er selvsagt en kostbar sag, og en præstekjole inklusiv to sæt poignetter (de hvide kanter på ærmerne) og to pibekraver koster i omegnen af 20.000 kr. Til gengæld er brugster- 3

4 Mørdrup sogn APRIL AUGUST 2014

minen 8 år, så man skal som præst passe godt på sin sorte kjole, for den skal holde længe. Ofte har det været diskuteret, om modellen skulle udskiftes, og om der skulle nye farver til, eller om præster måske bare skulle gå i almindelig pænt tøj i kirken. Selv sætter jeg stor pris på min sorte kjole og vil gerne beholde den som embedsdragt. I stedet kan farverne få lov at spille i form af messehagler til at tage uden på præstekjolen under visse dele af gudstjenesten, sådan som vi gør i Mørdrup kirke i forbindelse med nadveren. En af fordelene ved præstekjolen er, at når man tager den på, træder privatpersonen lidt i baggrunden, og man taler i kraft af det forkynderembede, man varetager som præst. Hvis man optrådte i sit almindelige tøj, så ville menigheden nemt kunne falde hen i overvejelser over, om eksempelvis farven på præstens cardigan eller kjolelængden nu også var passende i stedet for at lytte og følge med. Præstekjolen er jo nærmest ikonisk i sin fremtræden, den signalerer tradition og er samtidig enkel og smuk. Sort går jo til det meste, som man siger. Og præstekjolen er kendt af alle. Det oplever man tydeligt som præst. Er der børn til gudstjeneste, hører man dem ofte udbryde: der går præsten, når de ser én. Jeg benytter så vidt muligt enhver lejlighed til at vise min sorte kjole frem. Kommer der skolebørn i kirken, fortæller jeg gerne om præstekjolen, mens deres lærer eller en anden, bliver klædt fint på i min sorte kjole. De sidste par år har alle minikonfirmander fået lov at prøve den, og der er blevet taget fine billeder, som de har fået med hjem i glas og ramme. Som præst er jeg lidt stolt over min sorte kjole, med den står jeg på skuldrene af en 500 år lang tradition Coco Chanels klassiske lille sorte har til sammenligning kun omkring 90 år på bagen. Min gamle farfar, som var født i 1898 og døde i 1990 var en del af den udvikling som fandt sted op i gennem det 20. århundrede, og han sagde altid, at sådan som verden havde forandret sig i hans levetid, så var det eneste genkendelige for hans egne bedsteforældre, hvis de kunne skue ind i den verden de havde forladt i begyndelsen af 1900-tallet, det var præsten i sin sorte præstekjole. Og det er nu meget rart med noget man kan regne med, at præsten er til at genkende, og at man aldrig går helt galt i byen med den sorte kjole. Anne Mia Lykner MUSIK I MØRDRUP KIRKE Søndag d. 6. april kl. 16.00: Universitetskoret Lille Muko og Jesper Theilgaard. Årstiderne og vejret i ord og toner. Kormusik og danske sange med tilknytning til årstiderne og vejret. Arrangør: Espergærde Musikforening. Entré kr. 100. 5

Fredag d. 18. april kl. 10.00: Musikgudstjeneste i anledning af Langfredag. Kirkens kor og organist opfører kompositioner af blandt andre Bach, Linneman, Vulpius og Oakeley. Liturg er sognepræst Claus Pontoppidan. Søndag d. 27. april kl. 16.00: Koncert med Copenhagen Piano Quartet. Musik af Mahler, Schumann og Brahms. Arrangør: Espergærde Musikforening. Entré kr. 100. Fredag d. 2. maj kl. 19.30: Espergærde Idrætsforenings Venner holder koncert med masser af populær musik. Entré. Nærmere i dags- og ugepressen. Søndag d. 11. maj kl. 16.00: Forårskoncert med Gladsaxe Symfoniorkester. De opfører værker af Sibelius, Grieg, Larsson og Lange-Müller. Blandt andet Sibelius kendte Karelia suite og Griegs Per Gynt suite nr. 2. Entré kr. 80. Tirsdag d. 13. maj kl. 19.00: Espergærdekorets forårskoncert vil i år bestå af en række smukke og populære danske viser og sange, som de fleste allerede kender i forvejen. En stor del af sangene/viserne er arrangeret for 4-stemmigt kor af henholdsvis vor nuværende korleder Christian Hildebrandt, samt af én af vore tirligere korledere, Philip Faber, der nu er korleder for DR s Pigekor. Der er gratis adgang til koncerten. Søndag d. 7. september kl. 16.00: Koncert med Andreas Flensted-Jensen og Michala Høj. Klassisk og rytmisk musik for klaver og violin. Der er gratis adgang til koncerten. Alle koncerterne omtales nærmere i vor lokale dags- og ugepresse. Velkommen til koncert! 6 Mørdrup sogn APRIL AUGUST 2014c Niels Bekkevold

+ KONFIRMANDER I MØRDRUP KIRKE 2014/2015 Nedenfor ses en skematisk oversigt over konfirmationsdato, præst og forberedelsestidspunkt for elever, der bor i Mørdrup sogn og går på en af de tre afdelinger af Espergærdeskolen, som er beliggende i sognet: Afdeling og klasse Konfirmationsdato og Præst Undervisningstidspunkt 2014/2015 klokkeslæt Mørdrup 8. K Torsdag d. 14/5, Anne Mia Lykner Torsdag kl. 8.00-9.30 Kr. Himmelfart, kl. 10.00 Mørdrup 8. L og M Torsdag d. 14/5, Anne Mia Lykner Torsdag kl. 8.00-9.30 Kr. Himmelfart, kl. 12.00 Grydemosen 8. A Lørdag d. 16/5, kl. 10.00 Claus Pontoppidan Torsdag kl. 8.00-9.30 Grydemosen 8. B Lørdag d. 16/5, kl. 12.00 Claus Pontoppidan Torsdag kl. 8.00-9.30 Tibberup 8. Q og S Lørdag d. 23/5, kl. 10.00 Claus Pontoppidan Tirsdag kl. 8.00-9.30 Tibberup 8. R og T Lørdag d. 23/5 kl. 12.00 Anne Mia Lykner Tirsdag kl. 8.00-9.30 Forberedelsen foregår i Mørdrup Kirke.; den begynder i august 2014 og slutter umiddelbart inden konfirmationen. For elever bosiddende i Mørdrup Sogn som går på andre skoler, aftales konfirmationsforberedelsen individuelt ved henvendelse til en af præsterne. Anne Mia Lykner 7

KALENDEREN ~ FROKOSTMØDER Frokostmøderne finder normalt sted den 2. fredag i hver måned kl. 10.00 til kl. ca. 12.00. Frokostmøderne indledes med et fælles program, der som regel består af et foredrag. Andre former for program kan forekomme. Efter foredraget serveres en let frokost med kaffe eller the. Pris 25 kr. På grund af serveringen bedes om tilmelding senest onsdagen før frokostmødet. Tilmelding skal ske til kirkens kontor på telefon 4913 4947 eller mail til kah@km.dk. Fredag 11. april kl. 10.00 25 år som Folketingets ombudsmand. Hans Gammeltoft-Hansen, Espergærde, var Folketingets ombudsmand i perioden 1987 2012. I denne egenskab blev han bl.a. kendt i offentligheden ved sin behandling af Tamil sagen. Han er som fløjtenist medlem af Københavns Kammerensemble. Hans Gammeltoft-Hansen fortæller om sine 25 år som ombudsmand. Han kommer dels ind på nogle af de sager, som han har arbejdet med som ombudsmand og vil desuden komme ind på ombudsmandsinstitutionens opbygning og arbejde. Selve ordet ombudsmand er blevet verdensberømt og er et af de få nordiske ord, der anvendes i sin originale form på andre sprog. Der er ombudsmandsinstitutioner i mange lande. Hans Gammeltoft-Hansen vil også komme ind på, hvad årsagen er til dette. Fredag 9. maj kl. 10.00 Et liv med bevægelse, musik og sang. Der er vel ikke mange mennesker i Espergærde, der ikke kender Randi Rosenfeldt. Hun har i godt 60 år undervist gymnaster i alle aldersgruppe fra 2 år og op til 85+, deraf de sidste 54 år i Espergærde. Randi Rosenfeldt har været lærer på Rødding højskole, har rejst med Ollerup gymnastikhøjskoles elitehold, har ledet et landshold på 100 piger til Gymnaestradaen i Basel i 1969 og har gennem mange år været aktiv i Grand Prixgymnastikken og har i øvrigt været igangsætter, inspirator og tovholder for gymnastikken i Espergærde Idrætsforening. LANCIERS Denne vinters lanciers er ved at være forbi, idet der afsluttes den 3. april. Til efteråret begynder en ny sæson, som finder sted i Mørdrup Kirkes kælder, og er åben for alle, også mindre rutinerede og lanciershajer, bare man har lyst til at danse. Det ledes af sognepræst Claus Pontoppidan. Hver anden torsdag aften kl. 20-21. STUDIEKREDS Forårets emne er Katekismus for Voksne. Studiekredsen, som er åben for alle ledes af sognepræst Claus Pontoppidan. Studiekredsen mødes følgende mandage kl. 10: 31.03 14.04 28.04 12.05 26.05 Afslutningen den 26. maj finder sted på Hovvej 53, ligeledes kl. 10. 8 Mørdrup sogn APRIL AUGUST 2014

SANGAFTEN I foråret er der en sangaften, fredag den 25. april 2014. Aftenen begynder med spisning kl. 18.30, og kl. 20 vil vi synge ca. 20 sange som en af deltagerne har valgt. Maden koster 50 kr. Vin, øl og vand kan købes til rimelige priser. Det er nødvendigt med tilmelding til spisningen. Dette skal ske senest onsdagen før til kirkens kontor, tlf. 4913 4947 FINGERBØLLET Starter op igen til efteråret. De ting vi fremstiller skal bruges i de forskellige tombolaer og i salgsboden til næste bazar. Er du interesseret, kan du kontakte Borghild Sølyst Holm, gerne på tlf. 4913 6477 eller mobil 6170 6477. PILGRIMSVANDRING TIL SKT. JAKOBS KAPEL Mørdrup Sogn indbyder til en lille lokal pilgrimstur til Skt. Jakobs Kapel i Gurre. Turen er en opfølgning på sognemødet i marts med pilgrimspræst Elisabeth Lidell, og den foregår fredag den 23. maj 2014 med start fra Mørdrup Kirke kl. 16.30. Inden selve vandringen giver lokalhistoriker Kresten Tommerup en orientering om, hvad man ved om kapellet. Vel ankommet og efter et kig på kapellet og omgivelserne holdes en andagt. Inden hjemturen spiser vi en sandwich og får lidt at drikke. Turen er gratis og kan evt. foretages på cykel (suppleret med ventetid). Hjemkomst påregnes ved 20.15-tiden. Tilmelding til kirkekontoret tlf. 4913 4947 eller kah@km.dk senest fredagen før den 16.05.2014. Programmet er følgende: 16.30 Orientering ved Kresten Tommerup i menighedssalen. 17.00- ca. 18.15 Vandretur, evt. cykeltur. 18.15-19.00 Kig på og andagt ved kapellet samt sandwich/øl/vand. 19.00 - ca. 20.15 Hjemtur Mogens Aarsleff Hansen 9

+BAZAREN Sidste lørdag i november, den 30. november 2013, afholdt kirken den årlige bazar. Lige som året før gav det et meget flot resultat - øget omsætning og større overskud. Overskuddet vil blive uddelt ved dette års bazar, lørdag den 29. november 2014. Atter i år var det de mange frivillige hjælpere, der ydede en rigtig stor indsats for den gode sag. Dette medførte, at vi også i år kunne vise, at det nytter at gøre en indsats og derved fremvise et så flot resultat. Tak for det store arbejde, der blev gjort for at bazaren stadigvæk kan være en vigtig bestanddel i Espergærdes kulturliv. Efter bazaren uddeltes overskuddet fra sidste års bazar, tre portioner på hver 17.000 kr. blev uddelt til følgende organisationer: DINNødhjælp, Afrikas heksebørn Flygtningen lejr i Thailand Børnelejren på Langeland Ved overrækkelsen takkede de tre organisationer for donationerne og gjorde rede for hvordan pengene skulle anvendes. Derfor støt op om bazaren den 29. november 2014. H.C. Hansen 10 Mørdrup sogn APRIL AUGUST 2014

ET FÆLLESMÅLTID SKÆRTORSDAG I Mørdrup har vi valgt at lægge skærtorsdagsgudstjenesten som en aftentjeneste med altergang. Ved denne gudstjeneste mindes vi, at Jesus ved det sidste aftensmåltid sammen med disciplene indstiftede nadveren. Nu ved vi også fra Det Nye Testamente, at de første menigheder der ikke havde kirkebygninger samledes i private hjem, og at man inden altergangen ligeledes spiste sammen. Det er denne skik vi holder i hævd én gang om året ved før aftengudstjenesten skærtorsdag at invitere til et let måltid, inden vi går ind til gudstjenesten. I år inviteres menigheden til fællesmåltid skærtorsdag den 17. april kl. 18.30 med efterfølgende aftengudstjeneste med altergang kl. 19.30. Man skal ikke tilmelde sig på forhånd, ligesom der ikke skal betales for det lille måltid. Claus Pontoppidan SOGNEMØDER Aftener med indhold afholdes i et samarbejde mellem de tre sogne på Sydkysten, Sthens sogn, Mørdrup sogn og Egebæksvang sogn. Ved samtlige aftener er en let servering. Entré til aftenerne 30 kr. For beboere i Mørdrup sogn arrangeres kørsel til aftenerne i de tre kirker. Henvendelse om kørsel til Mørdrup sogns kirkekontor tlf. 4913 4947. 0 Onsdag 9. april 2013 kl. 19.00 i Egebæksvang Sognehus Tilmelding til Egebæksvang Kirkes kontor tlf. 4913 2162 Karen Blixen og kristendommen Foredragsholder Jørgen Stormgaard Jørgen Stormgaard er cand. mag. og har bl.a. undervist på Københavns Universitet, RUC og forskellige gymnasier. Er lektor ved Ørestad Gymnasium. Har i mange år beskæftiget sig med Karen Blixens forfatterskab, hvilket bl.a. har udmøntet sig i en lang række foredrag på Folkeuniversitet samt en meget rost analyse i bogen Blixen og Bjørnvig og Pagten der blev brudt. Gennem hele Karen Blixens forfatterskab løber der en dialog med kristendommen. Dels indeholder hendes fortællinger en sønderlemmende kritik af kristne miljøer, der fornægter sanserne og ønsker at begrænse unge menneskers frie udfoldelse. Dels kommer hendes historier med et frisk og fantasifuldt bud på, hvordan man kan tolke Bibelens historier. Man skriver for Gud, sagde Karen Blixen på et tidspunkt, og hendes vedvarende fokus på kristendommen viser, hvor forbundet hun var med denne religion. Søren Larsen 11

SOGNEUDFLUGT 2014 q Mørdrup Kirkes sogneudflugt finder i år sted lørdag den 30. august 2014 med start fra kirken kl. 09.00 med bus og hjemkomst samme sted ca. kl. 18.00. Udflugten går til Sydsjælland til Vordingborg og Udby. Vi kører ad motorvejen mod syd og drikker medbragt kaffe/thé på et passende sted. I Vordingborg skal vi se borgruinen med Gåsetårnet, hvor man netop her i påsken i år indvier Danmarks Borgcenter efter omfattende restaureringer af det store borgterræn med genetablerede voldgrave. Borgcentret er Danmarks nye formidlings- og forskningscenter for middelalderens borge, konger og magt. Det var Valdemar den Store der o. 1160 opførte det første kongelige Vordingborg. Borgen var base for de første danske korstog mod venderne, der endte med Rügens erobring i 1169. Her opholdt kongen sig, mens flåden samlede sig i farvandet syd for Sjælland. År efter år stod de danske ledingsflåder til søs for at bekæmpe venderne. I 1182 var der indkaldt til endnu et togt, da kongen blev syg og måtte gå til sengs på Vordingborg. Jyderne ville kun sejle under kongens anførsel og togtet blev opgivet, sygdommen forværredes og kongen døde på borgen og blev senere begravet i Sct. Bendts Kirke i Ringsted. Sønnen Knud d. 6. opholdt sig ofte på Vordingborg og fortsatte sammen med Absalon korstogspolitikken. I 1202 døde Knud d. 6. efter 20 år som konge og blev efterfulgt af lillebror Valdemar Sejr, der i 1241 på en rigsforsamling i Vordingborg stadfæstede Jyske Lov Med lov skal land bygges. Valdemar Sejr var konge i næsten 40 år og døde 28.3.1241 i Vordingborg få dage efter lovens stadfæstelse. Også han blev begravet i Ringsted. Vordingborg var i ca. 200 år rigets centrum og rigets arkiv blev opbevaret dels her og dels i Kalundborg. Gåsetårnet blev bygget af Valdemar Atterdag og var det stærkeste af borgens 9 tårne. Med gåsen i toppen hånede kongen hansestæderne som skræppende gæs. Den oprindelige guldgås blev formentlig taget med af Erik af Pommern, da han forlod Danmark. I 1500-årene aftog borgens betydning. Tæt ved Gåsetårnet er markeret resterne af Sct. Andreas Kirke, hvor Valdemar Atterdag blev gravlagt efter hans død på Gurre. 2 år efter blev han flyttet til Sorø Klosterkirke. Samtidig med Vordingborg blev andre borge bygget til værn mod venderne - Kalundborg, Tårnborg i Korsør, Nyborg, Sprogø og København. I Vordingborg skal vi også se Vor Frue Kirke ca. 300 m længere mod vest, opført i munkesten i 1300-tallet som afløsning for en tidligere kirke. På den nu nedlagte kirkegård omkring kirken er et gravmæle over P.A.Heiberg, der var født i Vordingborg, hvor hans far var rektor på latinskolen. Stenen stod i Paris, hvor han døde 1841 under sin landsforvisning. Stenen 12 Mørdrup sogn APRIL AUGUST 2014

blev flyttet til Vordingborg i 1909. Også født i Vordingborg er forfatteren Meïr Aron Goldschmidt, hvis far var købmand i byen. Vi spiser frokost i Vordingborg og fortsætter de 10 km mod nord til Udby, hvor N.F.S.Grundtvig blev født i 1783 på præstegården og voksede op, hvor faderen Johan Grundtvig var præst. Efter latinskole i Aarhus blev han teologisk kandidat i 1803 uden ånd og uden tro. Efter nogle år som huslærer på Langeland kom han til København. I 1810 kort før jul vendte N.F.S.Grundtvig syg og nedbrudt hjem til Udby, hvor han langsomt kom til kræfter. Under krisen skrev han sin første salme Dejlig er den himmel blå og i maj 1811 blev han præsteordineret og virkede som kapellan for faderen indtil denne døde i januar 1813. Der er mindestuer for Grundtvig i præstegårdens østfløj. Kirken er fra o. 1150 og præstegården fra 1700-tallet. Under svenskekrigene huserede Svend Poulsen Gønge, senere kaldet gøngehøvdingen bl.a. i Sydsjælland, hvor han og hans mænd gjorde mange svenske krigsfolk kaput. Han var født i Gønge herred eller i det sydlige Halland og var i 1625 med Christian d. 4 i trediveårskrigen, derefter i hollandsk tjeneste. Han deltog i krigene mod Sverige i 1643-1645, 1657-1658, 1658-1660 og 1675-1679. Efter freden i 1660 fik han Lundbygård 15 km nord for Vordingborg som belønning for sin krigsindsats. Der er rejst en mindesten for ham i Gl. Lundby. Vi kører hjemad og finder på vejen et hyggeligt sted til eftermiddagskaffe. Derefter går det videre mod Espergærde, hvor vi forventer at være kl. 18.00. /Prisen bliver 200 kr. p.p. for turen, frokost og formiddagsog eftermiddagskaffe. Tilmelding tidligst fra tirsdag 13. maj 2014, kl. 09.00, enten på kirkekontoret, på tlf. 4913 4947 eller på mail kah@km.dk. 50 pladser primært for sognets beboere, de først tilmeldte kommer med! Jørgen Svaneberg 13

'Aktivitets kalender Marts/April Maj 25.03 menighedsrådsmøde 31.03 studiekreds 06.04 koncert 09.04 sognemøde 11.04 frokostmøde 14.04 studiekreds 18.04 koncert 24.04 menighedsrådsmøde 25.04 sangaften 27.04 koncert 28.04 studiekreds 02.05 koncert 04.05 menighedsmøde 09.05 frokostmøde 11.05 koncert 13.05 koncert 23.05 pilgrimsvandring 26.05 studiekreds 26.05 menighedsrådsmøde Juni/August/september 09.06 skovgudstjeneste 26.08 menighedsrådsmøde 30.08 sogneudflugt 07.09 koncert Torsdag den 17/4, skærtorsdag aften kl. 18.30 Der er traditionen tro mulighed for en bid brød med ost og pølse samt et glas vin inden gudstjenesten. Det er ikke nød vendigt at tilmelde sig, og der betales ikke for måltidet. Fredag den 18/4 kl. 10.00. Gudstjenesten langfredag er en liturgisk gudstjeneste uden prædiken og altergang. Jesu lidelseshistorie læses afvekslende med korsatser og fælles salmesang. Mandag den 9/6, 2. pinsedag. Atter en tradition: Skovgudstjeneste i Egebæksvang Skov sammen med Egebæksvang Sogn. 14 Mørdrup sogn APRIL AUGUST 2014

GUDSTJENESTER APRIL Søndag den 06. Kl. 10.00, Anne Mia Lykner, Mariæ bebudelses dag Søndag den 13. Kl. 10.00, Claus Pontoppidan, palmesøndag Torsdag* den 17. Kl. 19.30, Claus Pontoppidan, skærtorsdag Fredag* den 18. Kl. 10.00, Claus Pontoppidan, langfredag Søndag den 20. Kl. 10.00, Anne Mia Lykner, påskedag Mandag den 21. Kl. 10.00, Anne Mia Lykner, 2. påskedag Søndag den 27. Kl. 10.00, Claus Pontoppidan, 1. s. e. påske MAJ Søndag den 04. Kl. 10.00, Claus Pontoppidan,2. s. e. påske Søndag den 11. Kl. 10.00, Anne Mia Lykner, 3. s. e. påske Fredag den 16. Kl. 10.00, Anne Mia Lykner, bededag, konfirmation Kl. 12.00, Anne Mia Lykner, bededag, konfirmation Søndag den 18. Kl. 10.00, Claus Pontoppidan, 4. s. e. påske Lørdag den 24. Kl. 12.00, Anne Mia Lykner, konfirmation Søndag den 25. Kl. 10.00, Claus Pontoppidan, 5. s. e. påske Torsdag den 29. Kl. 10.00, Claus Pontoppidan, Kristi himmelfarts dag, konfirmation Kl. 12.00, Claus Pontoppidan, konfirmation Lørdag den 31. Kl. 12.00, Claus Pontoppidan, konfirmation JUNI Søndag den 01. Kl. 10.00, Anne Mia Lykner, 6. s. e. påske Søndag den 08. Kl. 10.00, Claus Pontoppidan, pinsedag Mandag* den 09. Kl. 10.00, Anne Mia Lykner, Claus Pontoppidan, 2. pinsedag Søndag den 15. Kl. 10.00, Anne Mia Lykner, trinitatis søndag Søndag den 22. Kl. 10.00, Anne Mia Lykner, 1. s. e. trin. Søndag den 29. Kl. 10.00, Claus Pontoppidan, 2. s. e. trin. JULI Søndag den 06. Kl. 10.00, Claus Pontoppidan, 3. s. e. trin. Søndag den 13. Kl. 10.00, Claus Pontoppidan, 4. s. e. trin. Søndag den 20. Kl. 10.00, Claus Pontoppidan, 5. s. e. trin. Søndag den 27. Kl. 10.00, Anne Mia Lykner, 6. s. e. trin. AUGUST Søndag den 03. Kl. 10.00, Anne ia Lykner, 7. s. e. trin. Søndag den 10. Kl. 10.00, Anne Mia Lykner, 8. s. e. trin. Søndag den 17. Kl. 10.00, Claus Pontoppidan, 9. s. e. trin. Søndag den 24. Kl. 10.00, Anne Mia Lykner, 10. s. e. trin. Søndag den 31. Kl. 10.00, Claus Pontoppidan, 11. s. e. trin. SEPTEMBER Søndag den 07. Kl. 10.00, Anne Mia Lykner, 12. s. e. trin Gudstjenester markeret med * omtales foran. KIRKEBIL For ældre og gangbesværede ydes der gratis befordring til og fra gudstjenester. Henvendelse til kirkens kontor. REDAKTION Anne Mia Lykner, Claus Pontoppidan, (ansv.), Niels-Erik Larsen, Søren Larsen og Poul Erik Andersen. + 15

Kirkelig vejviser Mørdrup Kirke Vestermarken 2 3060 Espergærde Tlf. 49 13 49 47 www.moerdrupkirke.dk Kirkekontor: Kordegn Kirsten Hansen, Mørdrup Kirke, Vestermarken 2, 3060 Espergærde, tlf. 4913 4947, fax 4913 5305, email: kah@km.dk Træffetid: Tirsdag-fredag kl. 9-13, torsdag tillige kl. 16-18. Mandag 9-13, kirkekontoret betjenes fra Helsingør Domkirkes kirkekontor, Sct. Olai Gade 51, 3000 Helsingør, tlf. 4921 0443 eller på email: lij@km.dk Der kan dog ikke træffes aftaler om udlejning af kirkens lokaler om mandagen. Sognepræst (kbf): Claus Pontoppidan, Hovvej 53, 3060 Espergærde, tlf. 4917 0908, email: chp@km.dk Træffetid: Alle dage undtagen onsdag. Bedst efter aftale. Sognepræst: Anne Mia Lykner, Hvedemarken 5, 3060 Espergærde, tlf. 4913 2172, email: aml@km.dk Træffetid: Tirsdag, onsdag og fredag kl. 10-11, torsdag kl. 17-18. Organist: Niels Bekkevold, Hvilevej 5, 3070 Snekkersten, tlf. 4922 4726, email: niels@bekkevold.dk. Kirketjenere: Brita Kjær og Karsten Kabell. Træffes i kirken mandag-fredag kl. 9-12. Tlf. 4913 1656. email: kirketjener@moerdrupkirke.dk Kirkeværge: Niels-Erik Larsen, Kildeengen 6, 3060 Espergærde, tlf. 4913 3248, email: nelgm@post.tele.dk. Menighedsrådsformand: Carl Erik Johansen, Havremarken 2, 3060 Espergærde, tlf. 4913 6202, email: cej@moerdrupkirke.dk Regnskabsfører: Per Gantriis, tlf. 2311 0203, email: apgantriis@privat.dk. Træffes i kirken hver onsdag kl. 10-12. KFUM og K spejderne: Grupperådsformand Marc Pröschold: marc.proschold@kfum3060.dk eller tlf. 4922 2335. Webmaster for Mørdrup Kirkes hjemmeside: Søren Larsen, email: webmaster@moerdrupkirke.dk Udlejning af kælderlokaler: Alle henvendelser vedrørende leje af lokaler i kælderen rettes til kordegnen i kirkekontorets åbningstid tirsdag-fredag. Vielse: Bryllupspapirer ordnes hos kommunen i brudens bopælskommune. Derefter sker henvendelse til kirkekontoret. Der medbringes prøvelsesattest fra kommunen, dåbsattest samt evt. skilsmissebevilling. Derefter henvender man sig til den præst, der skal foretage vielsen. Fødsler: Alle fødsler registreres på kirkekontoret. Ved fødslen udleverer jordemoderen en blanket, som forældrene skal udfylde og aflevere på kirkekontoret i bopælssognet inden 14 dage efter fødslen. Forældrenes dåbs- eller navneattester og evt. vielsesattest medbringes. Faderskabet kan anerkendes ved brug af en omsorgsog ansvarserklæring. Det er nu muligt at foretage anmeldelsen elektronisk, hvis man har en digital signatur eller adgang til NemID. På www.km.dk/borgerportal/borgerportal/foedsel/ foedselsregistrering.html kan man læse nærmere om reglerne for anmeldelse af fødsel. Og på www.personregistrering.dk kan man finde og udskrive blanketter. Og hvis man har en digital signatur, kan man foretage anmeldelse online. Navngivning ved dåb: Henvendelse til den præst, som skal foretage dåben. Her aftales tidspunktet for dåbshandlingen og barnets navn. Navne og adresser på barnets faddere medbringes, mindst tre og højst fem personer. Gerne mindst 8 dage før dåben ønskes foretaget. Navngivning uden dåb: Er bopælssognet ved barnets fødsel Mørdrup Sogn, skal der ikke medbringes attester på Mørdrup Kirkes kontor. Var bopælssognet ved fødslen ikke Mørdrup Sogn, skal forældrenes dåbs/navneattester og vielsesattest/faderskabserklæring medbringes i forbindelse med henvendelsen til Mørdrup Kirkes kontor. Konfirmation: Indskrivning hos præsterne efter bekendt gørelse i ugepressen og på skolerne. CPRnummer medbringes ved indskrivningen. Dødsfald og begravelse: Dødsattest fra læge eller sygehus, dåbsattest, CPR-nummer, evt. vielsesattest/ skilsmissepapirer fra afdøde medbringes til begravelsesforretningen. Tidspunktet for begravelsen eller bisættelsen fastsættes efter henvendelse til den præst, der skal forrette handlingen. Rekvisition af samtlige attester sker ved personlig henvendelse eller skriftlig henvendelse til kirkekontoret. Kirkebil: For ældre og gangbesværede ydes der gratis befordring til og fra gudstjenester. Henvendelse til kirkens kontor. PRinfoParitas A/S