PITU Nr. 1 Juni 2001

PITU Nr. 1 Juni 2001

Asasavut atuartartut Kinguaariit arlallit ingerlaneranni appat mitillu Kalaallit Nunaanni pisuussutaapput uumassusillit pingaaruteqartut. Ulloq manna tikillugu timmissat taakku timmissat akornanni piniarneqarnerpaat ilagaat. Tamanna tunngavigalugu timmissat taakku misissuiffigineqartarnissaat Pinngortitaleriffiup salliutittuarpaa, taamaammat PITU saqqummersoq manna appat mitillu qitiutillugit sammisaqarfiuvoq. Biologit allallu ukiut qulikkaat ingerlanerini appat Kalaallit Nunaanniittut sammisarisarsimavaat. Tamannalu tunngavigalugu ullumikkut nalinginnaasumik ilisimaneqarpoq, Kalaallit Nunaanni sumiiffiit ilaanni ukiut 100-t kingulliit ingerlanerini piaqqiortut ikilerujussuarsimasut. Mitit pillugit qangaanerusumit paasissutissat amigartorujussuupput. Paasissutissalli amerliartuinnartut paasinarsitikkiartorpaat, mitit Kalaallit Nunaanniittut piffissap taassuma ingerlanerani taamatorluinnaq ikiliartorsimasut. Taamaattumik ukiut tallimat kingulliit ingerlanerini meqqit uumassuseqarnerat maannalu amerlassutsimikkut killiffiat pillugit ilisimasat annerulersinniarlugit Pinngortitaleriffik ilungersuuteqarluni suliniarsimavoq. Taakku saniatigut toornaviarsuk pillugu allaaserisaqarpoq, timmiaq ukiut marluinnaat matuma siorna Kalaallit Nunaanni ilisimasaqarfigivallaanngisarput. Timmissat assigiinngitsut pingasuiit atuagassiami uani eqqartorneqartut assigiissutigaat, timmiaqatigiit amerlasuut Kalaallit Nunaanniittartut assigalugit issittumi nunanit eqqaamiutsinnit tikeraartartuummata. Taamatuttaaq ipput timmiaqatigiippassuit imarmiut uumasoqatigiippassuillu miluumasut imarmiut Kalaallit Nunaanniittut eqqarsaatigalugit, tamannalu pissutigalugu nunat eqqaamiutta maani Kalaallit Nunaanni uumasoqatigiit tamakku qanoq nakkutiginerigut soqutigisaqarfigisorujussuuaat. Atuartartup malugissavaa, Kalaallit Nunaanni assigiinngitsunik marluinnik appaqarmat (Atlantikup appaa aamma issittup appaa) assigiinngitsunillu marluinnik miteqarmat (siorakitsoq aamma miteq (aavooq) nalinginnaasoq). PITU-mi uani taamaallaat issittup appaa aamma miteq nalinginnaasoq eqqartorneqassapput. Taamaattumik allaaserisani taaguutini appa aamma miteq taakkartorneqartillugit taakkuinnaat eqqarsaatigineqarput. Soqutiginnillusi atuarluarisi! Kære læser Lomvie og ederfugl har gennem generationer været en vigtig levende ressource i Grønland. Den dag i dag er det stadig disse arter blandt fuglene, som udnyttes mest. Det er baggrunden for, at Naturinstituttet prioriterer undersøgelser af disse arter højt, og det er samtidig grunden til, at dette nummer af PITU har fokus på lomvie og ederfugl. Biologer og andre har gennem årtier beskæftiget sig med lomvien i Grønland. Det betyder, at det i dag er alment kendt, at lokale grønlandske ynglebestande er gået kraftigt tilbage i løbet af de sidste 100 år. De historiske oplysninger om ederfuglen er mere sparsomme. Stadig flere oplysninger peger imidlertid på, at bestanden af ederfugle i Grønland har gennemgået en tilsvarende negativ udvikling i samme periode. Derfor har Naturinstituttet gennem de sidste fem år arbejdet intensivt for at øge den viden, der er om ederfuglens biologi og nuværende bestandsstatus. Endelig repræsenterer indslaget om strømanden en art, som vi for blot to år siden ikke kendte meget til i Grønland. Alle de tre fuglearter, der er omtalt her i bladet, har det til fælles, at de er gæster fra arktiske nabolande. Sådan er det for mange arter af havfugle og havpattedyr i Grønland, og det betyder, at vores nabolande har stor interesse i, hvordan vi forvalter disse bestande i Grønland. Læseren skal bemærke, at der findes to arter af lomvier (atlantisk lomvie og polarlomvie) og to arter af ederfugle (kongeederfugl og almindelig ederfugl) i Grønland. PITU handler denne gang kun om polarlomvien og den almindelige ederfugl. Betegnelserne lomvie og ederfugl i artiklerne henviser derfor kun til disse to arter. God læselyst! 2 PITU/Juni 2001

Ilisimaviuk Appat assigiinngitsut marluiit Kalaallit Nunaanni piaqqiortuupput issittup appaa aamma atlantikup appaa. Atlantikup appai ikittuinnaapput, taamaallaallu Kalaallit Nunaata kujataatungaani Maniitsullu eqqaani piaqqiortarput (piaqqioqatigiit 1.000-it inorlugit). Appat taakku assigiinngitsut marluiit immikkoortikkuminaapput. Issittup appai Kalaallit Nunaanni piaqqioqatigiit 350.000- it missaanniipput. Nunarsuaq tamakkerlugu piaqqioqatigiit 6 millioniusut 6%- eralugit. Appat taakku Kalaallit Nunaanniittut affaat Avanersuarmi piaqqiortarput. Vidste du at Ukiut kingulliit 70-it iluanni issittup appai ikiliartorsimapput Kalaallit Nunaanni piaqqiortartut affaannangajanngorsimammata. Ukiut kingulliit 70-it ingerlaneranni Disko Bugtimi Upernaviullu kujasinnerusortaani appat 90%-it missaannik ikileriarsimapput. Uummannap kommuniani appaarussimavoq. Uummannap eqqaani appaqarfissuaq Salleq Kalaallit Nunaanni appaqarfiit annersaasa ilagisimavaat. 1940-mi appat 200.000-it missaanniissimapput, 1980-kulli qeqqani appat 100-innanngorsimalutik. Ullumikkut innaq appaqarfissuaq timmiaqanngilaq. Kalaallit Nunaata kitaata kujataatungaa appat nunarsuarmi tamaneersut ukiiffigisarpaat. Apparpassuit Canadameersut, Norgemeersut, Ruslandimeersut Islandimeersullu tamaani ukiisarput. Appat Kalaallit Nunaanneersut piaqqiortut ilaat Newfoundlandimi ukiisarput. Ukiut tamaasa appat 200.000-400.000-it akornanni Kalaallit Nunaanni pisarineqartarput. Der er to forskellige arter af lomvier, der yngler i Grønland polarlomvie og atlantisk lomvie. Atlantisk lomvie er fåtallig og yngler kun i Sydgrønland og ved Maniitsoq (mindre end 1.000 par). De to arter er vanskelige at skelne fra hinanden. Der yngler ca. 350.000 par af polarlomvier i Grønland. Det er 6% af hele verdens bestand på omkring 6 millioner ynglepar. Halvdelen af den grønlandske bestand yngler i Avanersuaq. Inden for de sidste 70 år er den totale grønlandske ynglebestand af polarlomvier næsten halveret. Lomviebestanden i Disko Bugt og det sydlige Upernavik er gået tilbage med ca. 90% i løbet af de sidste 70 år. I Uummannaq kommune er der ingen lomvier tilbage. Fuglefjeldet Salleq ved Uummannaq har været en af Grønlands største lomviekolonier. I 1940 udgjorde bestanden cirka 200.000 fugle, men midt i 1980-erne var der kun 100 fugle tilbage. Nu er fuglefjeldet tomt. Sydvestgrønland udgør et internationalt overvintringsområde for lomvier. Store mængder af lomvier fra Canada, Norge, Rusland og Island tilbringer vinteren her. En del af den grønlandske ynglebestand overvintrer ved Newfoundland. Hvert år bliver der skudt 200.000-400.000 lomvier i Grønland. PITU/Juni 2001 3

Manna tikillugu Avannaani Tunumilu aasaanerani appanniarsinnaaneq ilaatigut akuerisaavoq. Taama aallaaniartarneq appaqassusianut akornutaavoq, taamaalinerani timmissat piaqqiortuinnangajaat pisarineqartarmata. Knud Falk Indtil nu har sommerjagt på lomvier i et vist omfang været tilladt i Nord- og Østgrønland. Denne fangst skader lomviebestanden mest, fordi den næsten udelukkende rammer ynglefuglene. Appat piniagaanermikkut innarliasut Appat Kalaallit Nunaata ilarujussuani amerlasoorujussuupput, mamartuugamillu piniarnissaannut pilerigineqartuullutik.appat amerlanerit ukiuunerani Kalaallit Nunaata kitaata kujasinnerusortaani pisarineqartarput, aallaaniarnerli tamanna biologit aarlerissutiginerpaajunngilaat. Appammi immikkuullarilluinnartumik uumariaaseqarput, piaqqiortarfinni piniarneqartarnerminni immikkut innarlialissutigisartakkaminnik. Sivisuumik uumasarput Timmissat assigiinngitsumik uumariaaseqarput.timmissat ilaat, soorlu aqissit, ukiualuinnannguani uumasarput, paarlattuanilli ukiut tamaasa amerlasoorsuarnik piaqqisarlutik.timmissat allat ukiut tamaasa ikittuinnannguanik piaqqisarput, paarlattuanilli sivisuumik uumasarlutik. Appat kingullernut assersuutissaqqilluinnartuupput. Appat ukioqqortusereerlutik (tallimat missaannik ukioqarlutik) siullerpaamik piaqqisarput, piaqqeqatigiillu ukiumut amerlanerpaamik ataatsimik piaqqisarlutik. Piaqqat pingasuugaangata marluk suli piaqqisinnaanngornatik pissusissamisoortumik toqquteqarlutik toqusarput. Pissutsit pissusissamisoortuugaangata piaqqat ukiuni uumaffimminni siulliit ilaanni toqusarput, appaallu appaqassusianut amerlissutaasinnaasut ikittunnguusarlutik. Appalli amerlassutsimikkut aalajaassinnaanerannut peqqutaavoq, appat piaqqiorsinnaalereersut ikittuinnannguit pissusissamisoortumik toqquteqarlutik toqusarnerat (ukiumut 6-8%-it). Appat innaniittut piaqqiorsinnaasut agguaqatigiissillugu 16-20-nik ukioqarput. Innarliasut Kingusissumik piaqqiorsinnaalersarnerat piaqqallu amerliartorsinnaanerisa killeqarnera peqqutaalluni, appat piniapilunneqarnissaminnut immikkut innarliasuupput. Appat amerliartortarnerat arriitsuararsuarmik ingerlasarpoq, annikitsunnguamilluunniit piniapilunneqarnerisa nassatarissavaa ukiorpassuit ingerlareerpata appaqassutsip aatsaat ilorraap tungaanut i- ngerlaqqilersinnaasarnera. Taamaattumik piuinnartitsiniarluni atuisarnissaq anguniaraanni apeqqutaalluinnarpoq, piniarnerup appaqassusianut annikinnerpaamik akornusiisinnaatillugu aaqqissuunneqartariaqarnera. Taaneqareersutut appat pissusissamisoortumik toqusarnerat uumanerisa ukiuini siullerni pisarpoq. Tamatuma kingorna toqusinnaanerat piaqqiornissaasa tungaanut ilimanaataarutingajavittarpoq, kingornalu annikitsuinnanngortarluni. Taamaattumik timmissat piaqqiorsinnaasut timmissanut suli piaqqiorsinnaanngitsunut F.R. Merkel 4 PITU/Juni 2001

naleqqiullutik appaqassusianut iluatinnaateqarnerupput. Appat piaraanerusut piniarnerisigut appaqassusianut akornutaannginneruvoq, arlallimmi uumanerminni ukiut siulliit ingerlaneranni qanoq ilisukkut toquinnartussaammata. Eqqissisimatitsinissamik malittarisassat ullumikkut atuuttut timmissat piaraanerusut piniarneqannginnissaat salliutippaat utoqqaanerusunut naleqqiullugit. Ilaatigut tamanna peqqutaalluni Kalaallit Nunaanni sumiiffinni assigiinngitsuni eqqissisimatitsinissamut malittarisassat assigiinngitsuupput. Nunatsinni aallaaniarneq Ukiut tamaasa appat 200.000 aamma 400.000-it akornanni Nunatsinni pisarineqartarput. Amerlanerpaartaat (85%-it missaanni) ukiuunerani Kitaata kujasinnerusortaani pisarineqartarput. Pisarineqartartut taakku Kalaallit Nunaanni piaqqiorsinnaasunut pingaaruteqannginnersaapput, naak tamanna killormoortutut isikkoqarsinnaagaluartoq. Ilaatigut peqqutaavoq timmissat piaraanerungaartut ukiuunerani amerlanerusarmata. Pingaarnerpaatullu peqqutaavoq, appat tamakku amerlanersaat Nunatsinninngaanneersuunngimmata! Tassaapput Canadamit, Norgemit, Ruslandimit Islandimillu ukiiartortut. Appat Nunatsinneersut affaasa missaat Canadap eqqaani Newfoundlandip avataani ukiisarput, tamaani piniarneqartarnerat Nunatta Kitaata kujasinnerusortaanut naleqqiullugu annikinnerulaarluni. Manna tikillugu aasaanerani aallaaniarneq Disko Bugtimi avannamullu kiisalu Tunumi ilaatigut annikitsumik akuerisaavoq. Ilimanarluinnarpoq aallaaniarneq tamannarpiaq Nunatsinni appanut piaqqiorsinnaasunut annerpaamik ajoqutaasoq. Tamatumunnga peqqutaanersaavoq tamaani aallaaniarnermi appat piaqqiorsinnaalereersuunerusut pisarineqartarmata. Salleq taama ajutoortoqarsinnaavoq Ilisimaneqarluarpoq Uummannap eqqaani innaq appaqarfissuusimasoq, Salleq, maanna appaarussimammat. 1940-mi 200.000-it sinnerlugit appaqarpoq (appaat ilanngullugit). 1980- ikkut qiteqqunnerani timmissat 100-t missaannaanniilersimapput, ukiualunnguillu qaangiunnerini appaqarfik timmiaarussimavoq. Appat pissusissamisoortumik toqusarnerat amerliartorsinnaassusiallu pillugit biologit ilisimasatik atorlugit, appat innamiittut nungulluinnarsimanerisa kingunerisimasinnaasaat naatsorsumisaarsimavaat. Appat 1940-mi ulloq manna tikillugu piuinnarsinnaatillugit piniarneqarsimassasuugunik, Uummannap eqqaaniinnaq ukiut tamarluinnaasa appat 10.000-it pisarineqarsinnaasimassagaluarput. Taakku saniatigut ukiukkut aallaaniartartut (Kitaata kujataatungaani aamma Newfoundlandimi) ukiut tamaasa appat piaraanerusut 14.000-it angullugit pisarineqarsinnaasimagaluarput. Aallaaniarnerit allatullu atuisimanerit tamaasa 1980-ikkut qiteqqunneranili unitsinneqarsimagaluarpata, appat taamani amerlassuseqqaamittut amerlassuseqalernissaasa tungaanut ukiut 120-350-it ingerlasariaqarsimassagaluarput. Ilisimaneqanngilaq appat qanoq amerlatigisut 1940-mili Sallermi pisarineqarsimanersut, qularnanngilluinnartumilli pisinnaasat sipporlugit arlalissuariaammik ikinnerusut pisarineqarsimasinnaagaluarput. Appat Atlantikup avannaa tamaat piaqqiorfigisarpaat. Ukiaanerani appat Kitaata Kujataanut aamma Newfoundlandimut sikusanngitsumut ingerlaartarput, piaqqiorfissanngorneratalu tungaanut ukioq tamaat tamaani ukiisarlutik. Lomvierne yngler i hele Nordatlanten. Om efteråret trækker fuglene til åbentvandsområder ved Sydvestgrønland og Newfoundland, og her opholder de sig hele vinteren, indtil det igen er tid at trække mod yngleområderne. PITU/Juni 2001 5

Puisip amia aamma Kalaallit Nunaanni nioqqutissiaavoq Piniartunut Puisi pilanneqanngitsoq seqinermit alanngiguk Pilareeruit ameq ingerlaannaq qassallugulu qapiaruk Ulu qassallutit atoruk Qassaareeruit ameq ingerlaannaq errortorlugu simerniiaruk Ameq panertitassaq minnerpaamik marloriarluni orsortaarunnissaataluunniit tungaanut errorneqassaaq Ammip inninnginnerani putui mersorneqassapput Ameq arriitsumik panertinneqassaaq, kissarsuutip kiassaatilluunniit eqqaaniitinnagu Eqqortumik ammereriaatsimut tunngasumik paasisaqarnerorusukkuit, Grønlands Skindindhandlingimut KNAPK-mulluunniit saaffiginnissinnaavutit. Grønlands Skindindhandling 3920 Qaqortoq Tlf. 64 24 33

Lomvien - sårbar overfor fangst Lomvien, også kaldet alken, er talrig i store dele af Grønland og er et velsmagende og eftertragtet jagtbytte. De fleste lomvier bliver skudt om vinteren i Sydvestgrønland, men det er ikke denne jagt, der skader bestanden mest. Lomvien har nemlig en særlig livsstrategi, som gør den særlig sårbar overfor jagt i yngleområderne. Et langt liv Fugle har forskellige livsstrategier. Hos nogle arter som eksempelvis fjeldrypen lever fuglene få år, men de får til gengæld mange unger hvert år. Hos andre arter får fuglene meget få unger hvert år, men de lever til gengæld et langt liv. Lomvien er et udtalt eksempel på det sidste. Lomvien yngler første gang i en meget sen alder (ca. 5 år gammel), og et ynglepar får højst én unge om året. To ud af tre unger vil dø af naturlige årsager, inden de selv bliver yngledygtige, og tilgangen af nye ynglefugle til bestanden vil være lille. Når det alligevel er muligt for lomvien at opretholde en stabil bestand skyldes det, at kun meget få yngledygtige fugle dør af naturlige årsager (6-8% om året). Ynglefuglene på fuglefjeldet er i gennemsnit 16-20 år gamle. Sårbar overfor jagt Den sene ynglealder og den begrænsede ungeproduktion gør, at lomvien er særlig sårbar overfor overudnyttelse. Blot en beskeden overudnyttelse vil betyde, at der går mange år, før bestanden er på fode igen. For at opnå en bæredygtig udnyttelse er det derfor afgørende, at fangsten bliver tilrettelagt, så den gør mindst mulig skade på bestanden. Lomviens naturlige dødelighed er som nævnt størst i fuglenes første leveår. Herefter falder den gradvist, indtil fuglene når ynglealderen, hvorefter den er ret lille. Det gør altså mindst skade på bestanden at skyde de helt unge fugle, da mange af dem alligevel vil dø i løbet af de første leveår. De nuværende fredningsregler tilgodeser i nogen grad fangst af unge fugle fremfor ældre fugle. Det er bl.a. en af grundene til, at fredningsreglerne er forskellige rundt omkring i Grønland. Jagten i Grønland Hvert år bliver der skudt mellem 200.000 og 400.000 lomvier i Grønland. Langt de fleste (ca. 85%) bliver skudt i Sydvestgrønland om vinteren. Paradoksalt nok er det alligevel denne del af fangsten, der betyder mindst for den grønlandske ynglebestand. Det skyldes til dels, at der er en overvægt af meget unge fugle om vinteren. Men først og fremmest skyldes det, at flertallet af lomvierne slet ikke er grønlandske! Det er vintergæster fra Canada, Norge, Rusland og Island. Omkring halvdelen af de grønlandske lomvier overvintrer ud for Newfoundland ved Canada, hvor jagten er lidt mindre end vinterjagten ved Sydvestgrønland. Indtil nu har sommerjagt i et vist omfang været tilladt fra Disko Bugt og nordover samt på østkysten. Alt tyder på, at det er denne fangst, der for alvor belaster den grønlandske ynglebestand. Det skyldes først og fremmest, at jagten her overvejende går ud over ynglefuglene. Salleq så galt kan det gå Det er velkendt, at den tidligere store lomviekoloni i Uummannaq, Salleq, nu er væk. I 1940 rummede bestanden mere end 200.000 individer (inkl. ungfugle). Midt i 1980-erne var der kun ca. 100 fugle tilbage, og få år senere var lomvierne helt forsvundet. Biologerne har brugt deres viden om fuglenes naturlige dødelighed og vækstpotentiale til at regne lidt på konsekvenserne af, at kolonien er forsvundet. Hvis bestanden i 1940 var blevet udnyttet på et bæredygtigt niveau frem til i dag, ville man kunne have fanget godt 10.000 fugle hvert eneste år alene i Uummannaq-området. Dertil kommer, at jægerne i vinterområderne kunne fange godt 14.000 ungfugle fra Uummannaq hvert år. Hvis al jagt og anden udnyttelse var stoppet midt i 1980-erne, ville der alligevel gå 120-350 år, før bestanden igen var tilbage på den oprindelige størrelse. Ingen ved, hvor mange lomvier fra Salleq der er fanget siden 1940, men det har med sikkerhed været mange gange færre, end der var mulighed for. PITU/Juni 2001 7

F.R. Merkel Appat piaqqiorfinniittut qanoq amerlatigineri Pinngortitaleriffiup akuttunngitsunik kisittarpai, taamaalilluni appaqassusia aallaaniarnerlu pillugit inassuteqartarsinnaajumalluni. Appaqassutsip qanoq inissisimanera titartakkami takuneqarsinnaavoq. Naturinstituttet tæller med jævne mellemrum antallet af lomvier i ynglekolonierne for at kunne rådgive om bestandens udvikling og udnyttelse. Status for kolonierne fremgår af figuren. Biologit appanik kisitsisarnerat Kinalunniit innamik timmiaqarfimmik, tuusintilikkaanik tattoqisaallutik appanik mitsimaarfigineqartumik takunnissimasoq qularnanngitsumik isumaqarsimassaaq appat kisinneqarsinnaanngivissut. Taamaakkaluartorli Pinngortitaleriffik (ilisimatusarfiillu allat) akuttunngitsunik Kalaallit Nunaanni appaqarfinni kisitsisarpoq, appaqassusiata ingerlaasia piniarneqartarnerilu pillugit siunnersuuteqarlunilu inassuteqarsinnaajumalluni. Tupinnanngitsumillu biologit aperineqakulaartarput; Qanoq ilillusi timmissat kisissinnaavisigit? aamma Kisitseriaasisi ilumoornersut qanoq ililluta upperisinnaavagut? Akissutit tassaapput; pilersaarusiorluarneq, peqqissaassuseq, minnerunngitsumillu nalunaaquttap akunnerpassuini ilungersorluni suleruluttarnerit. Nunamit immamilluunniit kisitsineq Biologit biologillu ikiortaat piaqqiorfimmut apuukkaangamik appaqarfik qanoq suminngaanniillu kisitsiffigissanerlugu aalajangeqqaartarpaat. Pitsaanerpaajusarpoq nunamut ingilluni timmissanik kisitsissalluni, qinngutit sakkortuut (teleskop) atorlugit. Ilaanneeriarlunili appaqarfiit immamit ungaloqqasarput, periuserlu taanna atorneqarsinnaanani. Angallammit appanik kisitsineq aamma periarfissaavoq, imarli manilluinnangajattariaqarpoq. Angallat orfaalaarpat biologit qinngutit immikkut sanaat atorsinnaavaat, assinik unitsitsisinnaasut, amerlanertigulli silap iluarsinissaata tungaanut naammagittarlutik utaqqisariaqartarput 8 PITU/Juni 2001

F.R. Merkel Appat innaniittut amerlassusiat ulloq naallugu allanngorartarput. Nikeraatit paasisaqarfiginiarlugit biologit assiliissummik inissiisarput, ulloq unnuarlu kaajallallugu nalunaaquttap akunnikkaartumik sumiiffikkaanik annikitsunik assiliisartumik. Qupp. 8-mi assilisat ilamininnguat takuneqarsinnaavoq. Antallet af lomvier i kolonien varierer dagen igennem. For at få oplysninger om variationen har biologerne opstillet et kamera, der hver eneste time døgnet igennem tager et billede af et lille område af kolonien. Billedet på side 8 er et mindre udsnit. Kisitsilinnginnermi appaqarfik immikkoortunut mikisukkaanut agguarneqartarpoq. Taamaalilluni timmissanik kisitsinissaq ajornaannerulerlunilu paasiuminarninngortarmat. Assilisatigut kisitsinerit Appanik kisitsineq nunamit angallammilluunniit ingerlanneqarsinnaanngivippat periarfissaq kingulleq atorneqassaaq assiliissut. Appaqarfimmi immikkoortortakkaat tamarmik tulleriiaarlugit assiliortorneqartarput, appaqarfiup tamakkerlugu assilinissaata tungaanut siullermik ataatsimut tamaasa assileqattaarlugit, kingornalu immikkoortukkaarlugit qanillillugit assilillugit (kisitsinissamut assilisat). Assit ersersarneqareeraangata ikkussortakkatut katiterneqartarput, taamaaliortoqareeraangallu appat kisinneqartarlutik. Periuseq taanna toqqaannartumik kisitsinertulli pitsaatigaaq, sivisunerungaatsiarporli. Assersuutigalugu Avanersuarmi appaqarfiit tallimat assilisat atorlugit 1987-imi kisitsiffigineqarput. Tamatumani atorneqarput appaqarfik tamakkerlugu assilisat 109-it, kisitsinissamullu assilisat 731-t, appallu assilissaniittut 284.700-t kisinnerinut ullut suliffiusut 26-t atorneqarsimapput. Najoqqutassaqarfiit Suliat sinneruttut tassaasarput kisitsinerit qanoq eqqorsimatiginersut aalajangiiffigisarnissaat. Appammi innamiittut amerlassusaat ullormit ullormut imaluunniit nalunaaquttap akunneranit nalunaaquttap akunneranut allanngorartuartuupput. Allanngorarnerit tamakku ataatsimut kisitsinermi angusanut qanoq apeqqutaatiginersut paasiniarlugit biologit immikkoortuni immikkut toqqakkani arlalinni ilassutitut kisitsisarput. Ullormit ullormut kisitsinerit Appat amerlassutsimikkut ullormit ullormut allanngorarsinnaapput, ilaatigut sila anorilu apeqqutaasarlutik kiisalu appat tamaaniittut piaqqiunngitsut amerlassusaat apeqqutaasarlutik. Appat innamiittut amerlassutsimikkut allanngorarnerat uuttorneqartarpoq, appat najoqqutassaqarfinniittut amerlassusaasa kisinnerisigut ikinnerpaamik ulluni qulini ullut tamaasa piffissaq ataaseq eqqorlugu. Allanngoraatit nikerannginneruppata ataatsimut kisitsinernut ilisarnaataanerusarput, taamaalillunilu appaqassusiata qanoq ingerlaaseqarnera biologit qularnaannerusumik oqaatigisinnaavaat. Nalunaaquttap akunnikkaarlugit kisitsinerit Innami appaqarfimmi appat amerlassusaat ullup ingerlanerani aamma nikerartarput. Appa arnaviaq angutiviarluunniit arlaat tamatigut innamiittarpoq. Piffissaq tamaat mannik/appaaq ivasussaavaa, taamatullu mannik/appaaq illersortussaallugu, soorlu naajanut. Appat angajoqqaajusut paarlakaajaallutik appaat nerisassaannik aalliuttuarpaat. Nerisassat ungasippata angajoqqaajusut sivikitsuinnarmik ataatsikkoorlutik innamiittarput. Ullup ingerlanerani nikerarnerit biologit misissortarpaat, appat najoqqutassaqarfinniittut ullut unnuallu arlallit ingerlanerini nalunaaquttap akunnikkaarlugit kisittarlugit. Siunertamut tamatumunnga assiliissut atorneqakkajuppoq, nalunaaquttap akunnikkaartumik assiliinissamut imminut isumagisussanngorlugu iluarsineqarsinnaasoq atorlugu. Arlalitsigut paasinartarpoq ulloq unnuarlu aalajangersimasumik nikerartoqartartoq, nikerarnerlu annertugaangat ataatsimut kisitsinermit paasisat iluarsineqartarnissaat pisariaqalersarluni, ukiuni siuliini kisitsinernut assersuussiniarluni. PITU/Juni 2001 9

Kvalitet - det er sagen Råvarerne skal have en god behandling fra start til slut. Så får vi tilfredse kunder. Det er en værdifuld erfaring. Royal Greenland bliver ved med at minde fiskerne og sine medarbejdere om den erfaring. Og samtidig gør virksomheden selv en indsats for at udvikle kvalitetsstyringen ved hjælp af HACCP-systemet (risikoanalyse af kritiske kontrolpunkter). Pitsaviit - tunisassiat illinnaviit Tunisassiat aallaqqaataaniit naggataanut paarilluagassaapput. Taava pisisussat piumanerussavaat. Misilittakkat naleqangaartut taamaapput. Tamanna Royal Greenlandip aalisartunut sulisuminullu eqqaasitsissutigiuarpaa. Tamatumalu peqatigisaanik pitsaassutsimik nakkutilliinerup tungaatigut nammineq inerisaavoq HACCPsystemi (ajorsinnaasunik misissueqqissaariaaseq) atorlugu. LEVERANDØR TIL DET KGL. DANSKE HOF Royal Greenland DET GRØNNE GRØNLAND Sulisa A/S Kuuttartoq B 1077, 4. sal P. O. Box 368 3912 Maniitsoq Greenland Telefon +299 812300 Telefax +299 812400 E-mail: sulisa@greennet.gl Homepage: www.sulisa.gl Ny udgave af Tyge W. Böchers pragtværk om den grønlandske flora. Gennemillustreret med nye, pragtfulde farvebilleder og med nye udbredelseskort, samt et appendix der indeholder opdateringer og nyfund. ISBN 87-7245-845-3 432 sider Kr. 500,00 Tlf. 321737 Fax. 322444 atuagkat@greennet.gl Kalaallit nunaanni inuussutissarsiornermi siunnersorti Sulisa A/S ilinnut suleqatissaalluartoq - ukunannga aallaaveqarluni: 1. Siunnersuineq Aallarnisaasunut siunnersuineq Suliffeqarfinnut pioreersunut siunnersuineq, uani aamma pineqarlutik: - Kinguaariit nikinnerat - Tunisassianik inerisaaneq - Avammut niuerneq 2. Aallarnisaasunut suliffeqarfinnullu pioreersunut aningaasaleeqataaneq 3. Sumiiffinni ataasiakkaani nunallu immikkoortortaani inuussutissarsionermi piorsaaneq Grønlands erhvervsudviklingsselskab Sulisa A/S din naturlige samarbejdspartner - indenfor følgende kerneområder: 1. Rådgivning Iværksætter rådgivning Rådgivning til eksisterende virksomheder, herunder - Generationsskifte - Produktudvikling - Opstart af eksport 2. Kapitalformidling til iværksættere og eksisterende virksomheder 3. Lokal- og regional erhvervsudvikling 10 PITU/Juni 2001

Sådan tæller biologerne lomvier Enhver som har set et fuglefjeld med tusinder og atter tusinder af lomvier, der sidder klistret til fjeldet som sild i en tønde, vil sikkert mene, at det er umuligt at tælle fuglene. Ikke desto mindre optæller Naturinstituttet (samt andre institutioner) de grønlandske lomviekolonier med jævne mellemrum for at kunne rådgive om bestandens udvikling og udnyttelse. Forståeligt nok mødes biologerne da også tit med spørgsmål som: Hvordan kan I tælle fuglene? og Hvordan kan vi tro på, at jeres tal er rigtige? Svaret er nøje planlægning, omhyggelighed og frem for alt mange timers hårdt arbejde. tællefotos, og det tog 26 arbejdsdage at tælle de 284.700 lomvier på billederne. Referenceområder Det resterede arbejde består i at afgøre, hvor præcis tællingen har været. Antallet af lomvier på fjeldet er nemlig ikke konstant fra dag til dag eller fra time til time. For at afgøre, hvor meget disse konstante ændringer betyder for resultatet af den totale optælling, laver biologerne supplerende tællinger i referenceområder. Tælling fra land eller fra vand Når biologer og biologassistenter ankommer til yngleområdet, afgør de først, hvordan og hvorfra de kan tælle kolonien. Det bedste er at sidde på land og tælle fuglene med en kraftig kikkert (et teleskop). Ofte er lomviekolonierne dog kun omgivet af hav, og så kan den metode ikke bruges. En anden mulighed er at tælle lomvierne fra båd, men det kræver næsten fladt vand. Gynger det blot en lille smule, må biologerne for det meste vente tålmodigt, indtil vejret er helt rigtigt. Inden tællingen bliver fuglefjeldet opdelt i mindre sektioner. Det gør det lettere og mere overskueligt at tælle fuglene. Optællinger fra fotos Hvis det er helt umuligt at tælle lomvierne direkte fra land eller fra båd, bliver sidste alternativ taget i brug kameraet. Hvert delområde i kolonien bliver fotograferet ét efter ét, indtil hele kolonien er dækket først med oversigtsfotos og derefter med detaljerede nærbilleder (tællefotos). Når billederne er fremkaldt, bliver de samlet som et puslespil, hvorefter lomvierne bliver talt. Denne metode er fuldt ud lige så god som en direkte tælling, men det tager meget længere tid. Eksempelvis blev de 5 kolonier i Avanersuaq optalt fra fotos i 1987. Dette krævede 109 oversigtsfotos og 731 Foto: F.R. Merkel Assiliissutit atorlugit biologit ilaanneeriarlutik appaqarfinni appanik kisitsisariaqartarput. Periuseq taanna appanik innamiittunik toqqaannartumik kisitsinertulli pitsaatigaaq, sivisungaatsiartaqaarli. Biologerne bliver af og til nødt til at tælle antallet af fugle i kolonien ved hjælp af fotografier. Denne metode er lige så god som at tælle fuglene direkte på fjeldet, men den tager længere tid. Tællinger dag efter dag Antallet af lomvier afhænger bl.a. af vejr og vind og antallet af ikke-ynglende fugle, som findes i området. Variationen i antallet af fugle på fjeldet bliver målt ved at tælle antallet af lomvier i referenceområderne på samme tidspunkt hver dag i mindst 10 dage. Jo mindre variationen er, desto mere repræsentativ vil totaltællingen være, og jo mere sikkert kan biologerne udtale sig om udviklingen i bestanden. Tællinger time for time Antallet af lomvier i kolonien varierer også i løbet af dagen. Der er hele tiden en af forældrefuglene til stede. Den skal holde æg/unge varm og beskytte æg/unge mod f.eks. måger. Forældrefuglene skiftes til at hente føde til ungen. Hvis føden er langt væk, opholder forældrene sig kun kort tid sammen i kolonien. Biologerne undersøger variationen gennem dagen ved at tælle fuglene i referenceområderne hver time gennem flere døgn.til dette formål anvender de ofte et kamera, som automatisk tager et billede hver time. Ofte viser der sig et fast mønster i døgnvariationen, og er variationen stor, kan det være nødvendigt at korrigere resultatet fra totaltællingen for at kunne sammenligne med tidligere års tællinger. PITU/Juni 2001 11

F.R. Merkel Kitaani sumiiffikkaani mitit pillugit ilisimasat Kangersuatsiarmiu Knud Grim nunap assinga tikkuartuutigalugu oqaluttuarpoq, qeqertami uani mitit taamaallaat 1985 tikillugu piaqqiorput, qeqertamili uani ullumikkut mannilioqatigiit 8-10-t naammattuugassaapput. Apersuineq taanna Avannaani sumiiffikkaani piniartut 47-t apersorneqarnerannut ilaasoq, Kitaani meqqit piaqqiortut qanoq siammarsimatigineri qanorlu amerlatigineri pillugit sumiiffikkaani ilisimasat pillugit misissueqqaarnermut ilaavoq. Misissuinermut ilaatigut tunngaviupput piniartut namminneq kissaatigimmassuk mitit ingerlaasiannik amerlassusiannillu namminneq ilisimasatik ilisimatuussutsikkut sulinermi ilaatinneqartarnissaat. Paasisat paasinarsitippaat umiatsiaararsortut/piniartut meqqit pillugit ilisimasaqarnerpaajusut. Sumiiffikkaani ilisimasat ilisimatuussutikkullutsikkullu suliat akuleriissinneri Suliniut 1998-imi isumassarsiarineqarpoq, Avannaani miternik kisitsinermi Pinngortitaleriffiup sumiiffikkaani ilisimasat ilanngummagit. Tassanngaanniit misilittakkat pitsaasut tunngaviupput, Pinngortitaleriffiup 2000-ip aasaani miteqarnera pillugu sumiiffikkaani ilisimasat suliniutigalugit aallartimmagit. Suliniutip takutissavaa, sumiiffikkaani miteqassusianik naliliinermut atatillugu sumiiffikkaani ilisimasat atorneqarsinnaanerinut periarfissaqarnersoq. Miteqassusia pillugu ilisimasanik pissarsiornermi sumiiffikkaani ilisimasat ilisimatuussutsikkullu sulineq Pinngortitaleriffiup ataqatigiissinniarsarissavai, piffissap ataatsip iluani periarfissaqartussaanngikkaluartoq. Suliniummi tamatumani misilittakkat Kalaallit Nunaanni sumiiffikkaani ilisimasat siunissami pilersaarusiortarnerini pingaaruteqarluinnartussaapput. Ilisimasanik pissarsiorneq Ilulissat kommuniani Oqaatsut eqqaannit Upernaviup kommuniani Nuussuaq tikillugu sumiiffikkaani miteqassusianik Mitit ulluminniittut / Ederfugle på reden F.R. Merkel 12 PITU/Juni 2001

F.R. Merkel Kangersuartsiarmiu Knud Grim mitit nunaqarfimmi eqqaaniittut pillugit oqaluttuassaqangaatsiarpoq. Knud Grim fra Kangersuatsiaq (Prøven) kunne fortælle en masse om ederfuglene i området omkring bygden. Mitit 75.000-it missaanniittut ukiumut pisarineqartarput. Amerlanerit Kitaata kujataatungaani sikusarfiunngitsuni ukiuunerani pisarineqartarlutik. Der bliver skudt ca. 75.000 ederfugle om året. De fleste bliver skudt om vinteren i åbentvandsområdet ved Sydvestgrønland. F.R. Merkel ilisimasaqarsinnaasut inuit 47-t Pinngortitaleriffimmi sulisut apersorpaat. Sumiiffikkaani KNAPP-ni siulittaasut ikiorsiullugit attaveqarneq iluarsineqarpoq, inuit 2-3-t meqqit pillugit ilisimasaqarluarsinnaasut attavigeqquneqarsimapput. Mitit qangaanerusoq amerlassusii ullumikkullu piaqqiorfiit pillugit piniartut ilisimasaannik nalinginnaanerusunik aalajangersimasunillu apersorneqarput. Sumiiffiup Oqaatsunit Nuussuarmut toqqarneqarneranut peqqutaavoq, sumiiffimmi piaqqiorfiit ilaat Pinngortitaleriffiup kisitsiffigereersimammagit, sinnerisalu takusarnissaat ukiut qaninnerusut iluini pilersaarutigineqarmat. Taamaaliornikkut piniartut sumiiffikkaanit paasissutissaataat Pinngortitaleriffiup nammineq paasissutissaataannut assersuunneqarsinnaammata, kingornalu nalilerneqassalluni sumiiffikkaani ilisimasat piaqqiortut amerlassusaannik paasiniaanermi allatut suleriaatsitut suleriaasiusinnaanersoq. Umiatsiaararsortut/piniartut ilisimasaqarnerupput Apersuilluni misissuinermit paasisat maanna misissoqqissaarneqalerput, maannaagallartorlu paasinarsivoq umiatsiaararsortut/piniartut tassaasut meqqit pillugit ilisimasaqarnerpaajusut. Pingaartumik kinguaariit utoqqaanerusut ilisimasaqarluinnarsorinarput, soorlu piniartut/aalisartut Knud Grim-itut ittut sukumiilluinnartunik ilisimasaqarput. Knud Grim sumiiffimmi najukkamini piniakkat misissuiffigissallugit ukiorpassuit ingerlanerini periarfissaqarsimavoq, ilaatigut mitit pillugit. Taasariaqarporlu umiatsiaararsortut inuusunnerit sumiiffinni ilisimasat eqqarsaatigalugit malinnaalluaqimmata. Paarlattuanik malunnarpoq, assersuutigalugu kutterersorlutik aalisartut, ilisimasaat killeqarnerusut. Angalasarfiat annerusumik minnerusumilluunniit illoqarfiup/nunaqarfiup aalisarfiullu akornanni aalajangersimanerukannerpoq, sumiiffikkaallu assigiinngitsut paasiniaaffigissallugit piffissaqakkajuttanngillat. PITU/Juni 2001 13

Ilisimaviuk... Kalaallit Nunaanni marluinnik assigiinngitsunik miteqarpoq siorakitsoq aamma miteq nalinginnaasoq. Siorakitsoq taamaallaat Kalaallit Nunaata avannarpasinersaani kiisalu Tunumi manniliortarpoq, miterlu nalinginnaasoq Kalaallit Nunaata kitaa sinerlugu sumiiffinnut amerlanernut siammarsimavoq kitaatali sineriaani takussaanerulluni. Mitit nalinginnaasut piaqqioqatigiit 10.000 aamma 20.000-it akornanniipput. Timmissat taakku tamarmik Kalaallit Nunaata kitaata kujataatungaani ukiisarput. Tunumi piaqqioqatigiit qularnanngitsumik ikittuinnaapput, miteqassusiali ilisimaneqarpallaanngilaq. Mitit Tunumiittut Islandip eqqaani ukiisarput. 1999-imi ukiuunerani timmisartumit kisitsinermi paasineqarpoq meqqit nalinginnaasut 500.000-ingajaat Kalaallit Nunaata kitaata kujataatunngaani ukiisartut. Taakkunannga amerlanerpaat Canadamit ukiiartortuupput. Timmisartumit kisitsinerit paasinarsitippaat siorakitsut 250.000-it Kalaallit Nunaata kitaata kujataatungaani ukiisartut. Taakkunannga amerlanerpaat Canadamit ukiiartortuupput, ikinnerillu Avanersuarmi piaqqiortartuullutik. Piniarneq-mi nalunaarsuutit malillugit ukiut tamaasa meqqit 80.000- it missaat Kalaallit Nunaanni ukiumut pisarineqartarput. Taakkunannga ilaat siorakitsuullutik. 1996-1997-imi misissuinerit takutippaat meqqit nalinginnaasut Avanersuarmi piaqqiortut aalajaatsuusut. 1997-2000-imi misissuinerni paasineqarpoq meqqit nalinginnaasut Disko Bugt-imiittut kiisalu Uummannap aamma Upernaviup kommuniiniittut ukiut kingulliit 40-50-it ingerlanerini 80%-it angullugit ikilisimasut. Vidste du at... Der er to arter af ederfugle i Grønland kongeederfugl og almindelig ederfugl. Kongeederfuglen yngler kun i det nordligste Grønland samt på østkysten, mens alm. ederfugl forekommer spredt langs de fleste af Grønlands kystområder dog hyppigst på vestkysten. Der yngler mellem 10.000 og 20.000 par alm. ederfugle. Disse fugle overvintrer alle i Sydvestgrønland. Den østgrønlandske ynglebestand er sandsynligvis lille, men bestanden er dårligt kendt. De østgrønlandske ederfugle overvintrer ved Island. Vinteren 1999 viste en tælling fra fly, at næsten 500.000 alm. ederfugle overvintrer i Sydvestgrønland. Langt de fleste er vintergæster fra Canada. Optællinger fra fly har vist, at omkring 250.000 kongeederfugle overvintrer i Sydvestgrønland. De fleste af fuglene er vintergæster fra Canada, mens en lille del er fugle fra den grønlandske ynglebestand i Avanersuaq. Ifølge Piniarneq bliver der hvert år skudt omkring 80.000 ederfugle i Grønland. En del af disse er kongeederfugle. Undersøgelser foretaget 1996-1997 tyder på, at ynglebestanden af alm. ederfugl i Avanersuaq er stabil. Undersøgelser foretaget 1997-2000 tyder på, at ynglebestanden af alm. ederfugl i Disko Bugt samt Uummannaq og Upernavik kommuner er gået tilbage med 80% i løbet af de sidste 40-50 år. 14 PITU/Juni 2001

Lokal viden om ederfugle i Vestgrønland Knud Grim fra Kangersuatsiaq (Prøven) peger på kortet, mens han fortæller, at på denne ø ynglede ederfugle kun frem til 1985, men på den dér ø vil I kunne finde 8-10 ynglepar i dag. Interviewet er et af de 47 interviews med lokale fangere i Nordgrønland, som indgår i et pilotprojekt, der benytter lokal viden til at kortlægge udbredelse og antal af ynglende ederfugle i Vestgrønland. Pilotprojektet bunder til dels i fangernes egne ønsker om, at deres viden om bestandsadfærd og -størrelse bliver integreret i det videnskabelige arbejde. Resultaterne tyder på, at jollefiskerne/fangerne har den største viden om ederfuglene. Forening af lokal viden og videnskabeligt arbejde Ideen til projektet blev til i 1998, hvor Naturinstituttet brugte lokal viden i forbindelse med optællinger af ederfugle i Nordgrønland. De gode erfaringer herfra er baggrunden for, at Naturinstituttet sommeren 2000 startede et større lokalvidensprojekt om ederfuglebestanden. Projektet skal afklare, om det er muligt at bruge lokal viden i forbindelse med vurdering af lokale ederfuglebestande. Naturinstituttet vil forsøge at slå bro mellem den lokale viden og det videnskabelige arbejde for at skaffe viden om ederfuglebestandene, som ellers ikke ville være tilgængelig indenfor samme tidshorisont. Erfaringer fra dette projekt vil være af stor betydning for tilrettelæggelsen af det fremtidige arbejde med lokal viden i Grønland. Indsamling af viden Naturinstituttets medarbejdere interviewede 47 personer, der kunne have viden om den lokale bestand af ederfugle i området fra Rodebay i Ilulissat kommune op til Nuussuaq i Upernavik kommune. Kontakten blev etableret ved hjælp af de lokale KNAPP-formænd, som hver især blev bedt om at udpege 2-3 personer med meget viden om ederfugle. Fangerne blev både spurgt om mere generelle ting og om konkrete oplysninger om antallet af ederfugle i tidligere og nuværende yngleområder. Området fra Rodebay til Nuussuaq blev valgt, fordi Naturinstituttet allerede har optalt ynglebestanden på nogle af de kendte ynglelokaliteter i området og planlægger at besøge resten inden for de nærmeste år. Det vil således være muligt at sammenligne oplysningerne fra de lokale fangere med instituttets oplysninger fra samme områder og efterfølgende vurdere, om den lokale viden kan anvendes som alternativ metode til at bestemme ynglebestandens størrelse. Jollefiskerne/fangerne har mest viden Resultaterne fra interviewundersøgelsen er nu ved at blive analyseret, og foreløbig tyder det på, at jollefiskerne/fangerne er den gruppe, der har den største viden omkring ederfuglene. Især den ældre generation synes at vide meget, og blandt disse er det fangere/fiskere som Knud Grim, der har en meget præcis viden. Gennem mange år har Knud Grim haft mulighed for at udforske sit lokale område for fangstdyr, deriblandt ederfuglen. Det er også værd at nævne, at de unge jollebrugere er meget godt med, med hensyn til lokal viden. Til gengæld ser det ud til, at eksempelvis kutterfiskerne har en mere begrænset viden. Deres ruter ligger mere eller mindre fast mellem by/bygd og fiskestedet, og de har sædvanligvis ikke tid til afstikkere for at udforske de forskellige områder. PITU/Juni 2001 15

Qaammataasakkut nassitsissutit mitit Nuup eqqaaniittut malittaraat Mitit Nunatta Kitaata kujataatungaani ukiisartut ilisimasaqarfigineqarnerat annertusarniarlugu Pinngortitaleriffik periutsinik nutaanik atugaqalerpoq. Ilisimasanik nutaanik pissarsiornermi pingaaruteqartoq tassaavoq qaammataasakkut malittarinninneq, misissuinernilu Nuup eqqaa aallaaviuvoq. Mitit amerlasoorsuullutik tamaani ukiisarput. Paasisaagallartut uppernarsarpaat mitit taakku ilarpassui Canadami piaqqiorfinnit aggersuusartut. Paasisat takutippaat meqqit ukiuunerani sumiiffinni aalajangersimasuni uninngaarfinnaaqartut. Ilisimasat taamaattut iluatinnaatilerujussuupput, mitit piniarneqarnissaat illersorneqarnissaallu pillugu Pinngortitaleriffik inassuteqassatillugu. Mitit Nunatta Kitaani ukiisarput Kalaallit Nunaata Kitaata imartaa sikusanngitsoq miternut ukiiffiuvoq pingaarutilik. Mitit Kitaani piaqqisartut tamarmik tamaani ukiisarput, ilimanarluinnarporlu mitit Canadami piaqqisartut amerlanersaat aamma tamaani ukiisartut. Pinngortitaleriffik 1999-imi miternik kisitsivoq, sunaaffalu mitit nalinginnaasut 450.000-it missaanniittut sineriak sikusanngitsoq tamaat sinerlugu ukiiffigisaraat. Qaammataasakkut nassitsissutit paasissutissanik katersipput 2000-ip ukiuani mitit siulliit 16-it qaammataasakkut nassitsissutinik nalunaaqutsersorneqarput, ukiuuneralu kingulleq mitit 17-it aamma nalunaaqutsersorneqarlutik. Qaammataasakkut nassitsissutit meqqit sumiinnerinik ullut tamaasa paasissutissanik pilersuipput. Mitit ingerlaariaasiisa nalunaarsornerisigut paasissutissanik arlalinnik pissarsissussinnaavaatigut: A. Mosbech Assersuutigalugu biologit misissugaannut ilaapput mitit ataasiakkaat imartaq qanoq annertutigisoq ingerlaffigisarneraat, piffissani aalajangersimasuni silallu qanoq issusiani assigiinngitsuni sumiittarnersut aamma paasiniaaffigaat. Mitit ingerlaariaasiannik ilisimasaqarneq ilaatigut pingaaruteqarpoq, uuliamik mingutsitsisoqariataarnissaanut atatillugu aarlerinaataasinnaasut nalilerniarnissaannut sillimaniarluni. Biologittaaq paaserusuppaat, mitit kangerlunniittut miternut sineriammeersunut akuliuttarnersut. Paasissutissat taamaattut miteqassusiata siunissami nakkutiginissaanut piniarnerisalu aqunneqarnissaanut qanoq ilisukkut ajornaannerusumik pitsaanerusumillu nalilersorneqarnissaanut atorneqassapput. Sumiiffikkaani piniartut suleqatiginerat aqqutigalugu Nuup eqqaani piniariaatsit pillugit Pinngortitaleriffik ingerlaavartumik paasissutissanik pissarsiussaaq, taamaalilluni piniarnerup timmissallu nikerartarnerat imminnut ataqatigiissuteqarnersut takuneqarsinnaassaaq. Misissuinerup mitit Nuummit Nunatta Kitaani Canadamilu piaqqiorfinnut ingerlaartarfii qanoq innersut paasissutissiisutigissavaa. Mitit Nuup eqqaaniittut qaammataasakkut nassitsissutit atorlugit Canadami piaqqiorfinnut assigiinngitsunut malinnaaffigineqarput. Arlaannaanilluunniit Nunatta Kitaani piaqqiorfinnut ingerlaartoqanngilaq. Overvintrende ederfugle fra Nuuk-området er blevet fulgt ved hjælp af satellitsendere til flere forskellige yngleområder i Canada. Ingen er imidlertid blevet sporet til yngleområder i Nordvestgrønland. 16 PITU/Juni 2001

Mitit Kalaallit Nunaannit Canadamut ingerlaartarfii kiisalu aqqutaani uninngaartarfii ulloq manna tikillugu ilisimaneqanngitsutut oqaatigineqarsinnaavoq.taamatuttaaq mitit Canadami Kalaallit Nunaannilu piaqqiortarfii ilisimassallugit pingaaruteqarpoq, ukiuunerani piniarnerup piaqqiorfinnut tamakkununnga miteqassusianut qanoq sunniuteqartarnersoq biologit nalilersinnaaniassammassuk. Misissuineq Danmarks Miljøundersøgelser-imi aamma Københavnimi Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole-mi immikkut ilisimasallit suleqatigalugit ingerlanneqarpoq (Avatangiisinik misissuisoqarfik aamma Inuussutissanik Nunalerinermillu ilinniarfik). Paasisaagallartut Ilisimaneqartutut Nuup eqqaani aallaaniarneq annertoorujussuuvoq, 2000- illu ukiuunerani timmissanit nalunaaqutsersorneqartunit 16-iusunit sisamat nalunaaqutserneqarsimatsiartut pisarineqarput. Nassitsissutit sinneri mitit ingerlaartarnerat pillugu pingaarutilinnik paasissutissiipput. Mitit tallimat piffissami april junimi Canadamut ingerlaarput. Mitit amerlanerit Nuup aamma Baffin Islandip akornatigut toqqaannartumik ingerlaarput, miterli ataaseq avannaarsuanut Ellesmere Island tikillugu ingerlaarpoq isorartussuseq minnerpaamik 1.700 km-eriusoq. Imaalluarsinnaavoq mitit amerlanerit Canadamut ingerlaarsimasut, nassitsissutilli ilaat naatsorsuutigineqareersutut upernaajunerani ingerlaarneq suli aallartinngitsoq orsuerupput. Ataatsimili orsussaq naatsorsuutigineqartumit sivisunerusumik atuuppoq, miterlu taanna ukioq taanna ukiakkut Nuup eqqaanut uterpoq. Mitit nalunaaqutsersorneqarsimasut arlaannaalluunniit Kalaallit Nunaata kitaata avannaanut piaqqiartorluni ingerlaanngilaq. Tamatumani pasitsaassaq uppernarsineqarpoq, tassalu mitit Nuup eqqaani ukiisartut amerlanersaat Canadameersuusut. Biologillu ulluni makkunani pissangallutik utaqqivaat, ukioq manna nalunaaqutsersuinernit paasineqassanersoq manna tikillugu pasitsaanneqartartut uppernarsineqassanersut. Aallaasuussagaanni Mitit qanillugit qaammataasakkut nassitsissutit mitip qatigaani kingorpasissumiittut takuneqarsinnaapput, ungasikkaannili mitit nassitsissutillit allanut sanilliullugit immikkoortinneqarsinnaanngillat. Miteq nassitsissutilik nalaatsortumik aallaasuussagaluaraanni, inussiarnersumik qinnuigaatsigit nassitsissut Pinngortitaleriffimmut nassiuteqqullugu. Qujareerluta! Miteq qaammataasakkut nassitsissutitalik. Antenne-a suluisa kingornanni nuisalaarpoq. En ederfugl med satellitsender. Antennen stikker op bag vingen. Mitit qassutaasanik pisarineqariarlutik qaammataasakkut nassitsissutilerneqartarput. Nassitsissut timmiaq sumiinnersoq pillugu paasissutissanik pilersuisarpoq. Mitit katillugit 33-t qaammataasakkut nassitsissutilerlerneqarsimapput. Ederfuglene bliver fanget i net og forsynet med satellitsender. Senderen indsamler oplysninger om, hvor fuglen befinder sig. I alt 33 ederfugle har fået monteret satellitsender. F.R. Merkel PITU/Juni 2001 17

F.R. Merkel Satellitsendere følger ederfuglene ved Nuuk Naturinstituttet har taget nye metoder i brug for at øge kendskabet til overvintrende ederfugle ved Sydvestgrønland. Nøgleordet til den nye viden er satellitsporing, og Nuukområdet er udgangspunkt for undersøgelserne. Her overvintrer ederfugle i store tal. De foreløbige resultater bekræfter, at mange af fuglene kommer fra yngleområder i Canada. Samtidig antyder resultaterne, at ederfuglene er ret stedfaste i vinterperioden. En sådan viden har stor værdi, når instituttet skal rådgive om udnyttelsen og beskyttelsen af ederfuglene. Ederfugle overvintrer ved Vestgrønland Åbentvandsområdet ved Vestgrønland er et vigtigt overvintringsområde for ederfugle. Hele den vestgrønlandske ynglebestand af ederfugle overvintrer her, og meget tyder på, at størstedelen af den canadiske ynglebestand også gør det. I 1999 talte instituttet ederfuglene, og det viste sig, at omkring 450.000 almindelige ederfugle overvintrer langs hele kyststrækningen i åbentvandsområdet. Satellitsendere indsamler oplysninger Vinteren 2000 blev de første 16 ederfugle mærket med satellitsendere, og i den forgangne vinter blev yderligere 17 fugle mærket. Satellitsenderne giver dagligt oplysninger om, hvor fuglene opholder sig. Kortlægningen af ederfuglenes bevægelsesmønstre kan give os en lang række informationer: Biologerne undersøger for eksempel, hvor stort et område de enkelte fugle udnytter, og hvor de befinder sig på bestemte tidspunkter og under forskellige vejrforhold. Viden om fuglenes bevægelsesmønstre er bl.a. vigtige for at kunne bedømme de risici, der er forbundet med et eventuelt olieudslip. Biologerne vil også gerne vide, om ederfugle i fjordene blander sig med ederfugle fra kysten. Sådanne oplysninger gør det nemmere at vurdere, hvordan det fremover bedst kan lade sig gøre at overvåge og forvalte disse bestande. Gennem et samarbejde med de lokale fangere får instituttet sideløbende oplysninger om fangstmønsteret omkring Nuuk for at se, om der er sammenhæng mellem dette og fuglenes bevægelser. Endelig skal undersøgelsen kortlægge ederfuglenes trækruter fra Nuuk til ynglepladserne i Vestgrønland og Canada. Fuglenes trækruter fra Grønland til Canada samt rasteområderne undervejs er stort set ukendte i dag. Det er desuden vigtigt at kende ederfuglenes ynglepladser i Canada og Grønland, når biologerne skal vurdere, hvilken effekt vinterjagten har på udviklingen af bestanden i disse yngleområder. Undersøgelsen bliver gennemført i samarbejde med eksperter fra Danmarks Miljøundersøgelser og Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole i København. Foreløbige resultater Jagttrykket ved Nuuk er som bekendt stort, og 4 af de 16 mærkede fugle fra vinteren 2000 blev skudt efter meget kort tid. Resten af senderne har givet vigtige oplysninger om fuglenes bevægelser. Fem fugle fløj til Canada i perioden april juni. De fleste fug- 18 PITU/Juni 2001

ATUAKKAT NUTAAT Mitit qaammataasakkut nassitsissummik ikkussiffigineqarnerini ilisimajunnaartinneqartarput. Kingornalu imminneqatsiartarlutik. Ederfuglene bedøves mens de forsynes med satellitsender. Bagefter får de tilbudt lidt vand. Ilisimasassarsiorneq Sirius Nutserisoq: Miilu Lars Lund Kalaallit Nunaat avannaqqullugu qaammatini sisamani qimussimik angalanermi Kunngissap Frederiup angalaqataasalu ullorsiutaat. Quppernerit ISBN: Kr.,- Andala Nuka Godtfredsenip oqaluttualiai titartagaalu atuagassiap Sermitsiap tunuatungaani 1998-2000-mi saqqummersinneqarsimasut maanna Atuakkiorfik A/S aqqutigalugu atuaganngortinneqarput. Quppernerit: ISBN: Kr.,- le valgte en direkte rute mellem Nuuk og Baffin Island, men én fugl fløj helt til Ellesmere Island en strækning på minimum 1.700 km. Det er muligt, at flere fugle er fløjet til Canada, men en del af senderne løb som ventet tør for batteri, inden forårstrækket begyndte. I et tilfælde holdt batteriet dog længere tid end forventet, og denne fugl vendte tilbage til Nuuk det efterfølgende efterår. Ingen af de mærkede fugle fløj til Nordvestgrønland for at yngle. Dette bekræfter mistanken om, at det overvejende er canadiske fugle, der overvintrer ved Nuuk. Biologerne venter nu spændt på, om resultaterne fra dette års mærkning bekræfter det foreløbige billede. Hvis uheldet er ude På tæt hold er det muligt at se satellitsenderens antenne bagerst på ryggen af fuglen, men på afstand er det ikke muligt at skelne fugle med sendere fra de øvrige ederfugle. Skulle nogen ved et tilfælde komme til at skyde en ederfugl med satellitsender, så send den venligst til Naturinstituttet. På forhånd tak! Nunap Inuii Inunnut nutaanut nalunaarut Atuakkiortoq: Marlo Morgan Kalaallisuunngortitsisoq: Johannes Mathiassen Amerikamiup arnap Marlo Morganip Australiami nunat inoqqaavisa akornanni inuunerminit atuakkiaa. Taakkutut inooqataavoq pinngortitarsuaq, uumasut naasullu ataqqilluinnarlugit. Qupp. -t ISBN: Nunanni uumasut H. C. Petersen Nunanni uumasut immikkoortuni naatsukkuutaartuni 38-iusiuni H. C. Petersenimit unikkaarineqarput. Qupp., assiliartalik ISBN: Ailip aanaminut tunniuttagai Kristine Andersen Aili niviarsiaraavoq naalattoq, ikiuiumatooq asannittorlu. Aanaminut pulaarnini tamaasa aanani tunissuteqarfigisarpaa, taakkulu aanaata nuannaarutigalugillu pilluaatigisarpai. Qupp., assiliartalik ISBN: Atuakkiorfik Box 840 3900 Nuuk Tlf. 32 21 22 Fax 32 25 00 sale@atuakkiorfik.gl www.atuakkiorfik.gl Kr.,- Kr.,- Kr.,- PITU/Juni 2001 19

Mitit timimikkut aqerlortallit Mitit pissatat qanoq uumaniartarnersut biologit paaserusuttorujussuuaat. Taamaattumik Pinngortitaleriffik misissuinermik aallartitsivoq, paasiniarlugu mitit qassit pissanneqartarsimanersut, timmissallu tamakku pissanneqarsimanngitsunut naleqqiullutik qanoq uumasarnersut misissuinerup paasinarsisissavaa. Mitit 200-t misissorneqarput Pinngortitaleriffik miternik 200-nik pisivoq 1999/2000-ip ukiuani Nuummi Kalaaliaqqami. Mitit ataasiakkaat aallaaneqarsimapput, amerlanerilli qassutinut napissimallutik ipiinnarsimapput. Dronning Ingridip Napparsimmavissuani qinnguartaasarfimmi sulisut siorna decembarimi unnuit ilaat atortarsimavaat timmissanik qinnguartaanissamut ikiuullutik. Qinnguartaalluni assilisani biologit takusinnaalluarpaat timmissat timimikkut amerlasooqarnersut. Canadami aallaaniat amerlasuut sisaat atortarpaat, taakkuli qinnguartaalluni assilissani amerlasuut aqerlut assigaat. Taamaattumik mitit Canadami pissanneqarsimanersut paasiniarlugu biologit aqerlut ataasiakkaat misissortariaqarpaat. Tamanna ilutigalugu timmissat Pinngortitaleriffiup laboratoriaani uuttortarneqarput, oqimaalutarneqarlutik aggorlugillu misissoqqissaarneqarlutik. Biologit misissugaannut ilaapput saarngit ilaasa takissusaannik uuttortaaneq, orsuata issussusia uuttorlugu timmissallu ataasiakkaat nukiisa assigiinngitsut angissusaat misissorneqarlutik. Paasissutissat tamakku timmissat qanoq uumasuunerminni atugaannik Pinngortitaleriffiup naliliiniarnermini atortussaavai. Taamatuttaaq aqajarormiui toqqorneqarput, meqqit sunik nerisaqarnersut biologit paasiniartussaagamikku tamannami siusinnerusukkut misissorneqarsimanngilaq. Timmissanik paasiniaaneq 2000/2001-ip ukiuata ingerlanerani nanginneqarpoq.taamaattumik timmiarpassuit misissuiffigineri suli naammassineqanngilaq. Biolog Flemming Ravn Merkel misissuinermik isumaginnittuuvoq, biolog Knud Falk, Ornis Consult-imeersoq suleqatigalugu. Ilisimatusarnikkut suliniummi paasisat 2002-p naalernerani saqqummiunneqarnissaat ilimagineqarpoq. Timmissat imarmiut aqerlumik akoqarpallaalernerat Mitit ilaat Danmarks Miljøundersøgelser (DK-mi avatangiisinut mississuisoqarfik) Issittumi Avatangiisinut Immikkoortortaanut nassiunneqarput. Tassani timmissat iganeqassapput. Taamaaliorlutik neqaasa aqerlumik akoqarneri misissussavaat, nalilersinnaalissavaallu timmissamik mamarineqarluartumik nerisarneq aarleqqutigineqarsinnaanersoq. Aammattaaq appat tassunga assingusumik misissuiffigineqarsimapput. Neqimit aqerlumik amerlasoorneqarsimasumit tigusiffigisaminniit, biologit paasivaat, timmissat qatiisa neqaat akoqarpallaalersimasut. Misissuinermi paasisat biolog Poul Johansenip Danmarks Miljøundersøgelser-imit nalunaarusiaatigut saqqummiunneqarsimapput. Taamatuttaaq Poul Johansen isummerpoq, appat amerlasuunik aqerlunik aallaaneqarsimasut Kalaallit Nunaanni inuppassuit nerisaasa aqerloqarnerannut aallaaviunerpaasut, qularnanngitsumik aallaaviit pingaarnersaraat. 20 PITU/Juni 2001 G. Gilchrist